Hovedmenu
Mit navn er Jacob Birkebæk, ide & udvikler af Kids Rescue Netværket. Jeg er den primære drivkraft bag netværket, hvor min hensigt er at samle Danmarks dygtigste fagpersoner. De er alle selvstændige erhvervsdrivende, hver enkelt ekspert inden for deres eget specifikke faglige felt og med unikke spidskompetencer. De er udstyret med et kompas, der peger i retning af høje moralske og etiske æreskodekser.
Vi i netværket har ikke kun været vidner til, men ofte gennem årene været direkte involveret i ulykker, som vi ikke kunne forhindre, udelukkende på grund af systemmæssige blokader, der har forhindret den nødvendige førstehjælp og efterfølgende interventioner.
Fagligheden og specialviden har generelt tabt over systemet, der generelt baserer direkte ødelæggende forfejlede indgreb på børn, unge, forældre og familieområdet, alene baseret på sysninger, holdninger og meninger.
Kids Rescue Network udgør også en central del af det internationale samarbejde, jeg har opbygget. I relation til FN Konventionen om Barnets Rettigheder, som er en del af målsætningerne i Agenda 2030, også kendt som FN's 17 verdensmål, er flere organisationer i vores netværk blandt de kritiske røster gennem FN Family Caucus.
Vi er meget bekymrede for det, som sker i FN, der også medvirker til diskursen i Danmark. Dette er en samtale, vi slet ikke debatterer i Danmark i offentligheden!
Jeg er i Kids Rescue Netværket det offentlige ansigt udadtil, og der er flere årsager til dette, som jeg vil forklare nærmere i det følgende.
Netværket er spredt udover hele Danmark, og alt efter faglig relevans i den unikke familiemæssige situation, kan det inddrages i den konkrete sociale eller familieretlige sag alt efter behov.
Eksempler på netværkets faggrupper
På den måde består dette netværk af en bred vifte af dedikerede faglige kompetencer inden for juridisk rådgivning, socialfaglig konsultation, psykologisk hjælp og kriseintervention samt terapeutiske discipliner, herunder traumebehandling, kropsterapi og familieterapi.
Vi har særlige spidskompetencer i pårørende adfærd og tidlig opsporing af vold, som defineret af Socialstyrelsen.
Hele Barnets Lov 2024 retorisk peger mod forældrene. Vi observerer, at denne tilgang allerede præger de offentlige fagpersoners forventninger om, at problemet ligger hos forældrene og ikke i det system, der forvalter vores sociale velfærdssystem. Dette system burde være den troværdige, saglige og faglige bagstopper, som fokuserer på de mest optimale løsninger, vi som et højt civiliseret samfund kan tilbyde. Det sker bestemt ikke!
Disse forventninger, skabt retorisk gennem Barnets Lov 2024, skaber en cyklus, der forhindrer børnene i at modtage den nødvendige hjælp og støtte, fordi de offentlige fagpersoner kun ser, hvad de forventer at se. Derved overses børnenes faktiske behov, deres forældres rolle og den meget vigtige, rette støtte til hele familien.
Dette problem forværres yderligere af det, vi kalder forråelsen i systemet. Forråelsen indebærer en stædig fastholdelse af dogmatiske tilgange, baseret på en negativ konditionering fra bestemte doktriner, selv når disse tilgange er skadelige og kommer fra offentlige fagpersoner.
Nedenstående figur illustrerer Socialstyrelsens anbefalinger til samtlige offentlige fagpersoner. Vi erfarer, at disse kloge anbefalinger ofte ikke bliver fulgt "på gulvet" af de offentlige fagpersoner, som bærer ansvaret under vores velfærdsstats flag.
Vi står ikke kun over for enkelte fejltagelser, men en kultur, hvor grundlæggende love, bekendtgørelser og konventioner gentagne gange brydes. Aktuelt fører brud på gældende love og konventioner sjældent, og nogen vil måske sige aldrig, til konsekvenser, hvilket underminerer retssikkerheden!
Ved at kombinere pilotprojekter med vores daglige professionelle virke i individuelle sager, sikrer vi, at hver enkelt offentlig fagperson forstår, at overtrædelser har konsekvenser, også for den enkelte offentlige fagperson personligt, uanset om vedkommende er embedsmand eller tjenestemand.
Ofte står de som passive vidner til disse lovovertrædelser. Denne passivitet er rodfæstet i en udbredt kultur af frygt og magtesløshed, der hærger gennem hele systemet.
3-timers kursus afholdt af psykolog Dorthe Birkhmose | Om ondskaben og forråelsen indefor offentlige faggrupper | Bør være obligatorisk for alle både i den offentlige og private sektor.
Dorthe Birkhmose er en af de førende eksperter i psykologi, som laver kurser om forråelsen til offentlige fagpersoner. Det hun fortæller om, er netop også en medvirkende faktor til den direkte til den ondskab, vi erfarer ske på hele børneområdet i Danmark.
I hjertet af børneområdet i Danmark ligger en skjult udfordring, der ofte overses: forråelsen. Dorthe Birkmose kaster lys over denne dybt forstyrrende tendens, der kan præge enhver del af systemet, fra den første kontakt til den endelige afgørelse i Familieretten, Børn og Unge Udvalget, Ankestyrelsen.
Hendes indsigter afslører, hvordan forudindtagede holdninger og usynlige forventninger kan forme ikke bare de individuelle sagsforløb, men også de livsbetingelser, som vores børn og deres familier må navigere i.
Forråelsen der medvirker til udfaldet af en børnesag sker 99 ud af 100 sager inden, at myndighederne bliver inddraget.
Foråelsen kan starte hos enhver fagperson, der kommer i kontakt med barnet, forælderen eller familien. Dette inkluderer sundhedsplejersker, pædagoger, skolelærere, skoleledere, familielæger og psykiatrien ect. Enhver af disse aktører kan være den første til at introducere bias (skævvridning eller forudindtagethed) i vurderingen af en familiesituation. Deres tidlige indtryk, udtalelser eller underretninger kan have vidtrækkende effekter, idet de ofte danner grundlaget for de beslutninger, som senere træffes i systemet.
