De fleste forældre er ikke klar over, at udfaldet af en ikke påbegyndt børnesag familieretligt eller i kommunen, kan blive grundlagt langt inden, den påbegyndes.

Årsagen til det, er udtalelsernes reelle indflydelse i belysningen af en børnesag.

Det betyder i praksis, at det indtryk de offentlige fagpersoner har af jeres barn, dig som forældre og jer som familie vægter højt. Det er situationen, hvor enten det som udtales går mod dig, eller det underbygger din fortælling.

Vi taler altså om de fagpersoner, som omgiver jeres barn. Det kan være pædagogen på stuen i daginstitutionen, skolelæreren eller skolelederen, sundhedsplejersken, lægen ect. 

Den synlige forælder, der har en god løbende kommunikation har et forspring. Har man som forælder i dialogen og i samarbejdet med en eller flere af disse offentlige fagpersoner, ikke været enig i bedste løsninger for sit barn, kan det præge udtalelsen fra dem.

Enten er udtalelser uden inddragelse af konkrete tidligere italesatte problematikker, og alt synes som i den fineste orden. Eller det er her, hvor udtalelser præget negativt, grundet den anden forældre fortællinger, der har fanget sympatien. Det er her begrebet stalking by proxy kommer ind i billedet. Begge scenarier er problematik når udtalelsernes indflydelse vægter højest.

Denne viden bør du bruge klogt og strategisk, således du agerer proaktivt og ikke på bagkant.

Vær bevidst om, at

• Måske opdager fagpersoner ikke, at jeres barn er udfordret ud over, hvad deres personlige grænser kan holde til, hvorved handlinger der kan støtte barnet, måske ikke iværksættes.
  
• Måske tolker fagpersonerne barnets reaktioner forkert. Hvilket måske kan medføre, at handlinger iværksættes, men disse kun gør det værre.
• Måske er forældrenes konflikt så voldsom, at fagpersonerne ikke kan gennemskue fakta, og måske medfører det, at kernen i barnets problematikker bliver uklare.

Vil det have værdi for dig, hvis du helt fra begyndelsen eller så tidligt som muligt, lærer om er utallige fagpersoner, der enten direkte eller indirekte involveres. Hvem er hvem? Hvad er hver og ens individs ansvar, rolle & opgave?

Vil du undgå fejl nr. 1, og undgå potentielle konsekvenser ved en upræcis, følelsesladet, anklagende og ikke konkret kommunikation i skrift og tale?

Vil viden om de forskellige myndigheders opgaver og roller og om, hvilke endelige beslutninger disse kan træffe indenfor deres specifikke område, kan have af betydning for dig inden afgørelser af resolutioner, domme og handleplaner?

Finder du det vigtigt og gavnligt, at du har kendskab til betydningen af instanser, hvor der reelt er tale om en enhed, afdeling, eller facilitet, der tilbyder specifikke tjenester eller opfylder specifikke funktioner, men som ikke nødvendigvis har beslutningsmyndighed.

Herunder sundhedsplejersken, daginstitutionen, skolen, familielægen, psykiatrien, hospitalet ect. Med andre ord, deres tilgang vægter, og kan baseres på holdninger og meninger om alt det, som vedrører dit barn, dig som forælder og jer som familie, hvorfor disse har største betydning for udfaldet af din sag ved myndighedsafgørelser.

Vil din viden og kendskab have værdi, hvis du i forbindelse med møder og skriftlige korrespondancer er fuld ud bevidst om, at instansen bliver udbedt af myndighederne, at svare på en række spørgsmål. Det som udtales, udgør en afgørende andel af selve belysningen af et barns perspektiv, samt måde de familiemæssige forhold afdækkes som konklusioner.

Den første fejl der som oftes begås er, at man begynder at skrive mange følelsesladede breve til forskellige instanser. Dette kan medføre, at fokus flyttes fra det objektive i sagen, til dine subjektive følelser, hvorved de offentlige fagpersoner der involveres i din sag, i henhold til min erfaring får svært ved at gennemskue fakta.

Det vigtigste i enhver sag er, at du undgår at lave de fatale fejl, der ofte medvirker til en yderligere konfliktoptrapning, eller at de offentlige fagpersoner misforstår dine hensigter.

Det gælder både menneskeligt og økonomisk.

Jo før du søger rette professionel hjælp og støtte jo bedre!

Helst inden konflikten bliver omfattende og uoverskuelig og ender med, at de offentlige fagpersoner oplever dig og jer som Støj.

