Dit møde i Familieretshuset.
Der er flere former for møder i familieretshuset og alt efter, hvordan de har screenet jeres sag.
De grønne sager er typisk der, hvor man som forældre vælger, at møde op uden en bisidder eller partsrepræsentant.
I de gule og røde sager kan det være en god ide, at have en partsrepræsentant med. Jeg tænker her ikke nødvendigvis en advokat.
I Familieretshuset vil du blive mødt af en jurist og en børnesagkyndig, der med hver deres kompetence involveres i sagen. Juristen har ansvaret for at sikre, at sagen behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder bl.a. lov om retspleje i sociale sager, lov om forældremyndighed og samvær mv. Jeg vil her komme med en indskudt bemærkning. Der er ikke megen lovgivning, at forholde sig til. Vi har love og retningslinjer, der oftest er en gråzone og mere baseret på juristens holdninger og meninger. Juristen er dog ansvarlig for at sikre sagen undersøgt. Det sker ved at indsamle oplysninger og lave en indstilling til, hvordan sagen bør løses.
Den børnesagkyndige har til opgave at vurdere, hvad der er bedst for barnet, der bør sikres som midtpunkt i sagen. Barnets perspektiv skal altid belyses. Men på samme måde som i kommunen, er begrebet belysning af en børnesag, ligeledes i Familieretshuset baseret på meninger, holdninger og vurderinger.
Den børnesagkyndige vil typisk have en socialfaglig baggrund, for eksempel socialrådgiver, specialpædagog eller psykolog. De vil være uddannet til at vurdere barnets tarv og bidrage med råd og vejledning.
Praktiske forhold på selve mødet i Familieretshuset:
I vil som forældre blive placeret ved siden af hinanden. Det kan være overvældende, at skulle sidde så tæt ved hinanden i et ofte lille kontor. I nogle Familieretshuse er der bedre og mere afslappede lokalemæssige faciliteter. På den måde er der stor forskel på landets Familieretshuse.
Har man en besidder eller partsrepræsentant med, vil denne sidde ved siden af den de partsrepræsenterer. I mange møder er bisidderen velkommen til at bidrage konstruktivt, andre møder får de mundkurv på.
Vigtige detaljer du skal være opmærksom på.
Kompleksiteten i en børnesag er ofte meget stor og hændelsesforløb opleves oftest som meget overvældende og ganske svært at genfortælle.
Hvor skal man ende og begynde? Dine forberedelser vil helt sikkert støtte dig!
En meget typisk situation er, at talestrømmen ofte for forælderen blive stor. Alt blandes ofte sammen og det er svært for udefra stående, at forstå sammenhænge og situationer.
Træk vejret dybt! Tal langsomt! En ting af gangen og er der en rød tråd, så bind dem sammen med konkrete eksempler.
Som jeg tidligere har sagt, men gentager igen, for det er vigtigt:
Du skal kunne dit "stof". Du skal kunne hele din storytelling udenad. Du skal vide, hvor findes den dokumentation, der underbygger det du siger højt. Således du på spontane spørgsmål, kan trække det relevante frem i samtalen. Det kommer sjældent i kronologisk rækkefølge.
Den der er bedst forberedt helt fra begyndelsen af sin sag, har bedste forudsætninger for at kunne opnå gode løsninger. Det kan du!
Men som sagt, selv den forberedte kan miste pusten og ikke mindst, blive overvældet. Men er du forberedt godt, og det er du, er du ret godt på vej i den rigtige retning og muligheder for et godt, konkret og indholdsmæssigt rigt møde.
Husk på, tiden går hurtigt inde i mødelokalet. Du får ikke fortalt alt!
Jeg finder det dog vigtigt, at genfortælle, at jeg gennem årerne har oplevet mange forskellige scenarier af adfærd hos forældre på møder i Familieretshuset. Det er uanset hvor forberedt man er.
- Mange er stærkt besværet ved at tale om de svære ting – altså det alvorlige kan ikke siges højt.
