5.5 | Din forberedelse til Familieretten

Familieretten er endestationen efter et forløb i Familieretshuset. 

Jeg antager, at du har læst "pas på advokat-fælden" del 1 - 3. Har du ikke det, vil jeg bede dig om det nu.

I dette modul lærer du, at blive din egen sagsleder, således du får muligheden for at vælge den advokat, du finder bedst egnet til at sparre med dig.

Jeg guider dig med, hvad du kan forvente kommer til at ske og måden du bedst klæder din advokat på, således din

Jeg tænker, at de fleste forældre føler sig sikre i, at i forbindelse med Familieretten vil forælderen selv og sit barn, blive forsvaret med næb og klør af sin advokat.

Tanken kommer naturligvis hos mange, om dommeren evner at gennemskue det komplekse og årsager til det ofte meget dysfunktionelle - men troen på retssystemet og retssikkerheden er generel stor.

Det er lige netop ved denne endestation, at alting går meget stærkt, og ofte for stærkt. Til nu har man som forældre været gennem en lang og meget langsommelig og ikke mindst opslidende proces. Ikke bare i forbindelse med det Familieretslige system i Familieretshuset, men måske endda grundet andre myndighedsspor, som har været involveret. Det er nu hvor det komplekse og alle brikker skal falde helt på plads, og nu hvor ens børnesags skal fremlægges for en dommer. 

Du skal styre advokaten og ikke omvendt.

Vi skruer lige tiden tilbage til situationen, hvor Familieretshuset meddeler, at nu har de sendt sagen videre til Familieretten. Hvis man som forælder ikke allerede på dette tidspunkt har en advokat, er det nu søgen efter et godt navn indledes.

Det optimale er at finde advokaten, der er engageret, oprigtig, menneskelig, troværdig, empatisk og fagligt dygtige advokat, som besidder evnen til at inddrage og argumentere for det "bløde" krydret med jura, og som er der 100 procent for sin klient.

Det er vigtigt, at advokaten sætter sig ind i hele sagen og sagens akter (den del du finder vigtigst ift. din prioritering) - således udvise en nuanceret og detektivmæssig tilgang og forståelse, således i sammen kan forsøge, om der er en rød tråd som kan opfanges.

Jeg oplever advokater, der giver plads til og inddrager tværfagligt øvrige fagkompetencer, der besidder den viden og erfaring der er bedst efter den givne og konkrete situation, til fordel for klienten og udvise forståelse for, at dette vil hæve kvaliteten af advokatens proces- og sagsfremførsel i forbindelse med Familieretten. Jeg siger dette højt, da de fleste advokater arbejder alene og ønsker ikke tværfagligt samarbejde, såfremt du måtte have behov for det.

Det er vigtigt, at du mærker, at din advokat udviser forståelse og respekt for de dynamikker som er spil i de konfliktfyldte børnesager og agerer klogt og strategisk, samt besidder evner og kompetencer til at rådgive og coache ud fra dit barns perspektiv.

Vær opmærksom på, at du ikke snakkes for munden – “altså hvad du ønsker, er det din advokat på dine vegne går efter”, men baseres på forståelse, indsigt og respekt for de dynamikker som er spil.

Fornem om din advokat kan aflæse det strategiske i "spillet" og er opmærksom på og bevidst om, hvilke indsatser og ressourcer din sag kræver. I den forbindelse bør du helt fra begyndelsen afstemme forventninger, således disse stemmer overens med og tilpasses virkelighedens behov og økonomiske forudsætninger, der skal kunne tales åbent om.

I forbindelse med valg af advokat, så vær som minimum bevidst om nedenstående og brug det i snakken med din advokat inden opstart. Det er vigtigt, at du og din advokat får forventningsafstemt jeres måde at samarbejde på helt fra begyndelsen.

Du skal være tydelig i forhold til dine forventninger til dit samarbejde med din advokat. 

  • Sikre at din advokat har møderet til landsretten.
  • Afstem forventninger til kommunikationen: I forbindelse med de pludselig opståede komplekse og svære situationer, er din advokat tilgængelig på telefon og email, således forkerte handlinger og unødig støj undgås.
  • Få bekræftet af din advokat, at processkrift og bilag ikke sendes til Familieretten uden du har gennemlæst og godkendt. Har du behov for anden faglig sparring til at gennemgå denne ret vigtige opgave, så forbered din advokat på dette ønske og få bekræftet, at dette respekteres og indvilliges i dette. 