Jeg erfarer, at langt de fleste forældre søger hjælp og støtte for sent i processen. 

Der er utallige "minefelter" i børnesager.

Der er utallige 'minefelter' i børnesager. Ved at forstå de kræfter, der er på spil, håber jeg, at du kan udvikle strategier, der skaber ro og nedkæmper følelsen af angst eller afmagt. Du skal kunne trække skuldrene tilbage, ranke ryggen og med stolthed og selvtillid gå gennem de svære processer.

Mit ønske er at give dig som mor eller far så mange værktøjer som overhovedet muligt – en nødvendighed for at kunne navigere i et komplekst og farefuldt børneområde fyldt med minefelter, som du skal undgå at træde på.

Du vil uden tvivl komme til at træde på et par miner – måske flere. Men træd ikke på den samme mine to gange! Jeg sammenligner det ofte med et computerspil, hvor du har et begrænset antal liv. Hver gang du træder på en mine, mister du et liv. Hvor mange 'liv' du har, er den ukendte faktor, men det er min måde at sige, at man kan lave fejl, men bliver man ved, risikerer det at ende med et negativt udfald af din børnesag.

Derfor, undgå at træde på for mange miner – og lær af dem, du træder på!

Dette handler ikke kun om at forstå de svære og ofte uhåndgribelige situationer, men også om at identificere mulige strategier og tilgange, der kan styrke din position og forbedre udfaldet i din børnesag.

Det kan mange forældre ofte godt!

Der er de forældre, der selv beslutter, hvornår, hvordan og hvorledes de påbegynder deres interaktion. Gør man det klogt og velforberedt, giver det en stor fordel, fordi man kan forberede sig på alt det, der kan ske, før det sker.

Desværre udnytter denne gruppe af forældre ofte ikke denne fordel. Ofte reageres der først, når "nok er nok," og noget skal ske – hvilket er forståeligt.

Det er vigtigt at undgå denne fejl!

Det er blandt andet de færreste der tænker over, at udfaldet af en børnesag er ofte allerede grundlagt inden de familieretslige eller socialemyndigheder involveres.

Det er her udtalelsernes reelle betydning kommer ind i billedet!

For hvem er det, der udbedes at udtale sig?

Det er de færreste forældre, som er bevidst om, at det disse udtalelser medvirker til den primær belysning af sit barn perspektiv og ens familiemæssige forhold. Det gælder både familieretsligt og socialfagligt.

Er det mon vigtig viden, at være bevidst om?

Hvordan bruger du den viden strategisk klogt?

Kommer chocket i din e-boks og du skal i hast reagere på modpartens interaktion.

Modparten kan være din ekspartner, en bekymret borger, der underretter, en instans eller myndighed, som er ved at træffe en beslutning, der vil få store konsekvenser for dit barn, dig som forælder eller jeres todelte eller hele familie.

Det er mere normen end undtagelsen, at forældre pludselig skal forholde sig til både det familieretslige, deres barns situation og deres egen situation som mor eller far i en todelt familiesituation. Oven i dette skal de også navigere i endnu et myndighedsspor – det kommunale.

Alt dette på én gang!

Forberedelsesfasen bliver kort, og man er ganske uforberedt, styret af følelser, frustration og afmagt. Måske kommer følelsen af panik eller angst...

Nogle går i "frys," andre reagerer voldsomt aggressivt, og andre opgiver og trækker sig helt – sker det sidste, er ens barn tabt. Tabt til måske en krænkende forælder eller en tvangsanbringelse.

Jeg bruger her metaforen: "Tænk langsomt, men hurtigt!" Det kræver forberedelsestid, men intensivt og resolut.

Is i maven og hovedet koldt!

Der er de børnesager, hvor det blot handler om tvister, der skal løses. Men der er også de meget komplicerede børnesager, hvor der er tale om psykisk eller fysisk vold, overgreb, stalking by proxy, gaslighting, victim blaming, forældrefremmedgørelse eller det, vi ikke taler om – pårørendes adfærd.

Risikoniveauet er højt!

Uanset jeres scenarie, er tidlig indsat vigtigt, og kan have betydning for udfaldet af din børnesag.

Er du forælderen, der finder det nødvendigt at kontakte Familieretshuset, således I kan samtale om løsninger, der kan gavne jeres barn? Eller er du forælderen, der skal partshøres på skrift inden første møde?

