Dit valg af professionelle "hjælpere" skal du vælge omhyggeligt og velovervejet!
Uanset om vi taler skilsmisse børnesager eller der, hvor de sociale myndigheder inddrages, så vær opmærksom på, at ingen professionelle har en tryllepind, der lige kan fikse det, som fikses skal!
Måske er jeg provokerende - men skal du og andre forældre forstå alvoren, bliver jeg nødt til at presse den retorisk - det er min bevæggrund for at skrive siden "Gode råd du kan tage med dig, inden dine svære valg om rette professionelle rådgiver og sparring til dig
Det er ikke min hensigt, at fortælle dig hvad du skal vælge, men klæde dig på til at kunne vurdere, hvilken eller hvilke kompetencer kunne give mening for dig at inddrage.
Ikke mindst, men vigtigt - hvilken eller hvilke kompetencer bør eller kan inddrages
- På hvilket tidspunkt - timing.
- Til hvilken eller hvilke konkrete opgaver, du har forud defineret.
- Og altid, forventningsafstemt om det du ønsker hjælp og støtte til, og dette er fagkompetencen parat til at levere, og til hvilken pris.
Jeg elsker metaforer - sammenlign dine professionelle "hjælpere", som når astronauten på vej ud i rummet styrer rumraketten ud i det ekstreme. Hvem eller hvilke kompetencer er medvirkende til, at rumraketten kan løfte sig fra affyringsrampen? Er det astronauten der er fantastisk og dygtig, når missionen er fuldendt med succes? Eller er det samtlige fagkompetencer, der hver og en som et samlet team, har medvirket til en fuldendt missionen?
Det samme er det lidt det samme i en børnesag. Hver og en fagkompetence kan "noget" specifikt. Altså har hver og en nogle særlige kompetencer, men inden for et begrænset område. Til sammen giver det hele mening. De samlede kræfter samarbejder om et fælles mål, der kan lykkes.
Vær opmærksom på, at nogle gange sker det, at flere fagkompetencer kunne inddrages i samme specifikke opgave, men udviser forskellige tilgange til, hvordan de ser opgaven bedst løst. Nogle fagkompetencer giver udtryk for, at de kan det hele . . . men det er så en sandhed med modifikationer, hvis du spørger mig.
Men uanset hvilken eller hvilke fagkompetencer du hyrer ind i din sag, skal hver og en udvise villighed til, at samarbejde med anerkendelse, respekt og fuld dedikation.
På et hvert team er der en leder
Det er her, hvor jeg vil gøre alt for, at du , bliver klædt på til, at du er lederen!
Det ligger i titlen på undervisningsforløbet "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv", som jeg ved, at du går helhjertet ind i 🙂
Et team kan altså bestå af dig og den eller de professionelle kompetencer du hyrer ind.
Vi er kulturelt fra barns ben opdraget til, at udlicitere ansvar
Det er min påstand, at vi er generelt blevet tillært, at udlicitere ansvaret og herefter tro på, at den vi opsøger, meget bedre lige ved, hvad er det rigtige.
Husk på, at jeg vil klæder dig fuldkommen på til alt det, der kan være i vente for dig. Det er andre forældre ikke. På den måde, bliver du på forhånd bevidst om alt det, der kan eller skal ske i din sag. Du kan bedre vurdere potentielle konsekvenser, uanset din valgte tilgang.
Konsekvenser er der, uanset hvilken tilgang du vælger!
Det er her det forudsigelige er, at alt hvad som sker i børnesager er uforudsigeligt.
Dine valg skal føles godt i dit hjerte, således du uanset udfald kan sige til dig selv; alt hvad jeg gjorde var velovervejet, og det allerbedste jeg kunne.
Med denne tilgang, tager du ansvar og med i det som sker. Du har styringen og kontrollen over dine og dit teams indsatser. Du er din egen sagsleder!
Lyt til de råd du får fra dit team, mærk efter, hvilke råd giver bedst mening for dig? Er det frygten der styrer dine valg, eller respekten for, at du navigerer konkret, tydeligt, velovervejet, klogt, måske hårdt, men sobert i din kommunikation? Altid underbygget med evidens (sagsakter - dokumentation), hvor det er muligt. Altid!
Husk på modul 2.0 | Kender du alle aktørerne i din børnesag?
- Er det her, hvor du bliver klædt på til, at kunne selv?
- Eller er det her, hvor du får behov for at trække din professionelle "hjælper" med ind i et møde, således ingen kan gøre dig forkert?
