Vigtige observationer baseret på fakta, der skal adresseres!
Jeg beklager, men jeg bliver nødt til at adressere vilkår, du visse riskogrupper af forælder skal være særligt opmærksom på!
Forældre i pseudo-konflikt familieretslige børnesager, dem vi kalder for de komplekse røde sager har alt til fælles med de forælder, som har sit barn tvangsanbragt.
De metoder jeg bruger til, at hjælpe de voldsramte børn og beskyttende forældre, er nøjaktigt de samme metoder du skal bruge, når du møder afmagten, og de barn ikke skærmes fra systemmæssigt omsorgssvigt og direkte vold.
Men er du, som er forælder i den særlige risikogruppe, er denne viden ligeledes vigtig for dig
Det betyder, at den måde og tilgang dine "hjælpere" normalt og generelt udviser i deres advokering af dig eller dit barn, reelt ikke er effektivt og brugbart for dig.
Jeg har ikke en tryllepind, men kan kun på kraftigste anbefale, og håber det jeg siger, kan give dig ekstra motivation til at komme godt fra start i dette undevisningsforløb.
Det handler om, at du skal dykke ned i det materiale og listen af undervisningsforløb, der er skræddersyet til netop, at løfte dine kompentencer og viden, hvor du "langsomt, men hurtigt", efterfølgende er i stand til på så tidligt og fuldt ud informeret grundlag, kan drage dine egne konklusioner til, hvordan vil du som din egen Sagsleder & Pilot i barns liv løse opgaven med en klar mission: Nemlig at blive dit barns redningsplanke!
For mange forældre vil dette blive en overvældende opvågning.
De forældre der har fået sit barn tvangsanbragt, har det tilfælles med de forældre, der i det familieretlige først på bagkant erfarer, at de ikke kunne beskytte deres barn til den anden krænkende forælder.
Det I ydeligere har tilfælles er, at jeres opgave og rolle i det ventende arbejde, er meget omfattende og ressourcekrævende.
Problematikker er oftest fuldkommende sammenlignelige.
Andre problematikker er forskellige, men løsningen i sin navigering er fuldkommen ens.
Denne gruppe forældre har en væsentlig detalje mere tilfælles: Jeres barn er ikke længere hjemmeboende.
Du som forælder til et tvangsanbragt, har samme mission som den beskyttende forældre til en krænkende forælder:
Jeres barn skal hjem, i sikkerhed og beskyttes!
Den typiske gruppe af forældre og familier, der særligt er i risiko for en tvangsanbringelse eller tvangsadoption
Hvorvidt nedenstående scenarier er en viden, der giver mening for dig, må du vurdere. Du må ikke frygte, men med viden om, hvilke kræfter der kan være spil, bør de forældre der kunne være i risikogruppen udvise respekt ved tidlig forebyggende indsatser.
Der findes utallige øvrige scenarier i forbindelse med, at de sociale myndigheder vælger tvangsanbringelse og tvangsadoption.
I de allerfleste scenarier er der på ingen måde grundlag for de voldsomheder, som de sociale myndigheder reelt udøver ved psykisk og fysisk overgreb på barnet i tvangsanbringelses situationerne.
Findes der børn, som bør og skal skærmes, ja det gør der. Men vi er oppe på knap 15.000 anbringelser og sidste år i 2022 oppe på 37 tvangsbortadoptioner. I mindst 90% af tilfældene burde gavnlige tiltag tilbydes forældrene, men bliver det oftest ikke.
For uddybning Klik på de forskellige typer af familiekonstallationer, der er i risiko for tvangsanbringelse eller tvangsbortadoption forneden her
Er du bevidst om, at er du en forælder, der tidligere selv har været tvangsanbragt som barn, kan de sociale myndigheders indgriben medføre tvangsanbringelse eller bortadoption alene på antagelsen, at du alene med denne baggrund ikke kan varetage omsorgen og ansvaret for sit barn.
