3.3 | Ofte får “karakterafvigeren” vendt egne udfordringer over på de pårørende (barnet og voksne)

Vær opmærksom på, at det er et følsomt emne og flere problematikker kan være aktuelle.

Har man som forælder en sindslidelse, man har styr på og kan tackle, kan man selvfølgelig være en super god forælder. Så ingen forældre med udfordringer hører os sige andet!

Det er dog et kendt problem, at mange sindslidende, misbrugere eller karakterafvigere ikke erkender egne udfordringer og livsvilkår og dermed vælger ikke at sige det højt. Det er netop kernen til større problematikker, hvor man som den beskyttende raske forælder, skal være særligt opmærksom.

Oftes anerkender den sindslidende / misbrugeren  ikke, at det er svært for de pårørende (børn og voksne) og hvad de gennemlever, oplever, tænker og føler. Har vi med narcissister og pyskopater at gøre, er deres adfærd ofte sammenligneligt med den sindslidende. Nogle har en diagnose, andre viser noget er galt via deres adfærd.

Dette er ofte årsagen til, at konflikter der tager overhånd opstår, og ender i det myndighederne betragter som en højkonflikt skilsmisse, men jeg i Kids Rescue kalder for en pseudo konflikt.

Det opleves ofte, at den “syge” forælder får vendt egne udfordringer over på de pårørende (børn og voksne).

Når det sker, kan det opleves som særdeles overvældende og svært at mestre, og nogle gange kan det ikke mestres. Ofte bliver situationen uoverskuelig, og mange pårørende (børn og voksne) kan have svært ved at sætte ord på, hvad som reelt sker med dem og hvorfor. Sker dette, kan det være svært for de pårørende at få ro, forudsigelighed og balance i hverdagen.

Det er for mange pårørende (børn og voksne) særdeles traumatiserende. Det ender for mange i stress, udbrændthed, depression og nogen ender med PTSD. De “raske” kan blive “syge” af den sindslidendes / misbrugerens adfærd og handlemønstre.

Det er en menneskeret at beskytte sit barn og sig selv. Det bliver hurtigt meget kompleks og uoverskueligt...

Mange pårørende lever i årevis med håbet om, at snart bliver det bedre. De oplever derved at deres fokus har været på de få gode dage, hvilket ofte medfører alvorlige symptomer og reaktioner hos familiemedlemmerne. Det sker alt for sjældent, at familier modtager rette hjælp og støtte, hvorfor det ofte ender med skilsmisse / ophævelse af samlivet.

Mange bliver som “pårørende” så påvirket og berørt, at behovet for at træffe svære beslutninger, bliver større og større for hver dag der går.

På skalaen 0 – 10, hvor niveauet 10 er grænsen for hvad man som menneske kan holde til, oplever mange, at det familien reelt gennemlever, at niveauet reelt overskrider max grænsen 10 og ofte over en alt for lang årrække.

Det er en menneskeret og helt i orden, hvis det opleves, at grænsen er nået og behovet for at trække sig er afgørende nødvendigt.

Der skal kæmpes for at blive hørt af myndighederne!

Når det tydelige bliver utydeligt.

Der i mange af de skilsmissesager/ophør af samlivet sager hvor konflikten tager overhånd, ofte er en afgørende sammenhæng mellem konflikten og at den ene forælder har en sindslidelse eller misbrug (alkohol, stoffer eller piller). Narcissisten og psykopaten er ligeledes i denne katagori m.fl.

Der er utallige nuancer og problematikker i disse sager, der for forældrene i konflikten er virkelighed for dem.

Derved opleves, at myndigheder og instanser som kommune og det Familieretslige system, samt øvrige fagpersoner der omgiver barnet i daginstitutionen og skolen, som oftest ikke formår at spotte,  hvad barnet reelt gennemlever, oplever, tænker og føler. Men også at de ikke ønsker at undersøge det.

Det er årsagen til, at mange oplever en uhensigtsmæssig kontrast mellem de vigtige og værdifulde budskaber og redskaber, som foreninger som “snak om det” eller Psykiatrifonden tilbyder pårørende, og den mangelfulde belysning af barnets perspektiv i systemet i forbindelse med samvær, bopæls- og forældremyndighedssager.

Forbered dig på det værste.

Når man som pårørende trækker i nødbremsen og vælger at træffe de svære beslutninger, kan systemet (kommune, Familieretshuset, Familieretten og fagpersonerne der omgiver barnet) nemt misforstå, hvad i som familie og jeres børn har gennemlevet, gennemlever, tænker og føler.

