Forældrekompetenceundersøgelse
FKU
Forord
Hvad er en forældrekompetenceundersøgelse?
En forældrekompetenceundersøgelse er dybest set en psykologisk vurdering af forældres færdigheder i forhold til at kunne imødekomme specifikke aspekter af deres barns sundhed og trivsel. Undersøgelsen bevæger sig over fire hoveddomæner: Barnet, forældrene, relationen mellem barn og forældre samt det familiære og sociale netværk.
Forskellige betegnelser for forældrekompetenceundersøgelser
I daglig tale kan undersøgelsen kaldes noget forskelligt, for eksempel forældreevnevurdering, forældreevneundersøgelse eller forældreomsorgsundersøgelse. Den mest præcise fagterm er dog forældrekompetenceundersøgelse, forkortet FKU.
Autorisation og klagemuligheder
En FKU burde iværksættes som en del af en Børn- og Ungeudvalgets (BFU) arbejde og udføres af en autoriseret psykolog. Når jeg siger "burde," er det fordi, at i forbindelse med tvangsanbringelse af et barn, sker dette ofte uden at der er blevet foretaget en FKU forinden et sådant alvorligt indgreb.
"Autoriseret" betyder, at psykologen har gennemført et autorisationsforløb som efteruddannelse, hvorefter de bliver autoriseret af Psykolognævnet. Det giver forældrene ret til at klage over deres FKU til Psykolognævnet. En klage til Psykolognævnet vedkommer kun deres tilsyn og er en langvarig proces. Det er kun få forældre, der kan bruge det til noget. Derimod kan en klage til Psykolognævnet præsenteres som underbyggende dokumentation for en mangelfuld eller forfejlet FKU over for kommunen, Børne- og Ungeudvalget, Ankestyrelsen eller domstolene.
Hvornår og hvorfor iværksættes en FKU?
Der kan være flere konkrete årsager til, at en forældrekompetenceundersøgelse iværksættes. Typisk er det i forbindelse med, at kommunen skal træffe beslutninger om eventuelle støtteforanstaltninger for et barn, forældre eller familie, ofte når kommunen ønsker belyst, hvorvidt der er grundlag for en anbringelse. Der er utallige scenarier, der bevirker, at kommunen ifølge Barnets Lov vælger at træffe beslutning om en FKU.
Beslutning om forældrekompetenceundersøgelse kan ikke påklages
En beslutning om at iværksætte en forældrekompetenceundersøgelse er ikke en afgørelse, og derfor kan man ikke klage over, at en kommune vælger at igangsætte eller undlade en sådan undersøgelse. Forældrekompetenceundersøgelsen er en del af den børnefaglige undersøgelse og fungerer som et led i sagsbehandlingen for at oplyse sagen. Ønsker en borger at klage over sagsbehandlingen, skal klagen rettes til kommunens ledelse.
Kompleksiteten i forældrekompetenceundersøgelser
Forældrekompetenceundersøgelser er mere komplekse end individuelle psykologiske undersøgelser. For at kunne vurdere et barns behov og omsorgssituation skal undersøgelserne både omhandle barnets og forælderens individuelle funktionsniveau, deres indbyrdes forhold, familierelationer, den sociale kontekst, de lever i, samt deres kultur og netværket omkring barnet.
Læs mere om udsatte forældre og familier
INDHOLD
Underpunkter i afsnit:
#Overordnede mål for opdraget #Relevante sagsakter #Din medindflydelse i valget af psykolog er kritisk
Underpunkter i afsnit:
#Forældres vigtige information til psykologen om særlige forhold #Opstartsmøde #Stil spørgsmål med udgangspunkt i din storytelling #Forældres vigtige information til psykologen om særlige forhold #Specifikke læringsvanskeligheder #Undgå misforståelser #Håndtering af udfordringer #Ret til en bisidder
Underpunkter i afsnit:
#Metoder til testning og afdækning af en forælderens kognitive funktioner #Metoder til testning og afdækning af forælderens personlighedsfunktioner #Observationer af samspillet mellem forældre og barnet
Underpunkter i afsnit:
#Psykologerne Julie Bek og Anja Christensen påpeger flere problematikker ved udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøgelser #Sammenhængen mellem de børnesagkyndige undersøgeres forfejlede tilgang og Robert Rosenthals eksperimenter fra 1960érne og Hawthorne-effekten
Underpunkter i afsnit:
Underpunkter i afsnit:
Opgavebeskrivelsen til psykologen udarbejdes af socialrådgiveren
Ofte vil der på tidspunktet for bestilling af en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) have været et længere forudgående forløb, hvor familien har været kendt af kommunen. Typisk kendes familien, fordi et eller flere børn har været i mistrivsel.
Socialrådgiveren i kommunen udarbejder en skriftlig opgavebeskrivelse til psykologen. Dette kaldes et opdrag og udgør det skriftlige grundlag for undersøgelsen.
Det er et krav, at opdraget er målrettet behovet i den enkelte sag. Ligeledes skal det være specifikt møntet på det eller de børn, som sagen omhandler. Det er vigtigt, at det i opdraget klart fremgår, hvorfor undersøgelsen iværksættes, og hvad den skal belyse.
Overordnede mål for opdraget
- At socialrådgiveren så konkret som muligt kan redegøre overfor familien, hvad undersøgelsen går ud på og hvad den skal bruges til.
- At opgaven til psykologen præciseres i opdraget, så undersøgelsen tilrettelægges så hensigtsmæssigt som muligt.
- At der er et fælles afsæt for undersøgelsen mellem kommunen og den undersøgende psykolog.
Psykologen bør også kende til de interventioner og foranstaltninger, der tidligere har været igangsat for familien, samt hvilken effekt disse har haft på barnets trivsel. En grundig gennemlæsning og opsummering af sagens akter er derfor altid god praksis i forbindelse med selve forældrekompetenceundersøgelsen.
Relevante sagsakter kan være
- Oplysninger om sagens historik i kommunen.
- Iværksatte foranstaltninger med vurderinger heraf.
- Informationer om og fra barnet (for eksempel underretninger, statusbeskrivelser fra sundhedsplejerske, børnehave, skole, samtaler med barnet).
- Tidligere undersøgelser af henholdsvis barn, søskende og forældre, for eksempel diagnosticeringer, lægevurderinger, udredninger i regi af jobcentre, Familieretshus, børnehus, domstolsafgørelser mv.
Psykologens kendskab til familien bliver altså baseret på den viden, som kommunen vælger at give psykologen. Der er ingen tvivl om, at korrekt viden er en forudsætning for en relevant sammensætning af undersøgelsens forløb, og at psykologen kender til de væsentligste forhold i sagen.