Er du ligeledes bevidst om, at tvangsanbragte børn ofte bliver meget traumatiseret og udvikler belastningsreaktioner, der kan blive til diagnoser, der skal bearbejdes senere i livet, hvorfor du kan risikere at skulle dokumentere din egen habitus, altså hvor du har det mentalt psykisk?
Er du forberedt på, at fokus fra de sociale myndigheder kan være på, at du som mor eller far modtager behandling for egne udfordringer, forårsaget af din tidligere anbringelse?
Har du overvejet, at bruge din viden om, at anbragte børn oftest ikke modtager rette hjælp og støtte, hvorfor både nuværende anbragte børn og tidligere, der nu bliver forældre, erfarer bliver efterladt som ofre, der blot placeres politisk som et nødvendigt vilkår til indgriben?
Hvordan vælger du, at bruge denne viden klogt, velovervejet, strategisk og i rette tid inden, du juridisk ikke kan?
Er du bevidst om, at kommunen ofte ikke ser på forælderens positive transformation, personlige udvikling og de stærke menneskelige værdier og kompetencer, som forælderen netop ofte besidder som tidligere tvangsanbragt barn, hvorfor det er din opgave, at du kommunikativt tager disse holdninger og meninger proaktivt i opløbet og ikke på bagkant?
Hvordan vil bruge informationen om, at du som tidligere tvangsanbragt nu bliver påmindet, at der er stor risiko for, at du vil blive gjort forkert og den stereotypiske tilgang dyrkes samfundsmæssigt, således civilsamfundet bliver henledt til at tro, at den hårde indgriben fra de sociale myndigheder, er i dit barns bedste?
Af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå negativ opmærksomhed på dig som forælder, udlad at deltage i debatter eller sikre din anonymitet, og overvej at lade andre udenfor risiko tage debatten for dig!
Er du bevidst om, at forældre, der har en anden ideologi, eller andre grundlæggende værdier, hvor drømmen og ønsket om sin egen unikke familiestruktur, bliver planlagt solidt, men går mod det, vi som samfund finder rigtigst, vil kunne vendes mod dig eller jer som forældre?
Har du kendskab og viden om, at barnets bedste og barnets ret meget smidigt og elegant kan underminere forældreansvarsloven, der netop burde sikre forældre en lang række rettigheder for en mor og far.
Har du viden for om de typiske faldgrupper, der kan gå mod det du finder bedst?
- Forældre der ønsker at passe sit lille barn og ikke benytte dagpleje, vuggestue eller daginstitution.
- Forældre der finder det bedst, og finder det velovervejeret at hjemmeskole sit barn. Et sådan forældre-valg, kan der være utallige velovervejede og begrundede årsager til. På den ene side, må man gerne hjemmeskole sit barn. På den anden side, kan en tvist i samarbejdet (manglende samarbejde) fra tidligere skole, blive vendt mod forælderen, som en stor bekymring.
- Forældre der ikke ønsker sundhedsplejerskens tilbud og indblanding, da man som forælder og familie har andre værdier og kompetencer, der ikke matcher en de tilbud og tilgangen fra sundhedsplejersken. Det er ikke alle forældre, der finder sundhedsplejerskens tilgang til barnet, forælderen og familien, som et brugbart og trygt match. Det kan være sundhedsplejersken tilbud i barnets første år i hjemmet. Det kan være sundhedsplejerskens tilbud i daginstitution eller i barnets skole, der takkes nej tak til. Sådanne et forældre-valg, kan blive begyndelsen på en uenighed - vi kan kalde det for en tvist mellem forældre og fagpersonen sundhedsplejersken, der hurtigt systemmæssigt kan degradere en forældres rettigheder til selvbestemmelse. Det vil sige, at en forældres holdning, mening og viden kan blive degraderet og gjort forkert, da sundhedsplejerskens tilbud og tilgang samfundsmæssigt underminerer forælderens.
