4.7 | Beskrivelse af de typiske faggrupper

Pas på

skilsmissegrupper for børn!!!

Skilsmissegrupper er blevet moderne - men er det rette hjælp?

Vi lever i Danmark og vant til, at når der er behov for hjælp, så har vi et offentligt system som tager over med rette tilbud.

Der er hjælp at hente til børn i form af skilsmissegrupper, sorgsgrupper og pårørende grupper. Den ene landsforening efter den anden har tilbud til børn. Det samme gælder skoler og kommuner.

I gruppeforløb er samtaleemnerne generelle og handler om de generelle følelsesmæssige svære ting for børn. Alt hvad et barn fortæller, holdes indenfor gruppen og deles ikke med forældrene.

Børn som udover deres sorg og krise situation, bliver udsat for den ene overvældende begivenhed efter den anden, som de enten har svært ved at mestre, eller slet ikke kan, lader vi efter Kids Rescue´s opfattelse i stikken ved et gruppeforløb.

Hvorfor mener vi det? Det gør vi fordi, et hvert barns situation er unik og årsagen til at et skilsmissebarn i visse situationer ikke trives, er ligeledes vidt forskelligt fra barn til barn. Uden inddragelse af den ene eller begge forældre, vil barnet skulle tilsidesætte egne behov og ønsker, fordi forældrene ikke opnår konkret viden om, hvad ens barn har gennemlevet, gennemlevet, tænker og føler. Dermed kan forældrene ikke få rette hjælp til at ændre tilgangen til sit barn, og yde rette jeg-støtte, og barnets “onde cirkel” brydes ikke.

Enhver form for gruppeforløb for et barn, er efter vores erfaring fornuftig som etape 2.

Det er Kids Rescue holdning, at gruppeforløb for børn, er bedre, som en efterfølgende indsats i forhold til ovennævnte familieorienterede forløb.

Hvordan en forælder vælger at hjælpe sit udsatte og sårbare barn, er en forælderbeslutning og ansvar. Vi kan udelukkende inspirere og gøre dig bevidst om muligheder til bedste løsninger og hjælp til dit barn.

Den rette kompetence er svær at finde og hvad skal du vælge.

Jeg har forsøgt, at beskrive de typiske faggrupper forneden.

Uanset faggruppe vær opmærksom på:

Når det gælder, at finde den rette kompetence på børneområdet, er telefonbogen eller google ikke altid nok…

Uanset hvilken faggruppe du vælger, skal du sikre dig, at det er en som er vant til familieterapi og kan og vil ovenstående model. Det skal være en, som kender til systemet (kommunen, Familieretslige system), og er vant til, at skulle udtale sig til myndigheder om barnets perspektiv. Dette fordi, at i konfliktsager vil myndighederne som oftest indhente oplysninger fra den fagperson, hvor barnet og forældrene har modtaget terapi, hjælp og støtte.

Derudover anbefaler vi, at uanset hvilken fagkompetence du vælger, bør du sikre:

  • At du fortæller hvilke forventninger du/I har til et forløb for jeres barn. Kan fagpersonen ikke det, anbefaler vi, at du finder en anden fagperson som kan.
  • At fagpersonen har viden, erfaring og en dyb forståelse for de dynamikker og problematikker, der som oftest er i spil i de konfliktfyldte og dysfunktionelle skilsmisse familier – som beskrevet i dette e-learningsforløb. Sæt ord på overfor fagpersonen – du må ikke tage noget for givet. De kan noget forskelligt og arbejder meget forskelligt.
  • At der er tillid og kemi mellem fagpersonen, barnet og du/I som forældre. Dette er særdeles vigtigt.
  • At fagpersonen har erfaring med, at skulle deltage i tværfaglige møder med daginstitution eller skole. Det er ret væsentligt, da de voksne der omgiver barnet ofte ikke lytter til forælderen, der ser udfordringer. De lytter primært til barnets psykolog eller psykoterapeut. 

Psykolog | børnepsykolog | psykologisk behandlingsforløb:

Titlen børnespykolog findes reelt ikke, men noget vi siger i daglig tale, når vi omtaler psykologer med speciale på børneområdet.

En psykolog har som minimum fuldført en 5-årig universitetsuddannelse i psykologi og bestået kandidatuddannelsen som cand.psych.

Psykologens professionelle aktiviteter kan variere, men inkluderer blandt andet udredning gennem psykologiske tests, forældretræning, og psykoterapi m.m.

Hos børn og unge er det nødvendigt at tilpasse terapien til barnets eller den unges specifikke udviklingstrin, og teknikker i behandlingen.

Det er vigtigt at være bevidst om, at psykologer har forskellige specialer. Nogle kan arbejde med spædbørn, der kræver særlig erfaring og yderligere uddannelse. Andre har fokus på de yngre børn og de lidt større børn. Endeligt er der gruppen de unge. Det vil sige, en psykolog er ikke bare en psykolog, hvorfor det ofte kan være svært at finde en med rette kompetencer og speciale.

Når der arbejdes med de yngre børn, som endnu ikke er i stand til at kunne reflektere på samme niveau som det større barn, er fokus i behandlingen i mindre grad på individuel samtaleterapi og mere på familieterapi og forældretræning. Sanplay, tegneterapi, legeterapi m.m. er ofte redskaber som bliver en del af terapien med barnet.

For unge giver det i højere grad mening at mødes uden forældrene til individuelle psykoterapeutiske samtaler, og forældrene inddrages efter behov.

En psykolog kan vælge at blive autoriseret. Dette er på ingen måde obligatorisk for at kunne arbejde som psykolog.