På dette stadie skal man som forældre være opmærksomme! Er man enig i opdraget? Er man enig i de sagsakter, som kommunen har udvalgt til psykologen, eller er der sagsakter, man ønsker skal tilgå psykologen?
Er man ikke enig i opdraget, eller der er sagsakter der er modstridende og ikke genkendeligt, er det vigtigt, at man som forældre på dette tidspunkt gør indsigelse på skrift.
Din medindflydelse i valget af psykolog er kritisk i konteksten af en forældrekompetenceundersøgelse
Citat på side 24 i Socialstyrrelsens retningslinjer - klik her
Børne- og ungerådgiveren bør, når der vælges psykolog, understøtte, at forældrenes perspektiver til valg af psykolog kommer frem, inden børne- og ungerådgiveren beslutter, hvilken psykolog der skal gennemføre forældrekompetenceundersøgelsen.
Børne- og ungerådgiveren bør i samtalen med forældrene om forældrekompetenceundersøgelsens baggrund og formål også afdække, om forældrene har særlige ønsker eller præferencer i forhold til valg af psykolog.
Nogle forældre kan fx have særlig præference i forhold til køn, alder eller et ønske om, at psykologen har samme kulturelle baggrund som dem selv.
Det kan også være, at forældrene har ønsker til psykologens kvalifkationer, eksempelvis kendskab til et handicap eller kendskab til den kultur, som familien kommer fra.
Har forældrene på forhånd velbegrundet modstand mod en bestemt psykolog, bør det tilstræbes at fnde en anden psykolog.
Det er ikke givet, at forældrenes ønsker kan eferkommes, men børne- og ungerådgiveren bør have dem med i sine videre overvejelser omkring valg af psykolog.
Det kan have en markant indvirkning på undersøgelsens resultat og retfærdighed. Ofte opstår der en interessekonflikt, når psykologer, der udfører disse vurderinger, har et nært forhold til deres arbejdsgiver, kommunen, eller er interne kommunale psykologer, som forestår undersøgelsen.
Får du medindflydelse på valg af psykolog, kan du interview/samtale med en eller flere ved at stille spørgsmål til deres kompetencer i forhold til dit barn, din og jer som families situation. Vælg eventuelt en psykolog, der ikke har en særlig relation til kommunen.
Det er særligt relevant, hvis der er tale om vold, sindslidelser, dyssocial personlighedsforstyrret ekspartner eller misbruger (alokohol, stoffer eller piller). Det er her, hvor barnets og den beskyttende forældres mistrivsel stammer fra stalking, stalking by proxy, gaslightning, wictim blaming ect. Disse nævnte problematikker kræver specialviden fra en psykolog.
Mange forældre med et barn til et handicappet barn, psykisk eller fysisk, altså der er tale om et barn med særlige behov for rette professionelle hjælp, støtte eller måske rehabilisering, men modtager det ikke, bliver ofte misforstået i deres søgen efter rette professionel intervention, som manglende forældre kompetence.
Dette kan resultere i, at forældrenes færdigheder og kapaciteter ikke bliver præsenteret korrekt eller retfærdigt, da udtalelserne reelle indflydelse fra både en måske forfejlet overfladisk BFU, et opdrag der er vinklet i forhold til kommunens opfattelse, samt øvrige fagpersoner der er indirekte eller direkte involveret.
Ved at være proaktiv i valget af autoriseret psykolog, kan du som forælder forsøge at bidrage til en mere retfærdig og gennemsigtig vurderingsproces, hvor dit barns bedste interesser altid står i centrum, og hvor dine forældreevner vurderes på et solidt og fair grundlag.
Der er utallige forskellige scenarier for forældre, der midt i det overvældende og ikke bare gennemgår en vanskelige tid, men alt er kaos af nævte potentielle problematikker. Måske er dit barn endda tvangsanbragt uden en forudgående BFU og FKU, men denne først iværksættes ligeefter. Disse faktorer kan føre til, at vurderingen på ingen måde spejler forældrenes sande evner.
Forbered dit opstartsmøde af Forældrekompetenceundersøgelsen
Opstartsmøde
Citat på side 27 i Socialstyrrelsens retningslinjer - klik her
Selve undersøgelsesfasen bør altid indledes med et fælles møde mellem forældre, eventuelt barn, børne- og ungerådgiver og/eller faglig leder samt undersøgende psykolog.
Når undersøgelsen igangsættes, kan børne- og ungerådgiver og psykolog med fordel sammen afale dagsorden og rammer for opstartsmødet med forældre og eventuelt barn.
Børne- og ungerådgiveren skal inden mødet sørge for, at forældrene, hvis de ønsker det, sikres mulighed for at tage en bisidder eller eventuel støtteperson med til opstartsmødet.
Såfremt barnet deltager i opstartsmødet, skal barnet ligeledes vejledes af kommunen om muligheden for at medtage en bisidder eller støtteperson efer §§ 6 og 53 i barnets lov.
Hvis der er tale om en familie med anden etnisk baggrund end dansk, bør det afklares, om der er behov for, at der deltager en tolk. Formålet med opstartsmødet er at sikre, at alle parter er klar over, hvad der skal undersøges, hvorfor det skal undersøges, og hvor længe forældrekompetenceundersøgelsen varer.
Derudover skal rollefordelingen mellem børne- og ungerådgiver og psykolog igen tydeliggøres. Forældre, og eventuelt barn, skal have mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Afslutningsvis skal der indgås konkrete afaler i forhold til gennemførelse af undersøgelsen.
Udnyt dine muligheder for at stille spørgsmål, og forbered disse klogt og med udgangspunkt i din storytelling!
Når psykologer udfører deres opgaver, kan metoderne variere betydeligt afhængigt af den specifikke situation og psykologens præferencer.
Til trods for udgangspunktet i socialrådgiverens opdrag, er det psykologens professionelle ansvar og faglige skøn, der bestemmer, hvordan undersøgelsen udføres.
Formålet er at afdække både barnets specifikke behov og forældrenes evne til at imødekomme disse behov.
Forældrekompetenceundersøgelsen (FKU) indebærer typisk dybdegående forældreinterviews og en række psykologiske tests, der evaluerer forældrenes kognitive og personlighedsfunktioner. Disse elementer suppleres med observationer af interaktionen mellem forældre og barn, hvilket bidrager til en helhedsorienteret forståelse af familiens situation.
Oftest er der enighed mellem socialrådgiveren og forælderen om, at barnet mistrives, men der kan opstå uenigheder om kilderne til barnets mistrivsel. Hvor kommer barnets symptomer og reaktioner fra?