- Forældre der vælger andet tilbud til bearbejdning af sit barns symptomer og reaktioner end det, som bliver tilbudt i kommunen eller i psykiatrien. Vi taler om relevante indsatser, den kompetente forælder i virkeligheden er bedst til at spotte. Går dette forældre perspektiv mod anbefalinger og "tilbud" fra de sociale myndigheder og instanser, kan dette vendes mod forælderen, som manglende samarbejde, manglende mentaliseringsevne og konfliktskabende.
- Forældre der ikke ønsker tilbuddet om, at følge anbefalede vaccinationsprogrammer for sit barn. Det vil sige, at myndigheder og instanser ikke respekterer forældre valg, men finder dette direkte mod sit barns bedste.
Er du bevidst om, at når kommunen eller forvaltningen præsenterer dig for eller jer som forældre for "tilbud", som de vælger fra deres "standardværktøjskasse", som "nogen" har defineret som barnets bedste, skal du være særlig forsigtig og sikre tydelig, god kommunikation, hvis du ikke kan indfri disse og ønsker et nej tak?
Er du opmærksom på, at uenigheder mellem kommunens holdninger og meninger, trumfer oftest den kompetente og omsorgsfulde forælder, der kan blive gjort forkert, og stærke forældrekompetencer kan degraderes via kommunens holdninger og meninger til, at forælderen ikke besidder rette forældre kompetence evner, hvorfor du både strategisk og kommunikativt skal være særlig påpasselig.
Er du bevidst om, at forældre der befinder sig i en langvarig, opslidende og meget kompliceret børnesag i det familieretslige system, der betegnes som "de røde sager", også kendt under begrebet højkonflikt. Der er der stor risiko for, at kommunen med sin skjulte "værktøjskasse", skrider ind og fratager forældrene deres ansvar.
Er det vigtigt for dig, at få kendskab om, at på trods af at forældre via forældreansvarsloven har rettigheder over sit barn, kan de sociale myndigheders skærpede opmærksomhed på konfliktniveauet mellem en mor og far medføre, at de finder det nødvendigt, at skærme barnet fra begge af sine forældre.
Er du opmærksom på, at børnesager lider under en alvorlig grad af mangel på nysgerrighed og dybdegående undersøgelser. Det massiv klemte barn mellem sine forældre, bliver som hovedregel ikke tilstrækkeligt belyst.
Hvordan vælger du som forældre at navigere, hvis du genkender dette som et vilkår for jeres barn? Disse børn er reelt dem, som vi kalder de udsatte og sårbare børn i Danmark. Det er alle børn, som befinder sig i en dysfunktionel børnesag, der altid har sin egen unikke historie og opstår af utallige årsager.
Det er den todelte familiesituation, hvor titlen mor og far ikke bør benyttes, men erstattes betegnelserne ”beskyttende” og ”karakterafvigende” forælder.
- Bopælsforældre, som ikke kan beskytte sit barn mod den “karakterafvigende” samværsforældre.
- Samværsforældre, som har mistet sit barn til den “karakterafvigende” bopælsforælder.
Kids Rescue finder ikke begrebet højkonflikt er passende, men begrebet pseudo-konflikt (falsk), fordi samarbejde mellem forældrene er umuligt.
Tekst er under udarbejdelse
Tekst er under udarbejdelse
Ingen børnesager er ens.
Det er vigtigt, at man som mor eller far er bevidst om, at uanset hvad du hører derude, er ingen tvangsanbringelsesssituation ens.
Der er utallige årsager til, at de sociale myndigheder anvender det ret hårde redskab tvangsanbringelse eller som det nye "sort" tvansadoption.
Det er ikke min mening at skabe frygt, men det handler om, at man skal udvise respekt for, at det eneste forudsigelige er, at det som kan ske, er ganske uforudsigeligt.
Det bedste du kan gøre midt i det svære er, at du forberedes på alt det som kan ske, før det det sker.
Jeg er ked af at sige det til dig, men uanset dit scenarie, kommer du til at gå en hård tid i møde. Du skal i rette gear, og helst så tidligt i processen som overhovedet muligt.
