Børnefaglig undersøgelse, jf. barnets lov, pr. 1. januar 2024

Kommunen er forpligtet til at træffe afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte.

Når en kommune iværksætter en børnefaglig undersøgelse, kan det være baggrund i en henvendelse fra familien eller barnet eller den unge selv, hvor der gives udtryk for hjælp eller særlig støtte.

Det sker ofte, at kommunen modtager underretninger, og på den måde blive gjort opmærksom på behovet for hjælp eller støtte til et barn eller en ung.

Endeligt kan kommunen selv blive opmærksom på barnet eller den unge, f.eks. gennem undersøgelse af andre søskendes forhold.

Den børnefaglig undersøgelse skal omfatte disse 6 punkter, som skal gennemgås, for at socialforvaltningen kan få en helhedsvurdering af barnets/den unges forhold.

1. Udvikling og adfærd 
2. Familieforhold 
3. Skoleforhold 
4. Sundhedsforhold 
5. Fritidsforhold og venskaber 
6. Andre relevante forhold 

Formålet med undersøgelsen skal resultere med en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte hjælp overfor barnet og familien, og hvis det er tilfældet hvilke foranstaltninger, der bedst kan bidrage til at afhjælpe barnets vanskeligheder og behov.

Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 20 træffe afgørelse om en børnefaglig undersøgelse i følgende situationer:

1) Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag, herunder hvor der er overvejelser om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter §§ 46 eller 47.

2) Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom.

3) Når et barn eller en ung har haft ophold i en boform efter §§ 109 eller 110 i lov om social service med en forælder på grund af vold i hjemmet og den pågældende forælder afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet eller den unge.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan endvidere iværksætte en børnefaglig undersøgelse, når kommunalbestyrelsen i øvrigt vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges støttebehov.

Stk. 3 Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes, senest 4 måneder efter at kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

En børnefaglig undersøgelse skal belyses tilstrækkeligt

Det betyder, at alt det jeg lige har vist dig, og ifølge Barnets Lov er gældende kriterier, er en sandhed med kraftige modifikationer.

En børnefaglig undersøgelse kan med ordet tilstrækkeligt betyde, at en socialrådgiver selv definerer, hvad der er tilstrækkeligt.

Nogle erfarer, at udtalelser fra de offentlige fagpersoner er tilskrækkelig belysning. Andre gange krydret med et par samtaler, hvor fokus ikke er på helheden, men det som er adresseret som en konkret bekymring. 

Der er også de forældre, der spotter udfordringer og forsøger at sætte ord på tiltag om hjælp og støtte, men disse bliver negliceret.

Scenarierne kan være mange og unikke. Derfor det forældre erfarer, er meget forskelligt. 

Er barnet 6 - 7 år og frem, kan socialrådgiveren vælge en at samtale med barnet. Det bliver ofte for disse børn et utrygt og re-traumatiserende rum for dem af flere årsager. Der er ingen tvivl om, at de fleste børn oplever børnesamtalen som overvældende og en situation, der for dem føles usikker og ubehageligt. Socialrådgiveren vælger ofte at basere beslutninger baseret på udfaldet fra børnesamtalen. Er opfattelsen at barnet netop ikke sagde noget som var ”farligt” eller ikke konkret og tydeligt, muligvis fordi, at der aldrig er blevet stillet de rigtige spørgsmål, kan socialrådgiverens beslutninger om, hvad der er bedst for barnet, blive på et forkert grundlag. 

I de situationer, hvor barnet er "forældrefremmedgjort" eller er "pårørende" - begge begreber jeg kommer dybere ind på, og barnet ubevidst har udtalt sig mod egen vilje og bedste, fanges det ikke. 

Det samme kan ske for de børn, der rent faktisk fortæller tydeligt om overgreb.

Vurderinger og tolkninger sker som vinden den blæser, eller den vej systemet ønsker vinden skal blæse. Det sker hver dag, alt for mange gange! 

Handleplaner

Når den børnefaglige undersøgelse er færdig, vil socialrådgiveren enten lukke sagen, fordi der ikke spottes bekymringer, eller problematikker de ikke kan hjælpe med at løse.

Eller der udarbejdes en handleplan. I handleplanen skal der fremgå, hvilke initiativer kommunen iværksætter. Det kan også her gå fra små tiltag, til de helt store og omfattende tiltag.

Problemet er her, at tiltag fra standardkassens tilbud bliver ofte tiltag, der reelt skader barnet mere, grundet de forkerte indsatser ofte blot forværrer forholdene, der er roden til de reelle problematikker.

Det kan ske, at der i forbindelse med BFU´en besluttes, at iværksætte en forældrekompetence undersøgelse, hvilket vil blive udført af en psykolog, en 3-part som kommunen hyrer ind til opgaven.

Det kan ske med ordre fra socialrådgiveren, med ønske om et fabrikeret slut resultatet, der udmunder sig i konklusioner, der er skræddersyet kommunens ønskelige indgreb. Vi ved det sker, ser det ske, vi fanger kommunerne i dette gang på gang, men uden dette retssikkerhedsmæssigt anerkendes, og dermed ikke får denne grove systemmæssige krænkelse og ulovlighed ingen konsekvenser.

