
En Analyse af FN's 2030 Agenda for Bæredygtig Udvikling - Childs Rights.
De Skjulte Trusler mod Liv, Familie og Børn
Udarbejdet af Sharon Slater, President, Family Watch International and Chair in UN Family Rights Caucus.
Webinar med samme indhold findes på engelsk og præsenteres af Familie Watch International. -
klik her...

Forord - ide & udvikler af Kids Rescue
Vi skal nu til at lære om de skjulte trusler i FNs Agenda 2030 rettet mod børn, unge og familier. Vores fremtid!
Vi kender bedst Agenda 2030 som FNs 17. verdensmål for bæredygtig udvikling, også kendt som Sustainable Development Goals - forkortet i daglig tale SDG'erne. Mange navne for det samme, kan forvirre mange. FNs 17. verdensmål består af 17 mål og 169 delmål, der er aftalt af alle FN's medlemslande. Blandt disse delmål er der mål der vedrører børn, unge og familier.
Selvom de blev nøje forhandlet af regeringerne for at udelukke højst kontroversielle emner, vil dette webinar vise, hvordan FN-agenturer og andre aktører bevidst manipulerer og misfortolker tvetydige udtryk i målene og delmålene for at fremme "sikker" abort, Comprehensive Sexuality Education (CSE), der omfatter en lang række seksuelle "rettigheder" for børn.
Jeg har oversat Sharon Slater, præsident fra Family Watch Internationals kritiske og alvorlige analyse af konsekvenser af Agenda 2030 - Det vil sige, denne gennemgang kan alle danskere være med. Vi lærer, hvilke udtryk og vendinger der er problematiske, hvordan disse bruges meget bedragerisk til, at fremme skjulte dagsordener.
Der står meget på spil, da denne diskurs styrer agenda 2030, FN-agenturernes og medlemslandenes finansiering og programmering de næste 10 år.
I Family Watch analysen zoomes der ind på FN og konkrete interessenters aktiviteter og bidrag, der gør i mange lande svært og reelt umuligt, at beskytte børn, unge og familier.
For overblikkets skyld kan jeg nævne, at i næste lektion vil jeg zoome ud fra vinklen arenaen fra den store verden og ind på Danmark. Der vil jeg dokumentere helt nøgternt, at det som sker bag kulisserne taler ingen kritisk om! Den kritiske røst kunne stille spørgsmålet, hvor er de største danske organisationer i samtalen, som Børns Vilkår, Red Barnet, Børnerådet, Etisk råd og Danish Human Rights?
Jeg forsøger som den dedikeret efterforsker, hvor man skal være opmærksom på alle detaljer og samle alle ledetrådene for at kunne afdække sandheden.
Ved at dykke ned i hvert eneste ledetråd kommer brudstykker af konkret viden frem. Nogle fakta er klokkeklare og taler sit eget tydelige sprog, og kan ikke skabe den mindste tvivl. Andre fakta kræver analyse eller oversættelse fra kompleks sprog til et mere forståeligt sprog, der giver mening for den almindelige person.
Hver eneste ledetråd kan ses fra forskellige perspektiver og integreres i andre sammenhænge, der knytter sig sammen med det kaos og sammenbrud, vi ser ske på hele børn, unge og familieområdet.
Det er gennem denne dybdegående undersøgelse, at vi kan få et fuldstændigt billede af, hvad der foregår og hvem der står bag.
Det fremgår i den ene ledetråd efter den anden, at dokumentationen for, at disse organisationer er vidende om det som sker. Det fremgår også, at i stedet for oplysning og træde på bremsen, bliver disses tilgang og tiltag og langsigtede planer ligeledes en ukritisk spejling af FN, med inspiration og direkte anbefalinger fra Planned Parenthood, der også har slået dybe rødder Danmark.
Mit navn er Jacob Birkebæk, ide & udvikler af Kids Rescue. Jeg finder analysen af FNs Agenda 2030 udarbejdet af Sharon Slater, president for Family Watch International meget vigtigt og særdeles relevant.
Family Watch er som den kritiske røst i UN Family Rights Cousus og klæder os helt konkret på til, at vi kan sætte os ind i, hvad er det for nogle skjulte trusler, der desværre er inkorporeret i FNs Agenda 2030, hvor fokus i dette webinar er rettet mod børn, unge og familier - vores fremtid.
Du bliver også klædt på til, at forstå den underlæggende betydningen af ord og termer, hvilket reelt dækker over det alarmerende og særdeles bekymrende, som sker.
Du får svar og forståelse for, hvordan organisationer med en særlige interesse og en ideologi de fleste verdensborgere tager afstand fra etisk og moralsk, men så sniger deres visioner og missioner elegant ind i De 17. Verdensmål - agenda 2030. Reelt af interessenter, der har fokus på egen forretningsmodel og salg af services, der er baseret på, at skabe den størst mulige profit og magt.
Analysen fra Family Watch er sidst opdateret i 2017 - godt 6 år siden... den er stadigvæk højaktuel og tiden er gået og tilstanden er set med Kids Rescue øjne, forværret i en alvorlig grad, der kræver attention øjeblikkeligt.
Denne analyse omhandler udelukkende målsætninger, der bruges til at fremme børns kontroversielle seksuelle rettigheder vedrørende abort, seksuel orientering, kønsidentitet, og eksplicit og skadelig seksualundervisning for børn.
Det vigtigt for mig at sige, at disse kontroversielle problematikker står ikke alene, og vi vil i det kommende forløb zoome ind på mindst 4 yderligere dybdegående kontroversielle emner, men gennemgår emnerne og de alvorlige problematikker en ad gangen!
Hvad der er sket siden Family Watch Internationals analyse også i EU regi, der er en spejling af Agenda 2030, kommer jeg ligeledes ind på i næste lektion - men nu fuld fokus på selve analysen af Agenda 2030 - FNs 17. verdensmål for bæredygtig udvikling, også kendt som Sustainable Development Goals - forkortet i daglig tale SDG'erne.
Jeg zoomer ligeledes ind på i næste webinar, hvordan Danmark er i førertrøjen, når det gælder at presse Comprehensive Sexsuality Education Agendaen igennem globalt, men også nationalt i Danmark.

Resumé
Denne analyse af SDG'erne og FN's Agenda 2030 blev skabt for at hjælpe FN's medlemsstater med at forstå mange af de skjulte trusler indeholdt i dagsordenen og for at give forslag til bekæmpelse af disse trusler.
Rapporten begynder med en kort opsummering af den generelle karakter af Agenda 2030 og præsenterer derefter en dybdegående analyse af SDG-mål, indikatorer og målsætninger, der nemt kan bruges til at fremme kontroversielle seksuelle rettigheder vedrørende abort, seksuel orientering, kønsidentitet, og eksplicit og skadelig seksualundervisning for børn.
Der gives flere eksempler på, hvordan FN-agenturer inklusive UN Women, UNFPA, UNDP, UNESCO, UNICEF og OHCHR i samarbejde med FN's medlemsstater medvirker til at fremme en radikal seksuel rettighedsdagsorden og hvordan, baseret på deres egne afslørende dokumenter, de sandsynligvis vil fortolke bevidst tvetydige termer i SDG-målene, indikatorer og målsætninger for at fremme kontroversielle rettigheder.
Af største bekymring er dog de åbne termer i Agenda 2030, der nemt kan bruges til at fremme farlig omfattende seksualundervisning (CSE), der seksualiserer børn og indoktrinerer dem med radikale seksuelle og køns ideologier.
Se ComprehensiveSexualityEducation.org for at læse uddrag fra en række UN-finansierede CSE-programmer, der fremmer abort, seksuel nydelse, seksuel orientering og transgenderisme for børn.
Rapporten vil også afdække SDG-indikatorer foreslået af FN-agenturer, der kan danne grundlag for en politik, der ville tilsidesætte forældres rettigheder og give børn undervisning i prævention, aborter og kontroversiel seksualundervisning.
SDG-indikatorer vil være i fokus for SDG-implementerende organer og vil drive 2030-agendaen. Efter at have afdækket mange af de negative elementer i 2030 Agendaen, fremhæver rapporten derefter flere af de positive familierelaterede elementer, inklusive stærke bestemmelser, der kalder på respekt for nationale love og prioriteter og noget positivt sprog i relation til familien.
Endelig gives der eksempler på, hvordan man kan bruge nogle særlige metoder - kaldet "modelreserver" - til at sikre, at vi ikke strækker betydningen af FN's bæredygtighedsplaner - de såkaldte SDG'er - for langt. Forestil dig, at du har fået et kort over en skov og fortalt at gå, hvor du vil. "Ultra vires" ville være, hvis du gik ud over kortets grænser - ud i ukendt territorium. Det er noget, vi gerne vil undgå, når vi bruger SDG'erne.
Til sidst opfordres alle nationer til, at huske at tage hensyn til familiens rolle og vigtighed, når de arbejder på at opfylde disse bæredygtighedsmål. Så uanset hvad vi gør for at gøre verden bedre, bør vi også sørge for, at vores familier forbliver trygge og beskyttede under implementeringen af SDG'erne.
Analyse af FN's 2030 Agenda for Bæredygtig Udvikling
De Skjulte Trusler mod Liv, Familie og Børn
Generel Oversigt over FN's 2030 Agenda
A. Baggrund FN's mål og indsatsområder for bæredygtig udvikling, som beskrevet i dokumentet "Transforming Our World:
The 2030 Agenda for Sustainable Development" (herefter 2030 Agendaen) præsenterer en ambitiøs plan for, hvordan det internationale samfund vil adressere og løse mange af verdens problemer over de næste 15 år.
Agendaens 17 mål og 169 indsatsområder, kollektivt kendt som "målene for bæredygtig udvikling" (SDG'erne), opstiller mange højtflyvende målsætninger, der forventes at drive FN's og medlemsstaternes politik, programmering og udgifter for de næste 15 år. SDG'erne forventes også at føre til juridiske reformer i mange områder, og milliarder af dollars i finansiering vil understøtte gennemførelsen af disse udviklingsmål i lande over hele verden.
Efter over to års forhandlinger af alle FN's medlemsstater, med stor pomp og pragt, blev 2030 Agendaen underskrevet af hver enkelt statsleder i september 2015, hvilket signalerede en stærk forpligtelse fra alle FN's medlemsstater til at implementere SDG'erne fuldt ud. Derfor, på grund af 2030 Agendaens betydning og den overvældende støtte til den fra regeringer verden over, er det kritisk for politikere og forældre overalt at forstå de skjulte trusler mod liv, familie og børn, der er indeholdt i hele Agendaen. Derfor denne rapport.
Det er ingen hemmelighed, at SDG'erne har til formål at have en stor og langvarig indflydelse på den sociale, politiske og økonomiske udvikling af FN's medlemsstater. Af denne grund har FN-agenturer, regeringer, internationale institutioner, store lobbygrupper, virksomheder, milliardær filantropister, akademiske institutioner, social retfærdighedsaktivister, civilsamfundsgrupper og andre været meget aggressive i deres forsøg på at forme SDG'erne for at fremme deres egne ideologier og positioner, som i mange tilfælde er meget kontroversielle.
FN's 2030 Agenda er ikke bindende for FN's medlemsstater; alligevel forventes det, at den vil have en dybtgående indflydelse på love og politikker over hele verden. Faktisk opfordrer en række af målene og indsatsområderne til ændringer i national lov og politik.
På en positiv note blev eksplicitte henvisninger til kontroversielle begreber som "abort", "seksuel orientering", "kønsidentitet", "seksuelle rettigheder", "rettigheder" relateret til "seksuel og reproduktiv sundhed", og "omfattende seksualundervisning" forhandlet ud af det endelige resultatdokument.