Jeg kan vise dig, hvordan du bliver din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv. Men det er op til dig, at udvise et ansvar ingen på forhånd, er blevet tillært. For hvad vil det sige?
Det er en svær øvelse, men med rette inspiration og tilgang til det som sker, jo bedre vil du kunne navigere og komme igennem det svære.
Du er allerede med dette undervisningsforløb godt i gang! Og til det, giver jeg dig en kæmpe skulderklap for!
De sociale myndigheders tilgang inden en tvangsanbringelse
Går man ind og læser på nettet om, hvad der skal være til grund for, at en forvaltning kan trække kortet tvangsanbringelse, lyder det som om, at de hårde beslutninger er baseret på en saglig og fagligt grundlag.
Jeg tænker den, som har valgt at se alt det gratis materiale, som jeg af ideologiske årsager har udarbejdet, fremgår det hurtigt, at der findes ikke en facitliste i forhold til, hvordan en forvaltning når frem til den konklusion, at en tvangsanbringelse er bedst for barnet.
Kommunerne har en værktøjskasse fyldt med redskaber og standard tilbud
Disse redskaber og standard tilbud kan de plukke af og inddrage i børnesag. For at nævne nogle eksempler, kunne det være familiebehandling, en §54 støtteperson, familierådslagning, en børnefaglig undersøgelse også kaldet BFU eller §20 (tidligere §50), nogle gange krydret med en forældrekompetenceundersøgelse også kaldet en FKU.
Nogen erfarer, at udfaldet af en forvaltnings beslutning blot sker på grundlag af en underretning eller udtalelser fra de offentlige fagpersoner, der omgiver jeres barn, dig, eller jer som familie.
Der er ligeledes de forældre, der både skal forholde sig til det familieretlige redskab, som de bruger til at belyse en børnesag, en børnesagkyndig undersøgelse også kaldt for en BSU.
Barnets Lov er FN's Børnekonvention om barnets rettigheder
Denne børnekonvention er en del af FN 17 verdensmål og 169 delmål, også kaldt Agenda 2030. Det fremgår i vejledningen til de offentlige fagpersoner, at Barnets Lov er i overensstemmelse med artikel 12 i FN`s Børnekonvention.
Jeg spotter tilgengæld, at artikel 5 er inkorporeret i et omfang, der umyndiggører forældre, der ikke overholder det som er defineret som Barnets Ret.
For at forvirre endnu mere, står Barnets Lov ikke alene. Der er fortsat Serviceloven, voksenloven, forældreansvarloven osv. Det vrimler med love eller bekendtgørelser, der hurtigt overlapper hinanden og gør kaos fuldkommen.
Opmærksomheden er på barnets definerede rettigheder - Barnets Lov
På den måde ses det ofte, at barnet har sagt "noget" til en voksen offentlig fagperson, hvor der så tolkes på det udtalte, eller det barnet udtaler går mod det definerede fra "korrekthedskassen" reelt defineret i artikel 5 i FN`s børnekonvention, får mistolkninger og misforståelser frit spil.
Børnesamtalen bliver ofte benyttet som et solidt og brugbart redskab. Samfundsmæssigt er det mantraet, at børn skal høres. Det lyder rigtigt godt, men hvordan lytter vi, og er det nu også nok at lytte til barnet.
Det er her jeg, mange vil erfare den ringe kvalitet og sagsbehandlernes muligheder for manipulation, fordrejning af barnets udsagn og for at komme med usandheder, som alle er nedskrevne informationer, der samtidigt benyttes til fri fortolkning. Det ender ud i konklusioner og anbefalinger, der oftest er meget langt fra den barneverden og det perspektiv, der er barnets reelle virkelighed og behov.
Når barnet oplever, at det system, der er sat i verden for at sikre barnets bedste, trivsel og sikkerhed, bevidst vælger at overhøre barnets stemme, og efterlader barnet i det dysfunktionelle og ofte samtidig udsætter det for systemmæssigt overgreb, mister barnet tillid og tro til både den beskyttende forælder og de voksne, der arbejder i systemet.