Der er mange aktører i en børnesag, såsom sundhedsplejersken, pædagogen, skolelæreren, lægen, psykologen, terapeuten, socialrådgiveren, familiebehandleren eller familievejlederen osv.
Hver af disse kan udtale sig om noget, der ikke er inddraget, mistolket, fordrejet, eller ikke fremgår tydeligt. Måske udtaler de sig om noget, de ikke har faglige kompetencer til, eller direkte usandheder.
Du skal overveje, hvad der reelt sker i din sag. Hvordan vil du kommunikativt navigere på et møde, hvor du kan opnå sympati og forståelse for dine synspunkter og din families virkelighed?
Det typiske er, at de offentlige fagpersoner på mødet, såsom psykologen og socialrådgiveren, opfattes som eksperterne, mens du som forælder ikke ved noget. Går du imod disse fagpersoner, kan det tolkes som manglende mentaliseringsevner, usamarbejdsvillighed, konfliktskabende adfærd og manglende forældrekompetencer.
Spørgsmålet er så, hvordan du kan navigere første møde, hvor opdraget kan tilpasses i forhold til væsentlig viden, som socialrådgiveren måske ikke har inddraget eller viden, som er baseret på forkert og mistolket information. Måske endda usandheder.
Det er ikke bare et møde, det er mødet! Og hvert et møde skal du betrakte som en eksamen, hvor hvert et ord vil blive "vægtet og vejet" og bedømt hårdt.
Dine forberedelser til både opstartsmøde og de efterfølgende har afgørende betydning for udfaldet af den FKUèn.
- Hvad fortæller du og hvordan? (Her er din tilpassede storytelling altafgørende!)
- Hvilke relevante spørgsmål bør du stille for at vise, at du ikke er ekspert, men at du forholder dig åbent og perspektiverende til den dokumenterbare viden og de områder, hvor viden mangler?
- Kan du inddrage hypoteser? Hvad er en hypotese, og hvordan kan du bruge disse til at dreje opmærksomheden i en retning, som vil give psykologen og socialrådgiveren ny indsigt og viden? Hypoteser kan også bruges til at rette nysgerrigheden mod brudstykker af konkret viden, men hvor der er en masse ingen ved noget konkret om?
- Har du dokumentation du kan inddrage, både i forhold til at underbygge din storytelling, men også dine hypoteser?
- Kan du inddrage synteser (hullerne)? Hvad er det for en viden, vi ikke har, og hvordan tænker du, at denne viden kunne opnås?
Forberedelsesfasen er kompleks, omfattende og ressourcekrævende både i tid og kræfter. Måske virker dette uoverskueligt eller uforståeligt.
Mulig dagsorden til opstartsmødet: Citat på side 28 i Socialstyrrelsens retningslinjer - klik her
Det er jo så særligt relevant når opgavebeskrivelsen, også kaldet opdraget til psykologen, udarbejdet af socialrådgiveren omtalt i pkt 1. er langt fra den virkelighed, man som barn, forældre og familie har gennemlevet (datid) og gennemlever (nutid).
I lektion 4.3 går jeg helt dybt og forklarer nuanceret og forhåbenligt forståelligt for dig.
Forældres vigtige information til psykologen om særlige forhold
Når standardiserede psykologiske tests og selvrapporteringsskemaer anvendes, er det afgørende at være opmærksom på visse forhold og begrænsninger, der kan påvirke resultaternes nøjagtighed og relevans.
Som forælder er det vigtigt, at du gør psykologen opmærksom på, hvis du befinder dig i en følelsesmæssigt belastende situation, hvor du føler dig utryg på grund af kommunens tilgang og frygt for tvangsanbringelse.
Følelsen af afmagt, vrede, angst og myndighedssvigt kan styrkes alt efter alvorlighedsgraden af din familiesituation. Nogle forældre kan risikere at skulle gennemgå en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) lige efter en tvangsanbringelse af deres barn. Andre i forbindelse med ophold på mor-barn-hjem eller krisecenter, lever i et voldsramt familieliv, eller er pårørende til en person med sindslidelse, misbrug eller personlighedsforstyrrelse.
Dette kan medføre yderligere problematikker i forhold til undersøgelsens validitet. Den følelsesmæssige stress og belastning, som både barnet og forældrene oplever i kølvandet på en tvangsanbringelse, kan påvirke evnerne til at præstere optimalt under undersøgelsen, hvilket kan føre til resultater, der ikke fuldt ud afspejler deres faktiske forældrekompetencer.
At blive testet kan for nogle skabe betydelig angst, hvilket kan påvirke præstationen og dermed testresultaterne. Det er essentielt at adressere eventuel testangst og årsager til manglende tillid til det, som skal ske, helt fra starten. Husk at gøre det nuanceret!
Dette skal få psykologen til at være bevidst om, at resultaterne af testene ikke nødvendigvis afspejler den testedes reelle evner.
Specifikke læringsvanskeligheder
Eksempel: Hvis en forælder har ordblindhed (dysleksi), kan dette påvirke evnen til at læse og forstå skriftligt materiale hurtigt. Psykologen kan tilpasse testene ved at tilbyde mundtlige instruktioner eller bruge visuelle hjælpemidler.
Dette muliggør, at psykologen kan tilpasse testene og metoderne, så de retfærdigt vurderer kompetencer uden at blive påvirket af disse vanskeligheder.
Undgå misforståelser
Misforståelser af instruktioner eller spørgsmål kan forvride testresultater. En åben dialog med psykologen for at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål før testningen er nødvendig.
Eksempel: En forælder kan for eksempel gentage instruktionen tilbage til psykologen for at sikre korrekt forståelse: "Så jeg skal forstå dette sådan, at jeg først skal læse denne tekst og derefter besvare spørgsmålene, korrekt?
Håndtering af udfordringer
Psykologer anvender forskellige strategier til at håndtere disse udfordringer, såsom at bruge flere testmetoder for at indsamle et bredere datagrundlag og tilpasse testmaterialet til individuelle behov. Dette sikrer, at den samlede vurdering bliver så nøjagtig og retfærdig som muligt.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle psykologer kan blive for kreative og anvende test, de enten ikke er uddannet i, eller test, der kræver længere tid end den, der er til rådighed i forbindelse med FKU'en. Dette kan medføre, at testens validitet er mangelfuld eller ikke-eksisterende. Undersøg derfor, hvilke test din psykolog har tænkt sig at bruge i sin undersøgelse. Hvis du opdager noget galt, reager hurtigt skriftligt og bed om en redegørelse for psykologens beslutninger.
