Kommunen er den myndighed, der har ansvaret for den enkelte borger og dermed også barnet.

Jeg ville ønske, at jeg kunne berette om en masse positivt. Det kan jeg desværre ikke. Findes der forældre, der har modtaget god støtte og hjælp fra en kommune, ja det gør der bestemt. Ordet aldrig og altid må vi ikke bruge! Jeg ser det som min opgave, at advare mod potentielle bump, der kan få fatal betydning for dit barn. 

I kommunerne lider fagligheden. Det ses tydeligt hos socialrådgiverne, der ligeledes mangler personlige erfaringer, hvorfor alvoren i alt for mange situationer ofte bliver, at "sunde børns problemer" hverken spottes eller anerkendes. 

Derudover, er der gået inflation i dyre, nytteløse og ofte konfliktoptrappende initiativer, som familierådslagning og familiebehandling. Til disse opgaver ses oftest, at kommunen har købt "ekspertise ude i byen", altså, ved private aktører. Disse er en del af den beskæmmende børneindustri, som udenforstående ikke har fantasi til at tro foregår. Industrien med bestilt arbejde ses igen og igen, og tager udspring i denne nævnte "ekspertises" samarbejde med sin arbejdsgiver, myndigheden, der ikke må lide i forhold til fremtidige opgaver. Derfor oplever børn ikke bare traumatiske forhold grundet det dysfunktionelle familieforhold, men også grundet de fagpersoner, der er sat i verden til at sikre barnets bedste, men svigter.

Kommunerne og 3-parts fagpersoner har altså stor magt, og i et omfang, der på ingen måde er forsvarligt menneskeligt og retssikkerheden lider. Væsentlige fejl og mangler og decideret opdigtede historier florerer i tusindvis. Det er et kæmpe problem, når en børnesag når til "bagstopperen" Familieretten. Jeg oplever sjældent, at Familieretten er lydhøre eller tager til efterretning i deres samlede vurderinger, når børnesagen kommer for dommeren. Det vil sige, ingen stopper op og ser på en sag med nye øjne og med en detektivmæssig tilgang. Var det en mordsag, tænker jeg, at alle sejl for at finde morderen, ville blive sat ind. Det sker ikke i børnesager, hvor børn reelt udsættes for systemmæssig vold og overgreb.  

En kommunes familieafdeling kan iværksætte en "BFU". Det er det vi også kalder for en paragraf 50 børnefaglig undersøgelse. Den iværksættes når der er grund til at tro, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, og kommunen finder behov for undersøge forholdene nærmere. Undersøgelsen kan være overfladisk og tynd og den kan være omfattende. Det kan ske, men sker slet ikke i nødvendigt omfang, at der i forbindelse med BFU´en også iværksættes en forældrekompetence undersøgelse. Den samlede børnefaglige undersøgelse skal munde ud i en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte til barnet eller familien. 

Kommunen holder typisk en samtale med barnet eller den unge. Samtalen kan dog udelades, hvis barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod det. Hvis der ikke kan gennemføres en samtale, skal kommunen forsøge at tilvejebringe oplysninger om barnets eller den unges synspunkter på anden vis.

Samtalen kan gennemføres uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og uden at forældremyndighedsindehaveren er til stede, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste.

Hele undersøgelsen ender ud med en handleplan. Er den så baseret på, at fagpersonerne, der omgiver barnet:

  • Måske ikke opdager, at barnet er udfordret ud over, hvad deres personlige grænser kan holde til, hvorved handlinger der kan støtte barnet, måske ikke iværksættes.
  • Måske tolker fagpersonerne barnets reaktioner forkert. Hvilket måske kan medføre, at handlinger iværksættes, men disse kun gør det værre.
  • Måske er forældrenes højkonflikt så voldsom, at fagpersonerne ikke kan gennemskue fakta, og måske medfører det, at kernen i barnets problematikker bliver uklare.

Følelsen af afmagt bliver stor, hvis man som mor eller far oplever, at kommunen ikke spotter problematikker og ens barn dermed ikke får korrekte professionelle hjælp. Det kan blive begyndelsen på et rigtig hårdt forløb. 

Der er de forældre, der møder kommunen med den tilgang, at de blot skal ind til en samtale.

Så er der den anden gruppe forældre, hvor det opleves som særligt angstprovokerende, når de indkaldes til møde med ”systemet”. Den følelse kommer ofte grundet angst og generel manglende tillid til kommunen. Kommunen er et ukendt lukket land, som forælderen finder utrygt. Det er ikke utænkeligt, at forælderen får tankemylder og katastrofetanker over alt det man har hørt, at der kan ske i mødet med en kommune.

