Podcast
Podcast
Optakt til FN Børnekonventionens skjulte bagside.
For at udefrakommende skal kunne forstå, det der skete i min og min søns personlige fortælling, i øvrigt samme problematikker i stort set alle andre børnesager, dykker vi ned i, hvor kommer de offentlige fagpersoners syn, holdninger og meninger fra.
Jeg håber, at jeg forklarer tydeligt nok, så du kan fange essensen af at udforske og forstå de undertoner og ikke-åbenlyse påvirkninger, som offentlige fagpersoner har i familie- og børnesager, jeg håber indbyder til en dybere efterforskning af de nuancerede interaktioner mellem familier og systemet.
Er man som forælder bevidst om dette, og helst så tidligt som muligt, kan man forberede sig og navigere gennem de problemer eller udfordringer, der kan opstå i mødet med det offentlige system i forbindelse med børnesager.
Vi ser altså på, hvor de offentlige fagpersoners tilgange kommer fra, og hvorfor forståelsen af disse er essentielt.
Ved at forstå baggrunden for de offentlige fagpersoners ageren, giver det dig som mor eller far muligheden for, at kunne tage højde for dette i kommunikationen og i samarbejdet disse aktører.
Det handler om at finde balancen mellem at forstå systemets krav, og bruge denne forståelse elegant, velovervejet, strategisk klogt, således skabe muligheden for, at ens egen stemme som forældre kan opnå anerkendelse, sympati og en dybere forståelse.
Brug dette som inspiration og vurder selv, om denne viden er relevant for dig.
Indholdsfortegnelse
Virkeligheden vi som civilsamfund aldrig er blevet inddraget i.
Kommunikativt er dette en svær opgave for mig! Faktisk fortæller mange omkring mig, at jeg skal tie stille. Alene fordi, der er stor risiko for, at det svære vi skal kunne adressere og tale åbent om, hurtigt kan blive stereotypisk vendt mod mig og medvirke til, at gøre mig forkert.
Men for at kunne forstå eller bare tilnærmelsesvis være i stand til, at kunne sætte sig ind i, hvorfor min søn og jeg i dag lever i eksil som danske flygtninge fra de danske familieretslige og sociale myndigheder, bliver jeg nødt til at klæde dig på med et indblik i FN konventionerne, der er inkorporeret i Danmark også på børn, unge, forældre og familieområdet.
Lad os lige tale om nogle vigtige begreber, vi skal til at trække ind i vores hverdagssprog, for at kunne forklare, hvordan udøvelsen vises i praksis, når offentlige fagpersoner indblandes i en børnesag.
Den dogmatiske tilgang ses over alt i civilsamfundet og hos de offentlige fagpersoner.
På den måde, kan man som mor, far og familie hurtigt blive gjort forkert.
Det er et vilkår, at vores samfundsmodel er opbygget på en måde, hvor de moderlige og faderlige instinkter fra urtiden, eller de kulturelle, ideologiske syn og menneskelige værdier, bliver ædt op af det som jeg kalder korrekthedens-kassen.
Denne korrekthedens-kasse indeholder en forudbestemt måde at tænke eller være på legaliseres ved narrativet "bedst for barnet" - og det ved myndigheden eller instansen altså bedre end mor og far. Dermed bliver det skrevne, og det som siges højt til virkelighed og en norm der absolut skal efterleves. Enhver kritik, uenighed og et nej tak, bliver hurtigt vendt mod forælderen som uansvarlighed.
Det er ret gennemgående tilstand for hele barnelivet.
Der to typer af forældre.
Den første type forældre, er den logisk og rationelt tænkende, og har egne holdninger og meninger, baseret på egne instinkter og viden og fastholder, at være tro mod disse.
Den tilgang kan skabe konflikter og kan blive en længerevarende slåskamp mod systemet, med et udfald der er ganske uforudsigeligt.
Så er der den anden type forælder, der føjer sig, ved at tilsidesætte egne holdninger og meninger og instinkter, og gør dette, både for ikke at føle sig forkert i forhold til flokken, hvis fokus er på korrektheds-kassen, men så sandelig grundet angsten for den hårde statslige kontrollerede motivation.
