Udarbejdet af Jacob Birkebæk

FN Børnekonventionens skjulte bagside

januar 6

Virkeligheden vi som civilsamfund aldrig er blevet inddraget i.

Kommunikativt er dette en svær opgave for mig! Faktisk fortæller mange omkring mig, at jeg skal tie stille. Alene fordi, der er stor risiko for, at det svære vi skal kunne adressere og tale åbent om, hurtigt kan blive stereotypisk vendt mod mig og medvirke til, at gøre mig forkert.

Men for at kunne forstå eller bare tilnærmelsesvis være i stand til, at kunne sætte sig ind i, hvorfor min søn og jeg i dag lever i eksil som danske flygtninge fra de danske familieretslige og sociale myndigheder, bliver jeg nødt til at klæde dig på med et indblik i FN konventionerne, der er inkorporeret i Danmark også på børn, unge, forældre og familieområdet.

Lad os lige tale om nogle vigtige begreber, vi skal til at trække ind i vores hverdagssprog, for at kunne forklare, hvordan udøvelsen vises i praksis, når offentlige fagpersoner indblandes i en børnesag.

  • Indoktrinering
  • En given doktrin
  • Negativ konnotation
  • At være dogmatisk
  • Og propaganda 
  • Den dogmatiske tilgang ses over alt i civilsamfundet og hos de offentlige fagpersoner.

    På den måde, kan man som mor, far og familie hurtigt blive gjort forkert.

    Det er et vilkår, at vores samfundsmodel er opbygget på en måde, hvor de moderlige og faderlige instinkter fra urtiden, eller de kulturelle, ideologiske syn og menneskelige værdier, bliver ædt op af det som jeg kalder korrekthedens-kassen.

    Denne korrekthedens-kasse indeholder en forudbestemt måde at tænke eller være på legaliseres ved narrativet "bedst for barnet" - og det ved myndigheden eller instansen altså bedre end mor og far. Dermed bliver det skrevne, og det som siges højt til virkelighed og en norm der absolut skal efterleves. Enhver kritik, uenighed og et nej tak, bliver hurtigt vendt mod forælderen som uansvarlighed. 

    Det er ret gennemgående tilstand for hele barnelivet.

    Der to typer af forældre.

    Den første type forældre, er den logisk og rationelt tænkende, og har egne holdninger og meninger, baseret på egne instinkter og viden og fastholder, at være tro mod disse. 

    Den tilgang kan skabe konflikter og kan blive en længerevarende slåskamp mod systemet, med et udfald der er ganske uforudsigeligt.

    Så er der den anden type forælder, der føjer sig, ved at tilsidesætte egne holdninger og meninger og instinkter, og gør dette, både for ikke at føle sig forkert i forhold til flokken, hvis fokus er på korrektheds-kassen, men så sandelig grundet angsten for den hårde statslige kontrollerede motivation.

    De forældre som har et barn med bekymrende syptomer og reaktioner, psykisk eller fysisk handicap, er jeg sikker på ved, hvad jeg taler om. 

    Det betyder, at samtalen og den konstruktive dialog om bedste løsninger for barnet, forælderen og familien med respekt for og med udgangspunkt i forældre-ressourcer og vurderinger, kan blive til diktater, som en stærk og fornuftigt dannede forældre ikke vil indlede samarbejde om.

    Når den situation optræder, bliver disse forældre ofte retorisk kategoriseret og stigmatiseret, som en modarbejdende og konfliktskabende forældre uden rette forældrekompetencer. Det ses ske hos samtlige myndigheder og instanser.

    Familie og nærmeste venner kan have en dogmatisk tilgang til dig, jer som familie og jeres barn.

    Hvad der menes med en dogmatisk tilgang kommer jeg dybere ind på om lidt, men det ses ofte, når en forældre bliver uenige med de offentlige fagpersoner, der har en holdning og mening, der går imod det du finder bedst, bliver mistolket eller som det ofte sker, at det du udtaler dig om, bliver fordrejet vendt modsat det du reelt mener, eller den offentlige fagperson digter videre grundet antagelser eller deciderede usandheder, bliver lagt på lag på lag i deres udtalelse til de sociale myndigheder, således man som forældre fremstår rablende skør, er en situation utallige forældre har erfaret. Det har jeg bestemt også!  

    Det sker desværre også ofte, at nærmeste familie og venner ikke kan forstå, at sådanne noget skulle kunne ske. For ingen offentlige fagpersoner, som pædagogen, skolenlæreren, lægen, psykologen osv, kan finde på at lyve.  Det gennerelle syn på vores samfund er jo, at har vi problemer, så er rette og troværdige hjælp lige ved hånden. Det ligger implicit som en samfundsmæssig forventning. Fortælling om den danske universelle velfærdsmodel vi fra barns ben er blevet tillært, utallige forældre erfarer ikke stemmer overens med virkeligheden på børneområdet er markant. Så familie og nærmeste venner kan blive til en udfordring, man meget frustreret, vred og sorgsfuldt skal forholde dig til. Mange erfarer det som svigt på svigt og absolut manglende opbakning.

    Det er situationen, hvor du kan risikere at blive krydsforhørt, hvilket kan blive til endnu en belastning og stor frustration, der trækker dine energier i en forkert retning. Det kan blive begyndelsen på en splittelse og blive konfliktskabende, fordi du ikke føler dig hørt og forstået.

    Utallige forældre erfarer og oplever, at alle omkring sig, vendes mod en og man bliver gjort forkert. Hvorfor kan man ikke bare gøre det man får besked på, at pædagogen, skolelæreren, lægen, psykologen og de sociale eller familieretslige myndigheder? 

    Med andre ord: De offentlige fagpersoner har ret - og du skal rette ind, fordi sådan er det - for de fejler selvfølgelig ikke!

    Men hvad er det som sker...

    FORKLARING

    Jeg vil kommer jeg ind på fem begreber, hvor børn og unge og vi som samfund bliver tillært viden eller adfærd, der for den dannede nysgerrigt søgende for svar, finder årsagen til det som sker ensporet og ukritisk. En kritisk røst kunne sige, at det er decideret farlig tilgang mange erfarer ske.

    Jeg tænker de fleste kender situationen i diskussion, hvor det ryger ud af munden fra den du debatterer med: Hvad er din uddannelse og faglige kompetencer? Du er ikke uddannet i "det", så hvorfor skulle du have ret, når de fagligt uddannede udtaler sig modsat? Ofte udtales som modargument, hvorfor skulle en professer, der ved bedre end dig, være forkert på den?

    Det jeg forsøger at sige er, at vi tror mest på DEM, som har mest på "skuldrene" af uddannelse eller fagligt er blevet tildelt en "magt", vi som samfund er blevet tillært, altid siger det korrekte.

    Det ses ske over alt i civilsamfundet, hos interessenter af fagfolk eller organisationer, der gennem en meget lang årrække, er blevet tildelt en "magt og indflydelse", der underminer den almindeligt dannede individ.

