Der er de forældre, der møder kommunen med den tilgang, at de blot skal ind til en samtale.

Så er der den anden gruppe forældre, hvor det opleves som særligt angstprovokerende, når de indkaldes til møde med ”systemet”. Den følelse kommer ofte grundet angst og generel manglende tillid til kommunen. Kommunen er et ukendt lukket land, som forælderen finder utrygt. Det er ikke utænkeligt, at forælderen får tankemylder og katastrofetanker over alt det man har hørt, at der kan ske i mødet med en kommune.

Derfor kan mødeinvitationen virke mere som en rutchebane-tur, end en lettelse over at der måske er hjælp at hente. Det er meget svært at finde rundt i reglerne i det offentlige system.

Det er helt umuligt at vide, hvor man skal starte og hvor man skal slutte, for slet ikke at tale om, hvilken lovgivning det er, man lige tilhører eller hører under.

I børnesager er der en risiko for, at en kommune kan og vil bestemme over dig og dine børn.

Det handler om, at have kendskab til, hvordan du undgår at blive ”kørt over”, hvilket kan ske allerede i første møde. I dette modul "bliv din egen sagsleder" gennemgår jeg forneden en kort introduktion til, hvordan du forbereder dig til mødet med kommunen og "systemet".

Det er mine erfaringer i Kids Rescue, at uanset hvor mange gode råd og hvor godt du er forberedt, er mødet med kommunen virkeligt svært.

Derfor anbefaler jeg, at man som forældre får professionel hjælp fra og helst fra første møde.

Uanset om du møder op alene eller med partsrepræsentant, er det vigtigt, at du er klædt på til dit møde i kommunen.

1.) Mødeinvitation og aktindsigt

Når du modtager din mødeinvitation, er det vores erfaring, at der ofte er en del mangler i forhold til det som skal ske på mødet og det, som reelt fremgår i din indkaldelsen.

Vigtigt:

  • Det skal fremgå hvor mødet afholdes
  • Hvem der er inviteret med til mødet
  • Formålet med mødet – dagsorden

Er det en underretning, opfølgning, opstart af foranstaltning mv.

Med disse oplysninger, kan du begynde at forberede dig på dit møde.

Ud fra mødets formål og dagsorden, kan du forberede dig på, hvad vil du sige/fortælle. Det er nu du skal være bevidst om, og være på forkant med, hvad du vælge ikke at frembringe på mødet. Ofte er der mange ting man som forælder ønsker at tale om, men kommunen følger deres dagsorden fuldt ud, hvorfor visse emner der ikke er relevante for mødets formål, må tages på et andet møde, med en dagsorden der er passende ift. det du ønsker at inddrage dem i. Er det tilfældet, har du ret til at forespørge om et andet møde med rette dagsorden.

Vær opmærksom på, at du har retten til fuld aktindsigt, også i underretnings ordlyd inden et møde. I en fuld aktindsigt, vil aktindsigten indeholde både nuværende og evt. henlagte/tidligere sager.

Det er vigtigt, at du anmoder om aktindsigt, da dette er en forudsætning for en god og saglig forberedelse til dit møde.

Kommunen har 7 arbejdsdage til at fremsende aktindsigten.

2.) Børnesamtalen

Har kommunen modtaget en underretning, eller der skal afholdes den lovgivningsmæssige opfølgning, skal barnet under normale omstændigheder høres. Dette sker alt efter alder og udviklingsniveau. Meget små børn under 6 år høres normalt ikke.

Du bør som forælder sikre:

  • At barnet har en tryghedsperson med til denne børnesamtale.
  • Samtalen afholdes som oftest på skolen, så har jeres barn en tryghedsperson i form af en lærer eller pædagog, er det hyppigt brugt. I særlige situationer kan det give mening at kontakte Børns Vilkår for en bisidder via børnetelefonen. Det er vigtigt, at jeres barn føler sig tryg ved sin bisidder.
  • Børnesamtalen kan ligeledes afholdes i jeres hjem. Er det tilfældet, bør du som mor eller far holde sig på afstand i hjemmet. Det er bedst ikke at deltage, medmindre jeres barn er utryg og det er derfor er nødvendigt. Det kan anbefales, at der sidder en med til børnesamtalen, idet det også er en sikkerhed for barnet.
  • Vær opmærksom på, at jeres barn skal have tilbudt en tryghedsperson/bisidder til en børnesamtale.

3.) Bisidder eller partsrepræsentant

Gå aldrig alene til et møde i kommunen. Tag altid en bisidder eller en partsrepræsentant med til møderne.

Der er stor forskel på en bisidder og partsrepræsentants rolle i mødet:

  • En bisidder er et sæt ekstra ører, den der kan holde dig i hånden og efterfølgende tale med dig om mødet. Det er rigtigt godt, fordi man som forælder ofte, ikke hører alt, hvad der tales om, fordi man er følelsesmæssigt berørt af situationen.
  • En partsrepræsentant repræsenterer dig som part i sagen, og kan derfor være medvirkende i dialogen, og med til at træffe beslutninger på dine vegne.