- Andre går i “frys”, eller bliver usammenhængende i deres talestrøm, hvorfor væsentlige budskaber ikke høres- altså alvoren ikke forstås af modtageren, juristen og den børnesagkyndige.
- Nogen bliver verbalt aggressive og svært ved at styre sine følelser.
På den måde kan du forberede en helt masse, som du ønsker at fortælle og sige højt, men du får det ikke sagt højt.
Derudover, hvor fastlåste juristen og den børnesagkyndige er i mødestyringen af striben af spørgsmål de stiller, kan ødelægge det planlagte. Det er nemt at blive fanget i samtaleemner, der reelt ikke er relevant for sagen og alvoren i en sag.
Det er dit ansvar at tage styringen på mødet! Med det mener jeg, at du kan sige på mødet, at der er vigtige ting, som du har behov for at redegøre for.
Der er også de situationer, hvor både juristen og den børnesagkyndige stiller spørgsmål til hver af jer, men hvor det nemt kan ske, at de "glemmer" at stille samme spørgsmål til dig. Eller relevante emner bliver glemt, når det bliver "din tur".
Men, bliv ikke frustreret over det. Hvordan du håndterer og samler op på den situation, vender jeg tilbage til i step 4. i denne lektion.
I forhold til det jeg i ovennævnte afsnit taler om, er det her din partsrepræsentant skal være skarp!
Mange forældre hyrer en omkostningstung advokat ind til dette møde. Er advokaten ikke forberedt og ikke har din sag "200% ind under huden", så er det altså spild af penge!!!
Og ikke mindst, en falsk tryghed!!!
Jeg er måske lidt provokerende overfor advokaterne, men jeg har altid sagt til min klient, mor som far, vær ikke nervøs, hvis modparten tager en advokat med til møde i Familieretshuset. Jeg kan nærmest forudse, hvordan advokaten agerer på mødet. De er ofte stille, lyttende, og i afslutningen af mødet, kommer de gerne med en eller anden bemærkning eller henvisning til en paragraf, der i sammenhængen er fuldkommen ligegyldig.
Jeg har aldrig oplevet en advokat hjælpe sin klient klogt i mødet, ved at stille spørgsmål som "jeg kan huske i samtale mellem dig og mig, hvor du nævnte (...), jeg tænker det er meget relevant, hvis du kan fortælle lidt om det nu".
Det kan kun den "hjælper", der har din fulde sag helt ind under huden!
Ofte er det ret overvældende situation for en mor eller far, hvor det kan ske, at man går i frys eller bliver usammenhængende i talestrømmen. Det er nu advokaten burde følge op med; "vil du have, at jeg forsøger at gengive det, som du har fortalt mig, så kan du selv sige til eller fra, hvis jeg har lyttet forkert eller misforstået noget"...
Din partsrepræsentant SKAL have læst hele din storytelling og dybdegående kendskab til hele din sag. Ellers vil du ikke kunne opnå den støtte, du kan få behov for på mødet.
HUSK!
Der er ikke megen jura i det Familieretslige - advokaten er modsat deres ofte markedsførte kompetencer og erfaringer med det familieretslige, slet ikke gearet til et møde i Familieretshuset. Fordi det kræver en forberedelse, der ressourcemæssigt vil være alt for omkostningsfuld for dig som forældre.
Jeg vil personligt i langt de fleste tilfælde, vælge en anden fagkompetence som partsrepræsentant.
HUSK: Er din "hjælper" som partsrepræsentant ikke fuldt ud inde i din sag, giver det bedre mening med en bisidder.
Du skal lade din ekspartner tale uden afbrydelser:
Dette betyder, at du skal være åben og lytte din ekspartners fortælling, synspunkter og ønsker. Selvom du måske ikke er enig - så tie stille!
I taler ikke sammen, altså du og din ekspartner. Du taler til juristen eller den børnesagkyndige! Det samme gør din ekspartner.
Lyt - lyt - lyt !!!
TIE STILLE !!!