    Lige fra barnet start i daginstitutionen, skolen og i det videre uddannelsessystem, vil den logisk, rationelt og filosofisk tænkende påstå og argumentere for, at vores børn i statens varetægt helt fra start, bliver indoktrineret i det, vi som samfund har defineret som rigtigt eller forkert.

    På børneområdet oplever forældre dette ske - altså det mærkes på egen krop og bliver oftest begyndelsen på en langvarigt opslidende ressourcekrævende forløb, hvor man som forælder potentielt kan tabe sit barn.

    EN GIVEN DOKTRIN

    Det begreb refererer til en fastlagt trosretning, lære eller princip, der anses for at være absolut eller uomtvistelig inden for en bestemt kontekst.

    Det kan også henvise til en bestemt teori, filosofi eller lære, der anses for at være velkendt eller etableret af en bestemt gruppe mennesker.

    Et eksempel på det, kunne være ud af mange. Skolelæren udtaler til skolehjemsamtalen "altså dit barn er fagligt bagefter klassen, så I skal til at træne og lave ekstra opgaver hjemme".

    Det vil sige, at skolelæreren antager, at barnet er fagligt bagefter, er grundet manglende træning og skal dermed træne endnu mere, for at komme med fagligt.

    Hvis du som forældre så udfordre læreren og fortæller, at du oplever, at dit barns trivsel er under pres og ikke trives i skolen. Altså der er tale om et barn med trivselsproblematikker af ukendt eller kendt årsag. Du mærker og fornemmer, at dit barn socialt er på overarbejde og du tænker, at det er årsagen til manglende motivation, koncentrationsbesvær og selv simple faglige skoleopgaver finder dit barn svært og uoverkommeligt at løse. Måske har dit barn ofte ondt i maven, sover dårligt og psykosomatikken spottes ved forskellige symptomer og reaktioner.

    Sandsynligheden for, at skolelæreren der kvag sine faglige kompetencer vil have fokus på sin opgave og overbevisning om, at indlæring skal ske via træning, vil ofte vinde denne samtale. 

    En forældres italesatte og dygtigt spottet, som kunne være den reelle årsag til, at barnet fagligt er bagefter, bliver henlagt. 

    Det vil sige, en løsning på trivsels problematikker, der potentielt og meget sandsynligt, ville  kunne afhjælpe det fagligt bagefter barn, taber.

    Skolelæreren ved bedst. Forælderen har tabt dette slag i samtalen. Ekstra opgaver som barnet ikke for nuværende ikke kan mestre mentalt, bliver presset igennem.  

    Imidlertid kan brugen af en given doktrin også have en negativ konnotation, hvor den antyder, at den bliver ukritisk eller dogmatisk accepteret uden kritisk tænkning eller vurdering.

    Uha, nu blev det vist lige lidt svært at forstå - komplicerede fremmedord for mange! Lad os lige dykke videre ned i begreberne. De er vigtige at kende!

    EN NEGATIV KONNOTATION

    Det begreb refererer til den følelse eller betydning, der ofte er knyttet til et bestemt ord, udtryk, begreb eller handling, og som typisk opfattes som dårlig, uønsket eller upassende af mange mennesker. 

    Det kan være den emotionelle eller kulturelle betydning, der er knyttet til et ord eller udtryk, ud over dens bogstavelige definition i en ordbog.

    En negativ konnotation kan være subjektiv og afhænge af kulturelle, sproglige eller personlige faktorer, og den kan variere fra person til person eller fra kultur til kultur.

    Det er vigtigt at være opmærksom på den konnotation, som ord eller udtryk kan have, da den kan påvirke, hvordan ord og udtryk bliver opfattet eller fortolket af andre mennesker. 

    Forælderen for eksemplet i skolehjemsamtalen, kunne være en opmærksom, kærlig, omsorgsfuld, dannet far med sin egen murermester firma. Han banker i bordet og siger; "nu må i satme tage jer sammen! Min datter bliver mobbet og trives ikke. Hun har det svært på så mange måder og i ser intet. Hun er ked af skolen, vil ikke møde ind om morgen til skolegang og nu taler vi om ekstra opgaver hjemme, så hun fagligt kan komme med klassen! 

    Skolelæreren finder det overvældende, at få skjældud af faderen. Er ikke enig og vil intet gøre. Tiden er gået for det er blot en skolehjemsamtale og der er afsat de klassiske 15 minutter. Der bliver aldrig efterfølgende fulgt op på faderens bekymring og uenigheden mellem faderen og skolelæreren.

    I udtalelsen senere til de sociale myndigheder fremgår det, at faderen er usamarbejdsvillig, konfliktskabende, direkte truende og skolelæreren tør ikke møde faderen igen.

    Dette er et eksempel fra virkeligheden. Faderen er nu stereotypisk blevet gjort farlig. Det får betydning for udfaldet af faderens børnesag senere socialfagligt i kommunen, der fastholder, at faderen er forkert på den og skolelæren har ret. Han bliver nu beskyldt for manglende mentaliseringsevner. 

    For barnet betyder det, at det ikke modtager rette professionelle hjælp, således afklares hvorvidt faderen italesatte mistrivsel kunne afhjælpes, men nu projiceres de faglige problematikker over på faderen, fordi han ikke følge skolens entydedige anbefalinger.

    AT VÆRE DOGMATISK

    Det indebærer at fastholde en bestemt overbevisning uden at åbne op for udfordringer, kritik eller ændringer.

    Det kan involvere en mangel på fleksibilitet, åbenhed eller kritisk tænkning og kan ses som en hindring for at overveje alternative perspektiver eller ændre ens synspunkter baseret på ny information.

    Når den før nævnte doktrin, altså her fagpersonen med stjerne på skulderen, bliver dogmatisk accepteret, betyder det, at den bliver ukritisk og ubetinget accepteret, uden at der er plads til at stille spørgsmål eller reflektere over dens gyldighed eller relevans.

    Derfor kan brugen af en given doktrin og en dogmatisk holdning begrænse mulighederne for kritisk tænkning, åben debat og udvikling af en nuanceret forståelse af den verden vi lever i - både historisk set og nutidsmæssigt.

    Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle dogmatiske tendenser og arbejde for at fremme en åben og reflekteret tilgang til ideer og overbevisninger, der tillader en konstruktiv udforskning af forskellige perspektiver og muligheder.

    Tilbage til skolehjemsamtalen og de sociale myndigheders tilgang til den kritiske reelt urimelige skoleudtalelse, bliver med en dogmatisk tilgang baseret på en given doktrin og fordi faderen blot er murermester, og har en talemåde der er kontant, bestemt, hård og følelsesbetonet, bliver han stigmatiseret med en negativ konnotation. 