Du har altid ret til en bisidder/partsrepræsentant, og kommunen kan ikke bestemme hvem. Men kommunen kan afvise, hvis bisidderen/partsrepræsentanten ikke varetager dit barns og/eller dine behov.

Vær varsom med, hvem du vælger som partsrepræsentant, idet vedkommende agerer som part i sagen. Det er en vigtig rolle, som man skal varetage med respekt og med ydmyghed. 

Jeg anbefaler ikke i Kids Rescue, at du tager en advokat med til møde i kommunen, men meget gerne anden socialfaglig kompetence. Brug mig gerne som sparring til rette valg. 

4.) Dit møde i kommunen

Du møder forberedt op til mødet sammen med din bisidder eller partsrepræsentant. Du ved hvad der skal ske, og du har forberedt hvad du vil sige/fortælle, og KUN i forhold til den fremsendte dagsorden.

Ved mødets opstart, skal du gøre opmærksom på, at du ønsker et referat tilsendt efter mødet. Få din bisidder eller partsrepræsentant til at tage noter.

Det er vigtigt, at du i forhold til det du siger/fortæller, at du holder dig på egen banehalvdel. Med det menes, at du står i ”egne sko” og ikke ansvarsfralægger. Tag ansvar! Det kan som forælder i situationen godt opleves som, at problematikker er dig uforskyldt og er en anden eller andres skyld. Du kan have helt ret, men tag ansvar ved at lytte og anerkende det sagte. At anerkende er ikke det samme som at være enig. Du kan sagtens opleve problematikker anderledes, hvilket du sobert og konkret gerne må udtale dig om. På den måde forholder du dig åbent og nysgerrigt. Er der tale om en underretning på dig, hvor du ikke kan genkende problematikkerne, må du gerne tage afstand til det fremlagte.

Efter et underretningsmøde eller bekymringsmøde i en nyopstartet sag, sker der som oftest følgende 3 ting:

  1. Sagen lukkes, idet der ikke er hold i bekymringen, eller bekymringen er afhjulpet og dit barn er i mellemtiden i bedre trivsel.
  2. Kommunens Familieafdeling og du vælger at samarbejde om et korterevarende og afgrænset hjælp til dit barn (og/eller hele familien). Dette kaldes et §11-forløb, idet det henviser til Lov om Social Service §11. Eksempel på et sådant forløb er typisk psykolog, familiebehandling, gruppeforløb, men der findes mange, mange muligheder alt efter, hvilken kommune du bor i.
  3. Har kommunen en fortsat bekymring for jeres barn, kan de vurdere, at barnet formentlig har brug for særlig støtte. Inden dette kan ske, skal barnets perspektiv belyses og familieforhold skal undersøges. Det sker ved en §50 Børnefaglig Undersøgelse.

§50 Børnefaglig Undersøgelsen har en tidsfrist på 4 måneder, beregnet fra den dag, kommunens familieafdeling har modtaget det materiale, der giver anledning til bekymring for barnet. Altså Ikke fra den dato mødet afholdes.

Selve undersøgelsen er lidt af et vidt begreb. Det kan være lige fra en simpel undersøgelse til den meget omfattende. På den måde, er der flere perspektiver i selve undersøgelsesfasen, og unikt fra situation til situation.

Kommunen kan sideløbende med §50 undersøgelsen vælge at iværksætte §52.2. støtte. Det sker i de situationer, hvor der er akut behov for hjælp og hvis kommunen vurderer, at det er den foranstaltning, som de alligevel vil nå frem til.

5.) Referat af dit møde

Dit møde er slut og der er sandsynligvis lavet aftaler.

Når du får referatet tilsendt, skal du læse det godt igennem for fejl, mistolkninger af det sagte og mangler. Det er vigtigt, at du sender relevante supplerende tilføjelser til referat, i forhold til væsentlige ting der blev berørt på mødet, men ikke fremgår af referat. Det kan være væsentlig viden og eventuelle meningsudvekslinger på mødet.

Det er din sikkerhed for, at alt kommer med. Det talte bliver ikke videregivet til den næste rådgiver, og ingen kan huske tilbage i tiden.

Få dine bemærkninger sendt ind max. 10 dage efter modtagelse af referat. Jeg anbefaler faktisk, at du optager mødet. Dette udelukkende som dit eget redskab, således du ikke er tvivl om det som er blevet sagt. Nogle gange forstår man det, som der er talt om, på en anden måde når man lytter efterfølgende. Du behøver ikke og ganske lovligt, at optage dit møde, sålænge du er part på mødet og du ikke videregiver lydoptagelsen til hvem som helst. Jeg har dårlige erfaringer med, at oplyse om optagelse af mødet, hvorfor jeg ikke anbefaler, at du bare optager. Test hjemmefra evt. med hvorvidt lyden kan komme igennem din taske. Ligger telefonen i din lomme, kan der nemt komme støj, der besværliggør når du lytter efterfølgende.

Bliver der af en eller anden årsag ikke sendt et referat efterfølgende, bør du først rykke sagsbehandleren venligt. Modtager du fortsat ikke et referat, bør du sikre, at du eller din partsrepræsentant selv sender referat til sagsbehandleren.

Husk, at det der ikke er skrevet ned, er ikke sagt.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>