4.2 | Børns traumer bliver ofte overset i skilsmissen.

Traumer er ofte overset både i forhold til børn som voksne.

Vi symptombehandler eller gir en diagnose, fordi vi ikke er opmærksomme på, hvilken betydning traumer har for vores nervesystem, samt hvordan vi interagere i sociale relationer.

Vores liv ændre sig på mange parameter, når vores nervesystem bliver udsat for noget, som har overvældet os. Benene bliver slået væk under os og vi mister jordforbindelsen og kontakten til os selv. Vi går i overlevelse – kroppen går i alarm og vi ændre adfærd. Det sker for alle, børn som voksne.

Traumer kan allerede blive grundlagt i graviditeten, ved fødslen, eller i den første spædbarnstid. Et traume kan også opstå i barnets senere liv, såfremt barnet ikke evner at mestre en bestemt situation eller begivenhed og derved overvældes. Jo mere uforberedt eller hjælpeløs barnet oplever sig i situationen, jo større mulighed for traumatisering.

Alt for mange børn lider under, at traumer ofte bliver overset. Det gælder både forældre, men i høj grad også af de fagpersoner der omgiver barnet i hverdagen, fordi de overser barnet symptomer. Det fantastiske er, at traumer kan behandles. Du kan som forælder gøre en forskel for dit barn, såfremt du er opmærksom på årsagen til dit barns symptomer, og derved mulighed for at afhjælpe deres krise.

Det ses ofte i skilsmisser og højkonflikter mellem forældre.

Hvad kan b.la. udløse et barns traumer.

  • Skilsmisse
  • Konfliktfyldt dynamik
  • Et barn der er pårørende til en forælder der er misbruger (alkohol, stoffer eller piller) eller en personlighedsforstyret
  • Pårørende til en forælder med sygdom fysik eller psykisk
  • Psykisk eller fysisk vold i hjemmet
  • Seksuelle overgreb eller krænkelser
  • Tab og dødsfald
  • Stress
  • Ulykker
  • For tidligt født

Listen er lang – dette er et udsnit.

Hvad er der reelt sker når vi overvældes og det sætter sig i nervesystemet,  som sætter sig som et traume i kroppen.

Du kan gøre en kæmpe forskel, ved at forstå dit barns symptomer og reaktioner

Det der for børn opleves som en overvældende familiedynamik, bliver en del af deres rygsæk, hvilket de ofte oplever som utryghed i kroppen. Det kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn, som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udadreagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

Selv mobberen og mobbeofferet er begge utrygge børn, hvorfor disse sårbare børn ofte bliver misforstået/mistolket i skolen.

Opgaven for dig som mor eller far er, at få professionel hjælp til, at få viden om hvad jeres barn reelt har gennemlevet, gennemlever, tænker og føler. Dette modul håber vi kan inspirere og guide dig det første stykke af vejen.

Ikke alt kan tales væk - Traumer sætter sig i kroppen og skal afhjælpes

Tidligere var det alternative kropsbehandlere og psykoterapeuter, der arbejder udfra, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det er gennem kroppen, vi oplever hvert et øjeblik af vores liv og alle disse oplevelser lagres i kroppen.

Flere og flere psykologer anerkender dette og videreuddannet sig, således det psykologiske kan suppleres med kropslig terapi.

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen

Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse. Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen og hvor voldsomt traumet er for den enkelte.

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen i kroppen og  nervesystemet.

Vi mennesker husker tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet. Det kan gøre vores bearbejdning vanskelig, da vi kan have svært ved at forstå vores instinktive reaktioner i kroppen. Kigger vi på de vilde dyrs reaktioner eller ser en naturudsendelse på tv, ser vi nogle gange byttedyrene ryste kraftigt efter faren er drevet over, for derefter at løbe af sted eller vise vrede eller raseri, som for os kan virke  umotiveret og uforståeligt. Dyrene har deres instinktive måde at komme af med overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion og faretruende situation.

Et ubearbejdet traume kan for os mennesker viser sig  igennem symptomer som panikangst, depressioner, hukommelsesproblemer og andre psykosomatiske symptomer, som vi umiddelbart ikke forbinder med et ubearbejdet traume eller chok.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet, at blive alvorligt bange, får et chok/traume eller opleve noget ubehageligt.

Igennem vores liv kan disse oplevelser sætte sig i vores nervesystem og delvis begrænse os i vores måde/mulighed at leve livet på. Signalerne vi mærker i kroppen, kan være tegn på at vores nervesystem stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Vores fornuft ved godt faren er overstået, men kroppen reagerer følelsesmæssigt med ubehag og utryghed og vi skal bruge en masse energi på at holde sammen på os selv.

Veldokumenteret forskning viser, at langtidshukommelsen begynder allerede før fødslen, så dermed kan et nyfødt barn godt være stresset når det bliver født. Vi kan allerede som baby opleve chok og traumer under selve fødslen, som gør at babyen har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og forståelse af dens reaktioner.

I svære tilfælde kræver det behandling, hvor flere former for kropsterapi har vist gode resultater, hvor barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling.

Gør en forskel for dit barn ved at forstå dets symptomer

Børn med førnævnte bagage i rygsækken oplever ofte utryghed i kroppen, hvilket kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

I vores nervesystem har vi en speeder og bremse som hjælper os med, at regulere vores behov og impulser.

Børn med traumer kendetegnes ved, at de har en stor ubalance i kroppen, hvorfor deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli. De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får  depression i en tidlig alder.

Det er også her diagnosen ADD og ADHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har, eller kan det handle om, at dit barn bærer på et traume eller flere.