Rosenthal-effekten, som blev belyst af Robert Rosenthal i 1960'erne, spiller en kritisk rolle i, hvordan sociale myndigheder i Danmark håndterer børnesager. Denne effekt beskriver, hvordan en evaluators forventninger kan forvrænge både indsamling og fortolkning af data under undersøgelser eller screenings af sager. Dette sker ofte ubevidst, hvor evaluators forudindtagede meninger og holdninger farver deres perception af data. Men forvrængningen kan også ske bevidst, når data tilpasses for at passe ind i en forudbestemt fortælling. Således påvirker undersøgerens forventninger til barnet, forælderen eller familien både indsamlingen af information og formuleringen af sagsakter, hvilket præger sagens videre forløb og håndtering.
En kritisk røst kunne sige, at undersøgere (sagsbehandlere, familiebehandlere, psykologer m.m.) er prægede af logiske fejlslutninger, grundet en stereotypisk tilgang, der er decideret forkert, fordi der ses sammenhænge, hvor der ikke er sammenhænge. Dette oplever vi ske udelukkende fordi, at det typiske i en undersøgelse uanset myndighedsspor, at undersøgeren blot refererer til den viden, der i et brudstykke netop passer ind i sammenhænge.
Denne situation resulterer i en rapport, der understøtter undersøgerens oprindelige hypoteser frem for at spejle den faktiske sitaution og vilkår og kilder til et barns symptomer og reaktioner.
Dorthe Birkmoses forskning afslører den dybt forankrede forråelse, som vi erfarer gennemsyrer håndteringen af børnesager. Hendes arbejde belyser de ødelæggende konsekvenser af skjulte forudindtagelser og forvrængning hos offentlige fagpersoner, som har en katastrofal indvirkning på samfundets mest sårbare; børn, unge og deres familier. Denne forskning er ikke blot en akademisk øvelse, men et råb om handling, der kræver omgående og beslutsom intervention for at rette op på disse alvorlige uretfærdigheder i systemet.
Kids Rescue Netværket arbejder målrettet på at afsløre dette i de børnesager, der ender hos os. Det er et kæmpe systematisk og omfattende arbejde, der kræver en analystisk og detektivmæssig tilgang.
Forståelse af Traumer i Børnesager | Inge Svane, der i dag udbyder efteruddannelse i Kropsorienteret Traumebehandling, beskriver i denne video kortfattet og konkret, hvordan traumer opstår, og hvad et traume indebærer. Læs mere om hendes arbejde med børn, forældre og familier | klik her
Det er et alvorligt problem, da det et barn udviser i sine reaktioner, er i virkeligheden et barn, der forsøger at fortælle de "voksne" noget. Spørgsmålet er så, hvad er det barnet forsøger at fortælle. Det er så op til de "voksne", at forsøge at finde ud af, men sker sjældent.
Det er for det voldsramte barn situationen, hvor det i stedet for at opnå rette "voksen" JEG-støtte og begyndelsen på en opsporing kan iværksættes, for hvad handler det om, stort set aldrig sker, da opmærksomheden er på diagnoser samfundsmæssigt.
Tusindevis af børn og unge, der lever alene med en viden, de ikke kan fortælle, enten fordi de ikke tør grundet frygten for represalier, eller fordi de er pårørende til "et eller andet" er netop her, hvor stort set samtlige fagpersoner fejler.
Dette på trods af Socialstyrelsens store arbejde med både "den professionelle tvivl", tidlig opsporing af vold mod børn, samt deres materiale om pårørende adfærd. Begge går hånd-i-hånd. Stort set ikke en eneste fagperson blandt vores børn og unge er bekendt med dette. Altså fagligheden lider voldsomt og direkte pinlligt i forhold til, at vi er en veluddannet velfærdsstat.
I serien "Begreber der tolkes og opfattes forskelligt", finder du 11 dybdengående video podcast og timers undervisning i de problemtikker der typisk opstår i en børnesag.
SE DEL 7. | TRAUMER ER OFTE OVERSET I BØRNESAGER | Klik her
Vigtige ressourcer til tidlig opsporing af vold og forståelse af pårørende adfærd sker ikke, hvilket efterlader en tydelig mangel på faglig dygtighed inden for vores velfærdssystem. Denne mangel på anvendelse af kendt viden kan ses som et udtryk for Rosenthal-effekten, hvor professionelles forventninger til børns adfærd leder til fejldiagnoser og mistolkninger ofte baseret på et stereotypisk syn på barnet, forældrene og familien.
Disse forventninger skaber en cyklus, der forhindrer børnene i at modtage den nødvendige hjælp og støtte, fordi de voksne kun ser, hvad de forventer, og overser børnenes faktiske behov.
Dette problem forværres yderligere af det, vi kalder forråelsen i systemet. Forråelsen indebærer en stædig fastholdelse af dogmatiske tilgange baseret på en negativ konditionering fra bestemte doktriner, selv når disse tilgange er skadelige og kommer fra offentlige fagpersoner.
Det fører til, at reelle problemer hos børnene ikke bliver anerkendt eller behandlet korrekt. Denne kultur af fastholdelse af status quo er dybt problematisk og viser, hvor nødvendig ægte forandring er for at beskytte vores samfunds mest sårbare individer.
Tolerancegrænsen for hvad der betragtes som acceptabelt, og hvor 10 er nok er nok, er forskydt drastisk, og grænserne for etisk adfærd er sløret, det eksisterer ikke længere. Fejl og mangler bliver ignoreret, gemt væk under 'gulvtæppet' i forsøg på at bevare systemets facade.
