Velkommen , til din første vigtige lektion

Der er så meget, der er universielt i forhold til ens egen rolle og opgave. Det er uanset ens familiemæssige scenarie eller, hvilket stadie ens sag befinder i den systemmæssige proces.

En børnesag har det med, at trække i langdrag. Ofte med lange perioder hvor intet sker, og pludseligt så går alt meget stærkt, ofte efterfulgt af endnu en periode med stilhed.

Jeg kalder de stille perioder, hvor man bare venter for; "stilheden før næste storm". Udnyt stilheden og forbered dig på alt det, som kan ske, inden næste storm bryder ud.

Forberedelsesfasen er universiel

Det betyder, uanset om vi taler om det, der sker i kommunen, Familieretshuset, Familieretten eller helt lavpraktisk, men ret væsentligt, det som sker hos instanserne, er det nøjaktigt de samme overvejelser, man som mor eller far skal gøre sig i sine forberedelser.

Det som er unikt og forskelligt er, hvad det er, som lige netop i dit scnarie er vigtigt, at forberede sig på?

Det er så selve forberedelsesfasen, hvor mange set i bagspejlet finder ud af, at den skulle have været grebet anderledes an - oftest efter et negativt udfald

Der er ingen nemme løsninger, ingen stjerneadvokater eller øvrige professionelle med magiske tryllestave, der lige kan fikse alt det, der skal fikses.

Som mor eller far, der står over for en undersøgelse, er det afgørende at stille sig selv spørgsmålet: Er jeg klar?

Det er misvisende at bruge absolutte udtryk som "altid eller aldrig". Jeg vil påstå, at næsten alle de forældre, der søger min hjælp efter en undersøgelse som BFU, BSU, eller FKU m.m. erkender i efterfølgende, at de har begået fejl på fejl.

Disse fejl bliver åbenbare i afgørelserne, hvor fagpersoners subjektive synspunkter og antagelser er dokumenteret sort på hvidt. Det er en forspildt mulighed for at have taget styringen selv.

Det rydningsarbejde, der ofte følger, er en tung og ressourcekrævende proces. Selvom det er muligt at rydde op efter et negativt udfald, kræver det en betydelig indsats og er alt andet end simpelt. Det er i disse situationer, man ser, hvor kompleks og til tider uoverskuelig ens sag kan blive.

Jeg giver dig nu indsigt i noget af det, som jeg i min personlige rådgivning, gennemgår med en mor eller far

Serien af undervisningsforløb under titlen "Bliv din egen Saggsleder & Pilot i dit barns liv", er gennemprøvet og udviklet gennem mange år for at hjælpe forældre som dig. Vil du have indblik i alt, kan dette undervisningsmateriale som du er skal til igang med, altså ikke stå alene.

Jeg har tilpasset hvert og et undervisningsforløb til nutidens udfordringer på børne- og familieområdet. Jeg tænker og arbejder ikke som "de andre" professionelle derude. Det har jeg aldrig gjort, og det har vist sig, at være nødvendigt i utallige børnesager, som jeg gennem årerne er blevet involveret i efter tabt sag; hvor min opgave er at vende den. 

Det er et kæmpe ressourcekrævende, langvarrigt og vedvarende arbejde, når der skal ryddes op efter fatale fejl, ofte baseret på forkert eller en meget "fattig" rådgivning til en forældre.

Der er bare forskel på de børnesager, hvor jeg kommer ind helt fra start og dem, der skal ryddes op i efterfølgende.

Undervisningsforløbene er samlet set din nøgle til at hjælpe dit barn ud af det mørke, det kan befinde sig i, og føre dem tilbage til lyset – trygt, sikkert og med en klar plan.

, du skal tage kontrollen over din børnesag

Det handler ikke kun om at navigere i sin komplekse børnesag. Det handler om at du skal tage kontrol, skabe klarhed og sikre, at du og dit barn får den støtte, I fortjener.

Det handler i bund og grund om, at du finder ud af, hvordan kan du sikre, at fagpersonen opnår samme interesse i løsninger, som enten på den korte eller længere bane, går den retning, du finder rigtigst.

Hvor er fagpersonens etik og moral, og hvordan opnår du sympati, anerkendelse og aller helst, forståelse for det du ser, hører, mærker, der danner grundlag for det du ønsker at opnå af løsninger, enten på den korte eller lange bane. 

Baseret på det jeg "normalt" møder i min rådgivninge af en mor eller far antager jeg, at før du når der til, skal du lige først blive bevidst om, hvad er de rette løsninger? Hvad er din argumentation for de løsninger, du i din egen søgen, og baseret på dit barns, din, og jeres hele eller todelte families historie.

Hvordan kan du nå dertil, at du også kan det.

De fleste forældre mener selv, at de er klar til mødet med systemet, men erfarer på bagkant, at noget gik galt.

Andre forældre er nervøse og meget usikre, fordi det er deres dyrbarste der er på spil, deres barn. Måske virker tidligere negative erfaringer med systemet nærmest re-traumatiserende, en situation der bestemt kan virke invaliderende følelsesmæssigt og psykosomatisk. 

Jeg vil vise dig alternative veje i forhold til "normalen" og give dig viden, som jeg håber vil kunne inspirere dig. Mit håb er, at du finder din indre styrke, bevarer tro, håb og åben og parat til, at smøre ærmerne op.

, unaset dit scenarie går du et forberedende stort arbejde i møde. Du er bestemt ikke alene, selvom det for mange kan mærkes sådan.

Det er min fineste opgave, at få dig flyttet i din bevidsthed, således du netop formår, at se det som skal sker og sker, både i din sag, men så sandelig også i dit barns liv. Dette undervisningsmateriale kan for nogen i første omgang virke enten en smule påståeligt og barsk. For andre kan det være, at de eksempler jeg trækker ind ikke er genkendeligt. For andre rammer jeg helt plet.