Coping-strategier bliver barnets måde at overleve på.
Hvad barnet har gennemlevet, gennemlever, tænker og føler, er systemets opgave at undersøge og reagerer på, således rette tiltag kan iværksættes.
Det sker sjældent.
Kaos er skabt og hele børneområdet er kollapset
Børn, unge og familieområdet kræver en detektiv mæssig tilgang, hvor man systematisk undersøger hver eneste ledetråd og følger spor for at opklare, hvad der foregår, og ikke mindst årsagen bag det.
Det er som at være en dedikeret efterforsker, hvor man skal være opmærksom på alle detaljer og samle alle ledetrådene for at kunne afdække sandheden.
Ved at dykke ned i hvert eneste ledetråd kommer brudstykker af konkret viden frem. Nogle fakta er klokkeklare og taler sit eget tydelige sprog, og kan ikke skabe den mindste tvivl. Andre fakta kræver analyse eller oversættelse fra kompleks sprog til et mere forståeligt sprog, der giver mening for den almindelige person.
Hver eneste ledetråd kan ses fra forskellige perspektiver og integreres i andre sammenhænge, der knytter sig sammen med det kaos og sammenbrud, vi ser ske på hele børn, unge og familieområdet.
Det er gennem denne dybdegående undersøgelse, at vi kan få et fuldstændigt billede af, hvad der foregår og hvem der står bag.
Det massive plot mod børn, unge, forældre og familier er en realitet
Realiteten for utallige børn er, at de erfarer, deres forældre er blevet frataget ansvaret for deres beskyttelse og omsorg. Disse børn bliver ikke kun udsat for omsorgssvigt af staten, men også for direkte psykiske og fysiske overgreb.
Jeg sammenligner som sagt forældre til et tvangsanbragt barn, med de familieretlige børnesager, hvor en forælder og barnet er pårørende til 'et eller andet'. Det er op til myndighederne at undersøge, hvad 'et eller andet' er, men det sker kun i meget begrænset omfang.
Barnet er fanget i den psykiske eller fysiske vold, og mange bliver endda udsat for seksuelt intermiderende eller direkte krænkende overgreb. Disse overgreb kan ske fra deres ene forælder eller fra de offentlige fagpersoner der omgiver barnet i anbringelsen.
Det er kun få beskyttende forælder, hvor det lykkedes dem, at få myndighedernes bevågenhed og hjælp til at skærme barnet fra det dystre og traumatiske. Det er her barnets alvorlige symptomer og reaktioner enten ikke anerkendes, eller bliver mistolket af de offentlige fagpersoner.
Det typiske i disse familieretlige sager er, at den ene forælder udviser tegn på dyssociale personlighedsforstyrrelser. Her taler vi om adfærd, der kan tilskrives en psykopat, narcissist eller sociopat.
Det den dyssociale personlighedsforstyrrelsede gør mod dit barn, projiceres som problematikker den beskyttende forælders
Termer der beskriver, det som ofte sker på i de voldsramte familieretslige børnesager, men også blandt de offentlige fagpersoner, der omgiver det tvangsanbragte barn eller ung
Listen er langt længere og unikt fra situation til situation
Jeg anbefaler, at du bliver nysgerrig på præcis, hvad der sker for dig og dit tvangsanbragte barn.
Jeg forsøger at inspirere dig på en måde, hvor du går fra det, jeg lidt provokerende kan betegne som en tilbagelænet og passiv tilgang, hvor opgaven ofte udliciteres til en "hjælper", der påstår, de har en "tryllepind". I stedet skal du inddrage dig selv og påtage dig din opgave og rolle, så du kommer i et højt dedikeret gear.
Enten vinder den krænkende forælder barnet, eller kommunen trækker i tvangsanbringelses kortet
Jeg har gennem de seneste 15 år erfaret, at forholdene for børn, unge, forældre og familier gradvist er blevet forværret. Tilstanden er gået fra en kollaps til nu, det jeg vil kalde for en omvendt undtagelsestilstand.