Du skal vise og fortælle dit barn at verden ikke er utryg, men at det er kroppen som husker oplevelsen, hvor dit barn blev bange og utryg (følte sig forladt). Du skal hjælpe dit barn til at være i nuet og orienterer sig i, hvad de ser omkring sig.

Du skal forberede dit barn på hvad skal du nu, så barnet ikke skal gætte sig til, hvad det skal.

I videoøvelserne i næste modul, finder du inspiration til hvordan du kan hjælpe dig barn med at finde tryghed og ro.

Du kan gøre en kæmpe forskel, ved at forstå dit barns symptomer og reaktioner

Det der for børn opleves som en overvældende familiedynamik, bliver en del af deres rygsæk, hvilket de ofte oplever som utryghed i kroppen. Det kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn, som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udadreagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

Selv mobberen og mobbeofferet er begge utrygge børn, hvorfor disse sårbare børn ofte bliver misforstået/mistolket i skolen.

Opgaven for dig som mor eller far er, at få professionel hjælp til, at få viden om hvad jeres barn reelt har gennemlevet, gennemlever, tænker og føler. Dette modul håber vi kan inspirere og guide dig det første stykke af vejen.

Ikke alt kan tales væk - Traumer sætter sig i kroppen og skal afhjælpes

Tidligere var det alternative kropsbehandlere og psykoterapeuter, der arbejder udfra, at krop og psyke hænger uløseligt sammen. Det er gennem kroppen, vi oplever hvert et øjeblik af vores liv og alle disse oplevelser lagres i kroppen.

Flere og flere psykologer anerkender dette og videreuddannet sig, således det psykologiske kan suppleres med kropslig terapi.

Hvorfor sætter traumer sig i kroppen

Et traume opstår ofte af en tilsyneladende dagligdags hændelse. Vi oplever alle traumer, men der er stor forskel på, hvordan vi lever videre med oplevelsen og hvor voldsomt traumet er for den enkelte.

Det er ikke selve begivenheden, der udløser et traume, men personens reaktion på oplevelsen i kroppen og  nervesystemet.

Vi mennesker husker tilbage på begivenheden og forsøger at forstå os ud af traumet. Det kan gøre vores bearbejdning vanskelig, da vi kan have svært ved at forstå vores instinktive reaktioner i kroppen. Kigger vi på de vilde dyrs reaktioner eller ser en naturudsendelse på tv, ser vi nogle gange byttedyrene ryste kraftigt efter faren er drevet over, for derefter at løbe af sted eller vise vrede eller raseri, som for os kan virke  umotiveret og uforståeligt. Dyrene har deres instinktive måde at komme af med overskydende energi på og få afsluttet den fastfrosne forsvarsreaktion og faretruende situation.

Et ubearbejdet traume kan for os mennesker viser sig  igennem symptomer som panikangst, depressioner, hukommelsesproblemer og andre psykosomatiske symptomer, som vi umiddelbart ikke forbinder med et ubearbejdet traume eller chok.

De fleste mennesker oplever på et tidspunkt i livet, at blive alvorligt bange, får et chok/traume eller opleve noget ubehageligt

Igennem vores liv kan disse oplevelser sætte sig i vores nervesystem og delvis begrænse os i vores måde/mulighed at leve livet på. Signalerne vi mærker i kroppen, kan være tegn på at vores nervesystem stadig er i alarmberedskab efter en traumatisk oplevelse. Vores fornuft ved godt faren er overstået, men kroppen reagerer følelsesmæssigt med ubehag og utryghed og vi skal bruge en masse energi på at holde sammen på os selv.

Veldokumenteret forskning viser, at langtidshukommelsen begynder allerede før fødslen, så dermed kan et nyfødt barn godt være stresset når det bliver født. Vi kan allerede som baby opleve chok og traumer under selve fødslen, som gør at babyen har brug for særlig opmærksomhed, omsorg og forståelse af dens reaktioner.

I svære tilfælde kræver det behandling, hvor SE metoden har vist gode resultater, hvor barnet er kommet i bedre trivsel og udvikling.

Gør en forskel for dit barn ved at forstå dets symptomer

Børn med førnævnte bagage i rygsækken oplever ofte utryghed i kroppen, hvilket kommer til udtryk i forskellige måder at reagere på. Måske forbindes vrede og frustration ikke som utryghed. Utryghed forbinder vi ofte med de børn som trækker sig og ikke vil deltage i aktiviteter, de stille børn.

De udad reagerende børn er også utrygge, så snart de mærker deres krop, bevæger de sig for ikke at mærke den utryghed og angst de mærker.

De stille børn oplever det lige modsat, de er bange for at mærke bevægelse i kroppen og har det bedst med at være i ro.

I vores nervesystem har vi en speeder og bremse som hjælper os med, at regulere vores behov og impulser

Børn med traumer kendetegnes ved, at de har en stor ubalance i kroppen, hvorfor deres nervesystem er meget ubeskyttet og er sensitiv over for stimuli. De er for ofte i kamp og flugt i overlevelse, som gør at barnet bliver stresset eller får  depression i en tidlig alder.

Det er også her diagnosen ADD og ADHD bliver stillet. Men er det nu også en diagnose dit barn har, eller kan det handle om, at dit barn bærer på et traume eller flere.

Du skal vise og fortælle dit barn at verden ikke er utryg, men at det er kroppen som husker oplevelsen, hvor dit barn blev bange og utryg (følte sig forladt). Du skal hjælpe dit barn til at være i nuet og orienterer sig i, hvad de ser omkring sig.

Du skal forberede dit barn på hvad skal du nu, så barnet ikke skal gætte sig til, hvad det skal.

I videoøvelserne i næste modul, finder du inspiration til hvordan du kan hjælpe dig barn med at finde tryghed og ro.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>