På den negative side er der i 2030 Agendaen mange skjulte referencer, der fremmer disse koncepter. Desuden blev bestemmelser, der opfordrer til beskyttelse af familien, anerkendelse af familiens rolle i udvikling, styrkelse af forældres rettigheder og rolle i forhold til deres børn, samt bestemmelser, der opfordrer til respekt for religiøse og kulturelle værdier, alle afvist under FN-forhandlingerne, på trods af gentagne opfordringer til deres inklusion fra flere FN-medlemsstater.
1Komponenter i FN's udviklingsagenda for 2030, der er præsenteret i dokumentet "Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development", omfatter: (1) et forord, (2) en erklæring, (3) opfølgning og revision, (4) implementeringsmidler, (5) et opfordring til handling, (6) og selvfølgelig SDG-målene og indsatsområderne, som er essensen i FN's Agenda for 2030.
B. Områder af bekymring for familier
Ved første øjekast ser flertallet af SDG-målene og indsatsområderne ikke ud til at være kontroversielle overhovedet. For eksempel sigter Mål 1 og 2 mod at bekæmpe fattigdom og sult. Mål 6, 7, 8, 9, 12 og 17 søger at fremme globale partnerskaber og at adressere vand, sanitet, energi, økonomisk vækst, infrastruktur, industrialisering, innovation, forbrugs- og produktionsmønstre, klimaændringer, biodiversitet, og forvaltning af havene, have, skove og land. Imidlertid kunne en række af de andre mål have indsatsområder, der kan være yderst problematiske, afhængig af hvordan de fortolkes eller implementeres.
Det er også klart ud fra de debatter, der fandt sted under FN's SDG-forhandlinger, at nogle udviklede lande og FN-agenturer har til hensigt at fortolke en række af SDG-indikatorerne til at omfatte kontroversielle seksuelle og abortrettigheder, LGBTQ rettigheder, og en ret til omfattende seksualundervisning uden forældrenes viden og samtykke. Derfor bør stater tage skridt til at sikre, at de mange vage og åbne begreber, der optræder i SDG'erne, ikke vil blive misforstået på måder, der er skadelige for børn og familier.
En række lande har fremsat forbehold og udstedt officielle holdningserklæringer, men kun på nogle af de mange vage begreber, der bruges i SDG'erne. Intet land har fremsat forbehold på alle disse begreber. Desuden har mange lande slet ikke fremsat forbehold, og har derfor ingen beskyttelse mod nogle af de potentielt skadelige elementer, der er skitseret i denne analyse. Og selv hvor lande har fremsat forbehold om specifikke begreber, kan dette stadig muligvis ikke være nok til at beskytte deres borgere mod planerne hos vel-finansierede implementerende og overvågende enheder med kontroversielle dagsordener.
C. Kontroversielle indikatorer vil drive 2030 Agendaen
En stor bekymring er, at på det tidspunkt, hvor SDG-målene og indsatsområderne blev aftalt af medlemsstaterne, forblev hundreder af indikatorer, der skal bruges til at måle fremskridt i opnåelsen af SDG'erne, ubestemt. Og heri ligger et af de vigtigste problemer.
Da anti-familie aktivister ikke kunne få deres ideologier og positioner vedtaget under de transparente SDG-forhandlinger, og i mange tilfælde blev deres kontroversielle forslag (som referencer til abort, seksuelle rettigheder, seksuel orientering, kønsidentitet, og omfattende seksualundervisning) direkte afvist, vendte de sig mod at manipulere indikatorerne for at opnå de samme formål.
Faktisk er en række kontroversielle indikatorer blevet foreslået, og mange flere vil sandsynligvis blive foreslået og vedtaget i løbet af de næste 15 år. Allerede nu går nogle af de foreslåede indikatorer, som skulle hjælpe FN-agenturer og regeringer med at måle fremskridt i opnåelsen af SDG'erne, langt ud over det, nationerne blev enige om, da medlemsstaterne omhyggeligt forhandlede målene og indsatsområderne ord for ord.
For eksempel er der blevet foreslået indikatorer til at måle (i) børns holdninger til LGBT-spørgsmål, (ii) adgang til abort og reproduktive sundhedstjenester tilgængelige for børn uden forældres samtykke, og (iii) implementeringen af kontroversiel omfattende seksualundervisning eller "menneskerettigheds" programmer.
Også bekymrende er handlingerne fra FN-eksperter, forskellige FN-agenturer og traktatorganer (FN-komiteer, der overvåger medlemsstaternes overholdelse), der i stigende grad handler uden for deres mandater for at fremme kontroversielle seksuelle og abortrettigheder, der igen, er blevet gentagne gange afvist af medlemsstaterne. Disse enheder fortsætter med at kæmpe for positioner af autoritet og indflydelse i SDG-overvågningsprocessen for at fremme deres kontroversielle dagsordener.
I stigende grad overtræder FN-entiteter FN-charteret, som klart fastslår, at det ikke giver "Forenede Nationer tilladelse til at blande sig i sager, der i det væsentlige hører under enhver stats indenlandske jurisdiktion ..." (FN-charter, Artikel 2.7). Alligevel ville mange af de foreslåede indikatorer gøre netop det.
2 LGBT står for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transkønnede. Nogle gange tilføjes et "I" (for intersex) som i "LGBTI" for at inkludere personer, der er intersex, en sjælden tilstand, hvor en person er født med enten tvetydige kønsorganer eller karakteristika af både mandlige og kvindelige kønsorganer. Nogle gange tilføjes et "Q" (for questioning) også som i "LGBTQI" for at inkludere personer, der stiller spørgsmål ved eller eksperimenterer med deres kønsidentitet eller seksuelle orientering.
II. Skjulte Trusler Mod Liv, Familie og Børn
A. Problematiske Udtryk, der Fremmer LGBT-dagsordenen
Flere udtryk, der optræder i FN's Agenda for 2030-udfaldsdokument, er også udtryk, der almindeligvis bruges til at fremme homoseksuelles, lesbiske og transkønnedes rettigheder. Det ville være naivt at tro, at inklusionen af disse udtryk ikke var tilsigtet fra USA's, Den Europæiske Unions og andre landes side, der aggressivt pressede på for, men ikke fik inkluderet, bestemmelser, der ville åbent fremme LGBT-rettigheder i SDG-målene og indsatsområderne. Faktisk har regeringsledere i flere udviklede lande, inklusive USA, erklæret, at fremme af LGBT-rettigheder i andre lande er en topprioritet i udenrigspolitikken.3
De følgende afsnit fremhæver de elastiske og vage udtryk, der strategisk er placeret gennem hele FN's Agenda for 2030, og viser, hvordan de sandsynligvis vil blive brugt til at fremme programmer og praksis over hele verden, der er ødelæggende for familien, inklusiv LGBT-rettigheder, abortrettigheder og omfattende seksualundervisning.
3 Tale leveret af Hillary Rodham Clinton den 6. december 2011 ved FN's Menneskerettighedsråd i Genève, Schweiz, ved en begivenhed til minde om International Menneskerettighedsdag.
1. Køn: Pandoras æske af muligheder
Bæredygtige Udviklingsmål – Køn
Mål 5. Opnå kønsligestilling og styrk alle kvinder og piger.
Mål 5.c Vedtag og styrk sunde politikker og håndhævelig lovgivning til fremme af kønsligestilling og styrkelse af alle kvinder og piger på alle niveauer.
Termen "kønsligestilling" bliver ofte brugt i stedet for "køn" for at fremme anerkendelsen af forskellige køn. Selvom "køn" i de fleste tilfælde i 2030 Agendaen tydeligt refererer til mænd og kvinder, kan "køn" også være en trojansk hest for at fremme "transkønnede rettigheder" og andre kontroversielle dagsordener afhængigt af hvordan det fortolkes eller anvendes. Udviklede lande og FN-agenturer, der konsekvent arbejder for at fremme LGBT-rettigheder, vil fortolke udtrykket "køn" i SDG'erne på måder, der kan fremme transkønnede rettigheder og en række forskellige "køn", såsom de 50 køn, der anerkendes af Facebook.
Udtrykket "kønsligestilling" bruges gennem hele 2030 Agendaen. For eksempel opfordrer SDG-mål 5.c regeringer til at vedtage politikker og "håndhævelig lovgivning" til fremme af "kønsligestilling". Alligevel er mange regeringer ikke klar over, hvordan dette mål kan fortolkes til at fremme LGBT-rettigheder.
Følgende eksempler viser, hvordan FN-agenturer og regeringer tidligere har fortolket "køn" og "kønsligestilling" for at fremme forskellige køn eller seksuelle orienteringer.
- FN's Udviklingsprogram (UNDP) hjemmeside angiver, at de arbejder på at identificere "politiske huller" i opfyldelsen af MDG3 (det tidligere mål om kønsligestilling) ved at "øge bevidstheden regeringsrepræsentanter og andre beslutningstagere for kønsligestilling, herunder rettigheder og sundhedsbehov for lesbiske." Da SDG-mål 5.c kræver "håndhævelig lovgivning til fremme af kønsligestilling", er det let at se, hvordan UNDP også kan fortolke 5.c som omfattende fremme af håndhævelig lovgivning til beskyttelse af lesbiske rettigheder.
- UN Women, i dokumentet med titlen "FN's rolle i bekæmpelsen af diskrimination og vold mod personer baseret på seksuel orientering og kønsidentitet - En programoversigt," rapporterede, at "flere af UN Women's landekontorer siden 2013 har arbejdet med rettighederne for LGBTI-personer," herunder "opbygning af grupper til kønsligestilling, herunder LGBTI-foreninger, for at engagere sig i politisk dialog med regeringen i Vietnam."
- I samme rapport erklærede FN's Befolkningsfond (UNFPA), at "seksualitet ikke kan forstås uden henvisning til køn, og at mangfoldighed er en grundlæggende egenskab ved seksualitet."
- Overvej SDG-mål 4.a, der opfordrer til "uddannelsesfaciliteter, der tager hensyn til børn, handicappede og kønssensitiv." De fleste regeringer vil sandsynligvis forstå dette som skoler, der tager hensyn til kvinders og pigers behov. Imidlertid omfatter publikationen at skabe et køns-venligt-skole-miljø," der støttes af WHO og UNESCO, en bredere definition af køn, hvor den angiver: "... når man drøfter kønsrelaterede spørgsmål i forhold til uddannelsesinstitutioner, er det vigtigt at tage alle køns- og seksuel identiteter i betragtning for at fremme alle elevers udvikling ... og fremme af rettighederne for alle uanset køn eller seksuel orientering støtter denne holdning."4
- EU besluttede at fremme transkønnede rettigheder som en del af deres "Ligestillingsstrategi."5 Ved annonceringen af denne ændring udtalte formanden for Udvalget for Kvinders Rettigheder og Ligestilling (Women’s Rights and Gender Equality Committee): "Jeg er overbevist om, at ligestilling mellem kønnene ikke kun bør betragtes som et mål, men som den gyldne nøgle, der åbner alle lukkede døre og inviterer os til et inkluderende samfund for alle - uanset race, alder, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, etnicitet eller økonomisk baggrund. Alle disse faktorer er stadig grunde til diskrimination, og helt sikkert har vi brug for stærkere og mere omfattende lovgivning på EU-plan på dette område."
- "LGBT og Ligestillingsplanen i Holland" kombinerede LGBT-ligestilling med ligestilling mellem kønnene i deres regeringspolitikker fra 2011-2015.6
- En ny håndhævelig "Ligestillingslov" i Taiwan pålægger, at undervisningsplaner for "kønsligestilling" skal omfatte "seksuel undervisning samt undervisning om homoseksualitet og lesbisk orientering."7
En af de mest problematiske henvisninger til "køn" i 2030 Agendaen er mål 17.18, der kræver "høj kvalitet, rettidige og pålidelige data opdelt efter ... køn." Under SDG-forhandlingerne blev forslag om at erstatte "kønsligestilling" med "køn" i dette mål hårdnakket afvist af de lande, der er mest aktive i at fremme LGBT-rettigheder. Så vi bør ikke blive overraskede, hvis data og statistikker, der indsamles af FN-agenturer og disse lande for at gennemføre dette mål, fokuserer på LGBT-befolkninger og bruges til at støtte LGBT-rettigheder.