Det er vigtigt, at du som forælder føler dig tryg ved at dele alle relevante oplysninger om din situation, bekymringer og eventuelle vanskeligheder med psykologen. Men tillid er godt, kontrol er nødvendigt. Ofte kan den nødvendige tryghed og tillid, som er afgørende for at forældrekompetenceundersøgelsen bliver så nøjagtig og retfærdig som muligt, og at de foreslåede foranstaltninger eller støtte er passende og effektive, desværre være svær at opnå.
Gør psykologen opmærksom på, hvordan du har det i forløbet, og hvis du kan mærke, hvor utrygheden stammer fra, er det vigtigt, at du kommunikativt sætter de rette ord på det. Vær opmærksom på, at der er en risiko for, at psykologen kan få en stereotypisk opfattelse af dig.
Ret til en bisidder
Som forælder har du ret til at have en bisidder med til møder med psykologen. Dette er noget, som kommunen og psykologen ofte glemmer at informere forældre om. At have en bisidder med kan være med til at skabe større tryghed under møderne, da bisidderen kan støtte dig og hjælpe med at sikre, at dine synspunkter og bekymringer bliver hørt og forstået.
Forælderen skal interviewes
Psykologen bruger samtaler med forældrene til at samle information, som kaster lys over deres syn på at være forældre.
Disse samtaler undersøger, hvordan forældrene samarbejder, deres opdragelsesmetoder, og hvordan de håndterer daglige udfordringer og eventuelle fysiske eller psykiske handicaps. For at få et fuldt billede af familiens situation er det også vigtigt at forstå de større sociale og kulturelle betingelser, de lever under.
Spørgsmålet er så, om psykologen kan eller gør dette med neutrale og objective øjne. Tilgangen til en forældrekompetenceundersøgelse (FKU) kan variere meget, afhængig af psykologens egen metode og de oplysninger, de modtager fra kommunen og andre fagpersoner. Psykologen bør agere som en detektiv, nysgerrigt og grundigt undersøge både barnets og forældrenes virkelighed med øje for den professionelle tvivl.
Psykologen skal se på følgende områder:
Forælderens baggrund
- Opvækst og tilknytningshistorie: Fokus på barndomsmiljø, relationer til forældre og søskende, samt eventuelle traumer eller betydelige livsbegivenheder. Forældrenes egne erfaringer med tilknytning påvirker deres evne til at skabe sunde relationer med deres børn.
- Netværk og ressourcer: Undersøgelse af forælderens relationer til familie og venner samt deres sociale netværk, som afslører tilgængelige ressourcer og støtte.
- Skolegang, Uuddannelse og erhverv: Gennemgang af skolegang, uddannelseshistorie og karriereforløb for at forstå stabilitet, ressourcer og evnen til at balancere arbejde og familieliv.
- Selvopfattelse: Forælderens syn på sig selv i forældrerollen og deres behov for støtte. Fokus på personlig udvikling, selvværd, selvtillid og evne til at håndtere stress og konflikt.
- Sundhed og helbred: Forælderens fysiske og mentale helbred, herunder misbrugsproblemer og psykiske sygdomme, for at vurdere, hvordan sundhed påvirker familielivet og forældreevner.
- Kulturelle og ideologiske baggrunde: Forælderens kulturelle værdier og ideologiske overbevisninger, som kan påvirke deres syn på børneopdragelse og samfundsnormer.
Barnets perspektiv
Hvis barnet er gammelt nok, inkluderer psykologen også et interview med dem for at få deres perspektiv på familien og forholdet til forældrene. Dette hjælper med at forstå barnets oplevelser og behov bedre.
For mindre børn belyses barnets perspektiv via udtalelser fra relevante fagpersoner, der omgiver barnet.
Iværksættelse af en forældrekompetenceundersøgelse er i sig selv et udtryk for en grad af bekymring for barnets udvikling, og undersøgelsen afdækker disse forhold. Den afsluttende erklæring formidler psykologens vurdering til kommunen om forhold i familien, der har betydning for barnets udvikling og trivsel, og som eventuelt vækker bekymring. I nogle tilfælde kan alvorlige og skadelige forhold for barnet undervejs i undersøgelsesforløbet give psykologen anledning til at underrette forvaltningen i henhold til den skærpede underretningspligt.
Psykologiske tests af forældre
Der kan anvendes standardiserede psykologiske tests for at vurdere forældrenes mentale og følelsesmæssige sundhed, stressniveauer, problemløsningsevner og forældreevner.
Lad os gennemgå nogle af de tests, som psykologen alt efter situationen kan benyttte som sit redskab i undersøgelsen:
Metoder til testning og afdækning af en forælderens kognitive funktioner
Tænk på disse tests som en slags 'hjerne-gymnastik', hvor psykologen prøver at forstå, hvor godt en person kan tænke, løse problemer og hvor meget viden de har samlet op gennem livet. Det er lidt som at tage din hjerne med til et sundhedstjek for at se, hvor 'fit' den er i forskellige områder såsom at huske information, forstå komplekse ideer og tænke logisk.
Disse tests er som specialiserede værktøjer, der kigger endnu nærmere på, hvordan bestemte dele af hjernen fungerer. De kan for eksempel hjælpe med at finde ud af, hvor god du er til at skifte mellem forskellige opgaver (fleksibilitet), hvor opmærksom du er, og hvordan du planlægger og organiserer ting (eksekutive funktioner).
Det er som at undersøge din hjernes evne til at jonglere med flere bolde på samme tid og sikre, at den ikke taber nogen af dem.
Forestil dig, at du udfylder et spørgeskema om, hvordan du har det, hvad du tænker, og hvordan du opfører dig i forskellige situationer. Disse spørgeskemaer giver dig en chance for selv at fortælle om dine tanker, følelser og adfærd. Det er lidt som at give din hjernes 'indre stemme' en mikrofon, så den kan fortælle om, hvordan den ser verden.
Det hjælper psykologen med at få et mere afrundet billede af dig, både fra de mere 'objektive' tests og fra det, du selv rapporterer.
Metoder til testning og afdækning af forælderens personlighedsfunktioner:
Personlighedsprøver er strukturerede tests, der er designet til at afdække forskellige aspekter af en persons personlighed. Disse tests kan give indsigt i, hvordan en person regulerer sine følelser (affektregulering), hvilke forsvarsmekanismer de typisk bruger i stressede situationer, og hvor godt de kan sætte sig ind i andre menneskers følelsesmæssige tilstande (indlevelsesevne).