Det vigtigste er ikke om eksemplerne er genkendelige for dig. Det er min hensigt at ruske dig lidt, så du i tide ikke falder i den "normale adfærd" fra forældre, som deres sag udvikler sig og man går enten en eller flere undersøgelser i møde, der medfører det ene møde efter det andet. 

Lad os komme igang med det vigtige tema; forberedelsesfaserne.

Er du klar 🙂

Overskrifter kan fortælle meget eller ingenting, alt efter om man giver sig tid til, at reflektere over betydningen af ord og egen adfærd

Når du er færdig med denne første lektion, hvor jeg gennemgår det, man som forældre ikke tænker over, er det dit valg, om mine første råd giver mening for dig.

Min introduktion til det vi skal nu, er som sagt med overskrifterne, tænk langsomt, men hurtigt og resolut.

Det hænger sammen med min gennemgang af betydningen og forskellen på at tænke hurtigt og langsomt. Som sagt vil temaerne jeg kommer ind på som eksempler, enten være indhold du kan relatere til i din børnesag, eller det rammer lidt ved siden af. Det gør ikke så meget, da det er pointen i det, vi skal tale om, som jeg håber, at du tager til dig, og finder brugbart.

Der er de forældre, der midt i følelsernes vold og det svære, begynder at lave sine notater og gøre klar til første skriftlige henvendelse, baseret på det umiddelbare. Ofte er det tvisterne, konflikterne eller den ene overvældende episode efter den anden, der fylder. Det skal du så kommunikere til den offentlige fagperson, som du er i dialog med.

Uanset alvorsgraden, føles dette som en stor og overvældende opgave. Når jeg siger "tænk langsomt, men hurtigt og resolut", er det fordi en børnesag ofte skifter gear og hastighed i det, som sker.

Lad mig forklare, hvad jeg mener:

• Tænk langsomt: Tag dig tid til at overveje alle aspekter af din familiemæssige situation. Dette giver dig en fuld forståelse af, hvad der er sket, og er grundlaget for dine overvejelser om nødvendige løsninger på både kort og lang sigt. Overvej, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, hvordan det skal ske, og med hvilke stærke, argumenterede bevæggrunde.
• Hurtigt: Vær klar til at reagere hurtigt, da omstændighederne i børnesager kan ændre sig hastigt.
• Resolut: Når du handler, skal det være med beslutsomhed, så der ikke er tvivl om din hensigt eller de skridt, du vælger at tage.

Kombination af omhyggelig overvejelse og beslutsom handling

Jeg forsøger at gøre dig bevidst om, at det er vigtigt, at du kombinerer omhyggelig overvejelse med evnen til at handle selvsikkert og med stor overbevisning overfor den du kommunikerer med, hvilket er essentielt i dynamiske og ofte uforudsigelige situationer som i din børnesag.

Timingen af din interaktion er også en faktor. Nogle gange kan man selv vælge, hvornår og hvordan man reagerer og til hvem. Der kan nemt opstå situationer, hvor man slet ikke skal agere, men er det et bevidst valg, er det også en interaktion fra din side.

Identificering af underliggende problemer

Men når jeg bliver kontaktet af en forælder, fornemmer jeg ofte hurtigt, at når der fortælles om det, der anses for at være det mest problematiske og alvorlige for deres barn, er det oftest ved dybere og en længere samtale blot en hypotese, en antagelse, en overbevisning, der tales om, eller et symptom på noget dybere.

Dybdegående analyse i din børnesager

Det er ligeledes i startprocessen, hvor jeg fornemmer forælderens fokus er på problem A og B, som man finder alvorligt, men det er først efter en længerevarende samtale og ofte flere samtaler, at jeg spotter, at problematik C, D, E og F er overset og måske der, den røde tråd og kilderne til problematikker skal findes. Problem A og B er muligvis endda kun et symptom forårsaget af problem C og D.

Din rolle og opgave, som din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv.

Jeg vil forsøge at forklare det på en anden måde, da dette er en meget vigtig øvelse som du, , skal være bevidst om. Jeg vil lære dig, hvorfor og hvordan du kan blive din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv. Og i den rolle og opgave, hvad betyder det reelt?

Hvorfor mon det er en vigtig øvelse, kan du reflektere lidt over.

Den fantastiske internationale bestseller Daniel Kahneman har skrevet bogen; “Tænke hurtigt og langsomt”.

Hans bog har markeret en milepæl i vores forståelse af den menneskelige hjerne og adfærd. I bogen udforsker Kahneman de fejlslutninger, som naturligt opstår i vores tænkning, et universelt fænomen, der påvirker os alle.

Disse fejlslutninger er særligt kritiske i komplekse situationer som børnesager, hvor instinktive reaktioner ofte kan føre til beslutninger, der ikke er optimalt gennemtænkte. Ved at forstå og anerkende disse mentale faldgruber kan vi bedre navigere gennem de følelsesmæssigt ladede og juridisk komplekse processer, der involverer børne- og familiesager.

For eksempel sker det ofte, at forældre favoriserer information, der bekræfter deres forudindtagede opfattelser. Dette kan føre til, at man overser vigtig viden og dybere indsigt, der kunne ændre ens perspektiv på eget barn, sig selv, sin hele eller todelte familie samt sin sag.

Det er derfor afgørende, at vi er bevidste om disse fejlslutninger, som kan påvirke vores beslutninger i enhver grad, og aktivt arbejder på at minimere deres effekt.

Lad os lige komme med et hypoteskt scenarie som eksempel, der kan forklare lidt dybere forskellen mellem information og viden

Denne forståelse og bevidsthed om dette, er afgørende for enhver mor eller far, der navigerer i komplekse børnesager. 