De forældre som har et barn med bekymrende syptomer og reaktioner, psykisk eller fysisk handicap, er jeg sikker på ved, hvad jeg taler om.
Det betyder, at samtalen og den konstruktive dialog om bedste løsninger for barnet, forælderen og familien med respekt for og med udgangspunkt i forældre-ressourcer og vurderinger, kan blive til diktater, som en stærk og fornuftigt dannede forældre ikke vil indlede samarbejde om.
Når den situation optræder, bliver disse forældre ofte retorisk kategoriseret og stigmatiseret, som en modarbejdende og konfliktskabende forældre uden rette forældrekompetencer. Det ses ske hos samtlige myndigheder og instanser.
Familie og nærmeste venner kan have en dogmatisk tilgang til dig, jer som familie og jeres barn.
Hvad der menes med en dogmatisk tilgang kommer jeg dybere ind på om lidt, men det ses ofte, når en forældre bliver uenige med de offentlige fagpersoner, der har en holdning og mening, der går imod det du finder bedst, bliver mistolket eller som det ofte sker, at det du udtaler dig om, bliver fordrejet vendt modsat det du reelt mener, eller den offentlige fagperson digter videre grundet antagelser eller deciderede usandheder, bliver lagt på lag på lag i deres udtalelse til de sociale myndigheder, således man som forældre fremstår rablende skør, er en situation utallige forældre har erfaret. Det har jeg bestemt også!
Det sker desværre også ofte, at nærmeste familie og venner ikke kan forstå, at sådanne noget skulle kunne ske. For ingen offentlige fagpersoner, som pædagogen, skolenlæreren, lægen, psykologen osv, kan finde på at lyve. Det gennerelle syn på vores samfund er jo, at har vi problemer, så er rette og troværdige hjælp lige ved hånden. Det ligger implicit som en samfundsmæssig forventning. Fortælling om den danske universelle velfærdsmodel vi fra barns ben er blevet tillært, utallige forældre erfarer ikke stemmer overens med virkeligheden på børneområdet er markant. Så familie og nærmeste venner kan blive til en udfordring, man meget frustreret, vred og sorgsfuldt skal forholde dig til. Mange erfarer det som svigt på svigt og absolut manglende opbakning.
Det er situationen, hvor du kan risikere at blive krydsforhørt, hvilket kan blive til endnu en belastning og stor frustration, der trækker dine energier i en forkert retning. Det kan blive begyndelsen på en splittelse og blive konfliktskabende, fordi du ikke føler dig hørt og forstået.
Utallige forældre erfarer og oplever, at alle omkring sig, vendes mod en og man bliver gjort forkert. Hvorfor kan man ikke bare gøre det man får besked på, at pædagogen, skolelæreren, lægen, psykologen og de sociale eller familieretslige myndigheder?
Med andre ord: De offentlige fagpersoner har ret - og du skal rette ind, fordi sådan er det - for de fejler selvfølgelig ikke!
Men hvad er det som sker...
FORKLARING
Jeg vil kommer jeg ind på fem begreber, hvor børn og unge og vi som samfund bliver tillært viden eller adfærd, der for den dannede nysgerrigt søgende for svar, finder årsagen til det som sker ensporet og ukritisk. En kritisk røst kunne sige, at det er decideret farlig tilgang mange erfarer ske.
Jeg tænker de fleste kender situationen i diskussion, hvor det ryger ud af munden fra den du debatterer med: Hvad er din uddannelse og faglige kompetencer? Du er ikke uddannet i "det", så hvorfor skulle du have ret, når de fagligt uddannede udtaler sig modsat? Ofte udtales som modargument, hvorfor skulle en professer, der ved bedre end dig, være forkert på den?
Det jeg forsøger at sige er, at vi tror mest på DEM, som har mest på "skuldrene" af uddannelse eller fagligt er blevet tildelt en "magt", vi som samfund er blevet tillært, altid siger det korrekte.
Det ses ske over alt i civilsamfundet, hos interessenter af fagfolk eller organisationer, der gennem en meget lang årrække, er blevet tildelt en "magt og indflydelse", der underminer den almindeligt dannede individ.