Tag noter !!!
MEN... husk nu på:
Gabet mellem jer som forældres sociale virkelighed og hvordan I hver især oplever jeres barn, er oftest i de gule og røde sager alarmerende stort – med andre ord; I er som forældre sandsynligvis meget langt fra hinanden i forståelsen af jeres barn.
Typisk ser den ”beskyttende” forælder mistrivsel og bekymrende symptomer og reaktioner hos børnene, hvor den “karakterafvigende” forælder ser trivsel.
Et forældreskab og samarbejde er umuliggjort – det som den ”beskyttende” forældre beretter om er sket og sker, bliver vendt modsat af den “karakterafvigende” forældre.
Det betyder, at du skal lytte aktivt til den anden part og være villig til at forstå deres perspektiv.
Når gabet mellem jeres virkeligheder er alarmerende stort
Du behøver ikke at gå ind i alt, hvad din ekspartner beretter om. Det kan være lige fra spektret, at i oplever ting forskelligt, til deciderede løgne, vi for at tale ordenligt udtaler som usandheder.
Lær disse sætninger uden ad til disse situationer:
Jeg kan ikke genkende det, som min ekspartner (benyt navn) lige har berettet om er sket eller sker. Der er ingen tvivl om, at gabet mellem vores virkelighedsopfattelser, er markant stort!
Jeg må tage kraftigt afstand fra disse ret voldsomme anklager! Jeg tænker ikke, at det giver mening at kommentere på det.
Jeg oplever til gengæld noget helt andet, som jeg i denne sammenhæng finder særdeles relevant (...) fortæl og husk at underbygge!
Todelte møder sker ofte i de gule og røde børnesager.
Dette betyder i praksis, at mødet deles op, således at mor og far inviteres til møde i Familieretshuset på forskellige tidspunkter. På denne måde undgås, at møde hinanden ansigt til ansigt, hvilket kan være en fordel, hvis der er spændinger eller følelser på spil.
Det kan være en fordel, da det kan give rolig samtale og ingen forstyrrelser på mødet.
Bagsiden af todelte møder kan dog modsat være, at man ikke får den samme spontane interaktion med den anden part, hvilket kan i visse situationer være en fordel.
fokus på jeres barn
Årsagen til at I som forældre er i berøring og kontakt med Familieretshuset er fordi, at der er behov for ændringer til jeres barns bedste.
Det er vigtigt, at du opnår sympati og respekt fra juristen og den børnesagkyndige, der trods alt skal være neutrale mellem jer forældre.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at omdrejningspunktet på mødet vil eller bør være, omkring forhold der går udover jeres barns trivsel og udvikling.
Pas på med, at emnet konflikten mellem jer som forældre ikke kommer til at fylde for meget på mødet.
Du har begrænset taletid og mødet går hurtigt. Derfor vær opmærksom på, at hver gang du kan dreje samtalen over på det som er sket eller sker og beskrive kortfattet, konkret og helst underbyggende, hvilke konsekvenser har det for jeres fællesbarn, så gør det!
Jeg vil forsøge, at sætte flere præcise ord på i forhold til hvad jeg mener, inden jeg runder STEP 3 - mødet i Familieretshuset af.
Den forberedte forældre kan sagtens fortælle om sit barn - du er forberedt!
Jeg vil som kontrast til min overskrift komme med en start bemærkning. Når jeg møder forældre første gang med ønsket om ændringer i forhold til samvær, bopæl eller forældremyndig og stiller spørgsmålet, "hvordan har dit barn det?" Så er det meget svært for forælderen at svare - ofte svares endda med "mit barn har det godt". Dette er modstridende i forhold til de ændringer forælderen ringer til mig om, at få hjælp til at løse.
Måske vil forælderen have nedsat samvær eller have mere samvær. Når jeg spørger forælderen, "hvorfor mener du, at det er bedst for jeres barn?" Så har forælderen svært ved at være konkret og faktisk ikke svare på spørgsmålet, udover, at det er et ønske der ønskes indfries.