Prøverne kan variere fra simple spørgeskemaer til mere komplekse opgaver, der kræver refleksion over personlige erfaringer og adfærdsmønstre.
Disse prøver involverer ofte tvetydige billeder eller stimuli, som ikke har en enkelt, klar definition eller betydning. Dette tillader personen at projicere deres egne tanker, følelser og fortolkninger på materialet, hvilket kan give dybere indsigt i deres personlighedstræk og psykologiske tilstande. Mentaliseringsevnen fremgår således, når individer fortolker og giver mening til disse tvetydige stimuli, hvilket afspejler deres kapacitet til at forstå og reflektere over både egne og andres mentale tilstande.
Strukturerede interviews er dybdegående samtaler, hvor psykologen følger en fastlagt plan eller guide for at sikre, at alle relevante emner bliver dækket. Dette kan inkludere spørgsmål om individets historie, deres nuværende livssituation og hvordan de håndterer forskellige psykologiske udfordringer.
Selvrapporteringstest og spørgeskemaer involverer, at personen selv udfylder spørgeskemaer om deres følelser, tanker og adfærd. Disse metoder giver et bredere perspektiv på individets psykologiske tilstand og kan hjælpe med at identificere mønstre eller problemer, som personen selv måske ikke er fuldt ud bevidst om.
Observationer af samspillet mellem forældre og barnet
Samværssobservationer:
Psykologen vil observere interaktionerne mellem forældre og børn i hjemmet eller i andre naturlige omgivelser. Det er klart, er man som forældre på krisecenter eller mor-barn-hjem, vil disse være rammerne. Disse observationer hjælper med at vurdere forældrenes responsive adfærd, verbale og nonverbale kommunikationsevner og evne til, at sætte grænser for sit barn på en støttende måde. Har dit barn det svært, og det kan der være utallige årsager til, er det også her, hvor du vil blive vurderet, hvorvidt din tilgang og sikre rette JEG-støtte, vil blive vurderet.
Observationer i strukturerede situationer:
Der kan også laves observationer i mere strukturerede omgivelser for at se, hvordan forældre og børn interagerer under specifikke opgaver eller aktiviteter. Denne situation kan forekomme og virke meget uvirkelig og iscenesat for både jer som forældre og dit barn. Især hvis tidspunktet for observationen eller det som sker i jeres familieliv, gør det særligt udfordrende for dit barn. Det er ikke bare en presset situation for dig som mor eller far, det er det også for dit barn. Det er et vilkår.
Metoder:
Denne tilgang bruger et sæt af veldefinerede og videnskabeligt underbyggede metoder til nøje at observere og vurdere bestemte karakteristika ved familiens interaktioner.
Det er opfattelsen bland psykologer, at det er validerede metoder, der er videnskabeligt testet for at sikre, at de måler det, de er designet til at måle, med pålidelighed og nøjagtighed.
Hensigten er, at observationerne er objektive og kan sammenlignes med observationer af andre familier eller forskningsstudier.
For eksempel kan observationer af en families samarbejde om en opgave give indsigt i deres kommunikation, følelsesmæssige bånd og problemløsningsevner.
I denne form for observation anvender psykologen specifikke opgaver eller aktiviteter, der ikke nødvendigvis er videnskabeligt validerede, men som er designet til at fremprovokere eller fremhæve bestemte adfærdstræk eller dynamikker i familien.
Formålet er at se, hvordan familien interagerer og håndterer disse situationer, hvilket kan give indsigt i familiens styrker, udfordringer og coping-strategier.
Disse opgaver kan variere meget og tilpasses ofte til familiens unikke situation eller de specifikke spørgsmål, der undersøges.
Denne metode er mere åben og fleksibel end de strukturerede tilgange. Ustruktureret observation foregår ofte i familiens hjem eller andre naturlige miljøer, hvor psykologen observerer familiens interaktioner uden foruddefinerede opgaver eller aktiviteter.
Dette giver mulighed for at se, hvordan familien interagerer under deres daglige rutiner og i spontane situationer, hvilket kan afsløre naturlige adfærdsmønstre, kommunikationsstile og følelsesmæssige forbindelser mellem medlemmerne.
Denne form for observation er særlig værdifuld for at få et indblik i familielivet, som det virkelig udfolder sig, uden den potentielle påvirkning af at være i en mere "kunstig" observationskontekst.
Hver af disse observationsmetoder har sine styrker og begrænsninger, og de kan anvendes alene eller i kombination for at opnå en dybdegående forståelse af familiens dynamik og interaktioner.
Alvorlige fejl og mangler i FKU
Psykologerne Julie Bek og Anja Christensen påpeger flere problematikker ved udarbejdelsen af forældrekompetenceundersøgelser
Kompleksiteten i undersøgelserne:
Forældrekompetenceundersøgelser er mere komplekse end individuelle psykologiske undersøgelser, da de skal vurdere både barnets og forældrenes individuelle funktionsniveau, deres indbyrdes forhold, familierelationer, sociale kontekst og kultur.
Risiko for generelle og overfladiske undersøgelser:
Mange psykologer bruger faste testbatterier, som kan resultere i generelle vurderinger af forældrenes funktionsniveau, der ikke nødvendigvis relaterer sig direkte til deres forældreskab og barnets specifikke behov.
Manglende fokus på barnet:
Der er en risiko for, at undersøgelserne fokuserer for meget på forældrenes individuelle forhold i stedet for barnets konkrete omsorgsbehov.
Familier i højstresssituationer:
Familier, der gennemgår disse undersøgelser, er ofte i højstresssituationer, hvilket kan påvirke deres evne til at samarbejde med de professionelle.
Behov for epistemisk tillid:
Det er nødvendigt at skabe epistemisk tillid mellem undersøgerne og familierne for at kunne vurdere refleksiv funktion, samarbejdskompetencer og udviklingspotentiale hos forældrene.
Epistemisk tillid refererer til den tillid, som klienter (forældre og børn) har til, at psykologerne forstår deres situation og handler på en vidende og forstående måde. Denne form for tillid er afgørende for at kunne indsamle præcise oplysninger og foretage korrekte vurderinger i komplekse situationer, som for eksempel i forældrekompetenceundersøgelser.
De påpeger vigtigheden af, at "psykologerne tager sig tid til at validere forældrenes oplevelser og mentalisere, hvad forældrene tænker om undersøgelsen, og er transparente om processen undervejs".
Fire hoveddomæner i undersøgelserne:
Undersøgelserne skal bevæge sig over fire hoveddomæner: barnet, forældrene, relationen mellem barn og forældre samt netværket. Det kræver en dynamisk og fleksibel tilgang.