    Derfor taler jeg meget om vigtigheden af måden man kommunikere på og tilpasset den fagkompetence, man samtaler med. Det er her man som forældre forventer, at der vil blive lyttet og tilbudt rette hjælp med italesatte problematikker. Det er her, vi som samfund forventer dette ske, så når det ikke sker, bliver det oftest fagpersonen der udtaler, som vinder. Det er her jeg bruger udtrykket, fagpersonen er ubevidst inkompetent. Det kan lyde negativt, men er det ikke. Det betyder på jordnær godt dansk, at fagpersonerne tror de ved helt masse, men ved ikke, at de ikke ved noget som helst. Dette kvag deres faglige og personlige begrænsninger, de ikke selv er bevidste om, bliver til en trussel mod rette fokus på barnet, forælderen og familien.  

    Det er ligeledes her, du skal finde du ud af, hvordan kan du sikre, at fagpersonen opnår samme interesse i løsninger, som enten på den korte eller længere bane, går den retning, du finder rigtigst.

    Det er en meget svær øvelse for den kompetente, omsorgsfulde og beskyttende forælder. Det er her jeg ofte siger, tag ansvar! Vent ikke på, som samfundsmæssigt forventet, at rette hjælp og støtte sker. Find den selv hos private aktører. I denne eksempel en dygtig familieterapeut eller psykolog. I mit undervisningsmateriale "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv" er der en helt lektion med de forskellige nyttige fagkompetencer, man som den ansvarlige proaktive forældre kan vælge at inddrage. 

    INDOKTRINERING

    Det er at pådutte nogen en bestemt holdning eller mening ved langvarig, intens eller systematisk påvirkning. 

    Det rangerer fra opdragelse, instruktion og politisk indflydelse til direkte hjernevask, som jeg kalder for programmering.

    I modsætning til anden undervisning handler indoktrinering om, at få et individ til at omfavne en given doktrin uden at stille spørgsmålstegn ved det.

    Det sker i daginstitutionerne - det sker i skole og uddannelsessystemet.

    Det sker over alt i civilsamfundet. 

    Det kan ske mellem forældre, hvor deres syn, holdninger og meninger er SÅ markant forskelligt, at det bliver begyndelsen på tvister, uenigheder og konflikter. Detkan ske mellem en forælder og de sociale eller familieretslige myndigheder.

    ORDET ELLER BEGREBET PROPAGANDA

    Det er i sin oprindelige betydning distribution, spredning, reklame af en vinklet og ensporet fortælling, som leveres som den endegyldige virkelighed.

    HVAD ER DET SOM SKER

    FOR BØRN, UNGE OG FAMILIER

    VORES SAMFUND

    Den vinklede samtale på det som sker, medfør reelt stor splittelse. 

    Forældre der er i en kompliceret højkonflikt skilsmisse børnesag ser ned på de forældre, der har fået tvangsanbragt deres barn. Det må der jo være en årsag til...?

    Forældre der har fået deres barn tvangsanbragt, ser ned på forældre i kompliceret højkonflikt skilsmisse børnesager, fordi de må bare tage sig sammen og lære og samarbejde...?

    Familie og nærmeste venner kan nemt betvivle og tro mere på de offentlige myndigheder og udtalelser fra de fagpersoner, der omgiver barnet, forælderen eller familien.

    Offentlige faggrupper tilgang som arbejder i de forskellige offentlige institutioner, bliver på det som "nogen" har defineret som rigtigt eller forkert og tiltroen til øvrige offentlige fagpersoners holdninger og meninger betvivles oftest ikke. Dermed undermineres oftest en forælderes bekymringer eller addresserede problematikker, hvilket får betydning for udfaldet af de sociale eller familieretslige myndighedes holdninger og meninger til handleplaner, resolutioner og domme. 

    Listen over vinklede situationer, baseret på en dogmatisk tilgang med en negativ konnotation på børneområdet er overvældende!

    Det skaber en splittelse vi ikke har behov for, hvor vi skal finde løsninger i stedet for at grave dybe kløfter.

    Det er her jeg spotter, at forældre tiltrækkes af grupper på Facebook.

    Her dyrkes den vinklede samtale nærmest som en religion. En facebook gruppes formål anses som eneste problematik på hele børneområdet. Dette uden at reflektere over, eller skal jeg bruge systemets begreb, at der i disse utallige grupper udvises manglende mentaliseringsevne, grundet en massiv fastholdelse af holdninger og meninger, der ikke giver plads til en nuanceret samtale. Ofte er det kun gruppens formål, der må der tales om og intet andet. De forældre der ikke spotter det, kommer ikke ind i sin egen transformationen, som jeg taler meget om. Prognosen for at man kan blive sit barns redningsplanke bliver mindre eller ganske svært og ofte umuligt. 

    I visse grupper er der et utal af advokater, private socialrådgivere, psykologer og andre aktører, der rekrutterer sårbarer forældre ved, at tilbyde deres hjælp. Tilgangen fra disse aktører er jeg ikke enig i og har gennem årerne skullet rydde op efter forkert partsrepræsentation, der modsat narrativerne i disse grupper, synes som ligegyldig overfladisk venstrehåndsarbejde.

    De fremstiller sig selv og af en lille cirkel af forældre som redningsmanden, der lige kan fikse det, som fikses skal.

    Det er blandt andet min motivation for udviklingen af undervisningsmateriale; "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv", således man som forældre undgår de fatale fejl. Og helst så tidligt som overhovedet muligt!

    Frygt ikke dit møde med myndigheder og de offentlige fagpersoner, men udvis respekt og prioriter tidlig indsats.

    Hvor kommer denne diskurs fra?

    Er det blot et dansk samfundsmæssig problem eller er det mere omfattende?

    Hvad er det som reelt sker og kan vi komme årsager til problematikkerne på børn, unge, forældre og familieområdet nærmere? 

    Hvor stammer kilden til diskursen fra?

    Børn, unge og familieområdet kræver en detektiv mæssig tilgang, hvor man systematisk undersøger hver eneste ledetråd og følger spor for at opklare, hvad der foregår, og ikke mindst årsagen bag det.

    Det er som at være en dedikeret efterforsker, hvor man skal være opmærksom på alle detaljer og samle alle ledetrådene for at kunne afdække sandheden.

    Ved at dykke ned i hvert eneste ledetråd kommer brudstykker af konkret viden frem. Nogle fakta er klokkeklare og taler sit eget tydelige sprog, og kan ikke skabe den mindste tvivl. Andre fakta kræver analyse eller oversættelse fra kompleks sprog til et mere forståeligt sprog, der giver mening for den almindelige person.

    Hver eneste ledetråd kan ses fra forskellige perspektiver og integreres i andre sammenhænge, der knytter sig sammen med det kaos og sammenbrud, vi ser ske på hele børn, unge og familieområdet.

    Det er gennem denne dybdegående undersøgelse, at vi kan få et fuldstændigt billede af, hvad der foregår og hvem der står bag.

    FN's Børnekonvention kommer fra FN's 17 Verdensmål og de 169 delmål - der først blev kaldt agenda 2021 og overtaget af agenda 2030.