Idet der erkendes potentialet for bevidste og kontroversielle fejltolkninger af "køn" og "kønsligestilling", har en række lande taget forbehold for udtrykket "køn" i SDG'erne og erklæret, at dette udtryk kun skal forstås som henvisning til mænd og kvinder, og udtrykket "kønsligestilling" kun skal referere til ligestilling mellem de to køn, mand og kvinde. Dog reserverede flertallet af landene ikke sig på køn, og forbeholdene, der blev udstedt af nogle lande, er næsten umulige at finde, da de ikke er knyttet til 2030 Agendaen. Dette var sandsynligvis med vilje fra de udviklede lande, der søger at fremme LGBT-rettigheder.
I lyset af alle disse trusler ville det være fornuftigt for de stater, der ikke tog forbehold på "køn" i Agendaen, at overveje at gøre det retroaktivt og tage forbehold på andre meget problematiske udtryk, der fremhæves i resten af denne rapport. Selvom en sådan handling måske er usædvanlig, kan det være berettiget at tage dette stærke skridt. Forslag til forbehold om "køn" og andre problematiske udtryk kan findes i del V af denne rapport.
4 See http://download.ei-ie.org/docs/IRISDocuments/EI%20Campaigns/EFAIDS%20Programme/2007-00169-01- E.pdf 5 See http://www.lgbt-ep.eu/press-releases/new-eu-gender-equality-strategy-transgender-people-rights/ 6 See http://www.coe.int/t/dg4/lgbt/Source/NTlgbtequalitypolicyplan20112015_EN.pdf 7 See https://en.wikipedia.org/wiki/Gender_Equity_Education_Act_(Taiwan)
2. Den "inkluderende" / "inklusion" LGBT-dagsorden
Bæredygtige Udviklingsmål - "Inkluderende" og "Inklusion"
Mål 4. Sikre inkluderende og retfærdig kvalitetsuddannelse og fremme livslang læring for alle.
Mål 4.a Bygge og opgradere uddannelsesfaciliteter, der er børne-, handicap- med øget bevidsthed om faciliteter der højde for kønsligestilling, og skabe sikre, ikke-voldelige, inkluderende og effektive læringsmiljøer for alle.
Mål 8. Fremme vedvarende, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle.
Mål 10.2 Inden 2030 skal alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status, styrkes og fremmes den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle.
Mål 16. Fremme fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, sikre adgang til retfærdighed for alle og opbygge effektive, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer.
Udtrykkene "inkluderende" eller "inklusion" optræder over 40 gange i 2030 Agendaen og fem gange specifikt i målene og indsatsområderne. Mens de fleste mennesker forstår udtrykket "inklusiv" som positivt og som en fremme af målet om at inkludere alle grupper i udviklingen, er dette udtryk også et nøgleord, der bruges til at fremme LGBT-rettigheder. Overvej følgende eksempler fra FN-agenturer og andre institutioner for at illustrere dette punkt:
- En rapport fra 2014 udgivet af USAID med titlen "Forholdet mellem LGBT-inklusion og økonomisk udvikling" analyserer "effekten af social inklusion af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personer på økonomisk udvikling i 39 lande." Nogle af overskrifterne i deres rapport inkluderer:
- "Knytning mellem LGBT-inklusion og økonomisk udvikling"
- "Mikroniveau-dimensioner af økonomisk udvikling og LGBT-inklusion"
- "Beskrivelse af data om LGBT-rettigheder og økonomiske resultater"
- "Globalt indeks for juridisk anerkendelse af homoseksuel orientering"
- "Transkønnede rettighedsindeks"
- "Statistisk sammenhæng mellem LGBT-rettigheder og udvikling"
- Siden 2013 har UNICEF haft en arbejdsgruppe for LGBTI-fokus, der fokuserer på at åbne op for politik og programmer som en del af agenturets lighedsdagsorden. Ifølge en UNICEF-rapport har dette ført til diskussioner "om hvordan UNICEF kan håndtere spørgsmål relateret til seksuel orientering og kønsidentitet som en del af forpligtelsen til lighed, social inklusion og opretholdelse af Børnekonventionen."9
- En nyhedserklæring fra Den Europæiske Union annoncerede lanceringen af en stor EU-fond for beskæftigelse og "social inklusion" udtalte: "I dag vedtog Europa-Parlamentet en forordning, der definerer prioriteringerne for Den Europæiske Sociale Fond (ESF) for perioden 2014-2020. For første gang vil fonden bidrage til at bekæmpe diskrimination baseret på køn - herunder diskrimination mod transseksuelle personer - og seksuel orientering."10
- UNDP sponsoreret en rapport om "Undersøgelse af Nepals seksuelle og kønsminoriteter: En inkluderende tilgang" og har sat sig som mål at etablere "en evidensbaseret viden om LGBT-rettigheder og sociale spørgsmål i Asien-Stillehavsområdet gennem inkluderende nationale dialoger."
- Gay, Lesbian, & Straight Education Network (GLSEN), en stor LGBT-rettighedsorganisation i USA, har en publikation med titlen "Udvikling af LGBT-inkluderende klasseværelsesressourcer", der giver bedste praksis for "Inkluderende og bekræftende læseplan for alle elever." Lektionerne "omfatter positive repræsentationer af lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) mennesker, historie og begivenheder" og udsætter eleverne for "LGBT-inkluderende læseplan."
- Den Sociale Inklusionsindeks fra 2014 udgivet af America's Society/Council of the Americas siger, "Vi definerer social inklusion inden for et bredt spektrum af rettigheder (borgerlige, politiske, kvinders og LGBT), politikker (social investering), forhold..."
- Side 70 i Verdensbankens rapport med titlen "Inklusion betyder noget: Grundlaget for fælles velstand" fastslår, at "Lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede (LGBT) personer er mål for eksklusion i mange, hvis ikke de fleste, kulturer." Side 6 i den rapport angives, "Nogle identiteter, der ikke blev anerkendt som kilder til social eksklusion eller inklusion for nogle årtier siden, anerkendes som sådanne i dag."
- Mere nyligt inkluderede de amerikanske kommentarer om Habitat III Issue Papers, der blev udsendt i december 2015, følgende kommentar vedrørende "inkluderende byer": "Inklusivitet bør omfatte bekymringer og behov hos alle grupper og minoriteter, uanset ... seksuel orientering, kønsidentitet og alder, herunder unge og ældre."
Disse eksempler tydeliggør, at et stigende antal medlemslande, organisationer og FN-enheder definerer "inklusiv" udvikling til at omfatte fremme af LGBT-rettigheder. Med dette i mente får nogle af de andre "inkluderende" eller "inklusive" formuleringer i FN's Agenda 2030 en ekstra betydning.
For eksempel opfordrer mål 16 staterne til at "Fremme fredelige og inkluderende samfund for bæredygtig udvikling, sikre adgang til retfærdighed for alle og opbygge effektive, ansvarlige og inklusive [læs: LGBT] institutioner på alle niveauer."
Også i afsnit 68 i Agenda 2030 står der, "International handel er en drivkraft for inklusiv økonomisk vækst og fattigdomsreduktion og bidrager til fremme af bæredygtig udvikling. Vi vil fortsat fremme et ... inkluderende, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen." I USA har LGBT-lobbyister presset regeringen for at nægte handel med andre lande, der har love, der diskriminerer mod LGBT-personer. Heldigvis er disse lobbyister endnu ikke lykkedes.
9 See http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Discrimination/LGBT_UN_SOGI_summary12Nov2014.pdf 10 See http://www.lgbt-ep.eu/press-releases/major-eu-fund-for-employment-and-social-inclusion-will-combatdiscrimination/ 11 See http://www.americasquarterly.org/charticles/socialinclusionindex2014/overview.php#sthash.12odcP0R.dpuf
3. "Fundamentale Friheder" og "Internationale Aftaler"
Bæredygtige Udviklingsmål - "Fundamentale Friheder"
Mål 16.10 Sikre offentlig adgang til information og beskytte fundamentale friheder i overensstemmelse med national lovgivning og internationale aftaler.
Agenda 2030 Afsnit 19: Vi understreger alle staters ansvar, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Charter, for at respektere, beskytte og fremme menneskerettigheder og fundamentale friheder for alle, uden forskelsbehandling af nogen art, såsom race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden mening, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel, handicap eller anden status.
SDG-mål 16.10 opfordrer til beskyttelse af "fundamentale friheder i overensstemmelse med national lovgivning og internationale aftaler." Flere FN-agenturer, herunder Kontoret for Højkommissæren for Menneskerettigheder (OHCHR), og et stigende antal FN-medlemslande hævder, at "fundamentale friheder" omfatter kontroversielle LGBT-rettigheder, og antyder, at mange "internationale aftaler" også beskytter disse påståede rettigheder.
For eksempel hævder en OHCHR-publikation fra 2012, "Born Free and Equal: Seksuel orientering og kønsidentitet i international menneskerettighedslovgivning", at den giver en oversigt over "staters centrale forpligtelser i henhold til international lov til at beskytte LGBT-personers rettigheder." OHCHR-kontoret har også meddelt, at de er "ved at udvikle en trænerhåndbog om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet samt en rapport om gode praksisser fra stater for at fremme og beskytte LGBT- og intersekspersoners menneskerettigheder."
Denne type fælles dokumenter produceret af FN-agenturer henviser ofte til anbefalinger, iagttagelser og ulovlige fortolkninger af traktater i rapporter udarbejdet af aktivistiske FN-særlige rapportører for at støtte deres påstande, selvom sådanne dokumenter ikke har nogen juridisk vægt og ikke er bindende. Disse samme enheder vil sandsynligvis også hævde, at "internationale aftaler" i mål 16.10 også beskytter LGBT-rettigheder.
Et eksplicit eksempel på dette er et dokument kaldet "Lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede personer", der er en del af OHCHR's "Informationsrække om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder."
Dette dokument angiver: "Staters juridiske forpligtelser for at beskytte LGBT- og interkønnede personers menneskerettigheder er vel etableret i international menneskerettighedslovgivning." Hvis udtrykket "menneskerettigheder" skal forstås som grundlæggende rettigheder for sådanne personer på samme grundlag som alle mennesker, ville denne udtalelse være korrekt. Imidlertid går dette OHCHR-dokument langt videre for at fremme yderst kontroversielle særlige rettigheder for LGBT-personer.
For eksempel hævder OHCHR-dokumentet, at "FN's menneskerettighedstraktatorganer har fremhævet fem centrale statlige forpligtelser" i forhold til "seksuel orientering og kønsidentitet." Disse påståede forpligtelser inkluderer "Ophævelse af love, der kriminaliserer homoseksualitet og tværklædning, Forbyde forskelsbehandling baseret på seksuel orientering og kønsidentitet" og "Beskytte ytringsfrihed, foreningsfrihed og fredelig forsamling for alle LGBT- og interkønnede personer."
OHCHR-dokumentet henviser derefter til ikke-bindende bemærkninger fra traktatorganer og OHCHR's egen kampagne "Born Free and Equal" som støtte for sine falske påstande. Med hensyn til "forskelsbehandling" angiver OHCHR-dokumentet: "Kønsskiftebehandling, hvor det er tilgængeligt, er ofte økonomisk uoverkommelig, og statslig finansiering eller forsikringsdækning er sjældent tilgængelig" og hævder, at Komiteen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har fastslået, at "enhver forskelsbehandling ved adgang til sundhedspleje og de underliggende faktorer for sundhed, samt midler og rettigheder til deres anskaffelse, på grundlag ... af seksuel orientering" er problematisk.