Lige fra barnet start i daginstitutionen, skolen og i det videre uddannelsessystem, vil den logisk, rationelt og filosofisk tænkende påstå og argumentere for, at vores børn i statens varetægt helt fra start, bliver indoktrineret i det, vi som samfund har defineret som rigtigt eller forkert.
På børneområdet oplever forældre dette ske - altså det mærkes på egen krop og bliver oftest begyndelsen på en langvarigt opslidende ressourcekrævende forløb, hvor man som forælder potentielt kan tabe sit barn.
EN GIVEN DOKTRIN
Det begreb refererer til en fastlagt trosretning, lære eller princip, der anses for at være absolut eller uomtvistelig inden for en bestemt kontekst.
Det kan også henvise til en bestemt teori, filosofi eller lære, der anses for at være velkendt eller etableret af en bestemt gruppe mennesker.
Et eksempel på det, kunne være ud af mange. Skolelæren udtaler til skolehjemsamtalen "altså dit barn er fagligt bagefter klassen, så I skal til at træne og lave ekstra opgaver hjemme".
Det vil sige, at skolelæreren antager, at barnet er fagligt bagefter, er grundet manglende træning og skal dermed træne endnu mere, for at komme med fagligt.
Hvis du som forældre så udfordre læreren og fortæller, at du oplever, at dit barns trivsel er under pres og ikke trives i skolen. Altså der er tale om et barn med trivselsproblematikker af ukendt eller kendt årsag. Du mærker og fornemmer, at dit barn socialt er på overarbejde og du tænker, at det er årsagen til manglende motivation, koncentrationsbesvær og selv simple faglige skoleopgaver finder dit barn svært og uoverkommeligt at løse. Måske har dit barn ofte ondt i maven, sover dårligt og psykosomatikken spottes ved forskellige symptomer og reaktioner.
Sandsynligheden for, at skolelæreren der kvag sine faglige kompetencer vil have fokus på sin opgave og overbevisning om, at indlæring skal ske via træning, vil ofte vinde denne samtale.
En forældres italesatte og dygtigt spottet, som kunne være den reelle årsag til, at barnet fagligt er bagefter, bliver henlagt.
Det vil sige, en løsning på trivsels problematikker, der potentielt og meget sandsynligt, ville kunne afhjælpe det fagligt bagefter barn, taber.
Skolelæreren ved bedst. Forælderen har tabt dette slag i samtalen. Ekstra opgaver som barnet ikke for nuværende ikke kan mestre mentalt, bliver presset igennem.
Imidlertid kan brugen af en given doktrin også have en negativ konnotation, hvor den antyder, at den bliver ukritisk eller dogmatisk accepteret uden kritisk tænkning eller vurdering.
Uha, nu blev det vist lige lidt svært at forstå - komplicerede fremmedord for mange! Lad os lige dykke videre ned i begreberne. De er vigtige at kende!
EN NEGATIV KONNOTATION
Det begreb refererer til den følelse eller betydning, der ofte er knyttet til et bestemt ord, udtryk, begreb eller handling, og som typisk opfattes som dårlig, uønsket eller upassende af mange mennesker.
Det kan være den emotionelle eller kulturelle betydning, der er knyttet til et ord eller udtryk, ud over dens bogstavelige definition i en ordbog.
En negativ konnotation kan være subjektiv og afhænge af kulturelle, sproglige eller personlige faktorer, og den kan variere fra person til person eller fra kultur til kultur.
Det er vigtigt at være opmærksom på den konnotation, som ord eller udtryk kan have, da den kan påvirke, hvordan ord og udtryk bliver opfattet eller fortolket af andre mennesker.
Forælderen for eksemplet i skolehjemsamtalen, kunne være en opmærksom, kærlig, omsorgsfuld, dannet far med sin egen murermester firma. Han banker i bordet og siger; "nu må i satme tage jer sammen! Min datter bliver mobbet og trives ikke. Hun har det svært på så mange måder og i ser intet. Hun er ked af skolen, vil ikke møde ind om morgen til skolegang og nu taler vi om ekstra opgaver hjemme, så hun fagligt kan komme med klassen!