Hvorfor det er de barske vilkår og årsagerne til, at de offentlige fagpersoners tilgang reelt går mod barnets bedste og ødelæggende for familier, har jeg forsøgt også i dette undervisningsforløb, at sætte ord på.
Det kræver for dig som forældre, at du uddanner dig, således du ikke træder på for mange "miner", når du går gennem de utallige systemmæssige bevidst og ubevidste nedgravede miner, du skal lære at spotte rettidigt.
Hvorvidt du er klar på den opgave, og villig til at lære, hvordan du kan påtage dig en proaktiv rolle ingen, hvor jeg vil dreje din opmærksomhed en anden retning end der er normen og modsat det, som der tales om generelt blandt tvangsanbragte forældre, er dit valg!
Men jeg ved du kan! Og jeg gør mit aller bedste for, at give dig inspirere til, hvordan du kan vælge, som din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv, at blive klædt på til alt det, som kan ske, før det sker.
De røde komplicerede familieretsager, ender ofte i tvangsanbringelse
Jeg har beskrevet i intro til dette modul om de særlige risikogrupper, der kan risikere tvangsanbringelse af deres barn.
Men i dette scenarie kan barnet opleve, at blive dobbelt-eksponeret for det overvældende og direkte ødelæggende. Det vil sige, at barnet både skal forholde sig til den dysfunktionelle forælders fortsatte intermiderende og skadelige tilgang, samtidigt med en misforstået og stereotypisk tilgang fra de offentlige fagpersoner.
Flere af problematikkerne, som jeg beskrev i afsnittet foroven om termer, der beskriver det som kan ske og ofte sker, fortsættes nu fra den pseudo-konflikt skabende forælder, der familieretligt udøvede det beskrevne i dette afsnit, men dette forsættes nu i tvangsanbringelsen.
Det er her det ofte sker, at tvangsanbragte forældres indbyrdes konflikter, eller rettere pseudokonflikten ender ud i endnu en familieretlig sag, denne gang om eneforældremyndigheden.
Så er vi tilbage til overskriften fra sidste afsnit, at den krænkende forælder ofte vinder.
Når barnet fortæller om det overvældende, tror de offentlige fagpersoner mere på sagsakterne, der skaber et stereotypisk billede af både barnet og den beskyttende forælder. Barnet erfarer ofte, at blive gjort forkert og stalking by proxy fra den pseudo-konflikt skabende medfører, at denne opnår de offentlige fagpersoners sympati.
Endnu engang går de offentlige fagpersoner krænkerens ærinde. Og barnet er endnu mere alene med det sværre.
Forældre til et tvangsanbragt barn skal brug samme metoder, som de voldsramte forældre og børn Familieretligt!
Som den observerende ekspert og fluen på væggen, spotter jeg med mine erfaringer i de mest komplicerede voldssager på børne og familie området, at I har alt til fælles!
Du skal som forælder til et tvangsanbragt barn stille dig selv spørgsmålet: Hvordan vil og kan du bruge denne vigtige observation klogt, strategisk og yderst velovervejet i din navigering kommunikativt på skrift og i møder?
Her er et eksempel på råd til de voldsramte forældre:
På tvangsanbringelses området er det nøjaktigt den adfærd de offentlige fagpersoners ofte udviser. Det gælder på bostederne og i hos de utallige plejeforældre.
Barnet bliver gjort forkert og deres ene eller begge forældre får skylden. Det sker ved påstande om manglende mentaliseringsevner, sindslidelser de ikke har eller er behandlet og dermed ikke en relevant problematik. Usandheder som det pæne udtryk, hvor løgne er det som sker, florerer i bedste velgående.
Opgaven for dig som forældre til et tvangsanbragt barn er tydelig og konkret: Hvordan navigerer du i dette spændingsfelt? Jo tidligere du bliver opmærksom på disse problematikker, jo bedre og helst inden restriktionerne mod dig og dit barn bliver så massive, at du skal bruge endnu flere resssourcer på, at vende din sag med missionen, hjemgivelse af dit barn.