Jo mere du kan tale om jeres fællesbarn i mødet og helt fra begyndelsen af mødet være konkret med, hvad du ønsker at opnå og find begrundelsen og din argumentation i, hvorfor det vil være bedst for jeres barn, jo bedre!
Min refleksion fra mit eget møde den sidste gang i Familieretshuset.
Jeg vil fortælle denne beretning fra min egen tidlige sag, fordi jeg tænker den kan inspirere dig.
Jeg har personligt hele vores og vores søns historie helt under huden og kan i dag bare fortælle og fortælle. Jeg kan trække den ene situation, hændelse eller episode frem efter den anden og lave sammenkoblingen, hvordan berører det vores søn.
Måske kan dette uddrag fra min egen fortælling 14 år med systemet som fjende inspirere dig.
Uforberedt børnesagkyndige psykolog udfordret.
Tidsperspektiv - År 2020 - vores søns alder 13 år
Efter mange års ro uden inddragelse af myndigheder, kontakter vores søns mor Familieretshuset med ønske om kontaktbevarende samvær.
Jeg husker, at den børnesagkyndige psykolog ringede mig op midt i lockdown 2020. Hun begyndte med den generaliserede snak om, hvad er bedst for barnet. "Det er vigtigt din søn ser sin mor"... Jeg bliver SÅ træt, når en psykolog i systemet taler generaliserende og ikke forholder sig nysgerrigt og spørgende. Kunne de ikke bare have læst akterne fra år tilbage og starte spørgende til hvad er der sket siden...
Jeg gjorde psykologen opmærksom på, at der reelt har været samværsstop og ingen samværsaftale i årevis af en årsag, der fremgår tydeligt i sidste referat fra Statsforvaltningen. Jeg tror denne samtale ville være svær for den uforberedte forældre, fordi jeg måtte virkelig trække mig i det professionelle mode i forhold til samtalen om, hvad er barnets bedste. Med det blev det min endelige og tydelige underbyggende nej tak. Husk på, det begrænsede kontaktbevarende samvær er noget jeg har koordineret uden om systemet.
I september måned mødes vi igen i Familieretshuset! Skal jeg være ærlig, så havde jeg ikke læst et eneste dokument, som hun havde indsendt. Jeg møder ind til mødet med den børnesagkyndige psykolog og juristen. Lidt underligt, at være "tilbage" ikke som partsrepræsentant, men igen som far. Det er mange år siden sidst.
Jeg hilser pænt på, sætter mig og tier helt stille. Jeg iagttager alle. Hvad siger de. Hvordan siger de det. Lytter til hvad vores søns mor beretter om. Jeg tier fortsat helt stille. Efter en længere samtale jeg ikke er deltagende i verbalt, bliver de opmærksomme på mig. Nu inviteres jeg ind i samtalen.
Jeg lægger ud med, at jeg på ingen måde vil forholde mig til, eller kommenterer på vores søns mors fortælling. Til gengæld vil jeg begynde et helt andet sted.
Hvad skete der på vores sidste møde i Statsforvaltningen? Situationen og det hændte siden da... gennemgang af året 2019, med besøg på psykiatrisk hospital, børnesamtalen på hospitalet og hvad der var blevet talt om. Julen hvor vores søn oplevede det voldsomste psykiske overgreb. Jeg fortalte om den hjælp han havde fået og hvad han selv giver udtryk i klart sprog.
Jeg har lært vores søn, at hvad han ser med sine øjne, hører med ører, mærker i sin krop, det skal han bruge munden til at sætte rette ord på, i forhold til hvad han tænker, føler og, hvad det gør ved ham. Både i hans hoved og i hans krop.
På den måde tog mødet en helt anden drejning. Jeg gik uden om alle beskyldninger, som jeg blot tog helt afstand fra og langt fra den virkelighed jeg og vores søn har oplevet.
Altså hvad har han gennemlevet, gennemlever, tænker og føler.