STEP 1. | Første møde med advokaten.

Advokaten indkalder forælderen til møde, således der skal samtales om sagen. Det er netop på dette møde, at mor eller far skal klæde sin advokat helt på, således der opnås forståelse for kompleksiteten og sagens nuancer. Det er her, der tales om det du ønsker at opnå i Familieretten og baggrunden herfor. Baseret på denne samtale kommer advokaten med sine anbefalinger om muligheder.  

Du møder forberedt op med følgende:

  • Din storytelling fra din workshop. 
  • Kompleksiteten i en børnesag er ofte meget stor og der er ofte hændelsesforløb, der for en mor eller far har været meget overvældende og ganske svært at genfortælle. Talestrømmen bliver stor og advokaten skal for at optimere den korte tid de har til mødet, skære hårdt ind til benet i samtalestyringen. Dermed bliver det en samtale baseret på kvantitet og ikke en dybdegående samtale. Dette undgår du bedst, ved at holde dig til din konkrete, sobre og underbyggende storytelling - måske har du endda en rød tråd i forhold til problematikker, der er vigtigt at få videreformidlet til din advokat.
  • Bilag der underbygger din storytelling i form af relevante sagsakter og helst markeret de informationer, der er særligt interessant.

STEP 2. | Indledende retsmøde.

Det er et forholdsvis hurtigt møde, mellem parternes advokater og dommeren.

Det er tilsyneladende og udelukkende praktiske ting, som der tales om og koordineres. Det kan være deadline for indlevering af processkrift, evt. hvorvidt Familieretten skal indhente yderlige oplysninger hos myndigheder og instanser og dato for selve retsmødet.

Det sker sjældent i de meget konfliktfyldte børnesager, at det giver mening at iværksætte et retsmæglingsmøde mellem parterne, altså et lukket møde mellem forældre med hver deres advokat. Men måske giver det mening, at foreslå modparten dette. Hvad der tales om, er uden for referat og kan ikke bruges i Familieretten. Opnås der ikke enighed og forlig, fortsættes forløbet i Familieretten.

STEP 3. | Processkrift udarbejdes af advokaten.

Opskriften på det perfekte og gennemarbejde processkrift er umiddelbart enkelt: Et processkrift kan sammenlignes med forælderens storytelling og så kortfattet og så konkret som overhovedet muligt. Det er altså vigtigt, at påstande eller udsagn underbygges med tydelig dokumentation i form af tekstbeskeder, emails, konklusioner og uddrag fra børnesamtale eller div. undersøgelser, 3. parts udtalelser fra evt. kommune og instanser (daginstitution, sundhedsplejerske, skole, læge, sygehus m.m.).

Det samlede processkrift underbygget med relevante bilag, skulle meget gerne harmonere med og danne et argumentationsmæssigt grundlag, for det forælderen ønsker at opnå og baggrunden for dette. 

Det er samtidigt den indholdsmæssige ramme i forhold til det, der bør samtales om i Familieretten. 

Det er vigtigt, at processkriftet bør omhandle sagens problematikker og beskrevet tydeligt, konkret og indeholdende de hårde fakta. Findes der en tydelig rød tråd bør denne fremgå i det skrevne. Det kræver blot ressourcer og en dedikeret indsat at finde den røde tråd, så den fremgår og beskrives underbyggende med dokumentation. Det er netop her, at man som mor eller far skal være skarp og hjælpe advokaten. 

Vær opmærksom på, at advokater generelt er blevet bange for at trække de hårde ting i processkriftet og i Familieretten, da de mener dette virker konfliktoptrappende. Det er blot nu man skal huske, at fortæller vi ikke om det svære og dysfunktionelle, naturligvis på en sober måde, der dog kan virke hård, så bliver det aldrig sagt højt i Familieretten. Hvorvidt dette er et problem, er op til den enkelte at vurdere og mene noget om. Det er netop her, at mange forældre bliver rådgivet forkert af sin advokat, hvorfor man som forældre skal mærke efter, hvorvidt denne tilbageholdenhed er fornuftigt, eller om der blot skal arbejdes på, hvordan budskaber fortælles.