Offentlige fagpersoner, der erkender fejl og siger fra, står over for personlige og professionelle risici. De presses til at tilpasse sig og tie stille - de gøres for enhver pris tavse. Dem, der nægter, oplever at blive frossent ude eller ekskluderet fra deres arbejdspladser. Fyringer på grund af såkaldte "samarbejdsvanskeligheder" er en almindelig konsekvens for de modige få, der tør udfordre denne usunde kultur, der reelt er en trussel mod retsikkerheden og vores samfundsmodel, som et civiliseret land.
Dette klima af frygt og undertrykkelse gælder også for selvstændige erhvervsdrivende og virksomheder, der arbejder for kommunerne eller på det familieretlige område. De oplever, at ethvert tegn på modstand eller kritik kan føre til, at de ikke længere bliver betragtet som samarbejdspartnere for fremtidige opgaver. Ytringer af bekymring eller kritik kan lukke døren for nye kontrakter, hvilket gør det økonomisk risikabelt at opretholde en etisk standard.
Det er denne frygt, der forhindrer sand dialog og reel forandring, og som gør Kids Rescue Netværket ikke bare nødvendigt, men afgørende for at beskytte og forsvare de mest sårbare i vores samfund - børn og unge, forældre og familier, både den hele og todelte familie konstallation.
Kids Rescue Netværket vælger anonymitet for at beskytte sine medlemmer mod professionelle repressalier og personlige risici. Det er en nødvendighed og en trussel mod vores velfærdsstats fremtid, at direkte kritik kan føre til fyring eller udelukkelse af den enkelte fagperson i deres fremtidige professionelle virke inden for offentlige sociale eller familieretlige myndigheder.
For eksempel, hvis en advokat udfordrer en dommers beslutning og samtidig hårdt, men konkret kritiserer offentlige fagpersoner for beviseligt at overtræde gældende lovgivning og de konventioner, som Danmark har ratificeret, kan dette betragtes som dårlig advokatskik og medføre bøder. Dette blot for at nævne et enkelt eksempel ud af mange. Det er baggrunden for, at Kids Rescue Netværkets medlemmer holdes anonyme. I denne situation bliver vi nødt til at trække i vores faglige værktøjskasse med andre metoder tilpasset den konkrete og unikke situation, således en dommer i det beskrevne scenarie, ikke kan eller må gå fri fra en klage.
Anonymiteten af netværkets fagkompetencer sikrer, at vi kan handle effektivt, frit og upartisk i forsvaret af børn og unges rettigheder. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan udfordre systemets mangler uden frygt for konsekvenser for den enkelte fagkompetence.
Det er afgørende for vores arbejdes integritet og vores medlemmers sikkerhed.
Advokat Trine Odemotland blev frakendt sin advokatbestalling alene på grund af sine høje moralske og etiske æreskodekser, som kom i spil i hendes forsvar af en familie, hvor hun kæmpede imod systemets uretfærdigheder. | Se hendes vigtige budskaber i denne video fra foreningen Stop Vold Mod Børn | Facebook side | klik her
»Du vil ikke kunne sove trygt nogensinde igen« »Jeg ved hvordan du ser ud og hvor du bor. Bare vent din psykosekælling«
Sådan skrev en sagsbehandlers søn over Facebook gennem flere uger til en borger, som var sagsbehandlerens klient. Borgeren har politianmeldt kommunen, mens kommunen på sin side nu søger om polititilhold mod borgeren, som de opfatter som truende og personfarlig.
Det kritiske og direkte farlige mod civilsamfundet er, at vi desværre også erfarer, at pressen ikke vil fortælle virkeligheden og reelt beskytter overgreb begåët af embeds- eller tjenestemænd.
Læs pressenævnet kendelse over Frederiksborg Amts Avis, der ifølge klage fra Advokat Trine Ødemotlanda har bragt personfølsomme oplysninger, som der ikke er givet tilladelse til at offentliggøre. | Klik her
Advokat og menneskerettighedsaktivist Marius Reikerås går hele vejen. Han er endnu en advokat, der blev frakendt advokatbestallingen", altså frakendt retten til at praktisere som advokat for at beskytte børn, forældre og familier i Norgen. Hans kamp mod systemet forsætter han, nu på en anden strategisk måde.
En platform til juridiske eksperter og til forældre, der har fået fjernet deres børn fra deres hjem af Barnevernet angiveligt af vilkårlige årsager og tvangsanbragt i plejefamilier.
Menneskerettighedsrådgiver Marius Reikerås anklager det norske "Børnebeskyttelsestjeneste" Barnevernet for alvorlige krænkelser af børns rettigheder. Han er selv under intens pres fra de norske myndigheder for at stoppe sit menneskerettighedsarbejde i sit hjemland.
Jeg har som ide & udvikler af Kids Rescue Netværket, været gennem en omfattende dannelses rejse, ikke bare personligt som menneske, far, men bestemt også en bredspektet fagligt.
På spørgsmålet, Hvem er du og hvad er du: Jeg er fagligt stærkt dannet og har tilegnet mig et højt niveau af viden, som kan udfordre enhver, både sagligt og fagligt, på børneområdet. Jeg er ikke fastlåst af de vinklede tankegangsrammer, som et specifikt fag kan medføre. Den bredspektrede viden og erfaring gør, at jeg, som en af de få professionelle, stort set har fulgt børnesagerne, jeg har været rådgiver på, fra start til slut, og det med succes. Det placerer mig blandt de få professionelle, hvis dybde af ekspertise berettiger mig til ydmygt at betragte mig selv som en ekspert inden for børneområdet.
Mit svar er dog typisk mere jordnært; jeg fungerer som en detektiv eller rettere en efterforsker i børne og familiesager. Selvom det kan være svært for mange at forstå præcist, hvad det indebærer, bliver det klart, når de ser, hvordan jeg arbejder i et tværfagligt samarbejde, hvor jeg sikrer en holistisk tilgang med 360 graders detaljeret, rationel og logisk tænkning, så helheden ikke mistes.