    Jeg er opmærksom på, at dette er et følsomt og meget sårbart emne, som deler Danmark i to. Der er dem som bakker op om de 17 Verdensmål, hvor FN børnekonventionen er en del af de 169 delmål. Så er den meget kritiske gruppe, der på det kraftigste siger fra. Jeg oplever også, at samtalen om delmålene der relaterer direkte til børn, forældre og familieområdet, somjeg kommer ind på om lidt, har medvirket kraftigt til en splitting blandt landsmænd og landskvinder.

    Du behøver ikke at være enig med mig i forhold til min holdning og mening. Jeg forholder mig til samtlige konventioner og charters - altså den evidens de færreste har kendskab til og slet ikke analyseret på konskevenserne af disse. Det er viden, der er blevet tilbageholdt i mainstream medierne, i stedet for at blive debatteret på national TV og Radio.

    Men på spørgsmålet til, hvordan et NEJ TAK kan blive til en trussel for et barn og sin forælder og i vores situation, min søn og mig som far, håber jeg, at du lige spidser ører nu. Det som sker for min søn og jeg, er virkeligheden for tusindvis af forældre i både i Danmark og Vesteuropa. 

    Hvorvidt min påstand, igen baseret på konkret viden og ikke tro, at narrativerne barnets bedste, barnets rettigheder og styrkelse af familien lever i bedste velgående får du indblik i nu.

    Hold lige tungen lige i munden et øjeblik!

    Nu får du fakta, der er medvirkende til, at min søn og jeg i dag lever i eksil som danske flygtninge.

    Er Artikel 5. beskyttelse af forældres rettigheder, eller ej?

    Stater, der er parter i aftalen, skal respektere de ansvarsområder, rettigheder og pligter, som forældre eller, hvor det er relevant, medlemmerne af den udvidede familie eller samfundet, som fastsat i lokal skik, de lovligt udpegede værger eller andre personer, der er juridisk ansvarlige for barnet, har for at give passende retning og vejledning i udøvelsen af de rettigheder, der anerkendes i nærværende konvention, i overensstemmelse med barnets udviklende evner.

    (UNCRC Artikel 5)

    Hvad betyder OVENSTÅENDE praksis

    FN's Konvention om Barnets Rettigheder er en international aftale, der fastsætter en række rettigheder for børn. 

    Disse rettigheder omfatter retten til liv, sundhed, uddannelse, leg, udtrykke sin mening og beskyttelse mod vold og diskrimination.

    Når et land ratificerer denne konvention, forpligter det sig til at sikre, at disse rettigheder respekteres og opfyldes. Dette indebærer at skabe og håndhæve love og regler, der sikrer overholdelse af disse rettigheder.

    Konventionen kræver også at et land sikre adgang til passende sundhedspleje, herunder vaccinationsprogrammer, og passende uddannelse, herunder også seksualundervisning. Der henvises i FN`s Børnekonventionen til andre FN organers retningslinjer, herunder Verdenssundhedsorganisationens (WHO) og FN`s Befolkningsfolkningsfond.

    Dette arbejde skal udføres i en fælles indsats for at beskytte og fremme børns rettigheder i alle lande, der har accepteret konventionen.

    Konventionen taler om at respektere de roller man som forældre eller værge har. Men også den udvidede familie. Med det menes, at det ikke blot er barnets umiddelbare familie, såsom forældre og søskende, men også en bredere kreds af slægtninge og vigtige personer i barnets liv. Dette kan omfatte bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner og nogle gange endda familiens venner eller medlemmer af det lokalsamfund, barnet er en del af. 

    Det betyder konkret, at staten skal støtte de nævnte omsorgspersoner der omgiver barnet, i deres ansvar ved at sikre, at FN Børnekonventionen overholdes. Det er altså barnets ret, at blive vejledt og blive støttet i, at forstå og udøve sine rettigheder. Det pakkes sympatisk ind på en måde, hvor det naturligvis skal ske i overensstemmelse med barnets alder, udvikling og lokale traditioner.

    Det tåler en gentagelse: Forældre og omsorgspersoner har altså i følge FN Børnekonventionen et ansvar for, at vejlede og støtte barnet i at forstå og udøve sine rettigheder. Det er ikke kun en anbefaling, men en forventning og et ansvar, der følger med rollen som forælder eller omsorgsperson.

    KONSEKVENSERNE OG PLANEN

    Det er reelt umyndiggørelse af forældre! Forældrerettigheder strækker sig udelukkende så længe og i det omfang, at du bakker op om "samfundssind" og "korrekthedskassen", der er defineret af FN, som rigtigt eller forkert.

    Danmark har som et af de første lande inkorporeret delmålene hos danske myndigheder og instanser uden informeret samtykke fra civilsamfundet. Informeret samtykke betyder, at alle er fuldt ud orienteret om, betydning af de inkorporede retningslinjer.

    Jeg gør opmærksom på, at FN`s Børnekonvention bakkes ukritisk op af blandt andet Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors og Danish Human Rights. Derudover, en lang række øvrige organisationer vi som civilsamfund også har et troværdigt og tillidsfuldt forhold til. 

    Jeg tager personligt og som ide & udvikler af Kids Rescue stærkt afstand til det som sker på "vores vagt". Jeg stiller mig selv undrende spørgsmålet, er disse organisationer overhovedet klar over konsekvenser af den meget omfattende og uoverskuelige FN Børnekonvention, der i sig selv på børn, unge, forældre og familieområdet kunne give anledning til utallige debatter.

    Nu siger jeg det højt, og enhver må hellere end gerne udfordre mig, når jeg påstår, at det er en voldsom form for indoktrinering af hele civilsamfundet som foregår, hvor de psykologiske begreber som programmering eller massepsykose reelt er mere dækkende.

    FN`s Børnekonvention kan nemt skabe splittelse mellem barnet og forældrene, eller mellem forældrene i skilsmisse situationer.

    Den skaber slittelse mellem et kritisk velbegrundet nej tak og instanser, som daginstituation, skolen, de familieretslige og sociale myndigheder, blot for at nævne nogle eksempler.

    Lad mig bringe nogle eksempler i spil, hvor forældre kan blive gjort forkerte, meget forkerte!

    Der er de forældre, der bevidst ønsker og vælger at tilrettelægge sit liv anderledes end den samfundsmæssige norm, ved at prioritere den naturlige omsorg, tryghed, ro og fokus på det lille barns sunde trivsel og udvikling. Det betyder, at man som forældre fravælger dagpleje, vuggestue eller daginstitution.

    På den ene side må du gerne træffe sådanne et valg. På den anden side, er det her en enkelt underretning fra de før omtalte udvidede familie, nabo eller offentlige fagperson, der af personlige holdninger og meninger, vælger at underrette de sociale myndigheder med en bekymring - altså en underretning.

    Der bliver flere og flere forældre, der på samme måde har fokus på trivsel og dannelsen af sit større barn, og baseret på sit eget barns unikke sociale og faglige udvikling velovervejeret vælger, at hjemmeskole sit barn. Der kan der være utallige årsager til sådanne vigtige forældre beslutninger. Dette i sig selv er et stort emne, som jeg ikke går dybere ind i.