Derfor kan mødeinvitationen virke mere som en rutchebane-tur, end en lettelse over at der måske er hjælp at hente. Det er meget svært at finde rundt i reglerne i det offentlige system.

Det er helt umuligt at vide, hvor man skal starte og hvor man skal slutte, for slet ikke at tale om, hvilken lovgivning det er, man lige tilhører eller hører under.

Kommunerne tager ikke ansvar.

Kombinerer vi de såkaldte fagpersoner i kommunerne med en ledelse, der ofte udviser unødigt magtmisbrug og fralæggelse af ansvar, når der fejles alvorligt, finder du det systemmæssige overgreb på et barneliv. 

Nogle gange sker dette endda med bevidst overlæg. Et klokkeklart og uspiseligt eksempel på det, er sagen med søstrene fra anbragt i helvede, der med kommunens viden, gennemgik en barndom fyldt med vold, seksuelt misbrug og mord. Da pigerne blev myndige, sagsøgte de Slagelse Kommune for alle deres svigt på svigt. I stedet for at sige undskyld og sikre noget lignende ikke vil kunne ske igen, så beordrede KL, Kommunernes Landsforening, Slagelse kommune til at forsvare sig mod pigerne. Slagelse kommune brugte et stort millionbeløb på en dyr københavner advokat, for beskeden fra KL var tydelig: Pigerne måtte på ingen måde vinde! Pigerne vandt i retten deres sag. Som plaster på såret for søstrenes utilgivelige traumatiske svigt, der vil følge dem i fremtiden, fik de to piger 130.000 kroner i erstatning. Det rækker ikke langt i psykolog omkostninger og et smadret liv og barsk fremtid…

Kommunerne vil altså ikke erkende sags- og procesfejl. Det kræver omfattende menneskelige og økonomiske ressourcer for en forælder, når det sker. Og selv når sags- og procesfejl er tydelige og dokumenterbare, fejes disse smidigt og elegant ind under gulvtæppet - endda i situationer med Kommunernes Landsforening i ryggen. Fejl skal holdes hemmeligt og kommunerne må ikke erkende fatale fejl.

Naturligvis kan Ankestyrelsen inddrages. I Ankestyrelsen handler det udelukkende om sags- og procesfejl, hvorfor man som mor eller far nemt kan lade sine følelser tage over i den skriftlige kommunikation. For at undgå unødig støj, anbefaler jeg i disse situationer, at opsøge professionel hjælp. Det bliver ofte meget ressourcekrævende, når der skal klages.

Der er simpelthen ingen fokus på barnet - og det er virkeligt alvorligt! 

De problematikker børnene oplever – ender ofte med traumereaktioner, som systemet heller ikke ønsker at se eller anerkende. 

Politisk er der et ønske om, at kommunen skal endnu mere på banen, da de er bedst og tættest på borgeren. Jeg anbefaler, at du forsøger at gå udenom kommunen, så længe du kan. Jeg anbefaler på det kraftigste, at du søger professionel hjælp selv. Det er der lektionen "bliv pilot i dit barns liv" bliver interessant for dig. 

HUSK! Jeg ønsker ikke at skræmme dig. Din storytelling og dine grundlige forberedelser, vil være til stor hjælp for dig, i tilfælde af at du enten kommer til at stifte bekendskab med kommunen, eller du allerede er i gang med et forløb.

I børnesager er der en risiko for, at en kommune kan og vil bestemme over dig og dine børn.

Det handler om, at have kendskab til, hvordan du undgår at blive ”kørt over”, hvilket kan ske allerede i første møde. I modulet "bliv din egen sagsleder" gennemgår jeg en kort introduktion til, hvordan du forbereder dig til mødet med kommunen og "systemet".

Det er mine erfaringer i Kids Rescue, at uanset hvor mange gode råd og hvor godt du er forberedt, er mødet med kommunen virkeligt svært.

Derfor anbefaler jeg, at man som forældre får professionel hjælp fra og helst fra første møde.

Uanset om du møder op alene eller med partsrepræsentant, er det vigtigt, at du er klædt på til dit møde i kommunen.

Husk, det forudsigelige er, at alt som sker, er uforudsigeligt.

Men du skal ikke frygte “systemet”, du skal blot have respekt for den indflydelse de kan have over beslutninger, der vedr. dit barn.

Den der er godt forberedt på det som skal ske og det som kan ske, vil kunne mestre at manøvrere i “systemet”, uden at blive til støj. Derfor er tidlig indsat vigtig og dine forberedelser er afgørende første skridt i din proces.

Resourcer

Gode råd til dit møde med kommunen.

Gode råd til dit møde med kommunen.

Bliv pilot i din skilmissebarns liv.

Bliv pilot i din skilmissebarns liv.

Bliv din egen sagsleder.

Bliv din egen sagsleder.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>