Jeg kender dybdegående til, hvordan hver og en fagkompetence tænker, deres rolle og opgave, styrker og svagheder. Jeg kender til mine egne styrker, begrænsninger og svagheder og er åben omkring dem. Med stor respekt for hver enkelt fagkompetences ekspertise, anerkender jeg behovet for at inddrage disse specialister i vores tværfaglige samarbejde. Disse eksperter kender deres fagområder til perfektion og er uundværlige for at opnå de bedste resultater.
Min styrke ligger i, at jeg ikke er begrænset af ét fagfelt, men anvender mine psykologiske, sociologiske og juridiske kompetencer sammen med mange års erfaring på børneområdet. Som en detektiv eller efterforsker gennemgår jeg systematisk hver eneste ledetråd og følger spor for at afdække, hvad der foregår, og ikke mindst årsagerne bag det. Dette gælder ikke blot generelt, men især i de specifikke sager, hvor jeg fungerer som rådgiver.
Der er ingen tvivl om, at det er som at være en dedikeret efterforsker, hvor man skal være opmærksom på alle detaljer og samle alle ledetrådene for at kunne afdække sandheden. Ved at dykke ned i hvert eneste ledetråd kommer brudstykker af konkret viden frem. Nogle fakta er klokkeklare og taler sit eget tydelige sprog, og kan ikke skabe den mindste tvivl. Andre fakta kræver analyse eller oversættelse fra kompleks sprog til et mere forståeligt sprog, der giver mening for den enkelte.
Hver eneste ledetråd kan ses fra forskellige perspektiver og integreres i andre sammenhænge, det er hvor der kan laves hypoteser og synteser.
Det er gennem denne dybdegående undersøgelse, at et fuldstændigt billede fremkaldes, og giver forståelse og viden om, hvad der er foregået og hvad der foregår, og de vigtige kilder af viden, beviser, dukker langsom frem, som fremkaldelsen af et foto liggende i fremkaldervæsken, klar til fiksering, så beviserne bliver klar til fremlæggelse til rette instans eller myndighed.
Jeg må sige, at de offentlige fagpersoners værktøjskasse til tilbudte interventioner for et barn, en forælder eller familie, er direkte sagligt og fagligt gennemgående destruktive redskaber, som presses som den bedst tænkelige løsning i en given situation.
Dette kan opleves i forhold til nytte løse initiativer, der tvinger forældre til samarbejde, men i virkeligheden virker modsat.
For at nævne to ud af mange initiativer, som i kommunerne betragtes som et gavnlig kort til løsning af problematikker i de komplicerede højkonflikt skilsmissefamilier, er familierådslagning også kaldet familierådgivning. Et andet kort der ofte kommer i spil i kommunerne er familiebehandling. Begge initiativer er kommuners nyere sort. Altså de tror selv, at det er fantastiske initiativer, men er det oftest ikke.
Utallige forældre oplever mødet med sagsbehandlere som autoritært og dikterende, hvor de taler hen over hovedet på dem. Situationen føles ofte angstprovokerende, usikker og utryg, og mange forældre føler sig degraderede til et punkt, hvor de nærmest udvikler mindreværdskomplekser.
Den støtte og anerkendelse, som forældre søger, bliver hurtigt til begyndelsen på en række overvældende problemer, der synes at være endeløse.
I kommunerne foregår samarbejde ofte på samme måde, som når Don Vito Corleone fra filmen The Godfather giver dig et tilbud, du ikke kan sige nej til.
Kommunerne har en række standard tilbud, hvor unikke problematikker trækkes ind i en af disse standard-kasser. De har mange forskellige tilbud. Jeg vælger blot at nævne to af de gense og almindeligt benyttede i børnesager.
Når en forælder bliver tilbudt et hvilket som helst initiativ til barnet eller familien, der set med forældre øjne tydeligt skader mere end gavner, så skal ingen være i tvivl om, at i ordet tilbud ligger der implicit en forventning til et ja-tak. Altså et ja-tak man som mor eller far ikke, kan takke nej til.
Et nej-tak med ønske og anmodning om et andet og skræddersyet tilbud, der netop ville gavne barnet, forælderen og familien, er der enorm stor risiko for, at dette altså vil blive betragtet som ikke samarbejdsvilje!
Fastholder man som mor eller far den alternative bedre løsning, men der er uenigheder mellem forældrene, medvirker kommunens tilbud yderligere som en splitting, hvor kommunen finder "samarbejde" med den ene forældre, og den anden kan sættes i båsen "usamarbejdsvillig". Denne forælder bliver oftest endda fremstillet som konfliktoptrappende.
Hvor et barn omgående ikke bør, men skal have terepeutisk krisehjælp, med respekt for, at barnets nervesystem skal i ro og balance, før nogen overhovedet kan tale med barnet, så ender det blot ud i den ene børnesamtale efter den anden. Måske tildeles en neutral voksenven.
Det er så godt som umuligt, at samarbejde med en kommune med respekt og anerkendelse for det, som netop er unikt for hver enkelt familie.
Mange voldsramte børn, erfarer at deres beskyttende forældre skal trækkes gennem denne, undskyld sproget, total idiotiske, mangel på kompetencer og viden, som jeg igen og igen afslører sort på hvidt.
Det kan så ende i, at barnet eller den unge så pludselig bliver udsat for endnu et yderst traumatisk direkte destruktivt greb: Tvangsanbringelse!
Fordi nu har kommunen mistet tålmodigheden! Uden en eneste faglig og forsvarlig forebyggende og konstruktiv intervention, bliver Kids Rescue hver eneste dag vidne til, endnu et barn, der blev efterladt alene i det dysfunktionelle hos statens interesseter, der står klar til at gribe omsorgsopgaven som enten plejefamilie eller bosted.
Systemet er tilpasset og designet på en snu måde, hvor barnets, forælderens eller familiens rettigheder bliver sløret og gemt væk på en støvet hylde. Ofte skal der ledes længe efter de brugbare og vidt forskellige hylder, gemt mellem forskellige ugennemsigtige lovgivninger, bekendtgørelser og konventioner.