    Der er bestemt også de forældre, der er uenige med det lærringsstof børn og unge tillæres i skolen. Det kan være lige fra det politisk besluttede integrerede 17 Verdensmål til samfundsmæssige og historiske emner, hvor man som forældre har en holdning til, at dette ikke har noget med indlæring at gøre, men undervisning baseret på undervisningsmateriale, der er skræddersyet det nogen har defineret som rigtigt eller forkert. Det er ofte via skolerne, at de kontroversielle rettigheder fra FN får frit spil. Herunder det omfattende seksual undervisnings agenda, vi tilsyneladende til dags dato samfundsmæssigt har tilvalgt, som det korrekte og en del af barnets ret. Jeg kan som den professionelle, der har gennemgået samtlige FN charters, der henvises til i FN børnekonventionen blot tænke, at Børns Vilkår, Redbarnet, Røde Kors og Danish Human Rights bakker op om dette, håber jeg så sandelig er baseret på uvidenhed om de skjulte dagsordener fra interessenter der står bag FN Charters. Dette er et omfattende destruktivt, dystret og mørkt emne, der bør have vores samfundsmæssige bevågenhed og fuld stop. 

    Tilbage til hjemmeskoling. Altså på den ene side har man ret til, at hjemmeskole sit barn. På den anden side ses det oftest, at skolen underretter de sociale myndigheder med store bekymringer for barnet eller den unge. Eller igen, barnets udvidede familie, nabo eller anden offentlige fagperson, der af personlige holdninger og meninger, finder det uansvarligt og underretter de sociale myndigheder.

    Der er ligeledes en større og større del af forældre, der fravælger sundhedsplejerskens tilbud og indblanding. Dette kan ske, fordi man som forælder og familie har andre værdier og kompetencer, der ikke matcher en eller flere af de tilbud, eller tilgangen fra sundhedsplejersken ikke føles rart og passende. Der er mange forældre, der finder sundhedsplejenskens ekspert indblanding virker overvældende og en forældres holdning, mening og viden kan nemt blive degraderet og gjort forkert. Husk på, at sundhedsplejerskens tilbud og tilgang samfundsmæssigt underminerer forælderens. 

    Når et barn har det svært, det kan være lige fra bekymrende symptomer og reaktioner, hvor tidlig dedikeret indsats ville kunne gøre en gigantisk forskel, når mistrivslen for et barn med dedikeret forældre JEG-støtte skal afhjælpes. Eller i de meget alvorlige mistrivsels situationer, er der ofte lang vej til rette hjælp og støtte til forælderen og barnet. 

    I kommunerne foregår samarbejde ofte på samme måde, som når Don Vito Corleone fra filmen The Godfather giver dig et tilbud, du ikke kan sige nej til.

    Kommunerne har en række standard tilbud, hvor unikke problematikker trækkes ind i en af disse standard-kasser. Når en forælder bliver tilbudt et hvilket som helst initiativ til barnet eller familien, der set med forældre øjne tydeligt skader mere end gavner, så skal ingen være i tvivl om, at i ordet tilbud ligger der implicit en forventning til et ja-tak. Altså et ja-tak man som mor eller far ikke, kan takke nej til.

    Et nej-tak med ønske og anmodning om et andet og skræddersyet tilbud, der netop ville gavne barnet, forælderen og familien, er der enorm stor risiko for, at dette altså vil blive betragtet som ikke samarbejdsvilje! 

    Fastholder man som mor eller far den alternative bedre løsning, men der er uenigheder mellem forældrene, medvirker kommunens tilbud yderligere som en splitting, hvor kommunen finder "samarbejde" med den ene forældre, og den anden kan sættes i båsen "usamarbejdsvillig". Denne forælder bliver oftest endda fremstillet som konfliktoptrappende, eller manglende metaliseringsevne, der hurtigt kan fremstilles som manglende forældrekompetence. 

    Så er der gruppen af forældre, der ikke ønsker tilbuddet om, at vaccinere sit barn. Denne beslutning er baseret på relevant ekspertviden, der ikke inddrages med respekt og anerkendelse i mainstream medierne eller i samfundsdebatten. Gruppen af forældre, der finder vacciner direkte mod sit barns bedste og potentielt med stor risiko for, at være livslang skadeligt, bliver større og større. Dette i sig selv, burde være et anerkendende emne vi burde tale om åbent. Men det sker ikke.

    Samme problematikker som jeg har nævt tidligere i de øvrige eksempler, gør sig bestemt også gældende her. Jeg beretter i 1½ times interview om problematikkerne i forbindelse med Covid om de helt store konsekvenser for barnet, den unge, forælderen og familien. Vi, Kids Rescue, advokater, psykologer og øvrige fagpersoner, kunne ikke hjælpe den kritiske forældre eller barne røst. Den samfundsmæssige tilgang var vinklet massivt og kun en ting var rigtigt. Resten decideret uansvarligt, set med de samfundsmæssige korrekthedsbriller.

    Forældre med disse holdninger, vil blive mødt af lægen, sundhedsplejersken eller øvrige offentlige fagpersoner negativt, og man vil blive gjort forkert. Og når man som forældre bliver gjort forkert er situationen, at der er enorm risiko for, at man som forældre bliver frataget sit forældreansvar.

    Listen af scenarier er lang! Hver gang du går mod en fagpersons anbefalinger, er der en enorm risiko for, at du vil blive gjort forkert og blive stemplet som en dårlig forælder - med alvorlige konsekvenser for barnet, forælderen og den hele eller todelte familie.

    Jeg finder det passende, at involvere spørgsmålet; hvordan skabes motivation?

    Den amerikanske psykologiprofessor Edward L. Deci ser flere problemer, med måden vi i dag forsøger at skabe motivation - han udtaler:

    Man kan helt overordnet tale om to former for motivation. Man kan være drevet af en indre passion eller interesse for en sag, hvilket vi kalder autonom motivation. Eller man kan være drevet af et udefrakommende pres, som for eksempel udsigten til en belønning eller en straf, det kalder vi kontrolleret motivation.  

    Staten lokker med en belønning eller truer med en konsekvens. På den måde risikerer man, at knægte forælderens oplevelse af selvbestemmelse og kompetence fuldkommen af. 

    Trusler, belønninger og diktat skaber situationer, der får forældre til at føle sig inkompetent og underlagt Statens vilje. Men det, vi rent faktisk bliver motiveret af som mennesker, er anerkendelse og følelsen af at have et valg.

    Derfor handler det om, at tilbyde forældre og børn et valg. Og udvise åbenhed, interesse og anerkendelse for det unikke, det kulturelle, ideologiske og overbevisninger om det, som findes bedste for familien, forældrene og barnet. Det er bevidst jeg vælger denne rækkefølge, fordi lige nu, er barnet så meget i fokus, at det underminerer forældrene og familien. 

