Begrebet forældrefremmedgørelse er ligeledes kørt af sporet.
I åbent samråd giver flere partier udtryk for behovet, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse".
Rigtig mange forældre vil tænke, at det er positivt, hvis vi kunne komme dette til livs - og så er der en gruppe af forældre, der ser med bekymring og helt andre øjne på denne politiske samtale.
Men lad os lige tage et blik på, hvordan opfattes begrebet forældrefremmedgørelse og hvor stammer det fra? Hvordan er den teori, der ligger til grund for begrebet, blandt de dygtigste fagpersoner blevet modtaget?
Hvad betyder begrebet forældrefremmedgørelse?
Forældrefremmedgørelses begrebet opstår, når et barn gengiver og dermed følger den af forældrenes afvisninger, der går mod den forældrefremmedgjorte og eller søskende, bonussøskende eller bonusforælder.
Barnet gengivelser bliver barnets virkelighed, der ikke er genkendeligt for den forældrefremmedgjorte.
Hvad barnet beskriver har gennemlevet og gennemlever opfattes af den forældrefremmedgjorte, er baseret på usandheder eller opfundne hændelser.
Forældrefremmedgørelse bliver anført som forklaring, når et barn ikke ønsker kontakt til den forældrefremmedgjorte.
Årsagerne kan være mange. Det kan være lige fra "små" ting som, at vrede og skyld over families sammenbrud til voldsomme episoder eller begivenheder, som bliver projiceret over i den forældrefremmedgjorte.
Barnet tror på, at det er virkelighed og altså noget som er sket. Barnet fravælger alene af den årsag og opfattelse kontakten til den forældrefremmedgjorte. Beskyldninger fra barnet kan være voldsomme udsagn om misbrug, vold eller seksuelle overgreb.
Barnets udsagn er altså baseret på påvirkninger fra den forældre, der ønsker barnet, at tage afstand til den forældrefremmedgjorte.
Det kan b.la. ske grundet forælderens vrede, ønske om hævn, eller blot vil have barnet for sig selv. Ofte er der tale om psykopatiske, narcissistiske, sociopatiske træk eller lignende, hvor magt, styring og kontrol er det kendte mønster.
Forældre til et tvangsanbragt barn beretter ofte om, hvordan deres barn er blevet forældrefremmedgjort af enten plejefamilien eller kommunen.
Altså barnet tror på de historier, som det er blevet og bliver fortalt om deres forældre, som en valid og troværdig årsag til, at kontakten delvist eller helt er blevet afbrudt mellem dem og deres forældre.
Dette ved vi sker fra utallige tvangsanbragte børn, der senere finder ud af, at de er blevet fastholdt i et narrativ baseret på usandheder - deciderede løgne. Det er meget overvældende for barnet i erkendelsesprocessen. Nogle børn finder tilbage til deres forældre efterfølgende og genskaber relationen til deres forældre, andre kan ikke, grundet skam og skyld. Mange af disse børn lider af belastningsreaktioner, der ofte bliver diagnosticeret som en sindslidelse. Barnet eller den unge har ikke det personlige overskud eller kræfter til, at kunne mobilisere energi til, at genskabe relationen til deres biologiske forældre. De har rigeligt selv, at arbejde med. Ofte ved de, at deres forældre selv har det meget svært grundet kampene mod systemet. Det er gruppen jeg kalder for de "brændte" mødre og fædre. De er blevet "syge" af kampene og er ikke længere hele mennesker. Reelt har systemet ikke bare opløst med magt familien, de har ødelagt hver og en i den, barn som voksen.
Hvor stammer begrebet forældrefremmedgørelse fra?
Dr. Richard A. Gardner var en kendt børnepsykiater og psykoanalytiker og døde som 72-årig i 2003. Han blev kendt for sit arbejde med børn og familier, og udviklede børnelegeterapi og testmateriale, som han udgav gennem sit firma Creative Therapeutics.
Han blev som ekspert benyttet af domstolene i forbindelse med forældremyndighedssager. Som psykoanalytiker introducerede han udtrykket Parental alienation syndrome (PAS). Gardner skrev utalige bøger og mere end 200 tidsskriftsartikler.
Er der enighed blandt fagpersoner om begrebet forældrefremmedgørelse?
Gardners teori har gennem årerne fremkaldt voldsom modstand og kritikere hævder, at hans teori mangler videnskabeligt grundlag og på den baggrund afvist hans teori.
Det er vigtigt i samtalen at sige, at begrebet ”forældrefremmedgørelse” er endnu et begreb, der ikke har nogen klar definition.
Derudover forefindes der i følge psykologien, fortsat ingen diagnostiske metoder til, at bevise dette ske.
Betyder det, at begrebet slet ikke findes, nej, men vi ved for lidt og aldrig gået i dybden i rette omfang med emnet. Det betyder i praksis, at ingen fagpersoner reelt er klædt på til, at kunne undersøge forsvarligt og konklusioner baseres på fornemmelser, holdninger og meninger - selv i 2022.
Kritikere er af den overbevisning, at teorien er forudindtaget mod kvinder, da anklager om misbrug og vold normalt er rettet mod fædre. På den måde er begrebet "forældrefremmedgørelse" gennem tiden brugt som et våben af advokater, der søger at underminere en mors troværdighed i retten.
Mange bemærker, at Gardner primært hjalp fædre, hvorfor hans psykoanalyse kan fremkomme entydig.
Bemærkelsesværdig alarmerende bekymring der skal siges højt!
Jeg får som ide & udvikler af Kids Rescue behov for at komme med vigtige observationer, baseret på erfaringer fra de mest betændte børnesager i Danmark.
Allerførst vil sige, jeg anerkender og genkender problematikkerne med begrebet forældrefremmedgørelse.
Jeg kalder det fagligt i stedet, at vende barnet. Det kan ske mod den anden forælder, søskende eller bonus-familie. Det sker altså gennem en gentagende og vedvarende negativ påvirkning af barnet fra den fremmedgørende forælder. Man kan ikke være i tvivl, når det i meget sjældne tilfælde sker.
Er det kun forbeholdt mødre? Nej, jeg oplever det bestemt også hos fædre og staten Danmark i tvangsanbringelses situationer. Men samtidigt erfarer jeg ligeledes, at det er endnu et begreb, som benyttes i flæng.
Det vil sige, der udtales med påstande om forældrefremmedgørelse, uden dybdegående viden om, hvad det reelt betyder.
I langt de fleste børnesager påstår en forældre, at barnet udsættes for forældrefremmedgørelse, men hvor det et tydeligt, at det oftest handler om noget helt andet.
Min konklusion er baseret på viden fra utallige traume-, krops og familieterapi sessioner med barn og forældre.
Samtalen kører ad sporet, når begreber som forældrefremmedgørelse mistolkes og altså bruges i flæng.