For at sikre børns, forældres og families rettigheder, skal der arbejdes kreativt, målrettet, bredspektret og specialiseret for overhovedet at kunne spotte hullerne i den juridiske jungle.
Men er det juraen, der først skal hjælpe dig som forælder? Det er et meget interessant spørgsmål, hvor det oftest er helt andre faktorer, der er langt vigtigere først.
Det kræver ikke kun tværfaglige kompetencer at navigere i børnesager, uanset myndighedsspor; det kræver også, at både børn, unge og deres forældre aktivt lærer og tilegner sig den nødvendige viden om deres egne roller og opgaver i deres sager. Tidlig indsats og uddannelse er afgørende for udfaldet af enhver børnesag. Det handler om at være forberedt og udstyret med den nødvendige viden om alt det, der kan ske, før det faktisk sker.
Under Hjælp-Til-Selvhjælp har jeg udviklet en lang stribe af undervingsforløb, således en mor eller far, kan blive deres egen Sagsleder & Pilot i deres barns liv. Undervisning til det tvangsanbragte barn er under udarbejdelse.
I Kids Rescue Netværket ser vi skarpt på forskellen mellem rutine og ægte erfaring.
Vi ser alt for mange fagpersoner, der år efter år gentager de samme opgaver uden at udvikle sig videre. Her høres ofte udtalelsen "jeg har 20 års erfaring", hvor jeg, baseret på mine observationer, ofte ser, at det reelt drejer sig om ét års erfaring gentaget 20 gange. Det kaldes rutine, og bestemt ikke erfaringsrigt.
Ægte erfaring opstår, når vi udfordres, når vi er i stand til at spotte forandringer på børneområdet, tilpasser tilgange, bruger viden sagligt og fagligt og tilpasser og udvikler nye løsninger og modeller på komplekse problematikker. Vi tilpasser den dysfunktionelle håndtering, som præger sociale og familieretlige myndigheder.
Vores tilgang er dynamisk og tilpasser og ændrer sig løbende for at sikre, at vi kan møde hvert barn og hver families unikke behov med den dybdegående forståelse og den skræddersyede omsorg, de fortjener.
Dette står i kontrast til den normale faglige norm, som har fejlet og forværres fra kollaps til kollaps, et fænomen jeg beskriver som 'omvendt undtagelsestilstand', som børn og forældre erfarer i deres børnesager. Vores netværk udvikler professionelle tilgange gennem et stærkt samarbejde, ser på problematikker på en holistisk måde og respekterer, at der ofte ikke findes kun én løsning på et givent problem, men flere. Sammen skal vi finde netop den vej, der bedst kan føre til fornuftig dialog og samarbejde med fjenden på de danske systemmæssige slagmarker – dette kaldes i krig for diplomati.
I konkrete børnesager kan samarbejdet variere fra supervision eller sparring mellem faglige kompetencer til direkte involvering, hvor disse indgår som en del af det tværfaglige team.
Typisk i de komplekse røde børnesager, hvor vold og overgreb er i fokus, og i vores pilotprojekter, har vi et nyt tema; Kids Rescue Netværket slår ring om børn anbragt mod deres vilje.
Dette nødvendige tiltag kræver hele civilsamfundets fulde opmærksomhed. Vi orienterer løbende om relevant nyt, mens vi er opmærksomme på, at sådanne orienteringer ikke kompromitterer situationen eller medfører afsløringer, før det er forsvarligt menneskeligt.
Når en offentlig embedsmand eller tjenestemand undlader at initiere opsporing eller dybere undersøgelse af rapporterede voldstilfælde mod børn eller unge, kan dette betragtes som en kriminel handling.
I Danmark er det en juridisk forpligtelse for offentlige ansatte, især inden for socialforvaltningen, at handle aktivt og omgående, hvis der foreligger oplysninger eller mistanker om vold mod børn.
Forsømmelse af denne pligt, som indebærer manglende indledning af nødvendige opsporings- og undersøgelsesforløb, kan klassificeres under tjenesteforsømmelse. Dette er ikke blot et brud på loven, men også et alvorligt svigt overfor de mest sårbare i samfundet, der kan have alvorlige juridiske og professionelle konsekvenser for den ansvarlige embedsmand eller tjenestemand.
En myndighed eller en offentlig fagperson, der bevidst udelader væsentlige materielle kendsgerninger i en sag, kan potentielt begå en kriminel handling, der kan være strafbart.
En sådan handling kan klassificeres som forsømmelse eller urigtig behandling af sagen, især hvis det fører til en forkert afgørelse, der skader en eller flere parter. I det juridiske system kan bevidst misinformation eller tilbageholdelse af kritiske oplysninger betragtes som en alvorlig forseelse og kan få konsekvenser som tjenstlige sanktioner eller retsforfølgelse for dem, der er ansvarlige.
Vi vælger at orientere om dette, således at samtlige offentlige fagpersoner skal kende til det ansvar.
Hvis man som embedsmand er vidne til, at en kollega udelader væsentlige materielle kendsgerninger eller på anden vis forsømmer sine pligter, og man ikke griber ind eller melder det, kan man potentielt ses som medskyldig, særligt hvis man ved at undlade at handle understøtter en urigtig eller ulovlig handling.
I juridisk forstand kan der være tale om medansvar, hvis det kan bevises, at man var bevidst om uregelmæssighederne og havde mulighed for at gribe ind eller rapportere situationen, men valgte ikke at gøre det. Det kan omfatte passiv medvirken til en ulovlig handling, hvilket også kan medføre tjenstlige sanktioner eller retslig forfølgelse.
Derfor opfordres alle offentlige ansatte til at udvise ansvarlighed og rapportere eventuelle uregelmæssigheder eller lovovertredelser, de bliver opmærksomme på, for at sikre integriteten af offentlig forvaltning og beskyttelse af borgerrettigheder. Dette er en del af de forpligtelser, der følger med en stilling i offentlig tjeneste.
i Danmark er det strafbart, hvis en embedsmand eller tjenstemand undlader at handle, når vedkommende har kendskab til, at et barn udsættes for vold, men ikke griber ind for at stoppe det. Dette er omfattet af flere bestemmelser i den danske straffelov.
