5.3 | Dit møde med Familieretshuset

De 5 typiske steps i forbindelse med din kontakt og møde med Familieretshuset.

STEP 1. | Forberedelsesfasen

Processen hvor du sætter ord på din og dit barns situation.

Det er en vigtig fase, som netop er en af hensigterne med din workshop.

Jeg tænker, at du allerede nu oplever, at forberede sig dygtigt og grundigt, er et stort arbejde. For mange kan det blive en følelsesmæssig rutsjetur, og selve forberedelsesfasen kan blive begyndelsen på en proces, hvor det som er sket og som sker, bliver sat i et nye perspektiver.

I forberedelsesfasen bør du prioritere tid og ressourcer til samtale mig som din coach.

STEP 2. | Skrivelse / kontakt til Familieretshuset

Pas på din skrivelse ikke bliver til støj!

Det handler om, at du er bevidst om, at det er vigtigt, at du holder dig på egen “banehalvdel”. Dette kan være en særdeles udfordrende øvelse, når der skal kommunikeres om ens barns mistrivsel og evt. det dysfunktionelle og årsag til skilsmisse eller ophør af familielivet.

Jo mere konkret, faktuelt og sobert du beskriver, jo større mulighed er der for, at du ikke ender som støj.

Du skal som udgangspunkt ikke fortælle alt i din første skrivelse, men nok til, at Familieretshuset forstår alvoren i sag.

Allerede nu, skal du forberede din præsentation til dit kommende møde i Familieretshuset, men tag udgangspunkt i det du skriver til Familieretshuset, men gå endnu mere i dybden.

Husk, din ekspartner har aktsigt i alt hvad du skriver til Familieretshuset. Derfor kan der være ting, du af strategiske årsager ikke skal fortælle i første omgang, da det giver modparten mulighed for at kunne forberede sig - og måske er en spontan reaktion fra modparten ønskeligt.

Er du den som starter en sag op, sker det via online spørgeskema. Mange af spørgsmålene kan virke konfliktoptrappende, hvorfor du bør overveje, hvordan du bedst besvarer ved første henvendelse.

Er det modparten som starter en sag op, bliver du fri for at skulle svare via Familieretshuset spørgeskema. Det er lettere og ofte mere overskueligt blot at besvare høringssvaret uden af- eller begrænsninger, men i fri skrivelse.

Det handler aldrig om, hvem henvender sig først. Altså det er ikke en fordel af være først. 

STEP 3. | Møde i Familieretshuset

Der er flere former for møder i familieretshuset og alt efter, hvordan de har screenet jeres sag.

De grønne sager er typisk der, hvor man som forældre vælger, at møde op uden en bisidder eller partsrepræsentant.

I de gule og røde sager anbefaler vi, at du har en partsrepræsentant med, således du sikre, at de vigtigste ting bliver sagt højt på mødet. Det er vigtigt, hvad du ønsker at opnå for fælles barnet, er tydeligt og underbygget.

Møder kan to-deles, såfremt man ikke kan mestre, at møde den anden forælder.

Vi oplever mange forskellige scenarier af adfærd hos forældre på møder i Familieretshuset:

  • Mange er stærkt besværet ved at tale om de svære ting – altså det alvorlige kan ikke siges højt.
  • Andre går i “frys”, eller bliver usammenhængende i deres talestrøm, hvorfor væsentlige budskaber ikke høres.
  • Nogen bliver verbalt aggressive og svært ved at styre sine følelser.
  • Andre oplever en overvældende talestrøm og uden sammenhæng, således alvoren ikke forstås af modtageren - altså juristen og den børnesagkyndige. 

Husk! Det er vigtigt, at du ikke blot læner dig om af det du har skrevet. Det er hvad du får fortalt på mødet, der tæller mest.

Det er vigtigt, at det du ønsker at opnå, bliver sagt højt og underbygget med årsagerne til det du ønsker opnået. 

STEP 4. | Tilføjelser eller korrektioner til møde referat 

Hvad der ikke er ført til notat/referat, er ikke sagt!!!

Efter mødet vil du modtage referat om mødets væsentlige detaljer, evt. aftaler eller beslutninger om, hvad der skal ske videre i jeres sag.

Ofte er disse referater ikke fyldestgørende, hvorfor supplerende væsentlige detaljer om det i har talt om, bør sendes ind som supplerende bemærkninger til Familieretshuset.

Da det ikke er alt i får talt om på mødet, kan du evt. sende dine noter fra din præsentation ind samtidigt.

Husk, hvad der ikke er noteret på jeres sag, har i som udgangspunkt ikke talt om.

STEP 5. | Familieretshuset træffer beslutning om det videre forløb 

Enten afsluttes din sag – eller det bliver begyndelsen på etape 2

Det er desværre meget normalt, at samvær-, bopæl-, og forældremyndighedssager er et langt forløb, lige fra halve år til adskillige år.

I højkonflikt børnesager vil du højest sandsynligt stifte bekendtskab med andre myndigheder og instanser, hvilke ligeledes vil få betydning for din sag i Familieretshuset og Familieretten – altså det Familieretslige system.

Enter your text here...

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>