Skolelæreren finder det overvældende, at få skjældud af faderen. Er ikke enig og vil intet gøre. Tiden er gået for det er blot en skolehjemsamtale og der er afsat de klassiske 15 minutter. Der bliver aldrig efterfølgende fulgt op på faderens bekymring og uenigheden mellem faderen og skolelæreren.
I udtalelsen senere til de sociale myndigheder fremgår det, at faderen er usamarbejdsvillig, konfliktskabende, direkte truende og skolelæreren tør ikke møde faderen igen.
Dette er et eksempel fra virkeligheden. Faderen er nu stereotypisk blevet gjort farlig. Det får betydning for udfaldet af faderens børnesag senere socialfagligt i kommunen, der fastholder, at faderen er forkert på den og skolelæren har ret. Han bliver nu beskyldt for manglende mentaliseringsevner.
For barnet betyder det, at det ikke modtager rette professionelle hjælp, således afklares hvorvidt faderen italesatte mistrivsel kunne afhjælpes, men nu projiceres de faglige problematikker over på faderen, fordi han ikke følge skolens entydedige anbefalinger.
AT VÆRE DOGMATISK
Det indebærer at fastholde en bestemt overbevisning uden at åbne op for udfordringer, kritik eller ændringer.
Det kan involvere en mangel på fleksibilitet, åbenhed eller kritisk tænkning og kan ses som en hindring for at overveje alternative perspektiver eller ændre ens synspunkter baseret på ny information.
Når den før nævnte doktrin, altså her fagpersonen med stjerne på skulderen, bliver dogmatisk accepteret, betyder det, at den bliver ukritisk og ubetinget accepteret, uden at der er plads til at stille spørgsmål eller reflektere over dens gyldighed eller relevans.
Derfor kan brugen af en given doktrin og en dogmatisk holdning begrænse mulighederne for kritisk tænkning, åben debat og udvikling af en nuanceret forståelse af den verden vi lever i - både historisk set og nutidsmæssigt.
Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle dogmatiske tendenser og arbejde for at fremme en åben og reflekteret tilgang til ideer og overbevisninger, der tillader en konstruktiv udforskning af forskellige perspektiver og muligheder.
Tilbage til skolehjemsamtalen og de sociale myndigheders tilgang til den kritiske reelt urimelige skoleudtalelse, bliver med en dogmatisk tilgang baseret på en given doktrin og fordi faderen blot er murermester, og har en talemåde der er kontant, bestemt, hård og følelsesbetonet, bliver han stigmatiseret med en negativ konnotation.
Derfor taler jeg meget om vigtigheden af måden man kommunikere på og tilpasset den fagkompetence, man samtaler med. Det er her man som forældre forventer, at der vil blive lyttet og tilbudt rette hjælp med italesatte problematikker. Det er her, vi som samfund forventer dette ske, så når det ikke sker, bliver det oftest fagpersonen der udtaler, som vinder. Det er her jeg bruger udtrykket, fagpersonen er ubevidst inkompetent. Det kan lyde negativt, men er det ikke. Det betyder på jordnær godt dansk, at fagpersonerne tror de ved helt masse, men ved ikke, at de ikke ved noget som helst. Dette kvag deres faglige og personlige begrænsninger, de ikke selv er bevidste om, bliver til en trussel mod rette fokus på barnet, forælderen og familien.
Det er ligeledes her, du skal finde du ud af, hvordan kan du sikre, at fagpersonen opnår samme interesse i løsninger, som enten på den korte eller længere bane, går den retning, du finder rigtigst.
Det er en meget svær øvelse for den kompetente, omsorgsfulde og beskyttende forælder. Det er her jeg ofte siger, tag ansvar! Vent ikke på, som samfundsmæssigt forventet, at rette hjælp og støtte sker. Find den selv hos private aktører. I denne eksempel en dygtig familieterapeut eller psykolog. I mit undervisningsmateriale "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv" er der en helt lektion med de forskellige nyttige fagkompetencer, man som den ansvarlige proaktive forældre kan vælge at inddrage.
INDOKTRINERING
Det er at pådutte nogen en bestemt holdning eller mening ved langvarig, intens eller systematisk påvirkning.