Bed din advokat om, at sende processkriftet til dig i god tid, således du får mulighed for at sikre, at indholdet spejler den situation, du og dit barn står i. Ikke alle advokater vil bruge ret mange ressourcer på at tale med dig om indholdet og tilpasse indhold, så du også er tilfreds. Dette er et punkt du skal have afklaret i forbindelse med valg af advokat. 

Det er en proces, hvor du evt. kan bruge mig som din støtte, således rette indhold sikres. Husk på, din advokat kender ikke hele jeres situation og forholder sig primært ud fra overskrifter. Men din storytelling du har arbejdet med i workshoppen, vil bestemt løfte din advokats viden til et helt andet og væsentligt niveau.

STEP 4. | Forberedelse til retsmødet i Familieretten. 

Det er her advokaten ofte blot siger "tag det roligt, vi mødes 30 minutter inden retsmødet og så tager vi lige og taler det sidste igennem"... som oftest er det på ingen måde rigeligt, med mindre i har haft et tæt samarbejde i forbindelse med udarbejdelse af processkriftet.

Det er her du i din forventningsafstemning helt fra begyndelsen sikre, at du og din advokat får talt om, hvilke kritiske spørgsmål, der kunne være relevante, at din advokat stiller både dig og modparten? - og talt om, hvilke områder modparten potentiel og sandsynligt vil lægge sin fokus og kræfter mod dig, og hvordan du i forhold til kritiske spørgsmål, har overvejet at svare? 

Det er vigtigt, at du kan beskrive med egne ord, hvad du ønsker at opnå (...) og hvorfor er dette vigtigt for dit barns trivsel og udvikling. Det skulle meget gerne fremgå i din storytelling fra workshoppen.

STEP 5. | Retsmøde i Familieretten

Det er nu mor eller far skal levere på scenen i Familieretten med sin advokat. Hvordan dette kommer til at foregå varierer lidt. Nogle gange indleder sagsøgers advokat med sin procedure - altså en "salgstale", efterfulgt af interview af sin klient.

Det er her forberedelserne af både spørgsmål advokaten stiller og det som klienten (mor eller far) svarer giver stor mening. Er det sagte på scenen i retten tydeligt, kortfattet, sobert og giver denne samtale samlet set et fyldestgørende billede af situationen før og nu. Suppleres det udtalte med henvisninger til hvor udtalelser kommer fra - der tænker jeg dokumentationen, som er en del af det indsendte processkrift. Vi skal huske på, at alt hvad en mor eller far udtaler, er påstande og deres version af det ofte komplekse. Kan der trækkes evidens ind som underbygger udsagn, går det fra påstande til at enten at være sandt, eller noget Familieretten skal blive endnu mere nysgerrig på, at undersøge. Det sidste sker meget sjældent.  

Din advokat kan ligeledes stille direkte spørgsmål til modparten. Det er her advokaten skal være særlig skarp på væsentlige detaljer, den udspurgte kan fanges i. Husk på, det er forbudt at lyve i Retten, men det har ingen konsekvens når det sker. Hvor skarp advokaten er i denne situation til at fange dette hos modparten, kommer helt an på hvor meget sagen er under huden på din advokat. Altså hvor forberedt er advokaten og har advokaten forstået det komplekse dysfunktionelle, der medfører mistrivsel hos barnet. 

Efter dette sker det samme blot omvendt for dig.

Hvor aktiv dommeren er med spørgsmål varierer meget. Men de stiller ligeledes spørgsmål, for således at skabe en samtale, der gerne skulle medvirke til en dybere forståelse.

Det ses ofte, at Familieretshuset som udelukkende har til opgave, at sikre sagen belyst og gøre klar til Familieretten, ikke har iværksat nødvendige tiltag som eksempelvis børnesamtale eller børnesagkyndig undersøgelse. Finder retten dette aktuelt, kan dommeren finde på at iværksætte dette. Hvorvidt Familieretten indkalder til opfølgende retsmøde eller ej afhænger af hvorvidt, der blot er tale om, om der skal iværksættes en børnesamtale eller en decideret børnesagkyndig undersøgelse.

Det ses, at barnet ligeledes kan være indkaldt til endnu en børnesamtale samtidigt med mor og fars rettergang. Deres stemme vil i nogle situationer danne fuldkommen grobund for dommerens beslutninger og i andre situationer, betyder det ingenting. Det er helt op til dommeren og den børnesagkyndige, at vurdere, hvad de finder rigtigst. 