Vær opmærksom

I kommunerne lider fagligheden og erfaringen, hvilket fremgår tydeligt i tilgangen til problemløsninger hos socialrådgiverne.

Derudover, er der gået inflation i dyre, nytteløse og ofte konfliktoptrappende initiativer, som familierådslagning og familiebehandling. 

Til disse opgaver ses oftest, at kommunen har købt "ekspertise ude i byen", altså, ved private aktører. Industrien med bestilt arbejde ses igen og igen, og tager udspring i denne nævnte "ekspertises" samarbejde med sin arbejdsgiver, myndigheden, der ikke må lide i forhold til fremtidige opgaver.

Derfor oplever utallige børn ikke bare traumatiske forhold grundet det dysfunktionelle familieforhold, der kunne afhjælpes med rette indsatser, men også grundet de fagpersoner, der er sat i verden til at sikre barnets bedste.

Hvordan skal du forholde dig til disse vilkår?

I kommunerne lider fagligheden og erfaringen, hvilket fremgår tydeligt i tilgangen til problemløsninger hos socialrådgiverne.

Derudover, er der gået inflation i dyre, nytteløse og ofte konfliktoptrappende initiativer, som familierådslagning og familiebehandling. 

Til disse opgaver ses oftest, at kommunen har købt "ekspertise ude i byen", altså, ved private aktører. Industrien med bestilt arbejde ses igen og igen, og tager udspring i denne nævnte "ekspertises" samarbejde med sin arbejdsgiver, myndigheden, der ikke må lide i forhold til fremtidige opgaver.

Derfor oplever utallige børn ikke bare traumatiske forhold grundet det dysfunktionelle familieforhold, der kunne afhjælpes med rette indsatser, men også grundet de fagpersoner, der er sat i verden til at sikre barnets bedste.

De opdigtede fortællinger skal du agere roligt, velovervejet og strategisk klogt på kommunikativt.

Kommunerne og 3-parts fagpersoner har stor magt, og i et omfang, der på ingen måde, er forsvarligt menneskeligt, og retssikkerheden lider. 

Væsentlige fejl og mangler og decideret opdigtede historier florerer i tusindvis, og bagstopperen, Familieretten, hverken ser, eller tager dette til efterretning, når en børnesag er kommet for dommeren. Det vil sige, ingen stopper op og ser på en sag med nye øjne og med en detektivmæssig tilgang. Var det en mordsag, tænker jeg, at alle sejl for at finde morderen, ville blive sat ind. Det sker ikke i børnesager, hvor børn reelt udsættes for systemmæssig vold og overgreb.  

Kombinerer vi de såkaldte fagpersoner også i kommunerne med en ledelse, der ofte udviser unødigt magtmisbrug og fralæggelse af ansvar, når der fejles alvorligt, finder du det systemmæssige overgreb på et barneliv. Nogle gange sker dette endda med bevidst overlæg.

Det er så her, at mange undrer sig over kommunernes katastrofale tilgang til problemløsning. Det handler i hvert tilfælde ikke om barnets bedste. Jeg undrer mig ikke længere. Det er en normal tilstand, og der ligger utallige årsager til grund for den manglende retssikkerhed. Gabet mellem det vi som et demokratisk velfærdssamfund forventer og det som utallige børn, forældre og familier erfarer, er ganske stort.

Allerede på dette tidspunkt, kan kommunerne trække i tvangsanbringelses-kortet og gør det, i et ganske uholdbart omfang. Ordren udføres i utallige sager af en ofte meget ung og nyuddannede socialrådgiver, der uden en mine udfører ordren fra sin leder i kommunens familie afdeling. Den unge socialrådgiver tror, det er bedste løsning, for det er den unge socialrådgiver blevet tillært.

Forråelsen 

At forstå undskabens psykologi kan være særligt vigtigt for forældre og familier, der har oplevet, at blive ofre for ondskabsfulde og forrående handlinger.

Det er her, at den enkelte offentlige fagperson ikke formår kritisk tænkning og der ikke reflekteres over den viden der modtages. Der stilles ikke spørgsmålstegn til væsentlige detaljer om det som er sket eller sker. Det skaber en farlig tankeløshed og begyndelsen på umenneskeliggørelse og distancen til en mor eller far bliver stor.

Når forrågelsen er i spil, bliver empatien hos den offentlige fagperson nedsat eller helt slukket. 

Deres rolle og opgave, er at sikre rette hjælp og støtte.

Den dogmatiske tilgang ses over alt i civilsamfundet og hos de offentlige fagpersoner.

En dybere forklaring på begrebet dogmatisk tilgang kan du læse mere om her

På den måde, kan man som mor, far og familie hurtigt blive gjort forkert.

