1.2 | Valg af barnets bopæl og en god samværsordning

Når I som forældre bliver skilt eller ophør af samlivet, har fællesbarnet tidligere har haft mor og far i deres liv hver dag, men virkeligheden bliver, at nu skal jeres barn have bopæl hos en af jer forælder og have samvær med den anden.

For barnet er dette en stor ændring. Det er det også for jer som forældre, men for mor og far kan det variere, hvorvidt det måske bliver en lettelse at gå hver til sit, eller hvorvidt det føles som en krise. Men for barnet er det altid en livskrise.

Det er svært, at skulle undvære sit barn, fordi nu skal jeres barn skiftes til at være hos jer hver især. Og det er svært at skulle træffe de svære beslutninger, omkring hvor barnet skal have bopæl, og hvor meget samvær der skal være med den af jer, som bliver samværsforælder.

Børn er som udgangspunkt loyale overfor både mor og far, hvorfor I skal passe på, at I ikke i denne proces holder dem som ”gidsler” i jeres egne følelser og behov.

I bør træffe beslutningen om bopæl med respekt for og med udgangspunkt i jeres barns behov, alt efter alder, modenhed og tilknytning. Har barnet en vis alder, bør I overveje, hvorledes deres stemmer reelt kan blive hørt. Det har stor værdi, at I skabe et rum, hvori jeres barn tør fortælle helt ærligt, hvad deres behov og ønsker er og vide, at I som forældre vil respektere deres ønsker, fordi I tænker på deres behov før jeres egne.

Bopælen

Bopælen er der, hvor barnet har deres folkeregister adresse. I en delordning vil barnet ligeledes skulle have bopæl og dermed adresse et sted, men vil i tid være lige meget begge steder. I andre samværsordninger vil det typisk være på bopælen, at barnet opholder sig mest.

I forbindelse med det nye familieretslige system, er det under visse omstændigheder muligt, at dele bopælen mellem forældrene. Den delte bopæl har således kun betydning mellem forældrene, forstået på den måde, at den tillægges ikke betydning ved administrationen af anden lovgivning. Barnet får derfor med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem, men ikke to bopæle i CPR-lovens forstand. Myndigheder m.v. vil ikke være forpligtede til at anvende oplysningen om delt bopæl i administrationen af regler på myndighedens område.

Delt bopæl er kun muligt, når der ikke er væsentlige uenigheder og konflikter mellem forældrene.

Typisk vil en delt bopæl komme på tale i forbindelse med den obligatoriske refleksionsperiode på 3 måneder efter ansøgning af skilsmisse. Den tidligere “direkte skilsmisse” er ikke længere muligt. Forudsætningen for delt bopæl er, at forældrene har fælles forældremyndighed.

Der er dog situationer, hvor delt bopæl ikke er muligt: Det er alle de situationer, hvor det ikke taler for barnets bedste. Det kan være grundet barnets alder eller øvrige omstændigheder, der kan gøre sig gældende og taler imod barnets tarv.  

Samværsordning.

Samværet kan variere fra en deleordning på 14/14 eller 7/7 til weekendsamvær, og alt derimellem.

En deleordning vil som udgangspunkt forudsætte, at I bor tæt på hinanden, og at jeres barn har den mentale kapacitet der skal til, for at kunne flytte hver uge. Du vil opleve, at der er mange holdninger til, hvilken form for samværsløsning, som er bedst for et barn. En større gruppe forældre taler om, at 7-7 deleordning burde være obligatorisk, fordi det menes, at det er bedst for et barn, at have deres forældre lige meget. Jeg spotter i samtalen med forældre, at de selv trives bedst med 7-7 deleordning, fordi de har en fuld uge til at arbejde ekstra, mere tid i fitness, eller dedikere sin tid til at finde en ny kæreste. Ugen efter er det barnet som er i fokus. Jeg forstår godt, at mange forældre, mor som far, synes dette er en fantastisk samværsløsning. 