Jeg vil forklare denne forskel med et typisk eksempel fra en for mange genkendelig situation, som også relaterer vores forståelse af den menneskelige hjerne og adfærd; "tænk hurtigt" og "tænk langsomt" fra Daniel Kahnemans teorier.

Information: Tænk Hurtigt

Information er de data og fakta, du modtager. Det kan være en udtalelse fra børnehaven eller skolen, meddelelser fra de sociale myndigheder, eller anbefalinger fra de offentlige fagpersoner, som sundhedsplejersken, lægen og mange flere.

Disse data er ofte uden dybere sammenhæng eller fortolkning. Eller deres fortolkninger der kan fremstå konkluderende, kan være baseret på en stereotypisk opfattelse, holdning og mening - altså hvad de tror.

Når du tænker hurtigt, reagerer du instinktivt på denne information. Du modtager en e-mail fra læreren og reagerer umiddelbart uden dybere analyse. Dette er nyttigt i situationer, hvor hurtige beslutninger er nødvendige, men det kan også føre til overfladiske konklusioner uden fuld forståelse af situationens kompleksitet.

Det er her de fatale fejl ofte sker!

Viden: Tænk Langsomt

Viden udvikles, når du tager dig tid til at bearbejde og reflektere over den indsamlede information. Dette sker i "tænk langsomt" fasen, hvor du analyserer information, ser sammenhænge, og anvender din forståelse til at træffe velovervejede beslutninger.

For eksempel, efter at have modtaget en information fra en af de førnævnte offentlige fagpersoner, bruger du tid på at overveje, hvad den information betyder i forhold til dit barns adfærd, trivsel og udvikling socialt og fagligt.

Det kan være, at den information du har modtaget, giver anledning til spørgsmål fra din siden, således information der kan mistolkes, måske forstås på flere forskellige måder, eller beskrevet information der er taget ud af en kontekst, kræver flere informationer, for at få klarhed over den samlede mængde informationer, der er behov for når du eller andre skal omsætte informationen til en dybere forståelse, vi nu kan kalde for konkret viden. 

Det kan være, at du får behov for at tale med andre fagkompetencer om den information du har modtaget, således du kan perspektivere til andre sammenhænge, hvor der også er informationer, der tilsammen skal sammenfattes som et klart og tydeligt billede, som vi kan kalde for viden.

Det andet undervisningsforløb; den universielle opgave og workshop giver dig inspiration og konkrete redskaber til, hvordan du kan navigere kommunikativt, analytisk og især, hvordan formidler du din viden, så den er præcis, konkret og der, hvor du udviser dine metalinseringsevner - altså du ser dit barn, dig selv, og jeres hele eller todelte familie fra utallige perspektiver.

Dette er en alt afgørende øvelse, der kan blive udslagsgivende for udfaldet af del konklutioner eller endelige afgørelser i kommunen eller domme familieretsligt.

Pas nu på ved ikke at falde i tænk hurtigt fælden!

Som mor eller far er det vigtigt at skelne mellem at handle på ren information og at handle baseret på viden.

Det dit barn fortæller, symptomer og reaktioner, hvor kommer de fra? Jeg kommer lidt mere ind på det i lektionen "børnesamtalen", der også er en vigtig lektion.

Men ved at tage et skridt tilbage og anvende "tænk langsomt" metoden, kan du overveje flere perspektiver, indsamle yderligere information og måske opdage underliggende årsager eller misforståelser, før du handler.

Hver gang man handler hurtigt i en hver interaktion er situationen, hvor de fatale fejl potentielt kan ske i en kommende eller verserende børnesag.  

Skal "vi" nu også altid lytte til barnet?

Lytter vi altid til barnet?

Hvordan lytter vi til barnet?

Ændrer barnet mon sin historie - fortælling over tid? Fanges det mon? Hvorfor fastholder barnet sin historie - fortælling, eller hvorfor ændres udsagn?

Forsøger barnet at fortælle os noget via sine symptomer og reaktioner, som bør skærpe vores opmærksomhed i at kunne opnå forståelse for disse?

Er barnet mon pårørende til en mor eller far, som barnet påvirkes af? Hvordan udviser barnet det? Det er her forælderen kan lide af et eller andet ukendt eller kendt. Det er her forælderen er misbruger, har en ubehandlet sindslidelse eller er dyssocial personlighedsforstyrret.

Er det barnet udtaler sig om, et barn der reelt har opnået beskyttelse og kan tale frit? Eller er barnet fortsat alene i mørket uden voksen støtte - og det er lykkedes den krænkende forældre via stalking by proxy, gaslighting, victim blaming, at få hjælp fra fagpersonerne til at fastholde barnet i mørket?

Det som barnet udtaler, kommer det fra det meget brugte begreb forældrefremmedgørelse eller blot en copingstrategi, som barnet har udviklet gennem tid. Er der noget i barnets fortælling, som der kan laves hypoteser eller synteser på?

Eller kan barnet udtale sig frit - og i ordet frit menes, uden frygt for repressalier? Og nu beskyldes den beskyttende forælder for forældrefremmedgørelse?

Lad os lige samle lidt op på denne introduktion af både forskelle på information og viden, tænk hurtigt og langsom

For forældre i en børnesag er det væsentligt at udvikle evnen til både at reagere hurtigt, når det er nødvendigt, og at træde tilbage og reflektere, indsamle mere viden, lave sine analyser baseret på hypoteser og synteser, metoder du vil lære meget mere om i undervisningsforløbet; "den universielle opgave og workshop". 

Ved at skelne mellem at håndtere information og udvikle viden, styrker du din kapacitet til at støtte og beskytte dit barn effektivt i både enkle og komplekse situationer.