Behov for sparring og supervision:
Det anbefales, at undersøgerne altid er to psykologer og modtager løbende supervision for at sikre kvaliteten og håndtere den emotionelle belastning ved arbejdet.
Særlige forhold og specialistviden:
Undersøgerne kan have brug for specialistviden, som ligger uden for deres kompetencefelt, hvilket kræver yderligere supervision.
Bek og Christensen understreger vigtigheden af en praksis, hvor barnets behov er i centrum, og hvor undersøgelserne tilrettelægges dynamisk og fleksibelt for at kunne lave præcise og relevante vurderinger af forældrekompetencer.
Sammenhængen mellem de børnesagkyndige undersøgeres forfejlede tilgang og Robert Rosenthals eksperimenter fra 1960érne og Hawthorne-effekten
Behovet for en evaluering af samlige former for undersøgelser er alarmerende stor. Dette uanset om vi taler om BFU, BSU eller FKU.
Det ses tydeligt når Familiedomstolen og øvrige myndigheder og instanser læner sig ukritisk op ad de børnesagkyndige undersøgelsere, bringes tusindevis af børns fremtid, trivsel og muligheder for bedste start på livet i stor fare.
I mange år har de børnesagkyndige undersøgere været under skarp kritisk, uden det har haft en konsekvens eller effekt i form af ændret tilgang som undersøger.
Om de mange børnesagkyndige undersøgere (psykologer) er bevidste om, at deres faglighed og troværdighed lider og ikke mindst, at de svigter børn i en utilgivelig grad, fremkommer for den beskuende tvivlende.
Spørgsmålet er, hvad er det som går galt? Er det de samme problematikker der går igen, eller er psykologer blot en del af den beskæmmende børneindustri, som udefrastående ikke har fantasi til at tro foregår?
Industrien med bestilt arbejde ses igen og igen, og tager afspring i psykologers samarbejde med deres arbejdsgiver (myndigheden), der ikke må lide i forhold til fremtidige opgaver.
Jeg bemærker erfaringsmæssigt ligeledes, at enkelte af landets dygtigste psykologer ikke er velkommen hos visse myndigheder, fordi de holder sig til deres håndværk, deres etik og moral og går ikke på kompromis med disse.
Jeg har som detektiven i børnesager stor erfaring på børneområdet. Gennem årerne har jeg analyseret utallige rapporter fra psykologer eller socialrådgivere. Jeg vil forsøge, at sætte ord på det jeg erfarer - og mit perspektiv på, hvorfor børn svigtes af de fagpersoner, der bedst burde være i stand til at kunne belyse det hele perspektiv - det jeg kalder 360 grader.
Læs eller lyt til podcast - klik her
Her finder du supplerende vigtig viden om vilkår på børneområdet
Det grundlæggende, hvor du vil blive "vægtet og vejet" og nøje vurderet
Forældrekompetenceundersøgelsen bevæger sig over fire hoveddomæner; barnet, forældrene, relationen mellem barn og forældre samt netværket.
Undersøgelsen skal fokusere på såvel styrker som svagheder ved forældrenes relation til og samspil med barnet.
Dette er centralt for at bestemme, om der er grundlag for en eventuel tvangsfjernelse af dit barn.
Denne dybdegående evaluering koncentrerer sig om nøje udvalgte områder, der tilsammen giver et fuldstændigt billede af din forældrekvalitet og kapacitet. Disse områder omfatter:
- Barnets opvækstvilkår: Her vurderes kvaliteten af det miljø, du skaber for dit barn, med særligt fokus på omsorg og sikkerhed, som er fundamentale for barnets velvære og udvikling.
- Forælderkompetencer: Din evne til at opfylde barnets fysiske, emotionelle og udviklingsmæssige behov evalueres for at sikre, at du har de nødvendige færdigheder for effektivt forældreskab.
- Forælder-barn relation: Undersøgelsen ser nærmere på, hvordan du interagerer med dit barn. Dette inkluderer din evne til at kommunikere, forstå barnets signaler og reagere på disse på en støttende måde.
- Helhedsindtryk: En samlet vurdering, der integrerer de ovenstående faktorer sammen med indsigter fra tredjeparter og observationer af barnets generelle tilstand, for at skabe et helstøbt billede af familiens situation.
Under undersøgelsen vil psykologen særligt undersøge, om du:
- Kan tilbyde dit barn et trygt og stabilt hjem, der fremmer dets vækst og udvikling.
- Skaber et hjemmemiljø præget af ro og stabilitet, som opfylder barnets behov.
- Effektivt forstår og imødekommer dit barns signaler og behov, hvilket kræver dyb forståelse for barnets følelsesmæssige og fysiske tilstande.
- Formår at balancere det praktiske og opdragelsesmæssige ansvar med evnen til at yde følelsesmæssig støtte og kærlighed.
Dit forældreskab skal altså kunne understøtte dit barns trivsel og udvikling på den mest optimale måde.
Den endelige FKU rapport
Den endelige rapport vil inkludere en detaljeret vurdering af forældrenes kompetencer, barnets trivsel og anbefalinger til, hvordan familien bedst muligt kan støttes med rette foranstaltninger.
Den lader vi lige stå et øjeblik for sig selv!
Der kan være et gab mellem hensigten fortalt og virkeligheden!
Vi kan se på formålet med den endelige rapport:
Det siges "Målet med en forældrekompetenceundersøgelse er ikke at finde fejl eller placere skyld, men snarere at identificere styrker og udfordringer inden for familien for at tilbyde passende støtte og ressourcer, der kan fremme barnets trivsel og udvikling."
Oplevelser og erfaringer fra forældre - virkeligheden!
Utallige forældre kan efterfølgende berette om, at de ikke kunne genkende sig selv, familien og den fremgåede indvirkningen på sit barn i den endelige rapport.
Der er ingen tvivl om, hvordan oplever denne øvelse er meget forskellig! Nogle udsættes, og jeg benytter bevidst ordet udsættes, for en FKU på et tidspunkt, hvor det eneste der belyses, er et snap-shot af reaktioner og adfærd, baseret på vilkår der ikke inddrages anerkendende i ligningen, hvorfor den endelige rapport blot konkluderer forfejlet på særlige omstændigheder og vilkår, der ikke tages hensyn til i den endelige rapport.
Forbered dig på det som skal ske, før det sker!
Forbered din storytelling
Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv
En del af opgaven og workshoppen i undervisningsmaterialet, hvor du bliver klædt på til alt det som skal ske, før det sker.
Dette uanset om det handler om det som sker hos myndighederne i kommunen eller familieretligt.