- Måske er det rigeligt, at din professionelle "hjælper" coacher dig, således du undgår de fatale fejl, der kan medvirke til at gøre dig forkert.
De dygtige gemmer sig lidt og det er der en årsag til
Mange har naturligt opmærksomheden rettet mod tid i timer. Det er forståeligt. Men i komplekse børnesager er det væsentligt at forstå, at få timers samtale ikke nødvendigvis føles som få timers arbejde.
Jeg kan sige det her uden at være utaknemmelig eller negativ: Som rådgiver i komplekse børnesager kan selv få timers samtale med en forælder føles som en fuld arbejdsdag. Jeg overdriver måske en smule for at gøre pointen tydelig.
Det handler ikke kun om selve tiden. Det handler om tyngden, intensiteten, ansvaret, informationsmængden og den mentale tilstedeværelse, arbejdet kræver.
Det kommer også an på, hvor meget “terapeutisk” intervention der kan opstå undervejs. Ikke fordi dette er terapi, men fordi det kan være overvældende for en forælder at stå med det ene bump efter det andet.
Sker det for dig, kan det være, at vi indimellem skal bruge tid og ressourcer på at få pulsen og arousal ned i gear, før vi kan arbejde videre med sagen.
Det kan være hårdt for begge parter, når samtalen skal trækkes fra mørket og ud i lyset, hvor håbet, troen, overblikket og den indre styrke skal findes frem på ny.
Det er barskt indimellem. Vi ved det. Det er desværre ofte en del af de vilkår og forudsætninger, der følger med komplekse børnesager.
Og ja — det kan også påvirke den professionelle.
Når man igen og igen sidder tæt på børn og forældre i vold, svigt, afmagt, systempres og alvorlige myndighedsforløb, kan man som rådgiver også blive ramt. Ikke på samme måde som forælderen eller barnet, men arbejdet kan sætte sig. Det kan give en form for sekundær belastning eller sekundær traumatisering, hvis man ikke passer på sig selv og arbejder ansvarligt.
Derfor kan det også være nødvendigt, at jeg indimellem søger supervision, sparring eller faglig aflastning. Ikke fordi jeg ikke kan bære arbejdet, men netop fordi jeg tager det alvorligt.
Det er en del af at arbejde etisk forsvarligt.
Af den årsag passer mange af de dygtige på sig selv ved ikke at påtage sig for mange komplekse sager ad gangen. Når hvert bump på vejen skal håndteres prompte, rettidigt og med fuld dedikation, er det som professionel sjældent forsvarligt at have ret mange sager kørende samtidig.
Men husk på, at for den professionelle — advokaten, den socialfaglige konsulent, familieterapeuten, psykologen eller rådgiveren — skal der samtidig være et naturligt flow af opgaver og honorar, hvis arbejdet skal kunne hænge sammen. Det er et grundvilkår som selvstændig erhvervsdrivende.
Jeg har både en relativt lav pris og en stor risiko, fordi jeg ikke tager mange klienter ind ad gangen. Derfor er det væsentligt, at min indtægt i form af honorar ikke bliver tilfældig, ujævn eller uforudsigelig.
Jeg skal kunne brødføde mig selv og samtidig have plads til at arbejde ordentligt.
Så er spørgsmålet: Hvad ligger der egentlig i udtrykket “flow”?
Med “flow” mener jeg ikke masseproduktion. Jeg mener et stabilt og forudsigeligt opgaveflow, hvor der både er økonomisk sikkerhed, planlægningsro og mental kapacitet til at holde den nødvendige viden levende.
For i komplekse børnesager er kvalitet ikke kun et spørgsmål om at være dygtig. Det er også et spørgsmål om at have plads nok til at bruge sin viden rigtigt — rettidigt, strategisk og med fuld opmærksomhed på barnets situation.
Derfor hænger pris, forudbetaling og pakker sammen med kvalitet. Ikke fordi jeg vil presse nogen. Men fordi jeg skal kunne skabe rammerne for at være ordentligt til stede i de få sager, jeg vælger at gå ind i.
Det vigtige du skal vide om mit arbejde i din sag
Jeg kan mit håndværk. Samtidig er det vigtigt, at du er bevidst om, at jeg også i din sag har behov for at læse, tænke og reflektere over det konkrete, der sker. Det er ikke en opgave, jeg “lige” løser. Det er ofte et meget koncentreret arbejde, som kan sidestilles med forberedelser til en eksamen.