Du skal være opmærksom på, hvor dine fejlslutninger helt naturligt opstår når du tænker hurtigt på den information du modtager. Jeg vil i denne lektion bevidstgøre dig om nogle af de hypigste fejlslutninger, der reelt kan blive fatalt for dit barn, dig og din familie, hvis du ikke fanger disse i tide. Det er her, hvor du skal udfordres som mor eller far på egne forudindtagede opfattelser.

Den svære opgave og rolle er så, hvordan formidler du kommunikativt den viden du opnår? Hvordan støtter du bedst dit barn ud fra den unikke situation?

Som utallige forældre har udtalt til mig, er det vigtigste de har lært fra mig, er betydningen af at blive sin egen Sagsleder & Pilot i mit barns liv.

Det er den rejse, som jeg gerne vil have dig på, og helst så tidligt som overhovedet muligt!

En almindelig fejlslutning er at tænke hurtigt og antage; "hvad du ser, er alt, hvad der er"

Lad mig inddrage et typisk eksempel på tænk hurtigt (den hyppigste faldgruppe):

Det, jeg nu vil sige, kan være upopulært, men jeg vælger ikke den populistiske vej. For effektivt at hjælpe en forælder med at blive deres barns redningsplanke kræver det mod fra min side som professionel at sige fra, når samtalen tager en forkert retning og tiltrækker forældre, der kun søger en simpel forklaring på de overvældende udfordringer, de står overfor.

Det er så her, at samtalen forældrefremmedgørelse dominerer samtalen og begrebet, bliver nærmest dyrket som en religion.

PAS, eller "Parental Alienation Syndrome", er et begreb indført af psykiateren Richard A. Gardner i 1980'erne. 

PAS beskriver en tilstand, hvor et barn uretmæssigt afviser en af sine forældre, ofte under højkonflikt skilsmisser. Denne manipulation fremhævede Gardner, kunne have dybtgående psykologiske konsekvenser for barnet og kan alvorligt påvirke den fremmedgjorte forælders forhold til barnet.

Gardner hævdede, at barnet bliver manipuleret af den ene forælder (den fremmedgørende forælder) til at vise urimelig frygt, respektløshed eller fjendtlighed over for den anden forælder (den fremmedgjorte forælder), og at barnet måske endda fortæller usandheder om den fremmedgjorte forælder.

Vil du se til interviewet med professor Ben Hine fra England

Manderådet er fast overbevist om, at PAS (Parental Alienation Syndrome) er et kæmpe problem!

Dette illustrerer, hvordan debatten ofte cirkler om det samme emne, uden at udforske anden evidensbaseret viden, der kunne modsige Manderådet og lignende organisationer, som næsten udelukkende fokuserer på forældrefremmedgørelse.

Jeg anerkender, at PAS (forældrefremmedgørelse) kan forekomme. Dog viser min erfaring som rådgiver, at i 99% af de komplekse børnesager jeg behandler, skyldes børnenes udsagn og adfærd oftest pårørende adfærd snarere end forældrefremmedgørelse.

Når en forælder hurtigt og naturligt antager, at "hvad du ser, er alt, hvad der er", kan dette let føre til misforståelser eller forvrængninger af sit barns reelle situation. Ved at tage sig tid til at tænke langsomt og være åben for nye perspektiver, evidensbaseret viden, som mange forældre aldrig har lært og ingen børneorganisationer og ej heller Manderådet taler om, kan man opnå en mere nuanceret forståelse og afdække årsager til det sit barn udtrykker verbalt og i sin øvrige adfærd. Dette skift i perspektiv er så vigtigt, da det kan afdække andre mulige årsager til de problematikker, der giver anledning til store bekymringer for sit barns trivsel og udvikling.

Samtalen om forældrefremmedgørelse hjælper krænkeren, men hvem er krænkeren? 

Mon Manderådet er bevidst om, at blandt deres medlemmer findes både krænkere og voldsudøvere?

Går samtalen krænkerens vej, uanset om det er en mor eller en far? Hjælper samtalen om PAS den beskyttende forælder? Alle disse spørgsmål er afgørende i forhold til betydningen af at tænke hurtigt versus langsomt.

Det er få spørgsmål, men som er afgørende for at forstå nødvendigheden af en dybere og mere nuanceret tilgang til diskussionen om forældrefremmedgørelse.

Forældrefremmegørelse vs. Pårørende Adfærd

Jeg er ikke enig i professor Ben Hine´s syn på forældrefremmedgørelse (PAS). Vil du frigøre dig fra den fastlåste tankegang, ved at opnå ny viden, der kan hjælpe dig med at få opmærksomheden på andre vigtige perspektiver, anbefaler jeg kraftigt, at du også ser min videopodcast om:

Klik her

Nedenstående er påstande fra mange fædre og også Manderådet, når de ikke ser deres børn. 

Jeg bemærker, at Manderådet gentager argumenter fra psykiateren Richard A. Gardner om PAS (Parental Alienation Syndrome), som historisk har hjulpet krænkende fædre til at vinde sager over beskyttende mødre.

Betyder dette, at jeg udelukker fædre i min rådgivning? Absolut ikke! Jeg rådgiver selvfølgelig også fædre. Dog er den dominerende og ofte unuancerede samtale, selv fra en professor, der må anses for at være ekspert, noget jeg gladeligt udfordrer fagligt i enhver diskussion.

En dybdegående samtale vil afsløre svagheder i argumentationen, og det der siges som troværdig viden, er ofte kun det, en stakkels forælder uden dyb viden let kan komme til at tro på.

Citat fra Manderådet:

Kvinde- og børneorganisationer har i årtier kæmpet imod begrebet: "Forældrefremmedgørelse". 

De har argumenteret: "Mødre manipulerer ikke børn...det handler om at børnene ikke vil se deres far, eller at han er voldelig eller har en anden problematisk adfærd".

