Chikane-lovgivning fra 2015 signalerer, at chikane ikke er ok. 
Dette kan jeg tilslutte mig, men problemet er, at beskyttelsen af et barn, ligeledes kan karakteriseres som chikane, fordi manglende udlevering til samvær kan fremstilles som chikane.

Udfordringen omkring chikane-lovgivningen, der i øvrigt kun bliver benyttet alt efter, hvordan vinden blæser, og hvilken vej system vælger vinden skal blæse, er, at systemet ikke undersøger sagerne ordentligt til bunds.

Samværschikane er en adfærd, der kan have alvorlige konsekvenser for barnet. Men hvilke situationer kunne gøre sig gældende, når vi netop samtaler om samværschikane?

Kom indenfor og lad samtalen begynde om det svære emne.

Traumer er ofte overset både i forhold til børn som voksne.

Vi symptombehandler eller gir en diagnose, fordi vi ikke er opmærksomme på, hvilken betydning traumer har for vores nervesystem, samt hvordan vi interagere i sociale relationer.

I forhold til emnet og begrebet “pårørende” og “forældrefremmedgørelse”, er samtalen om traumer både overset og særdeles vigtigt.

Hvis bare de voksne der omgiver barnet, kunne eller ville lære, at forstå dets symptomer.

Lad os komme i gang med det vigtige gemte og glemte emne i samtalen.

Fællestrækkende for forældrefremmedgørelse og pårørende adfærd minder meget om hinanden, og kan nemt forveksles.

Om vi taler forældrefremmedgørelse eller pårørende adfærd, er der for begge scenarier tale om en forældre, der lider af et eller andet. Hvad den ene forældre lider af, er nogle gange kendt viden, men for det meste, kan man kun via adfærden udvikle hypoteser herom.

I åbent samråd giver flere partier ret udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse” – Men på hvilket grundlag?

Begrebet “pårørende” er et begreb, der gør sig gældende i nok 95% af de mest betændte børnesager i Kids Rescue. Giver det anledning til eftertanke i forhold til den fordrejede vinklede forældrefremmedgørelse samtale?

Ja, fordi det betyder gruppen der reelt bliver udsat for, at blive vendt mod deres forælder, ikke får rette attention. OG, den store gruppe af “pårørende” er alene med sine invaliderende udfordringer, uden rette attention.

Derfor siger jeg FULD STOP og lad den nuancerede samtale begynde, baseret på virkeligheden og ikke forskruede narrativer!

Vær opmærksom på, at det jeg kommer ind på nu, er et følsomt emne og flere problematikker, kan være aktuelle på samme tid.

Jeg retter min fokus på gruppen af forældre, der har eller udviser en meget dysfunktionel og ensartet adfærd.

I åbent samråd giver flere partier udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse”.

Rigtig mange forældre vil tænke, at det er positivt, hvis vi kunne komme dette til livs – og så er der en gruppe af forældre, der ser med bekymring og helt andre øjne på denne politiske samtale.

Men lad os lige tage et blik på, hvordan opfattes begrebet forældrefremmedgørelse og hvor stammer det fra? Hvordan er den teori, der ligger til grund for begrebet, blandt de dygtigste fagpersoner blevet modtaget?

Hvad betyder begrebet forældrefremmedgørelse?

Jeg har i mange år beskrevet højkonflikt begrebet, som et misforstået begreb. For at kunne sætte sig ind i det med åbne, nysgerrige og nuancerede øjne, er hver og en nød til at se på netop alle de begreber der tolkes og opfattes forskelligt alt efter hvilket myndighedsspor.

Systemet kalder det også for begrebet “de komplicerede sager”. Udfordringen er når både fagligheden lider, og samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, ikke har afstemt kammertonen og benytter alle forskellige “noder” når “musikken spiller i systemet”.

Jeg oplever i Kids Rescue ofte ondskaben i så massiv en grad, som Hr. og Fru Danmark ikke har fantasi til at tro sker. Berettede jeg om det jeg er vidne til ufiltreret og ikke neddroslet i detalje grader, ville de fleste alligevel kaste op og sige stop, det har jeg ikke behov for at høre om.

Det er en ganske alvorlig situation, hvilket jeg nuanceret og konkret vil komme nærmere end på i dette opråb.