Endnu ting har forældre til et tvangsanbrangt barn og forældre i de voldsramte familieretlige børnesager til fælles
Vær opmærksom på, at når dit barn vil fortælle og søge råd og vejledning om det dysfunktionelle, vil du hurtigt blive beskyldt for, at du inddrager dit barn i emner, der for jer begge er forbudte.
Tusindevis af børn bliver efterladt alene med det overvældende og direkte ødelæggende for dem mentalt.
Hvordan sikre du, at dit barn hjælpes til, at kunne hjælpe sig selv?
Du kan sikre dit barn ved, at lave en "Konfu Panda", men hvordan?
Find din indre styrke, tro og håb og tænk utraditionelt, kreativt, strategisk klogt!
Med dette videoklip fra Kung Fu Panda forsøger jeg at illustrere præcis, hvad du skal gøre.
Ligesom Kung Fu Panda, vil du og dit barn blive angrebet, og ofte vil du stå alene, mens dine 'hjælpere' er gjort ukampsdygtige i mange situationer.
Jeg ved du kan!
Det kræver blot, at nogen viser dig, hvilke redskaber du kan vælge at tage i brug. Måske kræver det lidt guidning eller coaching? Måske er undervisningsmaterialet rigeligt for dig?
Alle forældre er unikke, med forskellige baggrunde, styrker og begrænsninger. Ens for alle forældre til et tvangsanbragt barn er, at følelsen af afmagt, angst, stress eller udbrændthed, måske begyndende depressive følelser æder dig langsomt.
Det er nu du skal finde din indre styrke og mod!
Du kan mobilisere energi, således dit barn i kontakten på afstand og når I har samvær, kan spejle sig i sin trofaste klippe, dig! Den energi vil dit barn mærke positivt. Det giver dit barn på samme måde som dig, sin tro, håb og styrken til, at blive modtagelig overfor den opgave dit barn også har i sin rolle, som det tvangsanbragte barn.
Spørgsmålet er, hvad bliver dit barns opgave og rolle, intet barn burde udsættes for. Det kommer an på dit barns alder, modenhed og de unikke vilkår og forhold dit barn befinder sig i.
Det tvangsanbragte barn over 10 år har en række muligheder, som "nogen" skal fortælle, inspirere, motivere og lære det.
Hvem "nogen" er, kommer helt an på situationen og hvorvidt, om "hjælperen" vælger at udføre sin rolle og opgave dedikeret og kreativt tænkende, indenfor Barnets Lovs rammer.
De offentlige fagpersoners holdninger og meninger, hvor stammer de fra?
Dyk ned i dybdengående viden når du har tid eller energi. Lyt til podcast mens du sætter kartofler over eller sidder i bussen eller i bilen.
Jeg håber, at jeg i disse uddrag fra min personlige historie forklarer tydeligt nok, så du kan fange essensen af at udforske og forstå de undertoner og ikke-åbenlyse påvirkninger, som offentlige fagpersoner har i familie- og børnesager, jeg håber indbyder til en dybere efterforskning af de nuancerede interaktioner mellem familier og systemet.
Er man som forælder bevidst om dette, og helst så tidligt som muligt, kan man forberede sig og navigere gennem de problemer eller udfordringer, der kan opstå i mødet med det offentlige system i forbindelse med børnesager.
Vi ser altså på, hvor de offentlige fagpersoners tilgange kommer fra, og hvorfor forståelsen af disse er essentielt.
Ved at forstå baggrunden for de offentlige fagpersoners ageren, giver det dig som mor eller far muligheden for, at kunne tage højde for dette i kommunikationen og i samarbejdet disse aktører.
Det handler om at finde balancen mellem at forstå systemets krav, og bruge denne forståelse elegant, velovervejet, strategisk klogt, således skabe muligheden for, at ens egen stemme som forældre kan opnå anerkendelse, sympati og en dybere forståelse.
Brug dette som inspiration og vurder selv, om denne viden er relevant for dig.