Med andre ord hævder OHCHR fejlagtigt, at stater er forpligtet til at yde statsfinansierede "kønsskiftebehandlinger" (dette ville inkludere kønsskifteoperationer) til transkønnede for at opfylde forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning.
Faktisk hævder den yderst kontroversielle manifest for seksuelle rettigheder, kendt som Yogyakarta-principperne, underskrevet af ni FN-særlige rapportører, at det "afspejler den eksisterende tilstand af international menneskerettighedslovgivning i forhold til spørgsmål om seksuel orientering og kønsidentitet."
Yogyakarta-principperne hævder, at ikke-diskrimination og ligestillingsbestemmelserne i eksisterende traktater giver beskyttelse for LGBT-livsstil og adfærd. Disse begreber er imidlertid aldrig blevet inkluderet i nogen bindende FN-aftale.
FN-agenturer hævder også, at internationale aftaler, herunder Den Universelle Menneskerettighedserklæring, giver stærk beskyttelse for forskellige påståede LGBT-rettigheder. Med hensyn til "menneskerettigheder" vil Hillary Clinton sandsynligvis altid blive husket internationalt for sin berygtede tale i FN på International Human Rights Day, hvor hun erklærede: "Homoseksuelle rettigheder er menneskerettigheder, og menneskerettigheder er homoseksuelle rettigheder" - en udtalelse, der sammenfatter, hvordan udtrykket "menneskerettigheder" bliver fortolket af mange. Da selv udtrykket "menneskerettigheder" er blevet overtaget af aktivister for seksuelle rettigheder, bør det modificeres med et bredt anerkendt udtryk for at sikre, at det ikke kan misfortolkes.
Alligevel er udtrykket "menneskerettigheder" gennemgående i hele Agenda 2030, i de fleste tilfælde uden tilstrækkelig præcisering og et ikke afklarende konkret defineret sprogbrug. Altså igen står "et udtryk" til fri tolkning, alt efter hensigt.
4. Problematiske bestemmelser om "diskrimination"
Målene for bæredygtig udvikling - "Diskrimination"
16.b: Fremme og håndhæve ikkediskriminerende love og politikker for bæredygtig udvikling 10.3 Sikre lige muligheder og reducere uligheder i resultatet ved at eliminere diskriminerende love, politikker og praksisser samt fremme passende lovgivning, politikker og tiltag i denne henseende.
SDG-mål 10.3 opfordrer til "eliminering af diskriminerende love, regulativer og praksisser" uden at specificere hvilken slags diskrimination der henvises til. Dette efterlader plads til bred fortolkning for at fremme LGBT-rettigheder. Eksemplerne nedenfor viser, at FN-agenturer allerede fortolker ikke-diskriminationsbestemmelserne til fordel for LGBT-rettigheder.
For eksempel udarbejdede OHCHR i 2012 den første officielle FN-rapport om vold og "diskrimination" baseret på seksuel orientering og kønsidentitet (A/HRC/19/41). Derefter i 2013 lancerede højkommissæren deres globale kampagne Free & Equal med fokus på "at øge bevidstheden om vold og diskrimination mod homoseksuelle og transpersoner".
Dernæst udsendte OHCHR i november 2014 en omfattende rapport med titlen "FN's rolle i bekæmpelsen af diskrimination og vold mod enkeltpersoner baseret på seksuel orientering og kønsidentitet - en programmatisk oversigt". Denne rapport indeholdt bidrag fra 12 FN-agenturer og gav en oversigt over deres arbejde med at bekæmpe diskrimination og vold baseret på seksuel orientering og kønsidentitet samt deres støtte til LGBT- og interkønssamfund over hele verden.
Rapporten nævner følgende FN-agenturer som bidragsydere: OHCHR, UNDP, UNFPA, UNHCR, UNICEF, UN Women, ILO, UNESCO, WHO, Verdensbanken og UNAIDS (Det Fælles FN-program om HIV/AIDS).
Endelig, den 29. september 2015, kun en uge efter vedtagelsen af 2030-dagsordenen af statsledere, deltog FN's generalsekretær i et højtstående FN-arrangement om inklusion af LGBT og bæredygtige udviklingsmål. Arrangementet med titlen "Leaving No One Behind" havde til formål at forbinde de påståede rettigheder for LGBT-personer og de bæredygtige udviklingsmål. FN's generalsekretær udtrykte sin stærke støtte til OHCHR's LGBT-initiativ og sagde, at "den fælles erklæring viste, at støtten til rettighederne for LGBT- og interkønsfolk ikke kun var personlig fra hans side, men institutionel og omfattede hele FN-systemet." Hina Jilani, den tidligere særlige rapportør om menneskerettighedsforkæmpere, talte også ved arrangementet til støtte for LGBT-samfundet.
12 See http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Discrimination/LGBT_UN_SOGI_summary12Nov2014.pdf
5. Termen "Eller anden status" sneget ind for at inkludere "seksuel orientering" og "kønsidentitet"
Sustainable Development Goals – Bæredygtige Udviklingsmål - "Eller anden status"
Målsætning 10.2: Inden år 2030, styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status.
Termen "eller anden status" i Agenda 2030 har været meget problematisk, siden FN-komitéen, der overvåger traktaten om Den Internationale Pagt om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR) udsendte deres generelle kommentarer #20, hvor de erklærede, at "eller anden status" i non-diskriminationsafsnittet af denne traktat omfatter "seksuel orientering og kønsidentitet" - selvom denne fortolkning aldrig blandt medlemsstaterne opnåede enighed under forhandlingen af traktaten.
Dernæst fremgår det i de gennerelle kommentarer #4 følgende: "Ungdoms sundhed og udvikling i konteksten af Barnets Rettigheder (CRC)", udsendt af komiteen af Konventionen om Barnets Rettigheder, ligeledes kommer med en lignende påstand - hvor det fremgår, at stater ikke kan diskriminere baseret på de kategorier, der er anført i artikel 2 i Konventionen om Barnets Rettigheder: "Race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden mening, national, etnisk eller social oprindelse, ejendom, handicap, fødsel eller anden status." Komiteen af Konventionen om Barnets Rettigheder tilføjer i deres notat #4: "Disse grunde dækker også unges seksuelle orientering og sundhedstilstand..." Igen skabte de denne fortolkning af Termen "eller anden status" ud af ingenting, da der i Konventionen om Barnets Rettigheder intet står om seksuel orientering.
"Eller anden status" forekommer på to steder i 2030 Agendaen som følger:
- Først angiver SDG-mål 10.2: "Inden 2030, styrke og fremme den sociale, økonomiske og politiske inklusion af alle, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status."
- Så hvis definitionen af "eller anden status" i Kommentar #4 og #20 anvendes på SDG-mål 10.2, vil det forstås som at kræve den sociale og politiske "inklusion" af homoseksuelle, transkønnede, biseksuelle og andre kønsidentiteter, såsom de mere end 50 kønsidentiteter, der anerkendes af Facebook."
- For det andet forekommer "eller anden status" i afsnit 19, hvor det står, at det er "alle staters ansvar, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Charter, at respektere, beskytte og fremme menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle uden forskel af nogen art som race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden mening, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel, handicap eller anden status." [Læs som "seksuel orientering og kønsidentitet" i overensstemmelse med referencerne i Kommentar #20 ovenfor.] Ved at anvende fortolkningerne i Kommentar #4 og #20 ville dette afsnit således opfordre nationer til at "respektere, beskytte og fremme" rettigheder for homoseksuelle og transkønnede personer osv. Mens de fleste er enige om, at de grundlæggende menneskerettigheder for LGBT-personer bør respekteres af samme grund som de grundlæggende rettigheder for alle mennesker, er det sandsynligt, at "eller anden status" i SDG'erne på et tidspunkt vil blive brugt til at fremme mere kontroversielle LGBT-rettigheder, herunder sameks ægteskab, adoptionsrettigheder og mere.
6. Reduktion af uligheder inden for lande
Bæredygtige udviklingsmål - Reducer uligheder
Mål 10. Reducer ulighed inden for og mellem lande.
Mål 10.3 Sikre lige muligheder og reducere uligheder i resultater ved at eliminere diskriminerende love, politikker og praksis samt fremme passende lovgivning, politikker og tiltag i denne henseende Dagsorden 2030 Paragraf 14: Kønsulighed forbliver en væsentlig udfordring.
Mål 10, der opfordrer regeringer til at "reducere ulighed inden for ... lande," åbner op for bred fortolkning, da det ikke angiver konteksten for hvilken form for "uligheder" regeringer skal reducere. Mens mange regeringer sandsynligvis betragter denne formulering som vedrørende økonomiske uligheder mellem mænd og kvinder, kan mål 10 også fortolkes som at forpligte regeringer til at reducere uligheder mellem heteroseksuelle og homoseksuelle samt mellem transkønnede og "cisgender" (et udtryk der bruges til at beskrive personer, der ikke er transkønnede, udelukkende fordi kønsidentiteten svarer til det køn, de blev tildelt ved fødslen, uanset hvilket køn det er.).
SDG-target 10.3 sigter mod at "reducere uligheder i resultater" herunder ved "at eliminere diskriminerende love, politikker og praksisser og fremme passende lovgivning." Dog specificerer target 10.3 ikke hvilken form for ulige "resultater," "uligheder," "diskrimination" eller "praksisser" der skal elimineres, hvilket efterlader mulighed for at denne formulering fortolkes som at forpligte regeringer til at ændre love og politikker, der opfattes som diskriminerende eller skaber ulige "resultater" for LGBT-personer. Denne tvetydighed var sandsynligvis bevidst.
Faktisk blev der allerede i 2014 udgivet en rapport af UNDP med titlen "Lost in Transition: Transgender People, Rights and HIV Vulnerability in the Asia-Pacific Region," som har analyseret "påvirkningen af juridiske rammer på ulighed, marginalisering og sundhedsresultater" for transkønnede personer i Asien.
7. Agenda 2030 udfaldet - "Dokumenter baseret på resultater"
Bæredygtige udviklingsmål - Agenda 2030 udfaldet - "Dokumenter baseret på resultater"
Mål 5.6 Sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling [ICPD] og Beijing-handlingsplatformen samt resultatformidlingen fra deres revisionskonferencer.
"Revisionskonferencer" refererer til konferencer eller møder, der afholdes for at gennemgå og evaluere fremskridtene, implementeringen og effektiviteten af tidligere vedtagne dokumenter eller aftaler. Disse konferencer giver mulighed for at revidere og opdatere de eksisterende dokumenter og sikre, at de fortsat er relevante og effektive.
Under SDG-forhandlingerne modstod stater, der stærkt støtter seksuelle og abortrettigheder, enhver form for forsøg på at liste de specifikke revisionsdokumenter op, som mål 5.6 henviser til. Dette skyldes sandsynligvis, at de ønsker, at denne sætning skal omfatte de kontroversielle regionale og FN-agenturs revisionsdokumenter fra ICPD og Beijing.
For eksempel indeholder de radikale ICPD revisionsdokumenter fra UNFPA's egne gennemgange, herunder Bali Global Youth Forums 20-årige gennemgange af ICPD, referencer til abort, omfattende seksualundervisning, rettigheder for prostitution, LGBT-rettigheder og mere.
Derudover indeholder UNFPA's revisionsdokument med titlen "ICPD Beyond 2014" over 500 meget kontroversielle referencer, herunder 391 referencer til "seksuel," 25 referencer til "seksuel orientering," 6 referencer til "prostitution," 4 referencer til "transkønnet," 18 referencer til "omfattende seksualundervisning," 44 referencer til "seksuelle og reproduktive rettigheder" og 173 referencer til "abort."
