Den ene forælder har begået overgreb imod den anden forælder og/eller børnene.

Disse overgreb kan være fysisk og/eller psykisk vold, overgreb af seksuel karakter, grænseoverskridende eller intimiderende adfærd. 

Den “karakterafvigende” forældre forsøger ofte, at vende netværket i mod den “beskyttende” forældre. Det kan være lige fra myndighedspersoner, pædagoger og lærer, familie og venner.

Den “karakterafvigende” forælder lykkedes ofte med, at udføre handlinger der enten tangerer til lovbrud eller reelt er ulovlige, uden nogen myndigheder griber ind.

Beskyldninger og anklager mod den “beskyttende” forældre, er ofte uhyrlige. Når den “beskyttende” forælder fortæller myndighederne hvad de og børnene udsættes for, håndterer myndighederne det kun som et partsindlæg. Det vil sige, det som sker ikke tages alvorligt.

Det er helt normalt, at den “karakterafvigende” forælder kommer med anklager, hvor der er forskel i det sagte og noterede i referat. At historien/anklagen ændres og tilpasses af den “karakterafvigende” forælder i samtalen i kommunen, Familieretshuset eller i Familieretten. På trods af, at enhver ved, at det er strafbart at lyve i retten, får det sjældent en konsekvens. Myndighederne vælger som oftest ikke, at stille spørgsmål til det sagte.

Derfra kommer retorikken, ”det har ingen konsekvens at lyve og det største svin vinder”.

Falske og reelle underretninger.

På den måde florerer falske og reelle underretninger, hvilket skaber en masse støj for myndighederne. Begreber som stalking by proxy og gaslightning anbefaler Kids Rescue, at man som “beskyttende” forælder sætter sig i hvad er. Kort fortalt kan stalking dreje sig om at blive forfulgt, overvåget, at modtage gentagne sms’er og opkald, chikane, hærværk og rygtespredning.

Udtrykket Gaslightning stammer fra titlen på en gammel gyserfilm med Ingrid Bergmann i hovedrollen. I filmen bliver hun gift med en mand, der forsøger at få hende til at tro, at hun er forstyrret og sensitiv. Det gør han blandt andet ved at dreje op og ned for gassen, så lamperne blinker, hvorpå han bilder hende ind, at hun ser syner. Med andre ord, er du som forældre blevet sygeliggjort og individet begynder at tro på, at det er rigtigt.

Desværre begreber som fagpersonerne hos myndighederne ofte ikke har kendskab til – derved bliver myndighedernes fokus på konflikten mellem mor og far, og ikke årsagerne til pseudo-konflikten og årsagerne til hvorfor den eksisterer. Barnet symptomer og reaktioner undersøges sjældent.

Noget er helt galt... men hvad...

Den “karakterafvigende” forælder lider enten af en personlighedsforstyrrelse, udviser psykopatiske og/eller narcissistiske træk, har en ubehandlet sindslidelse, eller har et alkohol-, stof-, eller pillemisbrug. Problematikkerne kan være kendte og derved dokumenterbare eller det udvises via handlingerne og det som børnene fortæller.

Det er derved svært for den “beskyttende” forælder at bevise, at den “karakterafvigende” forælder er ”syg”.

Vi oplever, at myndighedspersoner ikke fanger eller tror på, at de sidder overfor en “karakterafviger”. Vi oplever, at myndighedspersoner som hovedregel bliver ”snydt” af den “karakterafvigende” forælder, og lader sig forblænde af deres megen veltalenhed. På den måde oplever mange af vores klienter, at myndighedspersonen tager part. Derfor kommer udsagn fra mødre, at systemet kun er til fædre, og fædrenes udsagn er samme men omvendt.

At være den “beskyttende” forælder og pårørende til en “karakterafviger”, der reelt er sindslidende, person med en dyssocial personlighedsforstyrrelse eller misbruger, er noget det værste der kan overgå både voksne og børn.