Specifikt falder det under pligten til at forebygge visse forbrydelser, som omfattes af straffelovens § 17, der pålægger enhver person pligten til at handle for at forhindre visse alvorlige forbrydelser, herunder vold, hvis man har kendskab til dem i tide. Dertil kommer, at embedsfolk har særlige pligter ifølge deres professionelle standarder og embedsmandslovgivningen til at beskytte borgere, især børn, mod overgreb og skader.
Yderligere kan embedsmænd og tjenestemænd, der ikke handler på kendskab til vold mod børn, potentielt holdes ansvarlige under andre juridiske principper som forsømmelse eller grov forsømmelse, afhængig af situationens omstændigheder.
Sådanne sager kan også føre til administrative sanktioner, fyring eller strafferetlige tiltag mod den pågældende embedsmand eller tjenestemand.
Når en leder dækker over beviser på krænkelser mod et barn i statens varetægt, er det en alvorlig forseelse i henhold til dansk lov. I Danmark er det strafbart for en embedsmand eller tjenestemand at undlade at handle, når vedkommende har kendskab til, at et barn udsættes for vold, men ikke griber ind for at stoppe det. Dette er omfattet af flere bestemmelser i den danske straffelov.
Specifikt falder det under pligten til at forebygge visse forbrydelser, som omfattes af straffelovens § 17. Denne paragraf pålægger enhver person pligten til at handle for at forhindre visse alvorlige forbrydelser, herunder vold, hvis man har kendskab til dem i tide. Embedsfolk har særlige pligter ifølge deres professionelle standarder og embedsmandslovgivningen til at beskytte borgere, især børn, mod overgreb og skader.
Yderligere kan embedsmænd og tjenestemænd, der ikke handler på kendskab til vold mod børn, potentielt holdes ansvarlige under andre juridiske principper som forsømmelse eller grov forsømmelse, afhængig af situationens omstændigheder.
Sådanne sager kan også føre til administrative sanktioner, fyring eller strafferetlige tiltag mod den pågældende embedsmand eller tjenestemand.
Kids Rescue Netværket minder om, at vi er forpligtet til at handle i overensstemmelse med internationale konventioner, herunder
Disse internationale konventioner og erklæringer forpligter Danmark til at respektere både børns og forældres rettigheder. Danmark er forpligtet til, at beskytte individer, inklusive børn, mod vold, chikane og umenneskelig behandling.
Kids Rescue dykker ned i mindste detalje.
Vores målsætning er at undgå at bruge ressourcer på juridisk sagsbehandling, men i stedet at fremhæve vores ønske om samarbejde.
Både barnet, forældrene og familien har en lang række rettigheder, som vi ikke kommer ind på her. Disse rettigheder er yderst relevante, da de fleste børn og forældre reelt aldrig har fået dem forklaret.
Hvad betyder alt det her i virkeligheden?
Hvad handler det reelt om?
50 minutters dokumentar | Det dystreom det danske børn, unge, forældre og familieområde | udarbejdet af Jacob Birkebæk, ide & udvikler af Kids Rescue Netværket
Dyk ned i dybdengående viden når du har tid eller energi. Lyt til podcast mens du sætter kartofler over eller sidder i bussen eller i bilen.
Jeg håber, at jeg i disse uddrag fra min personlige historie forklarer tydeligt nok, så du kan fange essensen af at udforske og forstå de undertoner og ikke-åbenlyse påvirkninger, som offentlige fagpersoner har i familie- og børnesager, jeg håber indbyder til en dybere efterforskning af de nuancerede interaktioner mellem familier og systemet.
Er man som forælder bevidst om dette, og helst så tidligt som muligt, kan man forberede sig og navigere gennem de problemer eller udfordringer, der kan opstå i mødet med det offentlige system i forbindelse med børnesager.
Vi ser altså på, hvor de offentlige fagpersoners tilgange kommer fra, og hvorfor forståelsen af disse er essentielt.
Ved at forstå baggrunden for de offentlige fagpersoners ageren, giver det dig som mor eller far muligheden for, at kunne tage højde for dette i kommunikationen og i samarbejdet disse aktører.
Det handler om at finde balancen mellem at forstå systemets krav, og bruge denne forståelse elegant, velovervejet, strategisk klogt, således skabe muligheden for, at ens egen stemme som forældre kan opnå anerkendelse, sympati og en dybere forståelse.
Brug dette som inspiration og vurder selv, om denne viden er relevant for dig.
At navigere i landskabet af børn, unge, og familier minder om at være en efterforsker: Hver ledetråd undersøges, hvert spor følges, alt for at afdække den dybere sandhed bag familiers udfordringer. Forestil dig at være Sherlock Holmes i en verden, hvor viden er nøglen til at løse gåderne omkring børns og unges trivsel.
Artikel 12. i FN Børnekonventionen er ifølge Banets Lov 2024 inkorporet, mens artikel 5 taler vi slet ikke om, og i virkeligheden den, som kræver en nuanceret dybedegående dialog og her, hvor systemet lige fik fyldt værktøjskassen elegant med redskaber, hvor barnet, forælderen og familien undermineres. En værktøjskasse fyldt, hvor min påstand er, det er reelt umyndiggørelse af forældre! Forældrerettigheder strækker sig udelukkende så længe og i det omfang, at man som forældre bakker op om "samfundssind" og "korrekthedskassen", der er defineret af FN, inkorporeret i Danmark, som rigtigt eller forkert.
Med andre ord, ingen forældre har retten over, hvordan de ønsker deres barn skal dannes, udvikles, ej heller ift. religion eller familiemæssige kulturelle baggrunde.
Udforsk de dybere implikationer af disse konventioner og deres effekt på dansk lovgivning ved at lytte til vores detaljerede podcast. Er du åbensidet og klar til at få indsigt i, hvordan du som fagperson kan navigere i dette komplekse og ofte modstridende landskab?
