Anke muligheder
Anke af en dom, er almindeligt kendt og betyder i praksis, at en familieretsdom i 1. instans kan ankes til 2. instans. Er en mor eller far ikke enig i 2. instans dom, kan det kun i særlige og principielle situationer ankes til 3. instans. Altså Højesteret.
På trods af, at der er masser af principielle sager derude, sker det stort set ikke, at børnesager vil kunne komme gennem procesbevillingsnævnets nåleøje til 3. instans.
Og i forhold til, at advokaten selvfølgelig er der hele vejen for sin klient, så kan det undre mig, hvor få advokater der overhovedet enten vil bistå eller tage sådanne et skridt. Hvorfor?
Nu der er så mange fuldkommen oplagte sager med systemmæssig overgreb i det retslige system. Er der en særlig årsag til det?
Jeg må så sige, at med den mangelfulde og kritiske indsats jeg generelt oplever fra advokaterne, kan jeg kun konkludere på deres adfærd, at de enten ikke vil eller ikke gider, at påtage sig principielle og komplekse børnesager til 3. instans. Måske fordi det ikke passer ind i deres forretningsmodel, hvor flowet og antallet af børnesager, enten skal være yderst effektivt eller begrænses, da nødvendig arbejdsindsats ikke stemmer overens med den økonomi og afkast, de forventer til deres forretning.