Temaet forældrefremmedgørelse har farlige eftervirkninger

Samtalen om forældrefremmedgørelse medfører, at får ikke andre oplysninger, der kunne udfordre og som i virkeligheden kunne være det allervigtigste, vi som samlede forældre, fædre og mødre, aktivister og professionelle kunne debatere og samtale om enten istedet for, eller som supplerende viden.

Vi er på børneområdet ikke bare i 11 time vi nærmer os "point of no return". De ressourcer der skal bruges til at sikre et positivt udfald i børnesager er overvældende og det arbejde, som jeg råder dig til at proritere i mit undervisningsmateriale, er forskellen på at være fuldt forberedt eller blive "kørt over" af de massive sysmtemmæssige krafter.

Modstanden fra det etablerede PAS narrativ er meget dystert

Når jeg som ekspert offentligt modsætter mig det almindeligt accepterede narrativ om forældrefremmedgørelse, mødes jeg ofte med stærk kritik. Forældrefremmedgørelse er altså ganske ukritisk blev accepteret og bruges nu i enhver kontekst i en børnesag.

Enhver forældre skal træffe et valg; beskyttelse af sit barn eller tabt sag

Lidt provokerende kan jeg så bare sige, vil "du" blive dit barns redningsplanke eller vil du tabe dit barn til forælderen, som er "et eller andet". Når jeg siger; en forælder der er "Et eller andet", peges jeg i retningen af en dyssocial personlighedsforstyrede forældre, der kunne dække under psykopaten, narcecisten, sociopaten, misbrugeren eller, en ubehandlet eller ikke anerkendt sindslidende.

Forældre til et tvangsanbragt barn, kan sagtens stå i samme situation som skilsmisseforældre, blot på en anden måde.

Blandt fortalerne for PAS findes der en krænker og beskytter, men krænkeren vinder oftest

Når vi taler om forældrefremmedgørelse, er det mon krænkeren, overgrebsmanden/kvinden, der har en bestemt interesse i, at udøve nærmest propagada lignende interaktioner, der får den lyttende forældre, til at tænke hurtigt og tage det til sig, som det som sker med sit eget barn?

Det interesante spørgsmål, vi stort set ikke taler om offentligt, kunne det tænkes, at der ind i mellem er tale om en beskyttende forælder, der som en af de få er lykkedes med at skærme deres barn? Må vi tale om det som hypoteser i samtalen om forældrefremmedgørelse? Nej! Det må man ikke!

Fortalerne for PAS, er det grundet en populistisk tankegang, eller er de selv krænkere? 

De forældre der modtager vinklet informationer, der underbygger "interessenternes fortælling", men samtidigt udelukker de kritiske faglige røster og direkte evidens, bliver det begyndelsen på alvorlig situation, med store konsekvenser som følge for barnet, den beskyttende forælder. 

Med mine år på bagen kan jeg hermed bekræfte, men ikke bevise grundet min tavshedspligt, ja det er krænkeren, der oftest fører an i PAS samtalen.

Offerrollen bliver dyrket i tænk hurtigt, og "hvad du ser, er alt, hvad der er"

Fejlslutningen er markant for utallige forældre, og når jeg siger utallige, må jeg hellere præcisere:

Det er i 99% af samtlige komplekse børnesager, som jeg har været rådgiver på gennem årerne, hvor en far eller mor påstår, at deres barn bliver forældrefremmedgjort, men det er barnet ikke!

Men jeg kan stille spørgsmålet igen, hvad handler det så om? 

I et rådgivningsforløb med mig, kan man som forældre ikke undgå at tænke langsomt. I den proces finder den forældre med den påstand ud af, at det netop ikke handler om forældrefremmedgørelse, men at barnet er pårørende til "et eller andet", og som pårørende udviser barnet bekymrende symptomer og reaktioner.

Hvorfor er det en vigtig opdagelse?

Et barn der er forældrefremmedgjort, som ifølge mine erfaringer kun er ca 1% af samtlige komplekse børnesager, som jeg har været involveret i, kan ikke redes!

Det forældrefremmedgjorte barn er i krænkerens solide greb, og skal være ekstrem heldig, for at kunne løsrive sig.

Et barn som er pårørende til "et eller andet", og det er typisk den personlighedsforstyrede, misbrugeren eller en kendt eller ukendt sindslidelse, kan redes!

Det kræver dygtighed, viden, konkrete redskaber og metoder fra en beskyttende forældres side i sit forsøg på, at skærme sit barn i helt eller delvist og sikre rette intervention. En viden hverken Mandecentret eller øvrige børneorganisationer til dags dato, ikke besidder. Jeg har i hvert tilfælde personligt ikke set det via deres kommunikation offentligt.

Jeg håber ikke, at jeg har tabt dig helt på nuværende tidspunkt, da det er principperne i "tænk langsom", der er afgørende for dig.

Du må ikke lave samme fejl som utallige forældre, og som jeg erfarer, er primært det som sker. Når man som mor eller far lader sig styre af det umiddelbare, nemme ved en ukritisk og tillidsfuldt, at "tænke hurtigt", så fejler man!

Unaset din unike situation og din holdning til temaet forældrefremmedgørelse, som jeg professionelt ikke kan bakke op om uden inddragelse af andre evidensbaserede perspektiver, antager jeg, at du på har forstået vigtigheden af at tænke langsomt.

Lad os se nærmere på, hvordan du aktivt kan anvende denne viden i din komplekse børnesag. Er det mon relevant viden inde, under og efter din undersøgelse uanset typen?

Allerførst, har vi et problem i Danmark med voldsramte børn og unge? Ja absolut!

Når vi via reklamer bliver mindet om hjerteskærende "STOP VOLD" kampagner, kan det have dybtgående psykologiske og sociologiske effekter på civilsamfundet.

Vi tænker hurtigt, fordi vi grundlæggende som civilsamfund har ubetinget tillid til Børns Vilkår og øvrige børneorganisationer. 