Lyt til podcast forneden eller klik her
Filosofiske og psykologiske perspektiver kan hjælpe med, at skabe en dybere forståelse for det som er sket og sker på børn og familieområdet, reelt samfundsmæssigt. Psykologien underbygger og forklarer tydeligt, hvor det filosofiske kan snyde forfærdeligt.
Det er så her, vi lige skal have styr på forskellen på principperne tro og viden?
Det er to vidt forskellige måder, at skældne verdenen på. Kan man ikke skældne mellem det, kan man heller ikke skældne mellem det, som er en del af vores demokratiske debat. Det er så her, jeg lige vil indskyde, at man kan som barn og ung gå gennem et helt folkeskole, gymnasie og universitet forløb, uden kendskab til filosofi. Et det mon udfordrende i en ungs dannelsesproces, når man skal bearbejde og forholde sig til kvaliteten af de oplysninger "nogen" har vælger at præsentere for os. Grundlæggende færdighed i at tænke kritisk og struktureret, at finde ud af om et argument hænger sammen eller ej, er baseret på et lavt niveua, eller sker indenfor definerede rammer, der for den kritiske virker styrende og kontrollerende. Rammer der er defineret af "nogen".
Nogen kunne stille spørgmålet, er det relevante grundlæggende kompetencer man som offentlig fagperson skal besidde i forhold til en børnesag? Absolut ja!
Lyt til podcast forneden eller klik her
Den dogmatiske tilgang ses over alt i civilsamfundet og hos de offentlige fagpersoner.
På den måde, kan man som mor, far og familie hurtigt blive gjort forkert.
Det er et vilkår, at vores samfundsmodel er opbygget på en måde, hvor de moderlige og faderlige instinkter fra urtiden, eller de kulturelle, ideologiske syn og menneskelige værdier, bliver ædt op af det som jeg kalder korrekthedens-kassen.
Denne korrekthedens-kasse indeholder en forudbestemt måde at tænke eller være på legaliseres ved narrativet "bedst for barnet" - og det ved myndigheden eller instansen altså bedre end mor og far. Dermed bliver det skrevne, og det som siges højt til virkelighed og en norm der absolut skal efterleves. Enhver kritik, uenighed og et nej tak, bliver hurtigt vendt mod forælderen som uansvarlighed.
Det er ret gennemgående tilstand for hele barnelivet.
Lad os lige tale om nogle vigtige begreber, vi skal til at trække ind i vores hverdagssprog, for at kunne forklare, hvordan denne udøvelse vises i praksis, når offentlige fagpersoner indblandes i en børnesag.
Lyt til podcast forneden eller klik her
Som ide & udvikler af Kids Rescue tilbydes også "hjælp-til-selvhjælp" gennem et videnscenter, som er åbent for alle voksne omkring børnene, som forældre, pårørende og fagfolk. I dette videnscenter er der en række online kurser, som jeg hele tiden udvikler og tilpasser, så de passer til dem, der har brug for støtte.
Som udvikler af Kids Rescue har jeg selv oplevet, hvor svært det kan være at være forælder i en højkonflikt-situation. Jeg havde mange spørgsmål om alt fra praktiske ting til meget overvældende emner, men det var svært at finde hjælp. Ingen myndigheder eller organisationer kunne virkelig forstå eller hjælpe med vores familiesituation.
Derfor har jeg skabt en række undervisningsforløb og opgaver, som er designet til at hjælpe forældre med at hjælpe sig selv. Gennem et medlemskab kan alle få fri adgang til disse ressourcer, så alle – også dem, der er presset økonomisk – kan få den støtte, de har brug for.
Missionen for Kids Rescue er at beskytte og støtte børn, forældre og familier, der har det svært, ved at sikre, at børns rettigheder bliver respekteret, og at de får den hjælp, de har brug for.
Børn er ofte de mest sårbare og har brug for ekstra omsorg og støtte, især i svære situationer som konfliktfyldte skilsmisser.
Forældre, som har ansvaret for at tage sig af deres børn, kan også have brug for støtte, når de står i udfordrende situationer.
Visionen for Kids Rescue er en fremtid, hvor alle børn er trygge, bliver behandlet retfærdigt, og hvor ingen børn bliver svigtet af de voksne omkring dem, så hele familien kan finde styrke og sammenhold.
"Børn, forældre og familier" refererer til de mennesker, som Kids Rescue Netværket arbejder for at beskytte og støtte. Børn er ofte de mest sårbare og har brug for ekstra omsorg og hjælp, især i svære situationer som konfliktfyldte skilsmisser, der kan ende med kommuneres hjerteskærende greb; tvangsanbringelse.
Forældre er de voksne, der har ansvaret for at tage sig af deres børn, men de kan også have brug for støtte, især når de selv står i udfordrende situationer. Familier som helhed – både børn, forældre og andre familiemedlemmer – påvirkes af de konflikter og problemer, de står overfor, og derfor er det vigtigt at arbejde sammen for at sikre, at alle får den hjælp, de har brug for, så familien kan finde styrke og sammenhold.
Ifølge internationale love har alle børn rettigheder, som skal beskytte dem og sikre, at de har det godt. Desværre bliver disse rettigheder ikke altid overholdt, heller ikke i Danmark. Jeg mener, at for at hjælpe børn bedst muligt, skal man se på hele situationen omkring barnet og aldrig gå på kompromis med, hvad der er bedst for barnet.
Jeg har gennem årene været forsigtig med at udtale mig offentligt om børneområdet og har holdt mig lidt i baggrunden. Men nu er situationen så alvorlig, at jeg føler, jeg bliver nødt til at træde frem og sige noget. Jeg vil ikke længere beskytte dem, der direkte eller indirekte er med til at skade børn.
Både i Danmark og mange andre lande er reglerne og lovene blevet ændret på en måde, der giver dårlige forældre og overgrebspersoner mere magt. Den pædofile har fået frit spil, og det er en udvikling, der skal stoppes.