Trods det, at man som pårørende er tyndslidt, og tanker og følelser er i oprør og stress og udbrændthed er den reelle situation, er det vigtigt for os at gentage, at mor og far kan ende i en højkonflikt. Fortsætter og eskalerer højkonflikten, kan det udover stress og udbrændthed føre til depression, som igen kan lede til PTSD symptomer.

Det man som pårørende tror systemet (kommune og det Familieretslige system) vil kunne forstå, kan være svært for systemet at gennemskue. Husk på, der kan være utallige falske underretninger & anmeldelser, derfor kan man nemt ende som “støj” – med andre ord: Systemet lytter oftest ikke og ser ikke de problematikker der er familiens virkelighed…

Pas på dig selv.

Jo længere du er under ekstrem pres, jo mere reagerer kroppen og sjælen.

Måske du kan genkende når af disse symptomer:

  • Har svært ved at skabe overblik
  • Koncentrationsproblemer
  • Utryg og bange
  • Angst
  • Tristhed, længsel og savn
  • Sorg
  • Søvnforstyrrelser
  • Skyld og skam
  • Social tilbagetrækning
  • Lavt selvværd

Fysiske gener

  • Mavepine og hovedpine
  • Rygproblemer
  • Spændinger i kroppen der kan virke lammende
  • Eksem og udslæt
  • Øjnenes syn kan ændre sig

Tilstanden bliver ofte præget af stress og angst

– og derudover ende med depression eller andre psykosomatiske symptomer, og i de værste tilfælde udvikles traumer, der kan ende ud i en PTSD.

Pas på du ikke kommer ind i den negative spiral

Når systemet svigter (myndigheder og instanser).

Det er SÅ vigtigt, at du prioriterer en tidlig indsats, med professionel hjælp!

Med dette undervisningsforløb og din workshop er du allerede godt i gang. I forbindelse med den efterfølgende gennemgang og coaching, bliver du rådgivet i forhold til din unikke sags muligheder. 

Vær særligt opmærksom på dit barn!

Det dysfunktionelle.

Børn der har en sindslidende, misbrugsforælder, narcissistisk og psykopatisk forældre m.fl. gennemlever et dysfunktionelt familiemønster.

Er barnet belastet yderligere af ophævelse af samlivet og befinder sig klemt i konflikten mellem mor og far, bør du som forælder være særlig forsigtig og opmærksom.

Barnets adfærd.

Børns adfærd varierer meget og på sin unikke måde og kommer meget an på, årsagen til det dysfunktionelle, som de har gennemlevet og gennemlever.

Der er de børn, som har behov for at kontrollere hvordan den “syge” forælder har det. Det kommer til udtryk i rigtig mange forskellige situationer. På den måde oplever barnet forælderen både når det går godt og når det er rigtigt slemt. De synes det er synd og vil gerne gøre alt for at deres “syge” forælder får det godt. I den proces tilsidesætter barnets sig selv.

Andre børn er bange eller har angst, hvorfor de indfrier den “syges” forventninger. Det sker ofte i de situationer, hvor de udsættes for reelle overgreb psykisk eller fysisk.

Uanset situationen udvikler og tilpasser barnet sine copingstrategier, således de kan være i det. Den adfærd kommer til udtryk i deres adfærd, symptomer og reaktioner i forskellige sammenhænge, som de voksne der omgiver dem meget sjældent spotter eller ofte misforstår. På den baggrund er Kids Rescue ikke enig med Mary Fondens konklusioner i “alle for en mod mobning”. Når børn reagerer misforstås deres symptomer, hvorfor alt for mange børn går alene med deres hemmeligheder…

Derfor er vores erfaring, at disse børn ofte:

  • Tilsidesætter egne behov for at tilfredsstille og glæde den “syge” forælder.
  • Ikke sætte sine egne grænser.
  • Kontrollere hvordan den “syge” forælder har det.
  • Har svært at håndtere konflikter og bruger ofte uhensigtsmæssig megen energi på at undgå dem.
  • Har udadagerende eller indadagerende adfærd.
  • Ikke kan mærke egne behov og derved ikke sætte ord på hvad de tænker og føler.
  • Kan mærke deres egne følelser, hvorfor deres handlemønstrer kan blive en spejling af den “syge” forælder.
  • Er meget følsomme og sensitive.
  • Har let ved at græde eller for at beskytte sine følelser bliver hårde i tonen.
  • Hemmeligholder hvad de ser, hører og oplever derhjemme.
  • Føler skyldfølelse og skam.
  • Har angst og følelsen af være ked af det, uden at kunne sætte ord på hvorfor.
  • Har angst for at barnet selv er syg ligesom sin mor eller far.
  • Misforstås af systemet når barnet har symptomer og reaktioner, hvorfor mange af disse børn får diagnosen ADHD eller ADD m.fl.
  • Oplever  tiden i daginstitutionen eller skolen som et frirum.
  • Får udfordringer og kommer bagefter fagligt, grundet koncentrationsbesvær og tankemylder, nogle børn skaber modsat ro i hovedet ved at fordybe sig i det faglige, fordi så er barnet fri for tankemylder.