Uanset om du er forælderen, der opstarter en henvendelse til familieretshuset, ved at udfylde standard blanketten på deres hjemmeside, handler det ikke om, hvem kommer først i kontakten til Familieretshuset.

Kan du planlægge timingen på din interaktion med de potentielle indvolverede i din børnesag? Eller kom chokket? - klik her...

Er du opmærksom på, at allerede ved din første kontakt, kan din tilgang præge og få afgørende betydning for juristen og den børnesagkyndiges opfattelse af dig som mor eller far, jer som familie og jeres barn.

Vil det have værdi for dig, hvis du helt fra begyndelsen kunne undgå de klassiske fejl, der kan medføre at Familieretshuset ikke spotter problematikker og du ikke føler dig hørt, anerkendt og taget alvorlig. Er du bevidst om, at sker dette, kan det blive ressourcekrævende menneskeligt og økonomisk for dig, når du skal ændre deres syn på dig, jer som familie og jeres barn i sagens forløb?

Er du personligt forberedt og klædt på til, hvordan dine vigtigste budskaber formidles? Har du overvejet, hvordan du bedst opnår rette opmærksomhed, sympati og forståelse for dine synspunkter i bedste løsninger for jeres barn?

Er du helt klar over Familieretshuset opgave og rolle, samt viden om indholdet i deres værktøjskasse af mulige initiativer, de kan vælge eller fravælge at inddrage når du, jeres familie og jeres barns perspektiv skal belyses?

Føler du dig mentalt og praktisk klar til, at kunne redegøre kommunikativt i skrift og tale om det, som du ønsker at opnå enten på korte eller lange bane? 

Er du bevidst om alt det som kan eller skal ske step for step i det familierertlige forløb, altså lige fra første kontakt til endestationen i Familieretten?

Genkender du et af nedenstående eksempler på situationer, du erfarer ske:

Du skal ikke frygte mødet med myndigheder familieretligt eller i kommunen, men du skal have respekt for, at hvert et ord og handling fra din side vægtes og vejes.

Vil det have værdi for dig, at blive forberedt på alt det som kan ske, før det sker, eller få konkrete redskaber og inspiration til, hvordan du bedst navigerer i det svære, på den mest optimale kommunikative måde.

Oplever du, at de involverede offentlige fagpersoner ser på dig, jeres familie, og jeres barn med en forkert tilgang og erfarer, at du og dit barn er mistolket, hvorfor forkerte initiativer, beslutninger, resolutioner, domme, eller handleplaner er baseret på forkert grundlag? 

Uanset dit, jeres familie og jeres barns situation, finder du på Kids Rescue værdifuld viden, gode råd og inspiration til, hvordan du bedst navigerer i de svære, komplekse og komplicerede. 

Forståelse er nøglen til at handle korrekt. 

Jeg guider dig, så uanset scenariet for dig, er du ikke alene.

Vil det have værdi for dig, at få inspiration og råd til, hvordan du bedst håndtere de utallige svære og overvældende situationer, der kan opstå.

Kunne det give ro i maven for dig, hvis du kunne tage kontrolen over situationen og sikre dit barns bedste interesse?

Mange forældre oplever på bagkant, at det ville have haft betydning for dem, hvis de haft viden om, hvordan en undersøgelse typisk foregår. 

Det er situationen hvor undersøgeren baserer sin viden om jeres barn, dig og jer som familie, på det du formidler i din fortælling.

Hvad fortæller du? Hvordan? Er det du fortæller underbygget med dokumentation? Hvordan undgår, at undersøgeren ikke får et forkert indtryk af problematikker, der har betydning for opfattelsen af jeres barn, dig som forældre og jer som hele eller todelte familie?

Er du bevidst om, at belysning af en børnesag ligeledes baseres på udtalelser der indhentes fra de offentlige fagpersoner der omgiver jeres barn eller jer som forældre. Det kan være sundhedsplejersken, daginstitutionen, skolen, lægen, psykiatrien, misbrugscenteret ect. 

Vil det have værdi for dig, hvis du inden der bliver iværksat en undersøgelse eller så tidligt som muligt, at du kunne træne i alt det, som du skal forholde dig til kommunikativt i skrift og tale?

Ønsker du, at opnå dybdegående viden om det som kan eller vil ske, inden det sker, at myndighederne opstarter en undersøgelse?

Forestil dig, at du kender til alle de spørgsmål, du vil blive bedt om at forholde dig til, inden en undersøger stiller dig spørgsmålene. Vil det mon ændre måden du svare på?