Jeg guider dig med spørgsmål indenfor nedenstående 7 forskellige obligatoriske områder, der skal blive
I workshoppen guider jeg dig med alle relevante spørgsmål, således at du så tidligt som overhovedet muligt får udarbejdet en struktureret og dybdegående storytelling. Altså din fulde fortælling om jeres familiemæssige forhold og jeres barn.
Jeg guider til at tage stilling til og forholde dig til alt det, som du vil skulle forholde dig til i forbindelse med en børnesagkyndig eller børnefaglig undersøgelse.
Du lærer også, hvor vigtigt det er, at når du beskriver jeres historie, jer som familie og eventuelle todelt familie, og især jeres barn, hvordan du underbygger med evidens.
Denne historie og evt. evidens skal bruges klogt og tilpasses til den offentlige fagperson som du i situationer kommunikerer med. Det er ikke alle, som skal have den samme viden, eller den fulde historie.
Du vi skal gennemgå og forberede kommunikativt
I workshoppen udfordre jeg dig helt i dybden indenfor nedenstående syv områder. Her får du en ide om, hvilke områder du skal have forberet.
Din refleksion over familieforhold
Din fortælling om familiedynamikken er afgørende for at forstå barnets trivsel. Det er her du skal reflektere over, hvordan du har oplevet og fortsat oplever dynamikken i jeres familieliv. Dette uanset om det gælder den hele eller todelte skilsmisse familie. Tænk tilbage på jeres første møde inden I fik jeres barn og følg udviklingen til nu.
At udforske disse minder kan være en emotionel rejse, kan virke overvældende, men er en vigtig proces. Det bliver for mange forældre begyndelsen på et forløb, hvor du nu arbejder med at ændre fokus fra selve konflikten til at kunne perspektivere det, som er sket og sker på en nuanceret måde, der skaber en dybere forståelse.
Det er ofte i denne refleksion, at "den røde tråd" i jeres relationer enten kommer til at fremgå tydeligt, eller den ligger lidt skjult, fordi du endnu ikke helt er bevidst om det som er sket og sker i jeres familie. Denne indsigt er vital, da den hjælper med at belyse underliggende mønstre, som har en indvirkning på måden du, jer som forældre og jeres barn er påvirket af disse vilkår.
De familiemæssige forhold samt jeres relationer til venner og det bredere sociale netværk er væsentlige for udefrakommende instansers forståelse af jeres familiedynamik.
Disse relationer har stor betydning, idet både myndigheder i kommunen og det familieretlige system lægger vægt på at vurdere, om man som familie har et omsorgsfuldt og støttende netværk.
Det er af interesse at få indblik i, hvordan både familiære og venskabelige netværk indirekte eller direkte påvirker jer som familie og jeres barn, både positivt og negativt.
Dette inkluderer en undersøgelse af forældrenes egne tilknytningshistorier, herunder opvækst, barndomsmiljø, relationer til forældre og søskende samt eventuelle traumer eller betydelige livsbegivenheder, som kan påvirke jeres evne til at skabe sunde relationer med deres børn.
Det er vigtigt at overveje, hvordan disse sociale bånd bidrager til barnets trivsel og udvikling, samt hvilken rolle de spiller under både normale og udfordrende omstændigheder. Ligeledes er det væsentligt at reflektere over aspekter af social arv, såsom hvordan familiens og netværkets arvede værdier, vaner, relgion, traditioner og kultur videregives og påvirker barnets sociale og emotionelle udvikling.
Overvej, hvilken indflydelse disse arvede træk har på barnets evne til at navigere i sociale relationer og hvordan netværket bidrager med støtte under forskellige livsomstændigheder.
Endelig er det relevant at undersøge forælderens relationer til familie og venner, som afslører tilgængelige ressourcer og støtte. Disse ressourcer er afgørende for familien og spiller en essentiel rolle i at tilbyde det nødvendige støttenetværk, især under udfordrende perioder.
At være en god forælder er ikke betinget af akademiske kvalifikationer eller boligens størrelse. En forælder uden en afsluttet folkeskoleuddannelse eller med ordblindhed kan tilbyde lige så meget kærlighed, støtte og stabilitet som enhver anden. Ligeledes kan et hjem i et socialt boligkompleks være fyldt med varme og tryghed, som er essentielt for et barns trivsel.
Kommunen og Familieretshuset vurderer forældrenes boligforhold og beskæftigelse, ikke som en bedømmelse af deres værdi eller evner som forældre, men for at forstå de ressourcer og eventuelle udfordringer, familien står overfor. Denne forståelse er afgørende for at kunne identificere, hvor der måske er behov for særlige støtteforanstaltninger for at sikre, at alle børn har de bedste muligheder for at udvikle sig og trives.
Forældrenes socioøkonomiske situation, deres uddannelsesbaggrund og det miljø, de bor i, spiller en rolle i det bredere billede af de støttestrukturer, der kan være tilgængelige eller nødvendige. Det er vigtigt at sikre, at alle børn, uanset deres baggrund, har adgang til de ressourcer, der kan støtte dem i deres udvikling og dagligdag.
Ved at forstå disse aspekter kan myndighederne træffe informerede beslutninger, der tager højde for familien som helhed, og sikre, at støtten er tilpasset familiens unikke behov og omstændigheder.
Familier kan befinde sig i forskellige stadier af forandring:
Nogle er allerede delt i to, mens andre er midt i processen med at ophæve samlivet. Der er også tilfælde, hvor separation kan være nødvendig, især når sociale myndigheder udtrykker bekymring for et barns trivsel på grund af forhold hos en af forældrene, såsom vold, psykiske lidelser eller misbrug.
Når et skilsmisseforløb eller en samlivsophævelse finder sted under disse komplekse forhold, bliver de beslutninger, der træffes, kritisk vigtige for både forældrene og deres barn.
Det er afgørende at navigere denne proces med særlig omtanke for barnets sikkerhed og trivsel.
jeg vil guide dig gennem vigtige overvejelser omkring forældremyndighed, bopælsforhold og samværsaftaler, og hvordan du bedst kan beskytte og støtte dit barn i denne overgangsperiode.
Her skal din opmærksomhed være på temaet jeres barns sundhedsmæssige forhold.
Du vil blive guidet med spørgsmål, der er tilpasset dit barns alder. Ens for alle aldre er, at du skal tænke tilbage og reflektere over, hvordan det er gået med jeres barns sundhed og trivsel fra fødsel til nu.
Denne viden er afgørende for at kunne forstå, hvorfor I som familie befinder jer i den situation, I gør. For mange kan dette blive startskuddet på en proces, hvor man ser sit barn fra nye perspektiver.