Efter en længere tale om udelukkende om vores søn, spørger den børnesagkyndige psykolog mig:
"Nu har du fortalt en masse om, hvad din søn har oplevet og sat ord på. Hvad har du oplevet?" Jeg svarede, "hvad jeg har oplevet finder jeg ikke relevant, er det ikke rigeligt, hvad vores søn har oplevet og hvordan han har haft det og har det nu?"
Efter den sætning kom tavsheden fra juristen og den børnesagkyndige...
Det var rigeligt i denne situation!
Hvad jeg mente var i vores søns bedste, stod solklart og underbygget med referencer til tidligere sagsakter.
Hvor har jeg min viden fra. Er det noget vores søn har sagt, en reaktion har haft efter en episode, som jeg kunne referere til spontant.
Noget fagpersonerne der omgiver ham har spottet, udtalt mundligt, udtalt på skrift. Ect ect.
Et hvert møde i Familieretshuset er unikt.
Mit eksempel jeg lige har berettet om, er jo mødet ud af utallige gennem mange år. Alt for mange år!
Situationen for et barn ændre sig, som de bliver ældre. Eller der sker ændringer i de familiemæssige vilkår.
Udfordringer opstår ofte i etaper. Hver gang der er en ny situation enten hos mor eller far eller jeres fællesbarn, er der reelt potentiale for et nyt bump, der bør håndteres med udgangspunkt i, hvad er bedst for jeres barn. Det er et vilkår for alle skilsmisseforældre og skilsmissebørn.
Hvordan disse udfordringer bliver håndteret, kan få afgørende betydning for jeres barns udvikling og trivsel, og det er i disse situationer, hvor der kan opstå uenigheder, der skaber konflikter.
Beskriv disse! Underbyg med få, konkrete, men allersaftigste eksempler!
Det er vigtigt, at du ser på dit barn med nysgerrighed og ikke have en forudgående holdning til, hvad du evt. kunne som barn. Eller for den sags skyld, hvad naboen fortæller deres barn kan i deres skilsmisse familie.
Beskriv gerne, styrker og svagheder ved jeres barn. Hvad går godt. Hvad går slet ikke? Hvor har du den viden fra? Lav sammenkoblinger og brug sagsakterne - dine bilag, som du kan referere til i samtalen.
De grundlæggende ting Familieretshuset gerne vil høre om, der vedrører jeres barn.
Familieretshuset ønsker at få et indblik i din og jeres skilsmisse familie, de boligmæssige forhold, jeres barns netværk og tilknytninger til disse, jeres barns sundhedsforhold, jeres barns dagligdag i daginstitution, skole og fritid, samt jeres barns udvikling og adfærd.
Beskriv jeres samarbejde eller mangel på samme, i forhold til hvordan spotter du jeres barns generelle eller specifikke trivsel og udvikling. Er der sorg og krise, eller traume reaktioner.
Hvordan samtaler og samarbejder i om disse forhold?
Skabes der konflikter i forhold til forskelligheder i forhold til jeres tilgang til jeres barn?
Fortæller jeres barn dig noget? Har jeres barn sagt eller udviser en adfærd som er spottet af jeres ven- og familienetværk.
Det er relevant at tænke på alle disse faktorer, når man ønsker at få et billede af barnets og familiens situation. Disse beskriver ligeledes jeres barns tilknytninger.
Det er her undervisningsmaterialet "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv", vil kunne hjælpe dig gennem alt det relevante.
Det er vigtigt, at være så objektiv som muligt i din beskrivelse, og huske at underbygge dine påstande med eksempler og fakta, så Familieretshuset har et solidt grundlag at tage stilling ud fra.
Vær opmærksom på!
Ofte er det kun muligt, at tage små skridt ad gangen. Det er blot vigtigt, at du er bevidst om hvilke tiltag du finder bedst for jeres barn og jer som familie og at du sætter rette ord på.
Er de optimale muligheder udtømt, eller er det nu disse skal fremlægges?
