3.2 | Når forældrene kan deles op i to grupper: Den “beskyttende” forælder og den “karakterafvigende” forælder.

I denne situation opleves ofte, at familien bryder helt sammen.

Det skal naturligtvis anerkendes, at hovedparten af forældre hvor samlivet skal opløses eller det allerede er, synes det kan være hårdt. Dog er der særlige situationer, hvor  familiedynamikken opleves særligt overvældende og børnene kan være ekstra belastede.

Uanset årsagen til, at børnene er klemte i konflikten mellem mor og far, så påvirkes især børnene og nogle gang med bekymrende symptomer og reaktioner, der ofte misforstås af de voksne der omgiver dem.

Befinder forælder og barn sig i en psuedo konflikt, er de som ofte pårørende til ”et eller andet”. Hvad ”et eller andet” reelt er, burde være både Familieretslige systems eller kommunernes ansvar og opgave, at finde ud af.

Det ikke bare svært at være pårørende, det kan reelt ende med at blive invaliderende for hele familien… også for børnene!

Væsentligt er det, at forældrene kan deles op i to grupper: Den “beskyttende” forælder og den ”karakterafvigende” forælder.

Jeg gentager fra sidste lektion, mere så ingen kommer i tvivl de to forskellige situationer:

  1. Bopælsforældre, som ikke kan beskytte børnene mod den “karakterafvigende” samværsforældre.
  2. Samværsforældre, som har mistet børnene til den “karakterafvigende” bopælsforælder.

I psyodo-konflikten har den ene forælder begået overgreb imod den anden forælder og/eller børnene.

Disse overgreb kan være fysisk og/eller psykisk vold, overgreb af seksuel karakter, grænseoverskridende eller intimiderende adfærd. 

Den “karakterafvigende” forældre forsøger ofte, at vende netværket i mod den “beskyttende” forældre. Det kan være lige fra myndighedspersoner, pædagoger og lærer, familie og venner.

Den “karakterafvigende” forælder lykkedes ofte med, at udføre handlinger der enten tangerer til lovbrud eller reelt er ulovlige, uden nogen myndigheder griber ind.

Beskyldninger og anklager mod den “beskyttende” forældre, er ofte uhyrlige. Når den “beskyttende” forælder fortæller myndighederne hvad de og børnene udsættes for, håndterer myndighederne det kun som et partsindlæg. Det vil sige, det som sker ikke tages alvorligt.

Det er helt normalt, at den “karakterafvigende” forælder kommer med anklager, hvor der er forskel i det sagte og noterede i referat. At historien/anklagen ændres og tilpasses af den “karakterafvigende” forælder i samtalen i kommunen, Familieretshuset eller i Familieretten. På trods af, at enhver ved, at det er strafbart at lyve i retten, får det sjældent en konsekvens. Myndighederne vælger som oftest ikke, at stille spørgsmål til det sagte.

Derfra kommer retorikken, ”det har ingen konsekvens at lyve og det største svin vinder”.

Falske og reelle underretninger.

På den måde florerer falske og reelle underretninger, hvilket skaber en masse støj for myndighederne. Begreber som stalking by proxy og gaslightning anbefaler Kids Rescue, at man som “beskyttende” forælder sætter sig i hvad er. Kort fortalt kan stalking dreje sig om at blive forfulgt, overvåget, at modtage gentagne sms’er og opkald, chikane, hærværk og rygtespredning.

Udtrykket Gaslightning stammer fra titlen på en gammel gyserfilm med Ingrid Bergmann i hovedrollen. I filmen bliver hun gift med en mand, der forsøger at få hende til at tro, at hun er forstyrret og sensitiv. Det gør han blandt andet ved at dreje op og ned for gassen, så lamperne blinker, hvorpå han bilder hende ind, at hun ser syner. Med andre ord, er du som forældre blevet sygeliggjort og individet begynder at tro på, at det er rigtigt.

Desværre begreber som fagpersonerne hos myndighederne ofte ikke har kendskab til – derved bliver myndighedernes fokus på konflikten mellem mor og far, og ikke årsagerne til pseudo-konflikten og årsagerne til hvorfor den eksisterer. Barnet symptomer og reaktioner undersøges sjældent.

Noget er helt galt... men hvad...

Den “karakterafvigende” forælder lider enten af en personlighedsforstyrrelse, udviser psykopatiske og/eller narcissistiske træk, har en ubehandlet sindslidelse, eller har et alkohol-, stof-, eller pillemisbrug. Problematikkerne kan være kendte og derved dokumenterbare eller det udvises via handlingerne og det som børnene fortæller.

Det er derved svært for den “beskyttende” forælder at bevise, at den “karakterafvigende” forælder er ”syg”.

Vi oplever, at myndighedspersoner ikke fanger eller tror på, at de sidder overfor en “karakterafviger”. Vi oplever, at myndighedspersoner som hovedregel bliver ”snydt” af den “karakterafvigende” forælder, og lader sig forblænde af deres megen veltalenhed. På den måde oplever mange af vores klienter, at myndighedspersonen tager part. Derfor kommer udsagn fra mødre, at systemet kun er til fædre, og fædrenes udsagn er samme men omvendt.

At være den “beskyttende” forælder og pårørende til en “karakterafviger”, der reelt er sindslidende, person med en dyssocial personlighedsforstyrrelse eller misbruger, er noget det værste der kan overgå både voksne og børn.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>