Vi i Kids Rescue behandler afgjort flest børnesager, hvor både barnet og den ene forælder er pårørende til ”et eller andet”. 

Hvad ”et eller andet” reelt er, burde være både Familieretslige systems eller kommunernes ansvar og opgave, at finde ud af. Væsentligt er det, at forældrene kan deles op i to grupper:

Den “beskyttende” forælder og den ”karakterafvigende” forælder.

I både det Familieretslige system og i kommunerne er tilgangen til de fleste højkonfliktsager for barnet katastrofalt.

Børnesagerne lider under en alvorlig grad af mangel på nysgerrighed og dybdegående undersøgelser. Det er årsagen til, at barnet der er i massiv klemmen mellem deres forældre, som hovedregel aldrig bliver belyst tilstrækkeligt.

Disse børn er reelt dem, som vi kalder de udsatte og sårbare børn i Danmark. Det er alle børn, som befinder sig i en dysfunktionel børnesag, der altid har sin egen unikke historie og opstår af utallige årsager.

Den ”beskyttende” og ”karakterafvigende” forælder.

Vi taler ikke om mor eller far, men om begreberne ”beskyttende” og ”karakterafvigende” forælder som vi erfarer, kommer til udtryk i situationer som:

1. Bopælsforældre, som ikke kan beskytte børnene mod den “karakterafvigende” samværsforældre.
2. Samværsforældre, som har mistet børnene til den “karakterafvigende” bopælsforælder.

I Kids Rescue finder vi i disse sager tydeligt, at gabet mellem forældrenes sociale virkelighed og hvordan de oplever deres børn, som hovedregel er alarmerende – med andre ord; forældrene er meget langt fra hinanden i forståelsen af børnene. Typisk ser den ”beskyttende” forælder mistrivsel og bekymrende symptomer og reaktioner hos børnene, hvor den “karakterafvigende” forælder ser trivsel.

Et forældreskab og samarbejde er umuliggjort – det som den ”beskyttende” forældre beretter om er sket og sker, bliver vendt modsat af den “karakterafvigende” forældre. Det kan også komme til udtryk ved, at den “karakterafvigende” forælder ikke lytter til og anerkender udtalelser eller underretninger, der er kommet på børnene.

Vi oplever, at når myndighederne og instanser møder den “karakterafvigende” forælder, ser de én person. Bag hjemmets fire vægge, befinder børnene sig med én helt anden personlighed.

Det bliver begyndelsen på en pseudo-konflikt.

Pseudo stammer fra det græske pseudes (falsk).

Striben af invaliderende og intimiderende handlinger mod den ”beskyttende” forældre og barnet bliver uoverskuelige. Det familieretslige system og politikerne kalder det en højkonflikt. Kids Rescue kalder det en pseudo-konflikt.

Det gør vi fordi, at den beskyttende forældre bruger mange kræfter på, at skulle manøvrere gennem chikaner, sabotager og psykisk vold og nogle gange fysisk vold. Den beskyttende forældre bruger mange ressourcer på, at hjælpe fællesbarnet gennem ofte meget voldsomme symptomer og reaktioner. Oftest helt uden hjælp, da der ikke findes hjælp til ofrene og deres børn. Uden rette hjælp fra kommune eller Familieretslige system er det umuligt, at trække sig væk fra den pseudo-konflikt skabende og “karakterafvigende” forældre.

For den “beskyttende” forælder og barnet, vil det typisk medføre en tilstand af stress, udbrændthed og angst. 

Rigtig mange udviser enten begyndende eller tydelige tegn på PTSD, depressions eller andre psykosomatiske symptomer. Det er desværre almindeligt, grundet angsten for sit barns og sin egen sikkerhed.