    FN's Konvention om Barnets Rettigheder er en international aftale, der fastsætter en række rettigheder for børn, via kontrolleret motivation.

    Jeg tænker, at du efter min gennemgang vi erkende, at vi bliver drevet af et udefrakommende pres og som forælder, er udsigten til sine handlinger enten belønning eller en straf.

    Demokrati uden tillid og respekt og samtidigt dikterende, hvad er det reelt?

    Jeg kan næsten ikke få mig til at sige ordet, men jeg tænker for den vågne, at denne overskrift fortæller lige netop det, vi skal være opmærksomme på, at undgå blive til en norm i vores samfundsmodel. 

    Vores samfundsmodel er så tydelig og magtfuld, at vi gennem årtier er blevet tillært, at lade os styre af de såkaldte "eksperter". Vi er som voksne, blevet tillært og programmeret helt fra fødsel, at vi skal have andre til at fortælle, hvad vi som individ trofast og loyalt skal, nemlig at følge den flok, vi som menneske altid har søgt accept og beskyttelse hos.  

    Usikkerheden hos forældre er stor i forhold til, om man gør det godt nok som mor eller far. Især hvis man ønsker en anden familie-model, men ikke møder anerkendelse og accept af et helt andet livssyn, som er baseret på grundlægende værdier, der ikke matcher den officielle norm og samfundsmodel. Vi er blevet tillært, at have fagpersoner fra Staten, altså myndigheder eller instanser til at fortælle, hvad der er rigtigst for ens barn. Det mærkes lige fra sundhedsplejerskeren, vuggestuen og frem til barnet skolegang. 

    Vigtig viden om, hvem og hvad er FN?

    De Forenede Nationer (United Nations) er en international organisation, der blev grundlagt i 1945 efter afslutningen af Anden Verdenskrig.

    FN blev oprettet med det formål at fremme international fred, sikkerhed og samarbejde mellem nationer. Organisationen blev etableret gennem FN-pagten, der blev underskrevet af 51 oprindelige medlemslande.

    Der er i dag mange underorganisationer eller FN-agenturer, der er i direkte tilknytning til De Forenede Nationer (FN). World Health Organization, WHO er en af dem. Der er samtidigt større kontroversielle organisationer, med særlige interesser, der indbydes til tæt samarbejde med FN-agenturerne.

    Hvordan hele FN organet hænger sammen, er min påstand, at det er de færreste der har kendskab til og slet ikke i dybden. Vi bliver tillært at alt, hvad der har med FN at gøre, er troværdigt og baseret på ekspert viden. 

    Det bør være i orden og anerkendes på god demokratisk vis, at kunne debattere, hvorvidt det komplekse og meget omfattende FN er baseret på demokrati eller om det er udemokratisk. Den samtale har jeg ikke kendskab til har foregået i TV eller radio.

    Det bør være i orden og helt i den demokratiske ånd, at det tillades at ytre sig om og debattere, hvorvidt det komplekse samarbejde i FN på globalt plan, reelt er baseret på en lille indercirkel af magthavere og interessenter. 

    Der er altså organisationer, som ikke direkte er en del af FN, men har et tæt samarbejde med og indflydelse på, hvad vi som "verden" via FN definerer som rigtigt eller forkert. Disse organisationer finansieres fra forskellige kilder, herunder bidrag fra medlemslande, internationale donorer og filantropiske organisationer. Filantropi, eller almindeligvis kendt som velgørenhed, kan bedst forstås som pengetanke eller fonde, hvorfra non-profit organisationer kan modtage økonomisk støtte. Disse filantropiske organisationer investerer ofte i sociale projekter eller initiativer.

    Eksempler på filantropiske organisationer er Bill & Melinda Gates Foundation, Rockefeller Foundation, Ford Foundation og AmplifyChange, hvor sidstnævnte Danmark er en fremtrædende bidrager til - et stort emne i sig selv, som jeg vil undlade at berøre i dag.

    Den potentielle interessekonflikt: Skal kommercielle interesser og filantropi gå hånd i hånd?

    Derudover har store virksomheder etableret partnerskaber og samarbejder med FN og WHO, og nogen med narrativet at bidrage til globale sundhedsinitiativer.

    Disse virksomheder bidrager altså på den ene side med donationer og på den anden siden udvikler de medicinske løsninger inden for sundhedssektoren. 

    Det er vigtigt at bemærke, at virksomhedernes involvering i sundhedsinitiativer er drevet af kommercielle interesser og ønsket om at tjene penge på produkter og tjenester inden for sundhedssektoren. Det er derfor nødvendigt at have åbenhed og gennemsigtighed omkring disse partnerskaber - en åbenhed der ikke er i dag.

    Der opstår ofte etiske spørgsmål og interessekonflikter i disse relationer, og det er vigtigt at adressere dem og sikre, at sundhedsinitiativer prioriterer børn og unges -  ja alle levende menneskers sundhed og velfærd.

    På den ene side støtter disse interessenter FN med donationer og på den anden side tjener de penge på salg af produkter.

    Det vil sige, at disse nævnte virksomheder og flere organisationer har kommercielle enheder, der producerer og sælger produkter relateret til sundhedssektoren. Ved at udvikle og markedsføre disse produkter kan virksomhederne tjene penge og opnå økonomisk gevinst. Det er en billion-industri.

    Det er vigtigt at bemærke, at der kan være en balancegang mellem filantropisk støtte og kommercielle interesser. Nogle virksomheder kan vælge at engagere sig i filantropiske aktiviteter som en del af deres corporate social responsibility og for at bidrage til et samfund. Samtidig er det meget vigtigt at forstå, at virksomheder er drevet af profitmål, og deres engagement i sundhedsinitiativer kan være en del af deres overordnede forretningsstrategi.

    Det er netop der, de etiske spørgsmål og interessekonflikter i disse relationer opstår.

    Magtens indercirkel af nøglepersoners rolle i globale beslutningsprocesser, er ikke blot en potentielle trussel mod åbenhed. Det er en trussel.

    I forbindelse med interessekonflikter, etisk, moralsk har jeg en lille, men væsentlig bemærkning, som jeg ligeledes kommer dybere ind på senere. Nøglepersoner fra disse organisationer og virksomheder er del af World Economic Forums Global Leaders Program. De deltager desuden ligeledes i dette forum på det årlige møde i Davos, Schweiz, hvor de har mulighed for at engagere sig i samarbejdet med globale ledere fra både den offentlige og private sektor.

    Dette giver en platform for udveksling af ideer og potentielle partnerskaber for at tackle globale udfordringer.

    Det synes, endda meget tydeligt for den som dykker dybt, at det altså er en meget lille indercirkel af nøglepersoner, som er under direkte indflydelse af de aktiviteter og beslutninger der træffes. Beslutninger vi efterfølgende globalt og nationalt i Danmark følger på et ikke informeret grundlag.

    Global Sundhed: En Billion-industri skjult under altruistiske tiltag?