Bali Global Youth Forum-revisionsdokumentet (der gennemgår ICPD) på en ungdomskonference arrangeret af UNFPA opfordrer til legalisering af prostitution, ægteskab mellem personer af samme køn, abort, afskaffelse af samtykke fra forældre, adgang for unge til abort og omfattende seksualundervisning, LGBT-rettigheder og mere.
Da "resultatformidlingen fra deres revisionskonferencer" tilføjer en modifiering til "reproduktive rettigheder" i mål 5, og da en række af disse revisionsdokumenter fremmer LGBT- og abortrettigheder, kan dette bruges til at fortolke "reproduktive rettigheder" som inklusiv adgang til abort og adgang for LGBT-personer til reproduktive teknologier, surrogataftaler eller adoption af børn. Faktisk er udtrykket "reproduktive rettigheder" alene blevet brugt til at fremme sådanne rettigheder for LGBT-personer.
For at forstå, hvordan UNFPA fortolker "reproduktive rettigheder" i konteksten af "menneskerettigheder", behøver man ikke at lede længere end UNFPA-rapporten "ICPD og Menneskerettigheder med titlen: 20 år med at fremme reproduktive rettigheder. Dette UNFPA-dokument indeholder 11 positive henvisninger til "seksuel orientering", 6 henvisninger til "transgender", og 5 henvisninger til "kønsidentitet", og har flere referencer til afkriminalisering af samme køns opførsel og implementering af offentlige kampagner for at eliminere diskrimination baseret på seksuel orientering og kønsidentitet - alt dette i forfølgelsen af at fremme reproduktive sundhedsrettigheder.
UNFPA inkluderer også "restriktive abortlove" og "ulovlig abort" som hindringer for "reproduktive rettigheder". Derfor sender rapporten et klart signal om, at UNFPA vil bruge SDG-mål 5c om "reproduktive rettigheder" til at presse lande til at ændre eventuelle "restriktive" abortlove. Så inkluderingen af "reproduktive rettigheder" i SDG'erne er sikker på at åbne en Pandoras æske med kontroversielle juridiske og politiske kampe vedrørende menneskelig reproduktion.
Endelig hævder American Society for Reproductive Medicine også, at udtrykket "reproduktive rettigheder" omfatter rettigheder til "assisteret reproduktion for homoseksuelle, lesbiske og ugifte personer". Dog krænker disse ordninger barnets rettigheder til "at kende og blive plejet af sine forældre", som specificeret i artikel 5 i FN's konvention om barnets rettigheder, da børn, der adopteres af samme-kønspar, normalt juridisk fraskilles mindst en af deres biologiske forældre uden nogen valgmulighed overhovedet.
B. Hvordan Agenda 2030 fremmer "Omfattende seksualundervisning"
En stor gruppe, primært bestående af udviklede lande, støttet af FN-agenturer og NGO'er for seksuelle rettigheder, udsendte en fælles erklæring under SDG-forhandlingerne, hvor de krævede et uddannelsesmål om "universal adgang til omfattende seksualundervisning" (også kendt som CSE). CSE er deres primære redskab til at integrere LGBT- og abortrettigheder i samfundet. Da denne gruppe ikke formåede at få et specifikt mål om CSE på grund af stærk modstand fra udviklingslande, var de utilfredse. Dog havde de en backup-plan.
Selvom de ikke fik et specifikt mål om CSE, lykkedes det dem at indsætte vage og fleksible termer i flere af de forhandlede mål, som de senere nemt kunne tolke som krav om CSE. Hvad er så problemet med "omfattende seksualundervisning", og hvorfor var det så vigtigt for primært udviklede lande og FN-agenturer at inkludere det som et SDG-mål?
Derudover, hvorfor er CSE blevet en af de mest kontroversielle termer i FN, hvor udviklingslande stærkt modsætter sig det, mens udviklede lande og FN-agenturer arbejder sammen om at påtvinge det på børn i den udviklende verden? Kontroversen omkring CSE var i høj grad årsagen til, at FN's årlige Kommission for Befolkning og Udvikling ikke var i stand til at opnå enighed om resultatformidlingen både i 2015 og 2017. Den afrikanske gruppe og andre nægtede at acceptere CSE, mens Den Europæiske Union insisterede på, at det skulle inkluderes.
I løbet af SDG-forhandlingerne blev der fremsat mange udtalelser, der hævdede, at CSE vil hjælpe folk ud af fattigdom, fremme ligestilling mellem kønnene og forebygge teenagegraviditeter, seksuelt overførte infektioner, HIV/AIDS, vold mod kvinder og meget mere. CSE bliver ofte promoveret som mirakelkuren for næsten ethvert verdensproblem, men sandheden er faktisk det modsatte.
13 See Joint Statement to the Open Working Group on the Sustainable Development Goals (SDGs) 13th Session, July 14-18, 2014 – United Nations, New York--Delivered by H.E. Ambassador Nozipho Mxakato-Diseko of South Africa on behalf of Albania, Argentina, Australia, Austria, Belgium, Bolivia, Bosnia and Herzegovina, Brazil, Bulgaria, Cape Verde, Chile, Colombia, Cook Islands, Costa Rica, Croatia, Czech Republic, Denmark, Dominican Republic, El Salvador, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Iceland, Ireland, Israel, Italy, Japan, Kiribati, Latvia, Liechtenstein, Lithuania, Luxembourg, Mexico, Monaco, Montenegro, Netherlands, Norway, Palau, Panama, Papua New Guinea, Philippines, Portugal, Romania, Samoa, Serbia, Slovakia, Slovenia, South Africa, Spain, Sweden, Switzerland, Thailand, Ukraine, United Kingdom, Uruguay, Vanuatu. http://iglhrc.org/content/jointstatement-open-working-group-sustainable-development-goals-sdgs
1. CSE (Comprehensive Sexuality Education) er designet til at seksualisere børn.
Comprehensive sexuality education er en af de største overgreb mod børns sundhed og uskyld. Dette skyldes, at CSE, i modsætning til traditionel seksualundervisning, bruger eksplicitte materialer til at fremme uforpligtende sex og seksuel adfærd med høj risiko som sund og normal for børn. CSE-programmer har en nærmest besættende fokus på at lære børn, hvordan de kan opnå seksuel nydelse på forskellige måder, herunder gennem onani, anal- og oralsex samt homoseksuel sex. Det ultimative mål med CSE er at ændre samfundets seksuelle og kønsmæssige normer, hvilket er grunden til, at CSE mere præcist kunne kaldes "abort, uforpligtende sex og LGBT-rettighedsundervisning.
En af de største udbydere af CSE er Planned Parenthood, en milliardstor organisation, der tjener penge på at seksualisere børn ved at sælge dem kondomer, prævention, seksuel rådgivning, abort og indbringende HIV/AIDS-tests, behandling og pleje. Planned Parenthoods advokater var meget aktive og forsøgte at sikre, at CSE blev inkluderet i en af SDG-målene. (Se ComprehensiveSexualityEducation.org for omfattende dokumentation om stærkt upassende CSE-programmer, som FN støtter og som seksualiserer børn.)
Verdenssundhedsorganisationens standarder for seksualundervisning for Europa skabte voldsomme protester fra forældre i Polen, da de blev bekendt med indholdet. WHOs standarder anbefaler faktisk undervisning af børn fra nyfødte til 4-års alderen om onani, alderen 4-6 om "forskellige normer vedrørende seksualitet", alderen 6-9 om "forskellige metoder til prævention" og "kærlighed til personer af samme køn", alderen 9-12 om "nydelse, onani og orgasme" samt "seksuelle rettigheder defineret af International Planned Parenthood Federation", alderen 12-15 om "seksuel orientering og kønsidentitet" og fra 15 år og op skal de lære "en kritisk holdning til forskellige kulturelle/religiøse normer" og acceptere og fejre "seksuelle forskelle".
Og det er denne type undervisning, som mange udviklede lande forsøgte direkte at få ind i SDG-målene, men kun formåede at få indirekte.
2. Seksuel og reproduktiv sundhedsundervisning inkluderer CSE
Bæredygtige udviklingsmål - Seksuel og reproduktiv sundhed
Mål 3.7 Inden 2030 sikre universel adgang til sundhedsydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder familieplanlægning, information og uddannelse samt integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.
SDG-mål 3.7 opfordrer til "sundhedsydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder familieplanlægning, information og uddannelse." Hvis man omvender rækkefølgen af disse ord, kan man nemt se, at mål 3.7 opfordrer til "information og uddannelse" om "familieplanlægning" og "seksuel og reproduktiv sundhed," hvilket præcis er det, som CSE-programmer hævder at tilbyde.
Faktisk kan beviset for, at dette mål kan tolkes som en opfordring til CSE, findes i resultaterne af en undersøgelse foretaget af FN's System-wide Action Plan on Youth. Under overskriften "Uddannelse om seksuel og reproduktiv sundhed" opfordrede en respondent til at "gøre omfattende seksualundervisning til en obligatorisk del af grundskole- og gymnasiepensum (51,3%) som de vigtigste tiltag for at sikre effektiv seksuel og reproduktiv sundhedsuddannelse for unge."
Det er tydeligt, at planen er at give kontroversielle CSE-programmer til børn uden deres forældres viden eller samtykke. Faktisk gør en Generel Kommentar udstedt af FN's Børnekomité følgende falske påstande, der krænker eksisterende traktatforpligtelser til at beskytte forældres rettigheder:
"I lyset af artikel 3, 17 og 24 i konventionen [CRC] bør statsparterne give unge adgang til seksuel og reproduktiv information... Statsparterne bør sikre adgang til passende information uanset civilstand og forudgående samtykke fra forældre eller værger. (afsnit 24)"
Med andre ord påstår Børnekomitéen falsk, at børn har ret til "information om seksuel og reproduktiv sundhed" [læs: CSE] uden forældres kendskab eller samtykke. Også af stor bekymring er rapporten fra 2015 fra FN's særlige rapportør om trosfrihed eller trosbekendelse, der blev fremlagt for FN's Generalforsamling. Med henvisning til FN's Konvention om Barnets Rettigheder (CRC) udtaler rapportøren:
"Retten til uddannelse har komponenten obligatorisk grunduddannelse, hvilket implicit også kan håndhæves mod forældrenes vilje eller værgers vilje."
Derefter fortsætter han:
"Hvad angår unge, understreger Børnekomitéen [FN's Komité, der overvåger overholdelsen af CRC] at statsparterne bør give dem 'adgang til information om seksuel og reproduktiv sundhed, herunder om familieplanlægning og prævention, farerne ved tidlig graviditet, forebyggelse af HIV/AIDS og forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme (STD'er).'" Han tilføjer derefter: "I den sammenhæng insisterer Komitéen på, at unge 'skal have adgang til passende information, uanset ... om deres forældre eller værger giver samtykke'."
Intet i CRC ("Convention on the Rights of the Child", altså¨Konventionen om barnets rettigheder) antyder, at unge har ret til sådan information.
3. Agenda 2030 - SDG - Målet om "inkluderende" uddannelse fremmer CSE (Comprehensive Sexuality Education).
Bæredygtige udviklingsmål - Inkluderende uddannelse
Mål 4. Sikre inkluderende og retfærdig kvalitetsuddannelse og fremme livslang læring muligheder for alle
4.a Opbyg og opgrader uddannelsesfaciliteter, der er børne-, handicap- og kønssensitive (kønsligestilling eller kønsbevidste), og sikre sikre, ikke-voldelige, inkluderende og effektive læringsmiljøer for alle.
Mål 4, der opfordrer til "inkluderende uddannelse" for alle, og mål 4.a opfordrer til "inkluderende" læringsmiljøer på skolerne, kan fortolkes som påbud om LGBT-inkluderende uddannelse, hvilket er en vigtig komponent i omfattende seksualundervisning.