Husk! Ingen rettergang er ens. Det forudsigelige er, at alt hvad som sker også i Familieretten, er ganske uforudsigeligt!

STEP 6. | Dom

Intet er som sagt forudsigeligt her og alt efter sagens karakter, er det normale, at dommeren afgiver dom en uge efter Retsmødet. Skal der iværksættes initiativer for at belyse sagen yderligere, kan der gå måneder.

Dommen sendes typisk til advokaten og kan ligeledes findes på "minretssag.dk".

Ofte er domsbogen yderst mangelfuld og fuld af fejl og mangler. Husk på, alt hvad der står i Retsbogen, er virkelighed - og den kan ingen diskutere eller kommentere på. For dommeren er en klog en, og hvad de har noteret sig, er virkelighed! Ironi kan forekomme.

Altså vi kender situationen fra det kommunale system eller Familieretshuset, hvor der er mulighed for at sende høringssvar med korrektioner, rettelser eller supplerende tilføjelser. Det kan man ikke til Familieretten.  

Jeg har oplevet den ene landsretsdom efter den anden, hvor modparten udviser sit virkelige ansigt og både forælder og advokat sidder med en følelse af, at selvfølgelig har Landsretten hørt og set det de skulle, underbygget med dug frisk evidens, men så kommer chokket: Landsretten stadfæster blot Byrettens dom. Ser ikke på nytilkomne informationer eller på hvordan "vinderen" udviste sit tydelige ansigt ingen kunne være i tvivl om. 

Så er vi tilbage til endnu de mange fuld af fejl og mangler domsbøger.  

På den måde ses ofte, at der sker fatale fejl i domme, men disse kan først ændres eller italesættes i forbindelse med nyt retsligt forløb i næste instans. Og befinder vi os allerede i Landsretten, så er løbet kørt for en længere periode af barnets liv - faktisk lige så længe til, at der sker væsentlige ændringer i barnets liv, som så tillader en ny rettergang helt forfra i byretten.

Det er på dette tidspunkt man som forældre på den hårde måde lærer, at deres sag stort set ikke er baseret på jura, men på hvem havde den bedste storytelling, baseret på et solidt processkrift og underbygget med solid evidens fra sagsakterne og i forlængelse af og med udgangspunkt i det som "leveres" i verbalt på scenen i Familieretten, overgået selv den bedste instruerede skuespiller.

Det er enden på et langt og koncentreret skakspil, hvor strategi og et hvert træk bør være nøje vægtet og målt og tilpasset, således sidste træk med brikken i Familieretten, bliver Dronningen som slår hårdt i sidste træk.   

Hvordan advokater følger op på selve dommen i en samtale med forælderen, er meget forskelligt. Nogen bruger tid på at forklare og oversætte indhold fra domsbogen og dommen, andre afslutter klientforløbet og journaliserer.

STEP 7. | Anke muligheder

Anke af en dom, er almindeligt kendt og betyder i praksis, at en familieretsdom i 1. instans kan ankes til 2. instans. Er en mor eller far ikke enig i 2. instans dom, kan det kun i særlige og principielle situationer ankes til 3. instans. Altså Højesteret.

På trods af, at der er masser af principielle sager derude, sker det stort set ikke, at børnesager vil kunne komme gennem procesbevillingsnævnets nåleøje til 3. instans. 

Og i forhold til, at advokaten selvfølgelig er der hele vejen for sin klient, så kan det undre mig, hvor få advokater der overhovedet enten vil bistå eller tage sådanne et skridt. Hvorfor? Nu der er så mange fuldkommen oplagte sager med systemmæssig overgreb i det retslige system. Er der en særlig årsag til det?

Jeg må så sige, at med den mangelfulde og kritiske indsats jeg generelt oplever fra advokaterne, kan jeg kun konkludere på deres adfærd, at de enten ikke vil eller ikke gider, at påtage sig principielle og komplekse børnesager til 3. instans. Måske fordi det ikke passer ind i deres forretningsmodel, hvor flowet og antallet af børnesager, enten skal være yderst effektivt eller begrænses, da nødvendig arbejdsindsats ikke stemmer overens med den økonomi og afkast, de forventer til deres forretning.  

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>