    "Altruistiske" er et udtryk, der bruges om handlinger eller adfærd, der er drevet af ønsket om at gøre godt for andre, ofte på bekostning af sig selv. 

    Det skal blot italesættes kraftigt, at det har afgørende betydning, at hvad der foregår uden dybdegående og fuldkommende transparent indsigt for den almene verdensborger, altså organisationer og virksomheders egne interesser holdes skjult, er en stor trussel globalt og nationalt i Danmark.

    HKH Kronprinsesse Mary er med over alt.

    Hun er protektor for WHO Europa, United Nations Population Fond og en del af World Economic Forums Yong Grobal Leaders. Udover hun i Danmark udover Mary Fonden er dybt angageret i øvrige organisationer der arbejder med de sårbar og udsatte børn og unge. 

    Men det viser sig når man går flere spadestik dybere, at vores Kronprinsesse reelt medvirker til, at sympatiske narrativer, alt for mange ikke forholder sig nuanceret, logisk, rationelt, modigt til, bliver fremført som den norm, vi alle sammen ukritisk skal følge.

    I dette forholder jeg mig udelukkende til hendes tale ved verdenssundhedsorganisation WHO`s årlige regionalkomitemøde.

    Men hvad er det hun siger og hvad er hendes budskaber?

    Jeg benytter hendes egne ord og udtryk, hvilke for mig, burde være mere letforståligt og uden mulighed for tokning. Men det kan jeg ikke lave om på.

    HKH Kronprinsesse Mary budskaber i sin tale som protektor for WHO i den europæiske region:

    Jeg vil tillade mig, at inddele hendes tale indenfor den berømte remse, der for nogen er kendt og fra andre helt ny viden

    Problem - reaction - solution

    Problem:

    Hun udtaler, at covid pandemien har fremhævet uligheder i sundhedssektoren, og mange vil føle de psykologiske, emotionelle, sociale og økonomiske omkostninger i årene der kommer. Børn og unge er særligt berørte af pandemien, især deres mentale sundhed. Der er mange sårbare grupper i samfundet, der har lidt som følge af et overbelastet sundhedssystem. Covid-19 har også påvirket vaccinationsprogrammer på mange måder.

    Reaction:

    Reaktionen på disse problemer inkluderer øget fokus og investering i mental sundhed. Der er planer om at gøre dette både i Danmark og på europæisk plan. Der er også et fokus på at opretholde vaccinationsprogrammer trods de udfordringer, pandemien har skabt.

    Solution:

    Løsningen, som Mary foreslår, involverer WHO's ledende initiativ Immuniseringsdagsordenen 2030. Dette initiativ søger at forbedre adgangen til vaccinationer, opbygge solidaritet mellem nationer og engagement blandt folk omkring vaccinationer. Den hurtige udvikling sikre effektive Covid-19-vacciner ses som en betydelig del af denne løsning, der kan hjælpe med at lægge pandemien bag os.

    HKH Mary udtaler indirekte, at du  som forældre og fagperson skal rette ind i forhold til at udvise samfundssind, som defineret af WHO.

    Hendes næste emne i talen er om de tidlige børneudviklingsinterventioner, hun anser som vigtige for børns sundhed, herunder hjemmebesøg, førskoleuddannelse, gode fodringspraksis og fjernelse af miljømæssige trusler. 

    At investere i tidlig barndomsudvikling er en af de bedste investeringer, et samfund kan foretage for sin fremtid. Uden det kan de mentale og fysiske konsekvenser for børn, der er blevet efterladt, strække sig langt ind i voksenlivet eller gennem hele livet.

    Min analyse af meninger og holdninger, der absolut skal følges.

    HKH Mary taler om vigtigheden af tidlig barndomsudvikling for en persons livslange fysiske og mentale sundhed. Med "tidlig barndomsudvikling" refererer hun til den periode i et barns liv fra fødsel til og videre i barnets udvikling særligt frem til barnet er 8-10 år, hvor de grundlæggende byggesten for sundhed, læring og adfærd dannes.

    Hun nævner en række interventioner, der kan styrke tidlig barndomsudvikling:

    1. Hjemmebesøg: Her antager jeg hun mener sundhedsplejersken eller familie vejlederen, der kan give støtte og rådgivningen til forældre om, hvordan de bedst kan fremme deres barns sundhed, helbred, trivsel og udvikling.
    2. Førskoleundervisning: Tidlig adgang til undervisning, det ses allerede ske i barnets vuggestue og børnehave. Dette for at hjælpe børn med at udvikle de sociale, emotionelle og kognitive færdigheder, de har brug for for at trives.
    3. Hun markerer vigtigheden i, at alle børn har ret til at komme i skole.
    4. Gode fodringspraksis: Jeg antager hun mener korrekt ernæring i tidlig barndom er afgørende for fysisk vækst og hjerneudvikling.
    5. Fjernelse af miljømæssige trusler: Jeg antager, at dette kan omfatte ting, som at sikre et sikkert og støttende hjemmemiljø, og sikre rette beskyttelse af børn, når dette ikke kan indfries af forældrene. Det er her, hvor min særlige opmærksomhed rettes mod det markante, kritiske høje antal tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner vi erfarer meget hjerteskærende ske på forfejlede grundlag i Danmark.

    Hun henviser til WHO's regionale kontor, der har værktøjer til rådighed, der kan guide lande i at udvikle og revidere politiske meninger og holdninger og medvirke til gunstige handlingsplaner. Altså stater bør rette ind efter WHO.

    Hun siger mellem linjerne og at forældrerettigheder strækker sig udelukkende så længe og i det omfang, at du bakker op om "samfundssind" og "korrekthedskassen", der er defineret af WHO og anbefaler at dette inkorporeres hos myndigheder og instanser.

    HKH Kronprinsesse Mary fremhæver i sin tale, at adgangen til "comprehensive sexuality education and reproductive rights" defineret af WHO i deres konvention "Standards of Sexuality Education, er et andet område, der har oplevet tilbageslag på grund af Covid-19, med potentielt traumatiske og vidtrækkende konsekvenser for mange kvinder og deres familier. Kære kornprinsesse, du benytter udtrykker kvinder og deres familier, hvor det især i United Nations Populations Fond, inkorporeret i FN Børnekonventionen med en enkelt henvisning, i virkeligheden er seksualisering af børn fra 0 år og frem. Listen af det alvorlige er lang, og et kæmpe debat emne i sig selv, jeg ligeledes gerne vil udfordre striben af børneorganisationer i Danmark, der medvirker meget aktivt i implementering af dette.

    Hun udtaler videre:

    Der er stadig meget arbejde og indsats nødvendigt for at opnå universel seksuel og reproduktiv sundhed og trivsel for alle i den europæiske region.

    HKH Mary afslutter sin tale med ordene:

    Ærede ministre og fremtrædende gæster, jeg håber, I får produktive diskussioner, deler inspirerende eksempler, finder banebrydende løsninger og når visionære aftaler, der vil lægge grundlaget for at opnå bedre sundhed for alle i alle aldre.