Dog spotter jeg også, at i den samtale anerkendes ikke, at alt for mange børn føler, at de bor i en kuffert og, at de ikke hører til nogen steder. Disse børn kan føle sig rodløse, mens andre føler det er rart. Undersøgelser på området viser, at forudsætningen for at en deleordning kan blive god for børnene er, at I som forældre har et omfattende og meget loyalt samarbejde. Ingen skal høre mig sige, at 7-7 deleordning er en dårlig løsning, men det er vigtigt at sige højt, at det i alt for mange skilsmissefamilier i større grad er forældrenes behov som indfries og ikke barnets. Mange forældre med en 7-7 deleordning, er på ingen måde bevidste om, hvordan deres barn reelt har det. Ser en af forældrene barnets behov, og med dette i fokus ønsker ændringer, således samværsordningen ændres til 9/5 eller 10/4, kan dette skabe grobund for en konflikt. Alene grundet uenigheder i hvilken samværsordning, som er bedst for fællesbarnet.

Er konfliktniveauet højt mellem forældrene, vil Familieretslige system under normale omstændigheder, ikke anbefale eller træffe beslutning om deleordninger.

Den forælder der har ”vagten” som bopælsforælder, har et udvidet ansvar og en særlig forpligtelse til at kunne samarbejde. Det er en kendt problematik, at jo større konfliktniveau, jo mindre samvær vil barnet få med samværsforælderen. Er det bopælsforælderen der konflikter eller chikanerer, er det Familieretten der skal vurdere, hvorvidt bopælen skal overdrages til samværsforælderen. Det sker slet ikke i nødvendigt omfang, hvorfor der er situationer, hvor det på trods af konflikten, der typisk medfører reducering af barnets samvær med samværsforælderen, vil kunne argumenteres modsat for mere samvær og måske endda 7-7 deleordning. 

Udfordringen er et Kommunalt og Familieretsligt System som jeg påstår er kollapset på kollaps. Et system hvor det eneste forudsigelige er, at alt hvad som sker er uforudsigeligt.

Jeg er ret sikker på, at uanset din og dit barns situation, vil du efter dette undervisningsforløb og med dit arbejde med din workshop, agere velovervejet og klogt. 

Samværet bør som udgangspunkt fastsættes, i forhold til hvad der er barnets behov.

Her kan det være fornuftigt at tænke over barnets alder, kammerater, fritidsaktiviteter, evt. kæreste og andre aktiviteter eller relationer i deres liv ved siden af jer som forældre. Børn i en vis alder, har behov for at kunne vedligeholde deres sociale netværk udenfor deres forældres verden. Hvor mindre børn i højere grad er mere afhængige af det konkrete samvær med jer som forældre.

Vær opmærksom på, at børn har det ofte svært ved samværsskiftet mellem mor og far.

Den optimale samværsordning, er altså afhængig af en kombination af barnets alder og modenhed og sidst men ikke mindst, mor og fars tilgang til sit fællesbarn. Det sidste kommer jeg meget dybere ind senere i undervisningsforløbet. 

Samvær med en baby bør være hyppige og af kortere varighed, med hensyn til babyens sove- og spiserytmer. Når småbarnet har behov for og trives bedst med hyppige skift. Det er modsat med det lidt større barn og store børn. Er skiftene for hyppige, kan barnet reagere negativt på det. 

Derfor pas på med samværsordninger, hvor det lidt større barn har hyppige samværsskift og egentligt blot pendler mellem mor og far.

Der er intet rigtigt eller forkert i nogen samværsordninger. Der er kun rigtig og forkert i forhold til, hvis I som forældre aftaler en ordning, der ikke er funderet i, hvad der er børnenes reelle behov.

Ser i som forældre barnets behov forskelligt, kan det ligge grobund for en konflikt. Det vil sige, at når mor og far ikke kan opnå enighed om bopæl og samværsordning, er det Familieretshuset der skal kontaktes og involveres.

Er du klar til at gå videre?

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
Pen
>