Mentalisering er et af de mest misbrugte begreber i børnesager.

Jeg oplever, at rigtig mange ikke rigtigt er klar over eller bevidst om begrebets betydning, at kunne mentalisere. Det gælder forældre, men så sandelig også socialrådgivere, familiebehandlere og psykologer som i flæng udtaler om en mor eller far, at de ikke kan mentalisere.

Når en fagperson udtaler sig om det, er min påstand, at det udelukkende bliver baseret på fagpersonens egne holdninger og meninger. Denne vurdering kan i situationer være korrekt vurderet, men er det alt for ofte ikke.

Forældres rettigheder – er det kun en illusion? Dyk ned i et komplekst netværk af magt, penge og politik, der har undermineret forældrerettigheder både i Danmark og globalt. I denne 9. del afklæder vi den indviklede symfoni, hvor fagpersoner i børnesager spiller forskellige noder. Afdæk de skjulte interesser og konfliktfyldte dagsordener bag vores forståelse af forældrerettigheder.

Er fædre blevet skubbet ud på et sidespor i forældreskabet? Har skæve fortolkninger og praksis skabt alvorlige og usunde rodnet i vores samfund?

Dette påvirker ikke kun skilsmisseforældre eller forældre over for tvangsanbringelse – det påvirker os alle.

Tag del i en åben og ærlig dialog om dette kritiske emne. Gennem flere vinkler gransker vi problematikkerne ved ligestilling og forældrerettigheder.

Lad os tage disse udfordringer alvorligt – for vores børns, vores familiers og vores samfunds skyld.

For vores børns fremtids skyld!

Chikane-lovgivning fra 2015 signalerer, at chikane ikke er ok. 
Dette kan jeg tilslutte mig, men problemet er, at beskyttelsen af et barn, ligeledes kan karakteriseres som chikane, fordi manglende udlevering til samvær kan fremstilles som chikane.

Udfordringen omkring chikane-lovgivningen, der i øvrigt kun bliver benyttet alt efter, hvordan vinden blæser, og hvilken vej system vælger vinden skal blæse, er, at systemet ikke undersøger sagerne ordentligt til bunds.

Samværschikane er en adfærd, der kan have alvorlige konsekvenser for barnet. Men hvilke situationer kunne gøre sig gældende, når vi netop samtaler om samværschikane?

Kom indenfor og lad samtalen begynde om det svære emne.

Traumer er ofte overset både i forhold til børn som voksne.

Vi symptombehandler eller gir en diagnose, fordi vi ikke er opmærksomme på, hvilken betydning traumer har for vores nervesystem, samt hvordan vi interagere i sociale relationer.

I forhold til emnet og begrebet “pårørende” og “forældrefremmedgørelse”, er samtalen om traumer både overset og særdeles vigtigt.

Hvis bare de voksne der omgiver barnet, kunne eller ville lære, at forstå dets symptomer.

Lad os komme i gang med det vigtige gemte og glemte emne i samtalen.

Fællestrækkende for forældrefremmedgørelse og pårørende adfærd minder meget om hinanden, og kan nemt forveksles.

Om vi taler forældrefremmedgørelse eller pårørende adfærd, er der for begge scenarier tale om en forældre, der lider af et eller andet. Hvad den ene forældre lider af, er nogle gange kendt viden, men for det meste, kan man kun via adfærden udvikle hypoteser herom.

I åbent samråd giver flere partier ret udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse” – Men på hvilket grundlag?

Begrebet “pårørende” er et begreb, der gør sig gældende i nok 95% af de mest betændte børnesager i Kids Rescue. Giver det anledning til eftertanke i forhold til den fordrejede vinklede forældrefremmedgørelse samtale?

Ja, fordi det betyder gruppen der reelt bliver udsat for, at blive vendt mod deres forælder, ikke får rette attention. OG, den store gruppe af “pårørende” er alene med sine invaliderende udfordringer, uden rette attention.

Derfor siger jeg FULD STOP og lad den nuancerede samtale begynde, baseret på virkeligheden og ikke forskruede narrativer!

Vær opmærksom på, at det jeg kommer ind på nu, er et følsomt emne og flere problematikker, kan være aktuelle på samme tid.

Jeg retter min fokus på gruppen af forældre, der har eller udviser en meget dysfunktionel og ensartet adfærd.