Mange mennesker tror på det, de får at vide, men virkeligheden er ofte meget anderledes. Forskellen mellem, hvad folk tror, og hvordan tingene virkelig er, er så stor, at det kan være skræmmende. Jeg advarer om, at der vil komme svære emner frem, som mange vil finde ubehagelige at høre om. Men det er nødvendigt, hvis vi skal forstå og ændre det, der er galt.
Denne opvågning kan være hård, men det er en proces, vi skal igennem for at beskytte børnene og skabe de forandringer, der er nødvendige.
Jeg står fast på at sige de ting, som andre måske ikke tør sige højt. Jeg vil skabe forandring og gøre en forskel for de børn, der lider, fordi de voksne omkring dem svigter – det kan være forældre, familiemedlemmer eller myndigheder.
Kids Rescue arbejder både med at informere om børns rettigheder og med at give direkte hjælp til forældre, der beskytter deres børn. Jeg inviterer også virksomheder og organisationer til at samarbejde med os. Jeg mener, at det er vigtigt at arbejde sammen for at skabe positive forandringer for børn, både i Danmark og i resten af verden.
Løven står for kraft, mod og viljen til at råbe op og beskytte dem, der er sårbare og har brug for hjælp. Når løven brøler, er det som et symbol på at sige de svære ting højt og stå fast imod uretfærdighed og dårlige handlinger.
Den lille pige, der smilende krammer løven, viser barnets tillid og tryghed. Det betyder, at børn kan føle sig trygge og beskyttede, selv når de står i udfordrende eller farlige situationer, når de får den rette støtte og hjælp. Pigens smil viser, at selv når der råbes højt om uretfærdighed, er der altid håb og en mulighed for at skabe en bedre og sikrere fremtid for barnet.
Sammen viser dette foto som symbol balancen mellem styrken til at beskytte (løven) og behovet for omsorg og tryghed (pigen).
Det er min måde at markere, at Kids Rescue både kæmper for børns, forældre og familiers rettigheder og jeg som ide & udvikler af Kids Rescue, vil gøre alt hvad jeg kan for, at vores fremtid, dig, får den kærlighed og støtte, du har brug for.
Der er mange voksne derude, også advokater, som lover børn og unge, at de lige kan fikse alt det, som fikses skal . . .
Langt senere hører mange børn og unge modsat sætningen "dommeren har bestemt, at sådan er det, vi kan intet gøre nu - vi må vente til næste gang" . . .
Forråelsen blandt de voksne, der skal hjælpe og støtte et barn eller ung er stor. Jeg ved det, og jeg sætter ord på det.
Derfor har jeg forsøgt, at finde mulige løsninger til, men som desværre kræver, at du selv også kommer i arbejdstøjet.
Jeg vil give dig opgaver og fortælle dig undervejs, hvorfor opgaven er vigtig for dig at lave. Der er en mening med mine opgaver til dig, og i sidste ende håber jeg, at det også giver mening for dig.
Men hvad betyder det, at passe på sig selv?
Det vil jeg komme ind på i dette undervisningsmateriale. Jeg vil komme med komkrete råd og vejledning, som du selv kan mærke efter, om disse giver mening for dig at afprøve på dig selv :-)
Jeg ved, at du måske oplever ting, der er meget svære og uretfærdige lige nu. Måske føler du, at ingen forstår dig, og at de voksne omkring dig behandler dig på en måde, der ikke er okay. Måske bliver du udsat for vold, både fysisk og psykisk, eller får diagnoser, der ikke føles rigtige. Fordi du i virkeligheden bare er et sundt barn, der reagerer helt naturligt, på det, som de voksne der omgiver dig byder dig. Det kan føles som om, hele verden er imod dig, og det er virkelig hårdt at stå midt i. Ensomheden kan føles stærk, men du er ikke alene!
Men jeg vil gerne hjælpe dig med at finde den styrke, jeg ved du har inde i dig, så du kan stå imod alt det svære. Jeg vil vise dig, at selv når det hele ser sort ud, er der stadig håb. Du har ret til at føle dig tryg og forstået, og selvom det måske ikke føles sådan lige nu, er der altid en vej fremad.
Det handler om fremtiden – din trivsel, at du får en sund udvikling og dannelse, og at du bliver et selvstændigt, stærkt individ med en lys og positiv fremtid foran dig. Det handler om at vende alt det svære, dystre og mørke til en styrke, en viden og erfaring, som jeg ved, at du kan bruge klogt, så du kan finde lyset og tage magten tilbage til dig selv.
Jeg vil hjælpe dig med at finde troen på, at tingene kan blive bedre, og at du ikke er alene i det her. Ved at støtte dig og give dig redskaber til at stå imod, kan vi sammen arbejde hen imod en fremtid, hvor du føler dig stærkere og mere i kontrol over dit eget liv.
Det handler om at finde den positive energi, der kan hjælpe dig med at håndtere de svære ting, og om at have modet til at stå op for dig selv, selv når det er rigtig svært. Du har en styrke i dig, og jeg vil være her for at hjælpe dig med at finde den, så du kan se, at der altid er mulighed for, at tingene kan blive bedre.
Start din rejse med Kids Rescue i dag.
Er du klar til at komme i arbejdstøjet?
Bare rolig, du er ikke alene, jeg viser dig vejen!
I dette undervisningsforløb vil jeg klæde dig på til, at du er helt med på, hvad er dine rettigheder, og hvordan kan du selv medvirke til, at du kan løsrive dig fra din anbringelse og komme hjem.
Kommer snart - under udarbejdelse
Partsrepræsentant for barnet eller den ungeDette gælder ifølge Barnets Lov 2024 alle børn over 10 år og frem. Børn under 10 år har ikke samme rettigheder, hvorfor det følgende kun omhandler rettigheder for barnet eller unge over 10 år.Tvangsanbringelse og børns og unges ret til at anmode om anbringelse”Barnets Lov 2024″ er designet så både de børn, der mod