Faktisk vedtog delstaten Californien kort efter vedtagelsen af Agenda 2030 af alle statsoverhovederne i FN i New York en lov, der pålægger LGBTQ-inklusiv seksualundervisning. Ifølge Human Rights Campaign påbyder den nye lov, at alle offentlige skoler inkluderer "omfattende information om seksuel orientering, kønsidentitet og HIV-forebyggelse" for alle elever fra 7. til 12. klasse.
Angående denne nye lovgivning sagde Californiens statslige undervisningschef, Tom Torlakson: "Ved at anerkende, at mennesker har forskellige seksuelle orienteringer og undervise eleverne om kønsidentitet vil LGBTQ-unge være mere sikre i skolen." Et andet eksempel på, hvordan termen "inkluderende" bruges i et seksualundervisningsprogram i USA, kommer fra Minnesota-baserede Birds & Bees Project lærebog, der hedder "Pædagogens guide til reproduktiv sundhed", som siger:
"Det er vigtigt at bruge inkluderende sprog, når man diskuterer afholdenhed. Mange afholdenhedsprogrammer ... definerer køn med en person der enten har en penis eller en skede. Det refererer til den specifikke seksuelle handling mellem mandlige og kvindelige partnere. Disse definitioner udelukker GLBTQ-unge og fastholder stereotyper om køn og seksuel orientering. Vi anbefaler stærkt et sprog og definitioner, der gælder for alle unge, uanset deres seksuelle orientering ... at definere sex som oral, anal og skede i stedet for kun skede ... vil bidrage til at skabe et respektfuldt og inkluderende klasseværelsesmiljø."
Med tanke på at SDG-mål 4 opfordrer til "inkluderende uddannelse," er det også let at se, hvordan SDG-målet 4.7, der opfordrer til undervisning om "menneskerettigheder," "kønslig ligestilling" og "kulturel mangfoldighed," og SDG-målet 4.a, der opfordrer til uddannelsesfaciliteter, der er "kønsneutrale" og "inkluderende," kan tolkes som en opfordring til CSE, især da de fleste CSE-programmer hævder at dække disse begreber.
4. FN-agenturer bruger indikatorer til at fremme omfattende seksualundervisning (CSE).
I en FN-rapport med titlen "The Role of the United Nations in Combatting Discrimination and Violence against Individuals Based on Sexual Orientation and Gender Identity" citeres UNFPA for at udtale, at UNFPA "fremmer implementeringen af UNESCO's retningslinjer for omfattende seksualundervisning".
Dette er bekymrende, da UNESCO's retningslinjer for seksualundervisning behandler kontroversielle emner og blandt andet siger:
- "Respekt for menneskerettighederne kræver, at vi accepterer mennesker med forskellig seksuel orientering og kønsidentitet" (Vol II, s. 17)
- "Mange drenge og piger begynder at onanere i puberteten eller nogle gange tidligere" (Vol II, s. 26)
- "Onani forårsager ikke fysisk eller følelsesmæssig skade" (Vol II, s. 26)
UNESCO's retningslinjer for seksualundervisning henviser også til "The Pleasure Project", som inkluderer "Global Mapping of Pleasure: En oversigt over organisationer, programmer, medier og personer, der gør sikker sex erotisk". Denne hjemmeside beskriver aktiviteter til at "bryde hæmningerne ... med termer om sex, seksualitet og nydelse" og beskriver en gruppeaktivitet til at lære om ord, der beskriver "seksuelle handlinger, kønsorganer og nydelse".
Med alt dette i mente er det bekymrende, at FN-agenturer har foreslået flere indikatorer til at måle antallet af børn, der modtager seksualundervisning (som efterfølgende blev vedtaget) under SDG-mål 4 om uddannelse, selvom SDG'erne slet ikke nævner sex, seksualitet eller seksualundervisning. Det er sandsynligt, at disse FN-agenturer derefter vil bruge de indsamlede data til at hævde, at der ikke er nok børn, der modtager CSE, og at presse regeringer til at tilbyde CSE til flere børn. En meget intelligent plan.
Det står klart, at UNFPA vil fortolke SDG-mål 5.6 om "seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder" som omfattende CSE.
Dette skyldes deres rapport fra 2014, "ICPD og menneskerettigheder: 20 års fremskridt inden for reproduktive rettigheder", der afslører deres planer om:
- Fjerne "hindringer for seksualundervisning såsom forældresamtykke." [Dette er et faktisk citat fra deres rapport.]
- Fjerne "hindringer for adgang til sikre aborttjenester, såsom krav om tredjepartsautorisation" [læs: forældresamtykke til abort];
- Fjerne "hindringer [læs: forældresamtykke til unge] for adgang til omfattende seksuel og reproduktiv sundhedstjenester"; og
- Ophæve "love, der nægter unge beslutningskompetence eller kræver, at de opnår forældresamtykke."
Dette angreb på forældres rettigheder og på børns sundhed og uskyld er enestående. Adskillige FN-traktater og konsensusdokumenter kræver respekt for forældres rettigheder, ansvar og pligter. For eksempel anerkender Den Universelle Menneskerettighedserklæring, at "Forældre har forudgående ret til at vælge, hvilken form for undervisning der skal gives til deres børn," og Den Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder kræver "respekt for forældres frihed ... til at sikre deres børns religiøse og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egne overbevisninger."
Derfor er ethvert mål eller indikator, der fremmer seksuel og reproduktiv sundhed eller tjenester eller seksualundervisning til børn uden forældrenes viden eller samtykke, i strid med forældres universelle rettigheder til at lede deres børns uddannelse.
OHCHR Promotes CSE En papirudgave fra Kontoret for Højkommissæren for Menneskerettigheder om unges seksuelle og reproduktive sundhed hævder, at "Krav om tredjeparts samtykke til adgang til visse tjenester er i strid med menneskerettighederne." Hvem er disse "tredjeparter?" Hvems "samtykke" skulle ikke være nødvendigt for "visse tjenester?" Og hvad er disse "visse tjenester," der måske kræver samtykke?
OHCHR-dokumentet hævder også, at "Staterne er forpligtede til at sikre, at unge ikke berøves seksuel og reproduktiv sundhedsinformation, varer og tjenester, såsom prævention og familieplanlægning, på grund af sundhedspersonalets samvittighedsfulde indvendinger."
Alligevel giver denne udtalelse os ikke et klart billede af, hvilken form for seksuel og reproduktiv information der skal gives. Dette er sandsynligvis med vilje. Det er af stor bekymring, at det også angiver, at "Krav om tredjeparts samtykke [læs: forældre] til adgang til visse tjenester er i strid med menneskerettighederne."
Disse udtalelser sigter mod at fjerne forældres samtykke til kontroversielle tjenester såsom abort, seksualundervisning eller seksuel rådgivning.
18 The Birds & Bees Project "Educator's Guide to Reproductive Health", 2006, p. 28. 19 Available at http://www.thepleasureproject.org/content/File/Global%20Mapping%20of%20Pleasure_2nd% 20Ed_Nov09.pdf
20 CRC (1990), Articles 5, 14-2; ICPD (1994) 7.45; ICPD +5 (1999) 73(e); ICESCR (1976), Article 13-3, 18-4. 21 Universal Declaration of Human Rights, Article 26 (3). 22 ICCPR (1976), Article 18-4. 23 See http://www.ohchr.org/Documents/Issues/Women/WRGS/SexualHealth/INFO_Adolescents_WEB.pdf
UNFPA foreslog følgende SDG-uddannelsesindikatorer i samarbejde med UNESCO:
- UNFPA foreslog indikator 4.7.1 for at måle "procentdelen af skoler, der tilbyder livsfærdighedsbaseret HIV- og seksualundervisning." Dette viser, at UNFPA planlægger at tolke uddannelse om "menneskerettigheder", "køns ligestilling" og "kulturel mangfoldighed" i SDG-mål 4.7 som "seksualundervisning." De fleste CSE-programmer hævder at dække alle disse emner, hvilket sandsynligvis er grunden til, at disse termer blev strategisk placeret i SDG-mål 4.7 fra begyndelsen. Bekymrende nok siger UNFPA, at deres foreslåede 4.7.1-indikator for seksualundervisning allerede er i "testfasen med infrastrukturen på plads."
- SDG-mål 4.a sigter mod at "opbygge og opgradere uddannelsesfaciliteter, der er børne-, handicap- og kønsfølsomme ... og skabe sikre, ikke-voldelige, inkluderende og effektive læringsmiljøer for alle." UNFPA's foreslåede indikator for at vurdere fremskridt for dette mål ville måle "Procentdelen af elever, der oplever mobning, legemlig afstraffelse, chikane, vold, seksuel forskelsbehandling og overgreb." De fleste CSE-programmer er designet til at tackle seksuel forskelsbehandling ved at fremme accept af LGBT-sex og livsstil.
- UNFPA foreslog også en indikator for at måle overholdelsen af SDG-mål 4.7 ved at måle antallet af "lande, der implementerer rammerne for Verdensprogrammet for menneskerettighedsundervisning." Det er bekymrende, at princip ni i OHCHR's "menneskerettigheds" undervisningsprogram fastslår, at "Uddannelsesaktiviteter inden for Verdensprogrammet" skal "fremme respekt og værdsættelse af mangfoldighed og modstand mod diskrimination på grundlag af race, køn, kønsidentitet ... eller seksuel orientering og på andre grundlag."
Derudover har UNFPA udtalt, at deres foreslåede indikator for menneskerettighedsundervisning er i overensstemmelse med indikator punkt 29 i handlingsrammen efter-2015 forhandlingerne.
Agenturet henviser derefter til en International Civic and Citizenship Education Study (ICCS) vurdering, der omfatter følgende kontroversielle spørgsmål:
- "På din skole, hvor meget er følgende emner blevet diskuteret?" "Integration af personer med forskellige seksuelle tendenser og orienteringer i samfundet." "Diskrimination mod mennesker med forskellig seksuel orientering"
- "Hvor meget ville du kunne lide eller ikke lide at have naboer, der tilhører følgende grupper? Homoseksuelle eller lesbiske."
ICCS-undersøgelsen spørger også eleverne, om de er "Stærkt enige, Enige, Uenige, Stærkt uenige" med følgende udsagn:
- "Personer af samme køn har ret til at gifte sig"
- "Moralen lider på grund af homoseksualitet"
- "Personer af samme køn fortjener samme rettigheder"
- "Personer af samme køn er ikke accepterede i skolen"
- "Homoseksualitet som en mental sygdom"
Disse typer af undersøgelser vil danne grundlaget for at kræve programmer om følsomhed over for LGBT (dvs. CSE-programmer), som nogle gange også præsenteres som antimobnings- eller mangfoldighedsprogrammer i skolerne. Der er en stor indsats for disse typer programmer i mange skolesystemer i Vesten.
Derfor strider de af FN-agenturer foreslåede indikatorer i forbindelse med SDG-mål 4.7 sammen med deres undersøgelser og spørgsmål til børn om deres værdier, holdninger eller synspunkter om kontroversielle spørgsmål om menneskelig seksualitet imod FN-pagten, der klart fastslår, at FN ikke skal blande sig i interne anliggender. Sådanne undersøgelser blander sig også klart i de veletablerede rettigheder, som forældre har til at styre deres børns uddannelse, og blander sig i anliggender, der bør overlades til forældre og stater - kontroversielle spørgsmål, der ikke hører under FN's kompetence eller mission.
C. "Sundhed for reproduktivitet" og "Reproduktive rettigheder" fremmer abort
Bæredygtige udviklingsmål - Reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder
Mål 3.7 - Inden 2030 sikre universel adgang til sundhedspleje inden for seksuel og reproduktiv sundhed, herunder familieplanlægning, information og uddannelse samt integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.