Autorisationen er en praktisk efteruddannelse på mindst to år, hvor man sideløbende med sit arbejde som psykolog bliver superviseret af mere erfarne psykologer.

Autorisationsordningen har til hensigt at sikre blandt andet myndighederne, at der er tale om en kvalificeret psykologydelse.

Derfor kan kun en psykolog, der er autoriseret, indgå samarbejde med f.eks. den offentlige sygesikring eller Sygeforsikring Danmark.

Ikke-autoriserede psykologer kan ikke tage imod henvisninger fra egen læge. Dog kan en psykolog uden autorisation stadig være yderst kompetent og erfaren inden for terapi, og det er helt almindeligt, at nogle psykologer vælger ikke at tage autorisationen.

Psykiater | udredning for sindslidende:

En psykiater er en læge, der har specialiseret sig til at blive psykiater.

Der er forskel på psykiatere og psykologer, da de har en forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det er vigtigt at være opmærksom på, at behandling af en psykiater eller en psykolog ikke er det samme som behandling af en psykoterapeut eller en coach.

Der er mange som blander faggrupper sammen, og svært ved at sætte ord på, hvad der egentlig er forskellen på en psykiater og en psykolog – fordi begge behandler jo psykisk sygdom.

Først og fremmest er der tale om, at de har to vidt forskellige uddannelser bag sig. Psykologer er ikke uddannede som læger, men har en uddannelse i psykologi fra universitet. Derfor udskriver psykologen ikke medicin. Derimod kan de fleste undersøgelser af hjernens funktioner kun udføres af psykologer.

Såfremt man som borger bliver henvist til en psykiater, er det for at blive tilbudt et forløb, hvor det vurderes, om der kan være tale om en psykisk sygdom. Det kaldes for en ”psykiatrisk udredning”.

I udredningen indgår oftest undersøgelser, hvor andre faggrupper medvirker. Der kan være tale om psykologer, sygeplejersker eller andre. Det er psykiateren (lægen), der er ansvarlig for at finde ud af, om der kan være tale om en sindslidelse og diagnosticere.

Psykoterapi | Familieterapeutisk behandlingsforløb:

Psykoterapeuter har som minimum taget en fireårig deltidsuddannelse fra et privat psykoterapeutisk uddannelsessted. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, og derfor gælder nedenstående beskrivelse alene de psykoterapeuter, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og som derfor må kalde sig psykoterapeut MPF. Dog uddannes psykoterapeuter ikke til at håndtere svære psykiske lidelser og kan/må ikke stille kliniske diagnoser.

Psykoterapi er samtaleterapi. Der er forskellige grene inden for psykoterapien, og alle psykoterapeuter har deres egne specialer og ekspertområder. Det er dog fælles for al psykoterapi, at den ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel har psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, kriser, stress, depression, mindreværd, generthed, mobning eller angst.

På samme måde som psykologerne, findes der psykoterapeuter med forskellige specialer. Nogen har fokus på de yngre børn og de lidt større børn og andre de unge.

Når der arbejdes med de yngre børn, er fokus på samme måde som hos psykologerne, en mindre grad på individuel samtaleterapi og mere på familieterapi og forældreterapi. Sanplay, tegneterapi, legeterapi m.m. er ofte redskaber som bliver en del af terapien med barnet.

Der er flere og flere psykoterapeuter der ligeledes arbejder med det kropslige, hvorfor kropsterapi ofte kombineres med succes.

Psykoterapi handler om at støtte og hjælpe barnet og forælderen med at få indsigt i og forstå adfærd, for derefter at give dem de værktøjer, de har brug for.

Kropsterapi:

Der findes en forskellige former for terapi der har fokus på kroppen.

Der er forskel på måden der arbejdes på. Hvad der er bedst, kan vi ikke udtale os om. Men vi har i Kids Rescue erfaringer med, at det giver stor mening at kombinere terapiformerne – alt efter situationen.

Vi bemærker, at SE terapi – Somatic Experience er en kropsterapi form, som flere og flere psykoterapeuter og psykologer uddanner sig til og bruger som supplement i deres behandlingsforløb.  

  • Kranio Sekral
  • SE terapi – Somatic Experience (se nedenstående video)
  • Ergoterapi
  • Zoneterapi
  • Body SDS & Totum

Peter A. Levin - Ph. D, psykolog og biofysiolog og udvikler af Somatic experincing - SE terapi

I nedenstående video fortæller Peter A. Levine om trauma og SE terapi – Somatic ExperienceVarighed ca. 6 minutter, på engelsk og uden undertekster.

I nedenstående video fortæller Peter A. Levine om ADHD i relation til trauma.Varighed ca. 5 minutter, på engelsk og uden undertekster.

Pas på!

Samtykke fra begge forældre vigtigt!

Et forløb hos en psykolog kræver samtykke fra begge forældre.

Ser din eks ikke nødvendigheden for et forløb, anerkend den holdning, men spørg om lov (samtykke), således du kan være en del af jeres barns familieterapeutiske forløb, men uden eksens deltagelse. Dette skal ske på skrift.

I de situationer hvor mistanken er, at den anden forældre kan være årsagen til mistrivsel, kan man som den “beskyttende” forældre undgå at pege fingre og dermed holde sig på egen banehalvdel ved at sige “alle skilsmisse børn har det svært med at være delebørn, og kan behøve hjælp til at læsse af”.  

Psykoterapeuter og anden form for eksempelvis kropsterapi, behøver ikke samtykke.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>