Jeg nævner det, fordi min tid og mine ressourcer ikke er en standardvare, der blot kan købes. Det er skræddersyet, dedikeret og krævende arbejde.
På spørgsmålet - hvor lang tid skal du bruge på en skrivelse - en analyse - eller som redaktør på et udkast, er standard svaret altid fra mig "det ved jeg ikke..." Det er tidskrævende at skulle levere det, som er nødvendigt.
Jeg ved, at man som forælder kan stå i en situation, der føles urimelig, både menneskeligt og økonomisk. Jeg har selv været der. Jeg kan gøre en forskel for dig og dit barn. Men jeg kan ikke påtage mig skyld eller bære den følelse af urimelighed, som vilkårene i din sag kan skabe.
Hvorfor det her betyder noget i praksis
Det er desværre normen og ikke undtagelsen, at tidspres hos professionelle mærkes som utilstrækkeligt, når nye bump opstår og skal håndteres. Det er ofte her, fejl sker. Fejl, der bagefter kan være svære eller umulige at rette op på.
Jeg ser også et marked, hvor nogle arbejder meget kvantitativt og leverer noget, der kan føles som et samlebånd. Det er mit eget ord, men jeg bruger det, fordi det beskriver en praksis, hvor tempo og volumen kan komme til at stå i vejen for det dedikerede, kloge arbejde. Af samme årsag holder mange af de dygtigste sig i baggrunden og ønsker ikke for mange komplekse sager på én gang.
Det står i kontrast til den type markedsføring, hvor “ekspert” begrundes med antal afsluttede sager på kort tid. For mig er spørgsmålet ikke, hvor mange sager man har afsluttet, men om man har været dedikeret og præcis i hver enkelt.
Vær derfor opmærksom på, at problematikker ofte opstår i etaper. Hvert bump bør håndteres velovervejet og klogt, så der ikke opstår unødig støj. På den måde bliver komplekse sager ofte lange, seje træk og ressourcekrævende.
Samlebåndsfabrikken af “såkaldte eksperter”
Det er mit selvopfundne udtryk for en bestemt arbejdsform, som jeg oplever hos nogle fagpersoner. Det beskriver en praksis, hvor samarbejdet med klienten primært bliver kvantitativt frem for kvalitativt: Mange sager, højt tempo og begrænset fordybelse. Personligt og professionelt vurderer jeg, at den tilgang kan blive uforsvarlig i komplekse børnesager, hvor hvert bump kræver ro, præcision og reel refleksion.
Af samme årsag markedsfører de dygtigste sig ofte mindre og holder sig lidt i baggrunden. De ønsker ikke for mange komplekse børnesager ad gangen, fordi de ved, hvad det kræver at gøre arbejdet ordentligt.
Det står i kontrast til den del af advokatbranchen, hvor man markedsfører sig som “ekspert” med henvisning til at have afsluttet tusindvis af børnesager, nogle gange inden for en bekymrende kort årrække. Spørger du mig, rejser det et legitimt spørgsmål: Hvordan sikrer man den nødvendige dedikation og dybde i hver sag, hvis volumen er så høj?
Hvis du vil have den lidt mere “hårde” version med mere kant (men stadig juridisk og kommunikativt mere sikker), kan jeg lave en variant 2, hvor jeg skruer op for retorikken uden at gøre teksten sårbar.
Betragt dig som eleven, og jeg som din lærer
Der er så meget, der er universielt i forhold til ens egen rolle og opgave. Det er uanset ens familiemæssige scenarie eller, hvilket stadie ens sag befinder i den systemmæssige proces.
En børnesag har det med, at trække i langdrag. Ofte med lange perioder hvor intet sker, og pludseligt så går alt meget stærkt, ofte efterfulgt af endnu en periode med stilhed.
Jeg kalder de stille perioder, hvor man bare venter for; "stilheden før næste storm". Udnyt stilheden og forbered dig på alt det, som kan ske, inden næste storm bryder ud.
Forberedelsesfasen er universiel
Det betyder, uanset om vi taler om det, der sker i kommunen, Familieretshuset, Familieretten eller helt lavpraktisk, men ret væsentligt, det som sker hos instanserne, er det nøjaktigt de samme overvejelser, man som mor eller far skal gøre sig i sine forberedelser.
Det som er unikt og forskelligt er, hvad det er, som lige netop i dit scnarie er vigtigt, at forberede sig på?