At forstå og formidle dit barns sundhedsudvikling er afgørende, ikke kun for at sikre den bedste omsorg og støtte, men også for at kommunikere effektivt, konkret og nuanceret.
Formålet med denne forberedelse er at give en præcis og nuanceret fremstilling af dit barns sundhedstilstand, både over tid og aktuelt, så du kan hjælpe den fagperson, du kommunikerer med, at forstå dit barns behov og eventuelle bekymringer.
Det er vigtigt, at du som forælder kan beskrive, hvordan dit barns sundhed har udviklet sig fra fødslen til nu, og hvordan forskellige faktorer som miljø, ernæring og sociale interaktioner har påvirket deres velbefindende.
Ved at have detaljerede oplysninger klar sikrer du, at myndighederne får den nødvendige kontekst til at træffe informerede beslutninger om eventuelle støttetiltag eller interventioner, der kan være til fordel for dit barns fortsatte udvikling og sundhed.
Dette er ikke kun en mulighed for at sikre, at dit barn får den hjælp og støtte, de har brug for, men også en måde at advokere på deres vegne i systemet.
Reflekter over dit barns udvikling og trivsel fra fødslen til nu, samt erfaringer fra skolegang og fritidsaktiviteter.
Hvordan fungerer dit barn i skolen? Hvordan er deres sociale relationer og deltagelse i fritidsaktiviteter?
Disse overvejelser giver en forståelse af dit barns aktuelle situation og kan hjælpe med at afdække eventuelle behov for støtte.
Det er nu tid til din ærlige og oprigtige refleksion om jeres barns udvikling og adfærd.
En god beskrivelse af jeres barns udvikling og adfærd giver et godt indblik i, hvordan jeres barn har det – altså set med dine øjne. Dette inkluderer, hvad du oplever og observerer, samt hvad du måske har hørt fra de fagpersoner, som omgiver jeres barn.
De fleste forældre vil beskrive deres børn som verdens sødeste og mest fantastiske, og spørger man, hvordan har dit barn det, siger de fleste: “Jamen, mit barn har det godt.”
Det viser sig ofte, at der faktisk er symptomer og reaktioner, der giver anledning til nysgerrighed. Derfor er dette punkt væsentligt i forhold til den proces, du befinder dig i.
Den røde tråd i jeres familiedynamik
Har du fundet den "råde tråd" i forhold til det, som er sket og sker i familiedynamikken?
Det er her, hvor du skal sammenkoble epsisoder eller hændelser overtid og er der et særligt mønster, der fortæller noget vigtigt, hvordan vil du kommunikere dette ud tydeligt, konkret, sobert og nyanceret?
Tidslinjen
En tidslinje over særlige episoder eller begivenheder i familielivet er vigtig af flere grunde, især i forbindelse med Forældrekompetenceundersøgelser (FKU), Børnesagkyndige undersøgelser (BSU), Børnefaglige undersøgelser (BFU) og familieretlige sager.
Her er nogle af de væsentligste grunde:
Kontekst og Forståelse:
- En tidslinje giver en kronologisk oversigt over vigtige begivenheder og episoder, som hjælper med at forstå familiens dynamik og de ændringer, der er sket over tid. Dette kan inkludere flytninger, ændringer i familiens sammensætning, skolestart, sygdomme, skilsmisse eller konflikter.
Mønstre og tendenser:
- Ved at se på begivenhederne i en kronologisk rækkefølge kan fagpersoner identificere mønstre eller tendenser i barnets og familiens liv. Dette kan afsløre, hvordan bestemte begivenheder har påvirket barnets trivsel og udvikling.
Baggrund for problemer:
- En tidslinje kan hjælpe med at identificere årsagerne til aktuelle problemer eller udfordringer. Hvis et barn fx viser tegn på angst eller adfærdsproblemer, kan en tidslinje vise, om disse problemer begyndte efter en bestemt begivenhed, såsom en skilsmisse eller en flytning.
Dokumentation og bevis:
- I familieretlige sager og undersøgelser kan en detaljeret tidslinje fungere som dokumentation for at understøtte påstande og udsagn. Det kan være med til at bevise kontinuitet, mønstre eller sammenhænge mellem begivenheder og barnets nuværende situation.
Planlægning og intervention:
- For fagpersoner, der er involveret i at udarbejde planer og interventioner, giver en tidslinje en klar forståelse af tidligere indsatser og deres resultater. Dette kan være med til at forme fremtidige strategier og tilgange for at støtte barnet og familien bedst muligt.
Forældrenes og barnets perspektiv:
- En tidslinje hjælper også forældre og børn med at reflektere over deres egen historie og forstå de sammenhænge, der har formet deres nuværende situation. Dette kan være en vigtig del af helingsprocessen og forståelsen af deres egne oplevelser.
Visuel kommunikation:
- En visuel tidslinje kan gøre det lettere at kommunikere komplekse familiedynamikker og begivenheder til fagpersoner, der er involveret i sagen. Det skaber klarhed og hjælper med at sikre, at alle relevante begivenheder bliver taget i betragtning.
Samlet set er en tidslinje et værdifuldt værktøj, der giver en struktureret og letforståelig oversigt over vigtige begivenheder og episoder i familiens liv, hvilket er afgørende for en grundig og retfærdig vurdering i FKU, BSU, BFU og familieretlige sager.
Journaliser dine bilag - dokumentationen
Som du forbereder din storytelling i punkt A, skal du samtidigt overveje, om du har dokumentation, der underbygger din fortælling.
De samlede bilag lister du op med uddybende forklaringer på, hvad der er vigtigt i det enkelte bilag, og hvad det fortæller.
Undervisningsmaterialet
Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv
Klæder dig helt på til inden dit interview med psykologen
Jo bedre forberedt du er på det, som kan ske, inden det sker, jo større muligheder har du for, at kunne præge udfaldet af din børnesag.
Tidlig insats betaler sig!
Uanset hvilket stadie din børnesag er i, er det samme opgave som du skal udføre! Men, jo senere du kommer du igang, jo mere omfattende bliver det!
HUSK!
Udfaldet af utallige børnesager er allerede grundlagt før, at du møder myndigheden i kommunen eller familieretsligt. Udtalelserne reelle betydning i børnesager vægter højest!
Kan du mon ændre de offentlige fagpersoners syns på dit barn, dig som forælder, jer som forældre? Hvordan vil du forsøge, at gøre det?
I undervisningsmaterialet kommer jeg ind på alle faldgrupperne og giver dig inspiration til, hvordan du kan navigere gennem de utallige minefelter, hvor du helst ikke må træde på for mange miner!