Det er et vilkår, at vores samfundsmodel er opbygget på en måde, hvor de moderlige og faderlige instinkter fra urtiden, eller de kulturelle, ideologiske syn og menneskelige værdier, bliver ædt op af det som jeg kalder korrekthedens-kassen.

Denne korrekthedens-kasse indeholder en forudbestemt måde at tænke eller være på legaliseres ved narrativet "bedst for barnet" - og det ved myndigheden eller instansen altså bedre end mor og far. Dermed bliver det skrevne, og det som siges højt til virkelighed og en norm der absolut skal efterleves. Enhver kritik, uenighed og et nej tak, bliver hurtigt vendt mod forælderen som uansvarlighed. 

Det er ret gennemgående tilstand for hele barnelivet.

Der to typer af forældre.

Den første type forældre, er den logisk og rationelt tænkende, og har egne holdninger og meninger, baseret på egne instinkter og viden og fastholder, at være tro mod disse. 

Den tilgang kan skabe konflikter og kan blive en længerevarende slåskamp mod systemet, med et udfald der er ganske uforudsigeligt.

Så er der den anden type forælder, der føjer sig, ved at tilsidesætte egne holdninger og meninger og instinkter, og gør dette, både for ikke at føle sig forkert i forhold til flokken, hvis fokus er på korrektheds-kassen, men så sandelig grundet angsten for den hårde statslige kontrollerede motivation.

De forældre som har et barn med bekymrende syptomer og reaktioner, psykisk eller fysisk handicap, er jeg sikker på ved, hvad jeg taler om. 

Det betyder, at samtalen og den konstruktive dialog om bedste løsninger for barnet, forælderen og familien med respekt for og med udgangspunkt i forældre-ressourcer og vurderinger, kan blive til diktater, som en stærk og fornuftigt dannede forældre ikke vil indlede samarbejde om.

Når den situation optræder, bliver disse forældre ofte retorisk kategoriseret og stigmatiseret, som en modarbejdende og konfliktskabende forældre uden rette forældrekompetencer. Det ses ske hos samtlige myndigheder og instanser.

Familie og nærmeste venner kan have en dogmatisk tilgang til dig, jer som familie og jeres barn.

Hvad der menes med en dogmatisk tilgang kommer jeg dybere ind på om lidt, men det ses ofte, når en forældre bliver uenige med de offentlige fagpersoner, der har en holdning og mening, der går imod det du finder bedst, bliver mistolket eller som det ofte sker, at det du udtaler dig om, bliver fordrejet vendt modsat det du reelt mener, eller den offentlige fagperson digter videre grundet antagelser eller deciderede usandheder, bliver lagt på lag på lag i deres udtalelse til de sociale myndigheder, således man som forældre fremstår rablende skør, er en situation utallige forældre har erfaret. Det har jeg bestemt også!  

Det sker desværre også ofte, at nærmeste familie og venner ikke kan forstå, at sådanne noget skulle kunne ske. For ingen offentlige fagpersoner, som pædagogen, skolenlæreren, lægen, psykologen osv, kan finde på at lyve.  Det gennerelle syn på vores samfund er jo, at har vi problemer, så er rette og troværdige hjælp lige ved hånden. Det ligger implicit som en samfundsmæssig forventning. Fortælling om den danske universelle velfærdsmodel vi fra barns ben er blevet tillært, utallige forældre erfarer ikke stemmer overens med virkeligheden på børneområdet er markant. Så familie og nærmeste venner kan blive til en udfordring, man meget frustreret, vred og sorgsfuldt skal forholde dig til. Mange erfarer det som svigt på svigt og absolut manglende opbakning.

Det er situationen, hvor du kan risikere at blive krydsforhørt, hvilket kan blive til endnu en belastning og stor frustration, der trækker dine energier i en forkert retning. Det kan blive begyndelsen på en splittelse og blive konfliktskabende, fordi du ikke føler dig hørt og forstået.

Utallige forældre erfarer og oplever, at alle omkring sig, vendes mod en og man bliver gjort forkert. Hvorfor kan man ikke bare gøre det man får besked på, at pædagogen, skolelæreren, lægen, psykologen og de sociale eller familieretslige myndigheder? 

Med andre ord: De offentlige fagpersoner har ret - og du skal rette ind, fordi sådan er det - for de fejler selvfølgelig ikke!

Frygt ikke mødet med de sociale myndigheder, men udvis respekt for, at du skal prioritere rette og tidlige indsats.

Undervisningsmaterialet

Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv

opgaver & workshop tilpasset:

Den børnefaglig undersøgelse skal omfatte disse 6 punkter, som skal gennemgås, for at socialforvaltningen kan få en helhedsvurdering af barnets/den unges forhold.

1. Udvikling og adfærd 
2. Familieforhold 
3. Skoleforhold 
4. Sundhedsforhold 
5. Fritidsforhold og venskaber 
6. Andre relevante forhold  

Jo bedre forberedt du er på det, som kan ske, inden det sker, jo større muligheder har du for, at kunne præge udfaldet af din børnesag.