Det rangerer fra opdragelse, instruktion og politisk indflydelse til direkte hjernevask, som jeg kalder for programmering.
I modsætning til anden undervisning handler indoktrinering om, at få et individ til at omfavne en given doktrin uden at stille spørgsmålstegn ved det.
Det sker i daginstitutionerne - det sker i skole og uddannelsessystemet.
Det sker over alt i civilsamfundet.
Det kan ske mellem forældre, hvor deres syn, holdninger og meninger er SÅ markant forskelligt, at det bliver begyndelsen på tvister, uenigheder og konflikter. Detkan ske mellem en forælder og de sociale eller familieretslige myndigheder.
ORDET ELLER BEGREBET PROPAGANDA
Det er i sin oprindelige betydning distribution, spredning, reklame af en vinklet og ensporet fortælling, som leveres som den endegyldige virkelighed.
HVAD ER DET SOM SKER
FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER
VORES SAMFUND
Den vinklede samtale på det som sker, medfør reelt stor splittelse.
Forældre der er i en kompliceret højkonflikt skilsmisse børnesag ser ned på de forældre, der har fået tvangsanbragt deres barn. Det må der jo være en årsag til...?
Forældre der har fået deres barn tvangsanbragt, ser ned på forældre i kompliceret højkonflikt skilsmisse børnesager, fordi de må bare tage sig sammen og lære og samarbejde...?
Familie og nærmeste venner kan nemt betvivle og tro mere på de offentlige myndigheder og udtalelser fra de fagpersoner, der omgiver barnet, forælderen eller familien.
Offentlige faggrupper tilgang som arbejder i de forskellige offentlige institutioner, bliver på det som "nogen" har defineret som rigtigt eller forkert og tiltroen til øvrige offentlige fagpersoners holdninger og meninger betvivles oftest ikke. Dermed undermineres oftest en forælderes bekymringer eller addresserede problematikker, hvilket får betydning for udfaldet af de sociale eller familieretslige myndighedes holdninger og meninger til handleplaner, resolutioner og domme.
Listen over vinklede situationer, baseret på en dogmatisk tilgang med en negativ konnotation på børneområdet er overvældende!
Det skaber en splittelse vi ikke har behov for, hvor vi skal finde løsninger i stedet for at grave dybe kløfter.
Det er her jeg spotter, at forældre tiltrækkes af grupper på Facebook.
Her dyrkes den vinklede samtale nærmest som en religion. En facebook gruppes formål anses som eneste problematik på hele børneområdet. Dette uden at reflektere over, eller skal jeg bruge systemets begreb, at der i disse utallige grupper udvises manglende mentaliseringsevne, grundet en massiv fastholdelse af holdninger og meninger, der ikke giver plads til en nuanceret samtale. Ofte er det kun gruppens formål, der må der tales om og intet andet. De forældre der ikke spotter det, kommer ikke ind i sin egen transformationen, som jeg taler meget om. Prognosen for at man kan blive sit barns redningsplanke bliver mindre eller ganske svært og ofte umuligt.
I visse grupper er der et utal af advokater, private socialrådgivere, psykologer og andre aktører, der rekrutterer sårbarer forældre ved, at tilbyde deres hjælp. Tilgangen fra disse aktører er jeg ikke enig i og har gennem årerne skullet rydde op efter forkert partsrepræsentation, der modsat narrativerne i disse grupper, synes som ligegyldig overfladisk venstrehåndsarbejde.
De fremstiller sig selv og af en lille cirkel af forældre som redningsmanden, der lige kan fikse det, som fikses skal.
Det er blandt andet min motivation for udviklingen af undervisningsmateriale; "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv", således man som forældre undgår de fatale fejl. Og helst så tidligt som overhovedet muligt!
Frygt ikke dit møde med myndigheder og de offentlige fagpersoner, men udvis respekt og prioriter tidlig indsats.
Hvor kommer denne diskurs fra?
Er det blot et dansk samfundsmæssig problem eller er det mere omfattende?
Hvad er det som reelt sker og kan vi komme årsager til problematikkerne på børn, unge, forældre og familieområdet nærmere?
Hvor stammer kilden til diskursen fra?