Om mig.
ide & udvikler af Kids Rescue
Tak fordi du er nysgerrig på hvem der er bag ide & udvikling af Kids Rescue.
Jeg hedder Jacob Birkebæk, 48 år og far til min søn på 14 år. Både før, under og efter vores samlivsophævelse, har vi som familie oplevet hvordan systemet; kommune, daværende Statsforvaltningen, by- og landsret, øvrige instanser som børnehave, skole, læge, psykiatri m.fl. der i forbindelse med samlivets ophør og årene efterfølgende, alle på hver deres måde enten direkte via afgørelser eller inddirekte via udtalelser, medvirkede til indgribende konsekvenser på en lang række områder som: Familien, vores søn, job og karriere, heldbred og trivsel.
Jeg lærte tidligt i egen sag og erfarer gennem utallige børnesager i Kids Rescue, at det eneste forudsigelige er, at alt som sker, er uforudsigeligt!
Min baggrund har absolut intet med børneområdet at gøre.
Jeg lyder næsten som en bedstefar, når jeg siger jeg startede med at arbejde som 11-årig hos en legetøjsgrossist. Jeg nåede 10 års jubilæum hos denne virksomhed, hvor jeg fik min købmandsuddannelse. Jeg tjente fædrelandet en årrække som sergent i kamptropperne i Haderslev, hvorefter min karriere tog et tigerspring hos en markedsledende IT wholesaler - distributør. Der fik jeg muligheden for at arbejde med og udvikle det jeg kalder "True" Key Account Management. Jeg endte der med salgsledelsen og ansvaret for hele den danske salgsafdeling. efterfølgende tog jeg endnu et spring til et internationalt orienteret arbejde hos Hewlett-Packard med ansvar for salg- og marketing i Norden. Den tilgang og måde vi i disse virksomheder samarbejder i salgskanalen (producent, distributør, forhandler, slutbruger) er meget professionelt. Det er helt normalt, at når en aktivitet skal nå slutbrugeren, kræver det involvering og samarbejde mellem mange kompetencer, og det gælder både mellem virksomheder og internt mellem afdelinger.
En læring jeg sidenhen har haft stor gavn af i mit arbejde i Kids rescue, hvor evnen til at have overblikket og kunne samarbejde med forskellige aktører er altafgørende for et succesfyldt resultat og altså i sidste ende et resultat, der er varetager barnets behov. Jeg opsagde og stoppede min karriere i IT branchen i 2011 - udelukkende for at dedikere min fulde attention og tid til min søn, der led under at være barn og pårørende og massivt klemt i en pseudo-konflikt*.
Den succesfulde og professionelle tilgang fra min tid i ovennævnte, har jeg overført til min egen pseudo-konflikt børnesag, som senere blev til ide og udvikling af mit socialorienterede projekt Kids Rescue.
Vil du høre min og min søns fulde historie personlige historie, byder jeg dig velkommen.
14 år med systemet som fjende
Min søn og jeg blev Corona-restrikstions-flygtninge