At være pårørende er en af de sværeste ting i livet at komme til livs. Det kan være hæmmende for et barns udvikling, og konsekvenserne kan blive fatale.

Overgreb på barnet (psykisk - fysisk).

Børn der er pårørende kan gennemleve mange forskellige ting. Det kan være:

Kids Rescue’s holdning er tydelig: De professionelle bør agere som detektiver, således det barnet gennemlever, oplever, tænker og føler bliver undersøgt og kortlagt af rette fagpersoner.

Kids Rescue’s oplevelse er, at detektivtilgangen sjældent sker hos myndigheder og instanser, hvorfor rette hjælp og støtte til børn ofte ikke sker.

Dit barns ønsker og behov mistolkes, høres eller ses ikke.

Når kommune og Familieretslige system samtaler med børn, der er massivt klemt i skilsmissen mellem sine forældre, er det Kids Rescue’s erfaring, at der som oftest stilles spørgsmål til hvad barnet ønsker. De fleste vil sige, det er korrekt og rigtigt fint at stille spørgsmål om barnets ønsker, men det er reelt et kæmpe problem.

Udfordringen er blot, at et barn der er pårørende til en sindslidende eller misbruger, giver som oftest udtryk for ønsker, som er baseret på den optimale idylliserende verden. Ikke mindst hvad de reelt savner, og håber på vil ske.

Børn der er pårørende, får en pårørende adfærd og det er de færreste børn der er i stand til at sige fra og sætte grænser. Det er de voksne der omgiver dem, der skal spotte hvad hvert unikke barn har af behov.

Er barnet massivt klemt mellem den raske og den “syge” forælder, og der er uenigheder om bedste løsninger for barnet, går barnet ofte ind og beskytter den “syge”, og barnets ønsker bliver som oftest en spejling af den “syge” forældres ønsker.

Det er Kids Rescue’s erfaring, at når disse børn kommer til en børnesamtale eller samtaler med de voksne der omgiver dem, ender samtalen i det vi i Kids Rescue kalder for “pizza og cola” samtalen. Vi bruger det udtryk, fordi vi godt ved, at ønsker et barn “pizza og cola” morgen, middag og aften, skal vi som de voksne på barnets vegne sige fra og fortælle dem, at den går ikke… Det er reelt det vi oplever som sker, når et barn der er pårørende skal beskrive hvad de ønsker i forhold til samvær og bopæl.

Det er ret uheldigt, at fokus er på myndighedernes fokus på barnets ønsker og at indfri dem, frem for at have fokus på hvad barnets behov reelt er. Ved myndighedernes “pizza-cola-adfærd, fastholdes børnene dermed reelt i deres pårørende-rolle. Det får fatale konsekvenser både på kort sigt, men også i forhold til barnets fremtid.

Har et barn angst for den “syge” forælder, fordi overgrebene fortsætter, er der børn der får et meltdown – altså hele deres verden bryder sammen og vil ikke på samvær. Det er et ønske, ikke alle børn kan få indfriet og oplever, at den “beskyttende” forælder ikke kan beskytte dem mod myndighedernes beslutninger og afgørelser.

Sådan hjælper og støtter du dit barn.

Det er vigtigt, at tage voksen-forældre-ansvar.

I mange situationer venter forældrene og forventer, at kommunen skal inddraget. I nogle tilfælde vil kommunen kunne tilbyde hjælp og støtte. Det sker blot ikke i rette omfang og ofte en lang proces, inden dette kan ske. Ofte bliver det begyndelsen på et omfattende, der ofte ender som endnu en belastning for både barnet og forældrene. 

Derfor anbefaler vi, at du investerer i et privat praktiserende forløb, der ikke arbejder ud fra systemets fastlåste rammer, men ud fra hvad er bedst for barnet i den unikke og givne situation. 

I lektionen "bliv pilot i dit barns liv" kommer vi ind på alt det, således du bedre lærer at spotte og tolke dit klemte barns symptomer og reaktioner.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>