På den ene side skaber kampagnerne opmærksomhed om vold mod børn – et emne, som ingen naturligvis støtter. Mange tænker straks: "Hvor er det godt, at Børns Vilkår hjælper de voldsramte børn." Men samtidig mangler vi at dykke kritisk ned i, hvordan temaet vold bliver formidlet gennem disse kampagner

Skolebørn inddrages i emnet, men problematikker i forhold til vold mod børn forsimples til en fortælling om "typer af vold" og om "barnets ret til beskyttelse". Derved bliver gabet mellem det, som fortælles, og virkeligheden markant og alvorligt stort. Civil befolkningen og utallige fagpersoner tænker generelt ikke langsomt, og dermed ikke kritisk i forhold til Børns Viklkårs kampagne STOP VOLD.

Deres målgruppe mærker gabet mellem det, de via deres handlinger og fortællinger videreformidler – effekten, der skaber misforståelser og bliver til den troværdige historie – og den manglende hjælp, som udelukker sårbare børn og familier.

Det betyder, at Børns Vilkårs præsentation af vold som et ensidige problemer, uden at de tager højde for de komplekse dynamikker i børnesager. Problemet er, at det tror fagpersoner som pædagogger, lærere, sundhedspersonale og sagsbehandlere så på, og det udelukker så viden fra de virkelige eksperter som Socialstyrelsen, der har udarbejdet vejledninger til samtlige fagpersoner med titlen, "den professionelle tvivl", tidlig opsproing af vold mod børn og unge.

Denne tillid til Børns Vilkår er resultatet af mange års fortællinger, der positionerer organisationer som Børns Vilkår som ufejlbarlige, hvilket gør det svært for civilsamfundet at stille kritiske spørgsmål.

Lad os nu dykke ned i detaljerne og se på, hvad der faktisk sker i kampagnen, og om mine bekymringer og kritik er saglige og relevante.

Den potentielle interessekonflikt!

Skal kommercielle interesser og filantropi gå hånd i hånd?

Det vil sige, at flere organisationer har kommercielle enheder, der producerer og sælger servises relateret til børn, unge, forældre og familieområdet.

Børns Vilkår er en ud af utallige de private aktører, der gør det indenfor en lang stribe af initiativer; undervisning, udarbejdelse af materialer målrettet børn og unge, samt de fagpersoner som SISO "taler" direkte til, via deres håndbog om tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge, kaldt Den professionelle tvivl.

Ved at udvikle og markedsføre produkter kan interessenter tjene penge og opnå økonomisk gevinst. 

Det er vigtigt at bemærke, at der kan være en balancegang mellem filantropisk støtte og kommercielle interesser. Nogle virksomheder kan vælge at engagere sig i filantropiske aktiviteter som en del af deres corporate social responsibility og for at bidrage til et samfund. 

Samtidig er det meget vigtigt at forstå, at virksomheder og organisationer er drevet af profitmål, og deres engagement i sundhedsinitiativer kan være en del af deres overordnede forretningsstrategi.

Det er netop der, jeg spotter, at de etiske spørgsmål og interessekonflikter i disse relationer opstår.

Du skal ikke frygte, men udvise respekt og agere klogt!

Samtidigt kan og vil jeg ikke skåme dig fra virkelighedens vilkår! 

Når dit barn eller ung når der til, at det møder systemet og interessenterne, jeg påstår holder liv i hinandens "levebrød", læs; samlet set en billion industri, bliver din rolle og opgave som forældre, at finde metoder, hvorpå du fortsat kan hjælpe og støtte dit barn!

Pas på derude... stikkersamfundet eksisterer i en alvorlig grad!

Forrågelsen erfares af tusindevis af børn-, unge-, forældre & familier, en forrågelse vi ikke taler åbent om! 

Jeg gentager lige min forklaring fra begyndelsen 🙂

• Tænk langsomt: Tag dig tid til at overveje alle aspekter af din familiemæssige situation. Dette giver dig en fuld forståelse af, hvad der er sket, og er grundlaget for dine overvejelser om nødvendige løsninger på både kort og lang sigt. Overvej, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, hvordan det skal ske, og med hvilke stærke, argumenterede bevæggrunde.
• Hurtigt: Vær klar til at reagere hurtigt, da omstændighederne i børnesager kan ændre sig hastigt.
• Resolut: Når du handler, skal det være med beslutsomhed, så der ikke er tvivl om din hensigt eller de skridt, du vælger at tage.

Barnet som pårørende: Når symptomer mistolkes som diagnoser

Børn, der lever som pårørende til forældre med dysfunktionelle vilkår eller voldelig adfærd, udviser ofte symptomer og reaktioner, som i børne- og ungdomspsykiatrien alt for ofte mistolkes som diagnoser som ADHD, ADD eller autisme. Problemet er, at det, barnet udviser, ikke nødvendigvis er tegn på en klinisk lidelse, men sunde reaktioner på dybt dysfunktionelle livsvilkår.

Disse børn er ikke "syge" – de reagerer på en måde, der er naturlig og forståelig i lyset af de belastninger, de lever under. Det er kroppens og sindets måde at signalere, at noget er galt i deres omgivelser. Når disse reaktioner fejlagtigt klassificeres som diagnoser, risikerer barnet ikke blot at blive fejlbehandlet, men også at miste den rette hjælp, de reelt har brug for.

Et alvorligt problem med langtrækkende konsekvenser

Denne systematiske mistolkning er ikke bare en udfordring for det enkelte barn, men også for de familier og fagpersoner, der ønsker at hjælpe dem. Når vi ikke formår at se barnet som pårørende og forstå reaktionerne som svar på vold eller dysfunktionelle vilkår, ender vi med at forstærke barnets mistrivsel. De bliver fanget i et system, der forsøger at tilpasse dem til en forkert diagnose i stedet for at adressere de reelle problemer, der ligger bag.