Er de optimale muligheder afprøvet, men nu er det tid til at afprøve næstbedste muligheder?
Optag dit møde i Familieretshuset.
Dokumentation: Optagelsen kan være en god måde at dokumentere, hvad der blev sagt og aftalt under mødet. Det kan være nyttigt, hvis der opstår uenigheder eller uklare spørgsmål senere.
Referat: Optagelsen er vigtig når du skal sende supplerende bemærkninger ind til referat af mødet. Din ekspartner kan nemt have udtalt noget, som du ikke fik mulighed for at kommentere på, og du finder det vigtigt at din holdning eller mening bliver ført til notat.
Det kan ligeledes ske, at din ekspartner tydeligt på lydoptagelsen modsiger sig selv: Synliggør det og skriv evt.: Jeg bemærker på mødet, at (...) samtidigt udtalte (navn) (...) Jeg oplever lyd og billede ikke hænger sammen. Det finder jeg bekymrende, eller det finder jeg alvorligt, eller det viser efter min opfattelse, at (...)
Bedre forståelse og lær af din egen indsats: Det er svært at huske alt, hvad der blev sagt under mødet. Nogle gange kan der endda være ting, som man havde overhørt eller forstod anerledes på selve mødet. Optagelsen er bare en god måde at genskabe samtalen på og få en bedre forståelse af, hvad der blev sagt.
Din coach eller partsrepræsentant kan lytte til det som er blevet sagt og kan give dig feedback eller måske "oversætte" emner i talte om, som du hører anderledes.
Som coach er det vigtigt, at være med på en lytter for at mærke efter, hvordan man hjælper sin klient - mor eller far bedst efterfølgende.
Måske blev der sagt noget, man som mor eller far ligger meget mere i og bliver nervøs, men man efterfølgende blot kan sige sætningen, det gjorde du rigtigt godt! Det der blev sagt som du bekymre dig om, har ingen betydning. Eller måske kan der fanges detaljer, der er vigtige, som man som forældre overser.
Transkribtion: En anden fordel ved at optage et møde er, at man kan få lavet en transkribtion af optagelsen. En transkribtion er et skriftligt dokument, der indeholder alt, der blev sagt under mødet. Det kan være en god måde at få et skriftligt referat af mødet, hvis man ikke har lyst eller mulighed for at lave det selv. Der findes forskellige tjenester, der tilbyder at lave transkribtioner af lydoptagelser.
Dette er kun nødvendigt i særlige situationer og et stort arbejde!
Lydoptagelsen skal behandles fortroligt!
Mange mener det er vigtigt, at orientere og få tilladelse til at optage mødet. Så længe optagelsen er til eget brug, er det lovligt at optage et møde, man selv deltager i.
Jeg anbefaler, at du IKKE fortæller mødedeltagerne, at du optager mødet.
Jeg har utallige erfaringer med, at det kan fra start skabe en dårlig stemning, konflikter, møder der bliver stoppet alene af den årsag, at lovgivningen om rettigheden til at optage ikke kendes af Familieretshusets personale.
Du kan bare generelt komme bagud på point fra begyndelsen af mødet, hvis du i din ordenlighed oplyser, at du optager mødet.
Det er dit arbejdsredskab - der ikke skal deles offentligt!
Sæt din telefon på FLYMODE.
Det er vigtigt, at du har din telefon på flymode. Modtager du et opkald, vil det stoppe optagelsen. Derudover sikre du, at din telefon er stille under mødet.
Start optagelsen inden mødet og i god tid, således ingen ser dig fumle med din telefon.
Sikre du har rigeligt plads på din telefon og den har fuldt opladet batteri.
Placer eventuelt telefonen i din taske. Lyden kommer tydeligt igennem din taske og der er ro i optagelsen. Lad for gud skyld ikke telefonen være synligt fremme på bordet. Har du den liggende i en jakke, vil det være svært at høre det i siger, fordi støjen fra din jakke bliver forstyrrende.
Test inden mødet derhjemme, så du ved hvad der virker for dig.