Mål 5.6 - Sikre universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder som aftalt i henhold til Handlingsprogrammet fra Den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling [ICPD] og Beijing Handlingsplatformen samt resultatformidlingen fra deres revisionskonferencer.
De termer "seksuel og reproduktiv sundhed" (SRH) og "reproduktive rettigheder" (RR) bliver ofte tolket til at inkludere abort. For eksempel har Hillary Clinton udtalt under en amerikansk kongreshøring, at USA definerer "reproduktiv sundhed" som inkluderende abort. Center for Reproductive Rights, en af de mest aktive organisationer inden for abortrettigheder, tolker "reproduktive rettigheder" som inkluderende retten til abort og arbejder for denne fortolkning i retssale og lovgivninger verden over. Som tidligere nævnt er "reproduktive rettigheder" også en paraplybetegnelse, hvor homoseksuelle par kræver ret til surrogatarrangementer (Surrogatarrangementer er når en kvinde bliver gravid og føder et barn for en anden person eller et par, der ikke kan få børn selv. Kvinden, der bærer barnet, kaldes en surrogatmor. Dette kan ske på forskellige måder, men det fælles er, at surrogatmoren hjælper med at give et barn til nogen, der ikke selv kan få et.) eller de har ret til at adoptere børn.
UN Women har foreslået indikatorer, der vil måle:
- "Andel (%) af lande med love og regler, der garanterer alle kvinder og unge adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, [læs: abort og prævention] information og uddannelse" [læs: omfattende seksualundervisning]
- "Andel (%) af lande med love og regler, der garanterer alle kvinder og unge adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje, information og uddannelse" [læs: abort og omfattende seksualundervisning]
UN Women har også foreslået, at de retlige/reguleringsmæssige rammer, der omfattes af denne indikator, inkluderer "love og regler, der eksplicit garanterer":
"Adgang til SRH-tjenester uden tredjepartsautorisation (fra ægtefælle, værge, forældre eller andre)"; [KOMMENTAR: Denne indikator nævner faktisk "ægtefælle, værge, forældre eller andre" som personer, der ikke skal høres, når regeringer giver adgang til SRH-tjenester. Hvis vi ved, at SRH-tjenester inkluderer prævention, seksuel rådgivning og abort, og at denne indikator ikke udelukker børn, ville det klart krænke forældres rettigheder, hvis den blev implementeret.]
"Adgang til SRH-tjenester uden begrænsninger i forhold til alder og civilstand." [læs: abort og prævention for mindreårige];
"Adgang for unge til SRH-information og uddannelse." [læs: omfattende seksualundervisning]
Også afslørende er den vedtagne SDG-indikator 5.6.1, som måler "Andel af kvinder i alderen 15-19 år, der træffer deres egne informerede beslutninger vedrørende seksuelle forhold, præventionsbrug og reproduktiv sundhedspleje." Denne indikator sigter mod at fremme "pigernes" rettigheder til adgang til prævention og abort uden forældres samtykke. For det første antyder denne indikator implicit, at børn helt ned til 15-årsalderen skal have seksuel frihed og abortrettigheder eller bør kunne træffe deres egne "seksuelle" og "reproduktive" beslutninger uden forældres samtykke. For det andet har UNFPA foreslået, at piger helt ned til 15-årsalderen bliver spurgt, om de har tilladelse til at træffe deres egne "beslutninger om at bruge eller ikke bruge prævention" eller beslutninger om "at få adgang til seksuel og reproduktiv sundhedspleje" (læs: abort).
Af alle disse grunde forbeholdt en række medlemsstater sig vedrørende "seksuel og reproduktiv sundhed" og "reproduktive rettigheder" og bemærkede, at disse termer ikke inkluderer retten til abort. Men som beviserne har vist, er disse termer ment til at omfatte meget mere end bare abort.
III. National suverænitet og nationale love
Bæredygtige udviklingsmål - National suverænitet og national lovgivning
Mål 17.15 Respekt for hvert lands politiske rum og lederskab til at etablere og implementere politik til bekæmpelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.
Flere bestemmelser bekræfter nationale love På en positiv note, udover SDG-mål 17.15, der opfordrer til respekt for "hvert lands politiske rum og lederskab til at etablere og implementere politikker til bekæmpelse af fattigdom og bæredygtig udvikling," har FN's 2030-dagsorden mange andre henvisninger, der støtter nationale politikker og prioriteter som følger:
- Afsnit 38 bekræfter "behovet for at respektere staters territoriale integritet og politiske uafhængighed,"
- Afsnit 40 erkender "at hvert land har det primære ansvar for sin egen økonomiske og sociale udvikling,"
- Afsnit 46 understreger "vigtigheden af styrket national ejerskab og lederskab på landeniveau."
- Afsnit 47 præciserer, at regeringer har det primære ansvar "for opfølgning og gennemgang i forhold til fremskridtene med at implementere denne dagsorden i de næste 15 år," og understreger "betydningen af nationalt ejerskab og lederskab."
- Afsnit 55 præciserer, at "målene er defineret som aspirations- og globale mål, hvor hvert land fastsætter sine egne nationale mål, der er vejledt af det globale ambitionsniveau, men tager hensyn til nationale forhold. Hvert land vil også beslutte, hvordan disse aspirations- og globale mål skal inkorporeres i nationale planlægningsprocesser."
- Afsnit 74 (a) bekræfter "den frivillige karakter af opfølgning og gennemgangsprocesserne," der skal være "land-ledede" og som vil respektere "hvert lands politiske rum og prioriteter" og anerkende, at "nationalt ejerskab er afgørende for at opnå bæredygtig udvikling."
Der er mange flere sådanne opmuntrende henvisninger, som medlemslandene kan og bør bruge til at beskytte deres borgere mod anti-familiefortolkninger og anvendelser af SDG-mål, mål og indikatorer.
Vi ved dog, at magtfulde aktører med stærke dagsordener har ignoreret sådanne beskyttelser for national suverænitet i andre FN-dokumenter og hævder, at de kontroversielle dagsordener, de promoverer under påskud af påståede "internationale menneskerettigheder", overstiger alle andre rettigheder.
Vi ved også fra nogle af de foreslåede indikatorer, at flere FN-agenturer og lande allerede planlægger at ignorere religiøse og kulturelle værdier samt forældres rettigheder i lande og befolkninger med indgribende undersøgelser og måleprocesser, der vil lette kontroversielle dagsordener.
IV. Udviklingen af konstellationen familien i Agenda 2030
A. Familiens afgørende rolle
Der er gode nyheder og dårlige nyheder vedrørende inkluderingen af "familien" i 2030-dagsordenen. På den negative side blev direkte henvisninger til beskyttelse af "familien" eller familiens kritiske rolle i implementeringen af SDG'erne afvist under SDG-forhandlingerne. Dette skete på trods af, at en FN-resolution fra 2015 fra FN's Menneskerettighedsråd (i) udtrykte bekymring over, at "familiens bidrag til samfundet og opnåelsen af udviklingsmålene fortsat er stort set overset og undervurderet," og (ii) opfordrede medlemslandene "til at tage familiens rolle i betragtning som en bidragyder til bæredygtig udvikling og behovet for at styrke udviklingen af familiepolitik i deres igangværende bestræbelser på at opnå de internationalt aftalte udviklingsmål, FN's millenniumudviklingsmål og fremtidige FN-udviklingsmål."28
Resolutionen opfordrede også "staterne til at overveje at integrere fremme af familieorienterede politikker som et tværgående emne i de foreslåede mål og mål for den post-2015-dagsorden," idet den anerkendte "at familien kan bidrage til at udrydde fattigdom og sult, opnå universel grundskoleuddannelse, fremme ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders rettigheder, reducere børnedødelighed, forbedre mødrehelbred, bekæmpe HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme."29
Hvorfor blev beskyttelsen af familien og anerkendelsen af familiens afgørende rolle i udviklingen udeladt fra 2030-dagsordenen, på trods af stærk opbakning til inkluderingen fra flere FN-medlemslande?
Det skyldtes i høj grad insisteren fra LGBT-støttende lande under forhandlingerne, at udtrykket "familien" skulle ændres eller modificeres med sprog, der anerkender "forskellige former for familien", for at anerkende LGBT-familier.
Dette var et stort stridspunkt under SDG-debatterne, og i sidste ende blev den eneste direkte henvisning til "familien" med en vigtig rolle i bæredygtig udvikling fjernet fra den endelige SDG-dokument.
27 2030 Agenda, par. 3 (different levels development and capacities); 5 (respecting national policies and priorities); 21 (different national realities); 55 (national realities, capacities and priorities); 59 (national circumstances and priorities); 5.4 (and the family as nationally appropriate); 5.a (in accordance with national laws); 8.1 (in accordance with national circumstances); 9.1 (in line with national circumstances); 10.b (national plans and programmes); 12.7 (national policies and priorities); 12.c (national circumstances); 16.10 (in accordance with national legislation); 17.18 (relevant in national contexts); 74.a (respect policy space and priorities); 74.f (national needs and priorities); 79 (circumstances, policies and priorities); 28 This same call was also issued in 2014 in resolution PP9 C-SOCD E/CN.5/2014/L.5. 29 This exact language was also included in the 2014 resolution, PP9 C-SOCD E/CN.5/2014/L.5.
B. "Familie", "Familier", "Familien"
Mindre kontroversielle familiereferencer, der blev inkluderet i dagsordenen, inkluderer en direkte henvisning til "familien" i sammenhæng med delte ansvar i husstanden (SDG-mål 5.4), en henvisning til "familiebønder" i forhold til at øge produktivitet og indkomst i familiebrug (SDG-mål 2.3) og en henvisning til "familier" i forhold til at bidrage til et plejende uddannelsesmiljø for børn som følger: "Vi vil bestræbe os på at give børn og unge et plejende miljø for fuld realisering af deres rettigheder og evner, og hjælpe vores lande med at høste den demografiske dividende, herunder gennem sikre skoler og sammenhængende fællesskaber og familier."
Bemærk dog, at "familier" nævnes sidst efter "sikre skoler" og "sammenhængende fællesskaber."
C. Familien bekræftes indirekte
På en anden positiv note bekræfter dagsordenen flere FN-dokumenter, der stærkt bekræfter familiens institution. For eksempel angiver afsnit 10, at 2030-dagsordenen er "forankret i FN's universelle menneskerettighedserklæring (UDHR) og internationale menneskerettighedstraktater", og artikel 16.3 i UDHR fastslår, at "familien er den naturlige og grundlæggende gruppeenhed i samfundet og har ret til beskyttelse af samfundet og staten." Og da afsnit 10 også bekræfter "internationale menneskerettighedstraktater", er det vigtigt at forstå, at sådanne traktater stærkt bekræfter familien, som følger:
- Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, artikel 10-1: "Der bør ydes den bredest mulige beskyttelse og bistand til familien, som er den naturlige og grundlæggende gruppeenhed i samfundet."
- Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 23-1: "Familien er den naturlige og grundlæggende gruppeenhed i samfundet og har ret til beskyttelse af samfundet og staten."
- Konventionen om barnets rettigheder, præambel (afsnit 6): "Overbevist om, at familien som den grundlæggende gruppe i samfundet og det naturlige miljø for vækst og trivsel for alle dens medlemmer og især børn bør gives den nødvendige beskyttelse og bistand, så den fuldt ud kan påtage sig sit ansvar i fællesskabet."
Afsnit 11 i 2030-dagsordenen bekræfter også resultaterne af alle større FN-konferencer og topmøder, herunder verdenskonferencen om social udvikling, handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling og Beijing-handlingsplatformen. Disse dokumenter bekræfter også familien som følger:
- Verdenskonferencen om social udvikling, 80: "Familien er samfundets grundlæggende enhed og bør som sådan styrkes. Den har ret til omfattende beskyttelse og støtte."
- Handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling, Princip 9: "Familien er samfundets grundlæggende enhed og bør som sådan styrkes. Den har ret til omfattende beskyttelse og støtte."
- Beijing-handlingsplatformen, 29: "Familien er samfundets grundlæggende enhed og bør som sådan styrkes. Den har ret til omfattende beskyttelse og støtte."
Afsnit 11 i 2030-dagsordenen fortsætter: "Vi bekræfter også opfølgningen på disse konferencer." Disse opfølgningsdokumenter fra konferencerne inkluderer:
- Social Summit +5, 25: "Der har været fortsat anerkendelse af, at familien er samfundets grundlæggende enhed og at den spiller en central rolle i social udvikling og er en stærk kraft for social sammenhæng og integration."
- Beijing +5, 60: "Familien er samfundets grundlæggende enhed og er en stærk kraft for social sammenhæng og integration og bør som sådan styrkes."
Selvom der ikke er en direkte henvisning til beskyttelse af familien eller familiens vitale rolle i udviklingen i FN's Agenda 2030, betyder det på ingen måde, at nationer skal udelade familien fra deres nationale udviklingsplaner. Stater bør kraftigt opfordres til at placere beskyttelsen af familien i centrum for deres udviklingsindsatser efter 2015 og vurdere alle udviklingspolitikker og programmer for deres indvirkning på familien, samtidig med at de arbejder på at styrke familiernes evne til at realisere deres fulde potentiale som afgørende bidragydere til bæredygtig udvikling.
Opfordring til handling
Selvom der er flere stærke henvisninger i FN's Agenda 2030 til respekt for nationale love, kapaciteter, omstændigheder, prioriteter og politikker i gennemførelsen af de bæredygtige udviklingsmål, er Agenda 2030-dokumentet også fyldt med vage termer, der kan bruges til at fremme kontroversielle seksuelle rettigheder, der underminerer familien. Agenda 2030 anerkender heller ikke familien som samfundets grundlæggende enhed eller som en vigtig bidragsyder til udviklingen. Med andre ord, medmindre der træffes afgørende handling af FN's medlemsstater, vil familien blive helt udeladt af FN's post-2015-dagsorden. Følgende handlinger kan træffes for at sikre beskyttelse af børn og familier i fremtidige FN-forhandlinger:
- Landene kan blive en del af "friends of the family" grupperne af FN-medlemslande, både i Genève og New York. Herfra kan de lave fælles udmeldinger som en samlet enhed, hvor de gør deres holdninger til familieemner tydelige, både før, under og efter FN-forhandlinger. Det gør det klart for alle, at de ikke vil gå med til kontroversielle ideer. Hvis en stor gruppe af lande konsekvent kommer med de samme startudmeldinger i hver forhandling, både i Genève og New York, så bliver det sværere for andre lande at gå imod denne gruppe af regeringer, der støtter familie værdier.
- FN-medlemslandene kan på en fast og konstant måde lave fælles "forbehold". I denne kontekst er et "forbehold" en udmelding fra et land, der siger, at selvom de generelt er enige i indholdet i en traktat eller et internationalt dokument, er der specifikke dele af det, som de enten ikke er enige i, eller de forbeholder sig retten til at tolke på deres egen måde. For at det skal have mest effekt, ville det være vigtigt at lave de samme forbehold hver gang og at gøre det i samarbejde med andre lande, der tænker på samme måde. Dette skaber en fælles forståelse, at en stor gruppe lande ikke vil acceptere kontroversielle tolkninger af tidligere, nuværende eller fremtidige slutdokumenter. Landene kan gøre det klart, at de ikke vil acceptere kontroversielt sprog, der underminerer familie, liv, sundhed eller børns uskyld.
- Landene kan benytte sig af den Internationale Dag for Familien. Hvert år den 15. maj kunne landene arrangere et topmøde, hvor de fejrer familien og foreslår at indføre positive og konstruktive politikker, der støtter familier. (Denne dag blev erklæret af FN's Generalforsamling i 1993 for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at støtte familier som samfundets kerne.)
- Landene har mulighed for at lave fælles udtalelser til FN's Generalforsamling hvert år, som genbekræfter resolutionerne fra Menneskerettighedsrådet om beskyttelse af familien. Dette betyder, at landene kan arbejde sammen om at gentage deres støtte til disse tidligere FN-resolutioner, som fokuserer på familiebeskyttelse.
På den måde sikre, at genbruge det sprogbrug, der understøtter familier, fra disse resolutioner i nye FN-dokumenter. Med andre ord, skal de forsøge at inkludere det familie-støttende sprog fra disse tidligere resolutioner i fremtidige FN-dokumenter. Det gør de for at fortsætte med at fremme og styrke anerkendelsen af familien i FN's arbejde. - Stater kan oprette frivillige revisionsudvalg til at overvåge og analysere handlingerne fra forskellige FN-enheder, der fremmer seksuelle rettigheder. Disse udvalg kunne undersøge handlingerne fra FN-agenturer, FN's særlige rapportører og overvågningskomiteer for traktatorganer.
- Stater kan udarbejde rapporter og fælles udtalelser, der kritiserer FN-agenturer, der overtræder deres mandater. Stater kan organisere en koordineret, formel modstand, der anklager agenturer for at handle ud over deres mandater ved at fremme seksuelle rettigheder. Dette kan også gøres i form af en fælles udtalelse til FN's Generalforsamling, hvor det gøres klart for FN's organer, at staterne ikke længere vil samarbejde med eller finansiere FN-organer, der fortsat overtræder deres mandater. Disse rapporter kunne indeholde anbefalinger til reformer. Ikke-statslige organisationer kunne spille en nøglerolle i indsamlingen af data til en sådan rapport.
- Stater bør ophøre med at finansiere FN-agenturer, der underminerer familien. Stater bør overveje at trække finansieringen fra FN-organer, der konsekvent arbejder for at undergrave deres nationale love, værdier og kulturer.
- Stater kan fremme familien i FN på positive måder ved konsekvent at knytte familien til alle udviklingsspørgsmål i deres nationale udtalelser.
- Stater kan organisere og give økonomisk støtte til højprofilerede arrangementer, der støtter familien. For eksempel kan stater finansiere eller medfinansierer arrangementer og begivenheder der støtte og bakker op om konstellationen familien, som udforsker fordelene ved mor/far-familier i skabelsen af stabile og bæredygtige samfund, som demonstreret af tilgængelige samfundsvidenskabelige data, og dermed skabe en FN-kultur, der er positiv over for familien.
- Nationale regeringer kan udsende offentlige udtalelser, der anerkender og støtter betydningen af familien. Dette kunne ske i form af formelle erklæringer, der udgår fra landets hovedstad. Statsledere fra lande, der prioriterer og støtter familien, kunne udstede disse erklæringer, der understreger familiens centrale rolle som en vigtig samfundsinstans. Yderligere opfordres borgerne i disse erklæringer til at investere i og styrke deres egne familier, da dette ses som den mest effektive metode til at skabe positiv samfundsudvikling.
Family Watch International og FN's Family Rights Caucus opfordrer regeringsledere til at hævde deres nationale suverænitet og bruge alle tilgængelige politiske midler til at (i) sikre deres familier, kulturelle normer og religiøse værdier, og (ii) beskytte dem mod aktivister, der forsøger at udnytte 2030 Dagsordenen til at fremme skjulte og skadelige dagsordener.
30 See https://papersmart.unmeetings.org/media2/433097/statement-by-poland-item-28.pdf
V. Forbehold for at beskytte liv, familie og børn
- Foreslået forbehold for at beskytte national suverænitet samt religiøse og kulturelle værdier: Vi bekræfter vores lands ret til selv at bestemme, hvordan vi vil implementere målene, målsætningerne og hensigterne i dagsordenen for bæredygtig udvikling efter 2015, som beskrevet i dokumentet "Transforming our world: The 2030 Agenda for Sustainable Development". Vi vil gøre det i overensstemmelse med vores nationale love og prioriteter for udvikling, og vi vil fuldt ud respektere vores befolknings forskellige religiøse og etiske værdier og kulturelle baggrunde. (Baseret på principperne i ICPD (1994), kapitel II) Intet i dagsordenen for 2030 skal tolkes som om, det skaber nye rettigheder.
- Foreslået forbehold omkring seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder: Når vi bruger udtryk, der handler om seksuel og reproduktiv sundhed eller reproduktive rettigheder, skal det ikke opfattes som en ret til abort. Det skal heller ikke lægges pres på vores regering til at give adgang til eller finansiere aborter, eller til at ændre vores love om abort. Hvis vi refererer til "resultatdokumenterne fra deres revisionskonferencer" i Beijing og ICPD, i forhold til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder, skal det kun forstås som at referere til resultatdokumenter, der er forhandlet af ECOSOC-kommissioner eller alle FN's medlemslande, og som er blevet vedtaget af FN's Generalforsamling. Udtrykket skal ikke forstås som referencer til regionale eller andre uspecificerede resultatrevisiondokumenter.
- Foreslået forbehold vedrørende "køn", "kønsligestilling" og "eller anden status": Når vi bruger udtrykket "køn" i hele 2030 Dagsordenen, mener vi kun mand og kvinde. Udtrykket "kønsligestilling" henviser til ligestilling mellem de to køn, og det skal ikke tolkes som om, det henviser til andre køn end mand eller kvinde. På samme måde skal udtryk som "eller anden status", "ulighed", "diskrimination", "inklusion", "inkluderende" eller mål om "kønsligestilling" eller "menneskerettigheder" ikke forstås som henvisninger til eller inkludering af koncepter om seksuel orientering eller kønsidentitet, eller rettigheder der er relateret til disse.
- Foreslåede forbehold vedrørende uddannelse og beskyttelse af børn: Henvisninger, der forbyder diskrimination baseret på alder, kan ikke fortolkes som at skabe en ret for børn eller en forpligtelse for stater til at give børn adgang til seksuel information eller seksuelle og reproduktive sundhedstjenester eller relateret undervisning for børn, især uden vejledning af forældre. Henvisninger i SDG-målene 3 og 4 vedrørende information eller uddannelse om familieplanlægning, reproduktive sundhedstjenester, menneskerettigheder, kønsligestilling, eller kulturel mangfoldighed bør ikke forstås som at skabe rettigheder for børn til at modtage eller få adgang til omfattende seksualundervisning eller lignende programmer eller information. Ligeledes skal SDG-mål 4.a med hensyn til at skabe et "sikkert" og "kønsfølsomt" skolemiljø ikke forstås som at omfatte materialer eller programmer såsom anti-mobbeprogrammer, der fremmer accept af eller rettigheder relateret til forskellige seksuelle orienteringer eller kønsidentiteter eller andre seksuelle minoriteter. Al undervisning skal gives til børn under vejledning og ledelse af forældre, og med fuld forældreviden og samtykke.
- Foreslået forbehold vedrørende inklusionen af familien i den post-2015 udviklingsdagsorden: Det betyder, at når man taler om "post-2015" i denne kontekst, refererer det til de globale udviklingsinitiativer og prioriteringer, der blev sat efter Millenniumudviklingsmålene, især de bæredygtige udviklingsmål. I overensstemmelse med staters forpligtelser under fem bindende traktater til at beskytte familien som det grundlæggende enhed i samfundet, bekræfter vi, at gennemførelsen af Agernda 2030 i [LANDS NAVN], inklusive gennemførelsen af alle SDG-målene og målsætningerne, skal udføres på en måde, der støtter familien baseret på ægteskab mellem en mand og en kvinde, og at alle politikker og programmer, der er etableret til at gennemføre Agenda 2030, først skal vurderes for deres indvirkning på familien, skal være familievenlige og ikke bidrage til familiens opløsning.