Behovet for en anderledes tilgang

Det er afgørende, at både forældre og fagpersoner begynder at tænke langsomt og kritisk i forhold til barnets adfærd. Vi skal stille os selv spørgsmålet: Er dette et tegn på en neurologisk eller psykiatrisk lidelse, eller er det barnets sunde og naturlige reaktion på usunde omgivelser?

Ved at rette fokus mod temaer som pårørende adfærd og tidlig opsporing, kan vi begynde at ændre denne fejlagtige tilgang. Socialstyrelsen og VIVO tilbyder allerede ressourcer og vejledning til at identificere og forstå disse dynamikker – det er nu op til os som samfund og fagpersoner at tage denne viden i brug.

En vej frem for barnet

For at beskytte disse børn mod unødige diagnoser og sikre, at de får den hjælp og støtte, de reelt har brug for, kræver det en helhedsorienteret indsats. Børn, der er udsat for vold eller lever under dysfunktionelle vilkår, skal mødes med en forståelse, der anerkender deres situation og ser deres adfærd i konteksten af deres liv – ikke som et isoleret problem, der skal "løses" med medicin eller fejlslagne interventioner.

Kompleksiteten i en børnesag er ofte stor. Det kan mærkes som kaos lignende tilstande

, jeg trækker dette her frem, fordi jeg enten tænker, at du allerede har erfaret noget lignende, eller jeg vil forberede dig på, at det vil kunne ske, også for dig.

Især når man som forælder står over for alvorlige konflikter eller beskyldninger. Måske har man gjort noget i affekt, der nu tynger sin sag og alt peger i retningen af, at man ikke er god nok - har fejlet og vil fortsat fejle. Måske bliver man gjort farlig.

Det er så vigtigt, uanset alvorsgraden, at du, , bliver forælderen der tager ansvar for sin sag helt fra start, eller så tidligt som overhovedet muligt.

Det handler om at være velinformeret, grundigt forberedt og i stand til at kommunikere klart med de involverede fagpersoner. En central pointe i videoen er, at du ikke kan udlicitere ansvaret til advokater eller andre professionelle.

Du skal selv tage styringen for at sikre, at dit barns behov bliver mødt, og at sagen får det bedst mulige udfald

Nedenstående video er fyldt med konkrete råd til, hvordan du bedst navigerer gennem de udfordringer, der opstår i mødet med sociale myndigheder og familieretslige instanser.

Jeg håber, at du bliver motiveret til, både at tage dette undervisningsforløb seriøst, men at du går videre med de øvrige undervisningsforløb, valgt efter din specifikke og unike situation.

Det handler om, hvordan du kan beskytte dit barn og sikre, at din sag bliver håndteret på den mest konstruktive måde. Se med og bliv inspireret til at tage kontrol over din børnesag og støtte dit barn i en svær tid.

Den varer ca. 20 minutter.

Bryg dig en kop kaffe, læn dig tilbage og se med 🙂

Det er blandt andet de færreste der tænker over, at udfaldet af en børnesag er ofte allerede grundlagt inden de familieretslige eller socialemyndigheder involveres.

Det er her udtalelsernes reelle betydning kommer ind i billedet! For hvem er det, der udbedes at udtale sig, hvor de færreste er bevidste om, at det disse udtalelser som medvirker til den primær belysning af et barn perspektiv og de familiemæssige forhold - det gælder både familieretsligt og socialfagligt.

Denne manglende bevidshed bliver for utallige forældre fejl nr. 1. En fejl der kan få konsekvenser. Fatale konsekvenser!

Hvem er det, jeg konkret taler jeg om?

Jeg gennemår med dig helt konkret forneden, således du med denne bevidsthed og viden kan overveje, hvorvidt du skal gøre noget anderledes fremadrettet, eller du måske blot bliver bekræftet i, at du gør det helt rigtige. Begge dele er væsentlige refleksioner, der skal gøres løbende i sin verserende sag.

Jeg går ikke i dybden, men introducerer de myndigheder og instanser for dig, der er vigtigst for dig at have kendskab til.  

Har du behov for, at gå endnu dybere i forhold til, hvordan du skal forholde dig helt konkret til den enkelte myndighed, er der øvrige supplerende undervisningsforløb, hvor du kan vælge netop det forløb, der giver bedst mening for dig.

Det vigtigste budskab fra mig til dig er, at det kan hurtigt mærkes komplekst og uoverskueligt, da der kan være mange aktørere, der enten indirekte eller direkte er blandet ind i din børnesag - de har alle indflydelse på udfaldet af din børnesag.

Jo mere viden du har på forkant, jo bedre kan du bruge den viden aktivt i dine forberedelser.

Er dette dit Scenaria

Er dette dit Scenaria

Chocket kommer og du skal i hast reagere på modpartens interaktion.

Så er der de forældre, der oplever, at pludselig skal de forholde sig til det familieretslige, sit barns situation, sin egen og den to-delte familie - forberedelsesfasen bliver kort og man er ganske uforberedt og styres af følelser, frustration og afmagt. Mange oplever endda, at de på samme tid skal forholde sig til og navigere i endnu et myndighedsspor, det kommunale.

Der er de børnesager, hvor det blot handler om tvister der skal løses. Så er der de meget komplicerede børnesager, hvor der er tale om psykisk eller fysisk vold, overgreb, stalking by proxy, gaslightning, wictim blaming, forældrefremmedgørelse eller det vi ikke taler om, pårørende adfærd.

HUSK

Det forudsigelige i børnesager er, at alt hvad som sker er, er fuldkommen uforudsigeligt.

Derfor er forberedelsesfasen og viden og bevidstheden om, hvordan hver og en offentlige fagperson agerer eller kan agere altså meget vigtigt.

