Traumer er ofte overset både i forhold til børn som voksne.
Vi symptombehandler eller gir en diagnose, fordi vi ikke er opmærksomme på, hvilken betydning traumer har for vores nervesystem, samt hvordan vi interagere i sociale relationer.
I forhold til emnet og begrebet "pårørende", er samtalen om traumer både overset og særdeles vigtigt.
Vores liv ændre sig på mange parameter, når vores nervesystem bliver udsat for noget, som har overvældet os. Benene bliver slået væk under os og vi mister jordforbindelsen og kontakten til os selv. Vi går i overlevelse – kroppen går i alarm og vi ændre adfærd. Det sker for alle, børn som voksne.
Traumer kan allerede blive grundlagt i graviditeten, ved fødslen, eller i den første spædbarnstid. Et traume kan også opstå i barnets senere liv, såfremt barnet ikke evner at mestre en bestemt situation eller begivenhed og derved overvældes. Jo mere uforberedt eller hjælpeløs barnet oplever sig i situationen, jo større mulighed for traumatisering.
Alt for mange børn lider under, at traumer ofte bliver overset. Det gælder både forældre, men i høj grad også af de fagpersoner der omgiver barnet i hverdagen, fordi de overser barnet symptomer.
Det fantastiske er, at traumer kan behandles. Du kan som forælder gøre en forskel for dit barn, såfremt du er opmærksom på årsagen til dit barns symptomer, og derved mulighed for at afhjælpe deres krise.
Det ses ofte i skilsmisser og højkonflikter mellem forældre.
Dog kan rette behandling for sit barn enten besværliggøres eller blive ganske umuligt, igen når statens massive kræfter træder på speederen og ikke anerkender barnets behov, eller i værksætter en hjælp og støtte, der reelt virker modsat og medfører yderligere traumer.
Jeg som ide & udvikler af Kids Rescue er målløs over tilgangen, niveauet af viden, og manglende rette tilbud til de meget ramte børn og forældre. Der findes ingen tilbud i systemet. Ikke engang fra 3-aktør siden, der tjener kassen på alt for ofte partiske og direkte ødelæggende tilbud til denne målgruppe.
Hvis bare de voksne der omgiver barnet, kunne eller ville lære, at forstå dets symptomer
Børn med førnævnte bagage i rygsækken oplever ofte utryghed i kroppen, hvilket kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, altså de stille børn.
De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.
De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.
I vores nervesystem har vi en speeder og bremse som hjælper os med, at regulere vores behov og impulser.
Børn med traumer kendetegnes ved, at de har en stor ubalance i kroppen, hvorfor deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli. De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får depression i en tidlig alder.
Det er også her diagnosen ADD og ADHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har, eller kan det handle om, at dit barn bærer på et traume eller flere.
Inge Svane, har arbejdet med børn, unge, voksne og familier i de sidste 27 år i både offentligt og privat regi. Hendes speciale er terapi/SE-terapi, traumebehandling og undervisning. Se nedenstående video hvor hun fortæller om, hvordan traumer opstår og forklarer, hvad er et traume.