Du skal kunne dit "stof". Du skal kunne hele din storytelling udenad. Du skal vide, hvor findes den dokumentation, der underbygger det du siger højt. Således du på spontane spørgsmål, kan trække det relevante frem i samtalen. Det kommer sjældent i kronologisk rækkefølge.

Den der er bedst forberedt helt fra begyndelsen af sin sag, har bedste forudsætninger for at kunne opnå gode løsninger.

Nogle gange allerede på kort sigt.

Andre gange bliver det lange seje træk, men hvor din indsats fra begyndelsen først lønner sig langt senere i et sagsforløb.

Husk på, børnesager har det med, at blive til lange seje træk!

Opsummering 

Hej 

Det er mit håb, at denne første lektion vil hjælpe dig med at undgå den store risiko for at blive fastlåst i en bestemt tankegang omkring din sag og dit barn.

Selvom dit umiddelbare syn på situationen ikke nødvendigvis er forkert, er det de dybere nuancer, der er afgørende, nuancer, som mange ofte overser uden den rette vejledning og inspiration.

Som din egen sagsleder og pilot i dit barns liv er det vigtigt, at du graver dybt og udforsker alle lag af sagen for at opnå en fuld forståelse.

Forståelsen af forskellene mellem tro, holdninger og meninger, kontra den faktiske viden

Når du står overfor en børnesag, kan det være nyttigt at adskille de hurtige tanker fra de dybere overvejelser.

Det er baggrunden for, at det er vigtigt, at du er bevidst om, hvad vil det sige, og hvor er faldgrupper ved at tænke hurtigt.

Forbliv kritisk mod din tro, holdninger og meninger

Det er helt naturligt, at ens første reaktioner, der springer til sindet, altså det psykogen Daniel Kahneman kalder for "tænk hurtigt", oftest baseres på tro, holdninger og meninger. 

Det er som reflekser, der sparker ind baseret på tidligere erfaringer, kulturelle normer, og personlige værdier, det vi hører fra "eksperter", som vi har tillid til, og det tager vi til os, som den absolutte sandhed.

Selvom disse instinktive reaktioner kan være kraftfulde og måske til tider korrekte, er de ofte ikke baseret på en fuldstændig forståelse af den faktiske situation. De kan ligne et første skud mod mål, uden at man sikrer sig, at man ser hele billedet.

Viden

Dette kan opstå, når du "tænker langsomt" og forbereder dig grundigt:

Dette opstår, når du "tænker langsomt".

Du tager dig tid til at grave dybt, analysere data og forbinde det, der er sket, det der sker, og det der kan ske, i sammenhænge, der samlet viser den røde tråd i mønstre eller tendenser relateret til det, du som din egen detektiv i sagen, ser ske for dit barn.

Det handler om at samle brudstykker af information og systematisk undersøge dem for at danne en mere fuldstændig og velunderbygget forståelse.

Viden er som at samle et puslespil, hvor hvert stykke skal passe præcist for at skabe et klart billede.

Det er en balancegang

I en børnesag er det essentielt at balancere dine umiddelbare reaktioner med dybdegående analyse.

Ved at anerkende, når du 'tænker hurtigt', kan du undgå faldgruberne ved forhastede beslutninger baseret på ufuldstændige oplysninger.

Samtidig giver 'tænke langsomt' dig mulighed for nøje at overveje alle aspekter af din sag. Dette fører til, at det kommunikative bliver gennemtænkt og strategisk klogt, hvilket underbygger det, du ønsker at opnå – hvordan og hvorfor – altså dine velargumenterede begrundelser.

Dette vil ikke blot styrke din position i en undersøgelse, der er forstadiet til det, du skal fremlægge på skrift og i tale hos enten sociale- eller familieretslige myndigheder.

Ved at forstå og anvende disse forskelle i tænkning kan du navigere mere sikkert og klogere gennem kompleksiteterne i din børnesag.

Afrundingen af første lektion

Som vi afrunder denne lektion, håber jeg, at du ser værdien i at kombinere strategisk tænkning med resolut handling. Det er essentielt ikke blot at overveje tingene grundigt, men også at være klar til at handle resolut, når situationen kræver det.

Vær opmærksom på ikke at falde i fælden ved at tænke for hurtigt – det er her, de mest fatale fejl kan ske!

Overvej, hvordan du kan anvende denne læring i dine fremtidige planlægninger og interaktioner i din sag. Ved at fastholde en balance mellem grundig refleksion og hurtig handling, styrker du dine chancer for at sikre det bedst mulige udfald for både dig og dit barn.

Din evne til både at tænke omhyggeligt og handle resolut vil styrke din rolle som en proaktiv og velinformeret forælder, parat til at møde udfordringer og muligheder med fornyet klarhed og formål.

Du kan vælge den lektion, der omhandler den undersøgelse, der er relevant for dig

Jeg ved godt, at ikke alle lektionerne i dette undervisningsforløb er lige relevante for dig på nuværende tidspunkt. Det er dog helt normalt, at man som forælder kommer til at skulle forholde sig til flere former for undersøgelser.

Derfor vil jeg anbefale, at du gennemgår samtlige lektioner, så du bliver bevidst om, hvordan systemet tænker, alt afhængig af myndighedssporet. Denne viden er ganske vigtig for dig i dine fremtidige interaktioner.

Derudover anbefaler jeg, at du så tidligt som muligt prioriterer det andet meget dybdegående undervisningsforløb med opgaver og workshop; "Den universelle OPGAVE uanset børnesag."

Se øvrige muligheder for undervisning forneden, og vend eventuelt tilbage til dem på et senere tidspunkt, når du har gennemgået dette undervisningsforløb.

God arbejdslyst og pas på dig selv! 🙂

De varmeste hilsner

Jacob Birkebæk