    Min bemærkning til denne udtalelse: Det er en voldsom form for indoktrinering, hvor der lægges op til en samtale i diskussionsgrupperne, med en loyal vinklet WHO agenda. 

    Denne pandemi har været og forbliver en traumatisk tid for mange.

    Min bemærkning til det: Det kan alle sætte sig ind i og her er fokus på det sympatiske, og vi bliver mindet om, at lockdown og hårde restriktioner skal og kan vi undgå, hvis vi følger WHO`s agenda.

    Hun slutter sin tale af med et citat og ordene fra Victor Hugo, der blev digter som teenager og brugte et liv på at inspirere og underholde mange:

    Selv den mørkeste nat vil ende, og solen vil stige.

    Jeg ønsker jer alle den allerbedste sundhed og lykke.

    Tak.

    Jeg giver Kronprinsesse Mary fuldkommen ret i hendes afsluttende bemærkning. 

    Det interessante er så, at det endnu er et narrativ, der underbygger den "solution" vi som samfund efterlyser, som "reaction" efter mørkets stund. Et mørke og "problem" skabt af b.la. WHO.

    Du må gerne være enig i Kronprinsessen, United Nations Populationfond, WHO, FN Børnekonventionen osv.

    Men den kritiske nej tak stemme tæller ikke?

    Og et NEJ TAK kan medføre så brutale konsekvenser, at barnet bliver fjernet fra en mor eller far.  

    Er det i barnets eller den unges bedste?

    Er det på nogen måder i orden, at konskvenser for et NEJ TAK potentielt og ofte bliver en ressource krævende trussel?

    I Kids Rescue benyttes begrebet "stikker-samfundet" - det er her underretningerne flurerer og tilgangen bliver ensporet og en spejling af FN Børnekonventionen, der er inkorporeret fuldkommen i Danmark. 

    DEBATFORUM

    Som jeg nu afrunder denne dybdegående diskussion, står det klart, at vi står over for komplekse og mangefacetterede udfordringer. Vi har set, hvordan handlinger og udtalelser fra offentlige figurer, herunder medlemmer af kongehuset som Kronprinsesse Mary, kan have stor indflydelse på den offentlige mening og diskurs. Kongehusets involvering i organisationer som FN eller World Economic Forum kan opfattes som en støtte til en bestemt politik eller ideologi, hvilket igen kan påvirke offentlighedens opfattelse og potentielt skabe splittelse i befolkningen.

    For at undgå sådanne splittelser er det essentielt, at vi engagerer os i en åben og ærlig dialog, hvor alle stemmer kan høres. Vi skal anerkende vores ret til at sige "nej tak" til en bestemt politik, ideologi eller retningslinjer, men også være bevidste om, at denne ret ikke må blive en hindring for demokratisk debat og diskurs. Det er kun gennem en nuanceret og inkluderende samtale, at vi kan adressere og forstå de reelle problemstillinger, der påvirker os.

    Denne diskussion har også belyst, hvordan internationale konventioner som FN's kan have dybtgående indflydelse på vores nationale lovgivning og praksis - endda uden informeret samtykke fra befolkningen. 

    Vi må være opmærksomme på, hvordan disse processer kan føre til yderligere stigmatisering af grupper, der udtrykker uenighed eller kritik. Vi står over for en demokratisk udfordring, hvor mangfoldighed i forældreskab og familieliv skal værdsættes, ikke undermineres.

    Et relevant spørgsmål, kan man overhovedet definere hvad er barnets ret? Kan man definere hvordan konstillationen familien skal være? Hvilke farer er der, når det reelt er sket via FN og inkorporet i Danmark?

    Samtidig har vi set, hvordan kontrolleret motivation målrettet både forældre og offentlige fagpersoner, kan skabe et samfundsmiljø, hvor ægte dialog og forståelse undertrykkes. Det er faktisk alvorligt, at dette er sket?

    En sådan tilgang underminerer vores demokratiske idealer og retten til individuel selvbestemmelse. Vores fælles mål bør derfor være at skabe et samfund, hvor forskellige perspektiver og holdninger ikke blot tolereres, men anerkendes som en vital del af en sund demokratisk proces.

    Det er bekymrende, at FN's Børnekonvention synes at blive bakket op ukritisk af organisationer som Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors og Danish Human Rights, samt en række andre organisationer, som vi som civilsamfund normalt har et troværdigt og tillidsfuldt forhold til.

    Denne ukritiske støtte kan være med til at cementere en ensidig fortolkning af konventionen, der ikke tager højde for de komplekse og nuancerede virkeligheder i familielivet. Det er afgørende, at vi stiller kritiske spørgsmål til disse organisationers støtte til konventionen og reflekterer over de potentielle konsekvenser for vores samfund og demokrati.

    Lad os sammen arbejde for et samfund, hvor vi kan forene os omkring vores fælles menneskelighed og respektere vores forskelligheder. Et samfund, hvor vi kan debattere, udfordre og udvikle løsninger, der respekterer og anerkender alle borgere, uanset deres valg og overbevisninger.

    Det er mit håb, at vores fælles overvejelser og dialoger kan bidrage til at forme et mere inkluderende og retfærdigt samfund, hvor enhver stemme tæller og enhver holdning respekteres. 

    Vores diskussion minder os om, at vi alle er efterforskere i vores eget liv, konstant undersøgende og samle ledetråde for at forstå og navigere i det komplekse landskab af samfundsmæssige normer, internationale konventioner og personlig autonomi.

    Det er også opvarmningen til Podcast del 4; "Min søn og jeg i eksil som flygtninge fra de danske sociale og familieretslige myndigheder".

    Tak fordi du fulgte med på denne rejse gennem komplekse og vigtige emner. Del meget gerne denne Postcast og deltag i den kommen debat om alt det, som jeg i denne omgang har gennemgået med dig. 

    Podcast

    Podcast

    Coronavaccinering af børn og unge – Flemming Blicher Interviewer Jacob Birkebæk

    ​Indhold i videoen:

    – Børne- familiesager rejses på baggrund af valg omkring corona vaccinering

    – “Jagten på vacciner”-projekt af Børns Vilkår og Røde Kors

    – Kids Rescue – hjælp til dem systemet er efter Hør bl.a. om: “Anbragte børn tvangsvaccineres med mRNA indsprøjtninger!”

    Se interview

    Tags

    Agenda 2030, Børn, Børneopdragelse og samfundspres, Dagsordener i børneopdragelse, Dansk socialpolitik og familiebeslutninger, De 17 verdensmål, Debat om offentlige sundhedspolitikker, Eksil og flygtningestatus, Familier og samfundsmæssige normer, Familieretlige udfordringer, FN'S Børnekonvention, Forældrerettigheder, Forældres rettigheder og autonomi, Internationale konventioners indflydelse, Konsekvenser af statens inkorporering af FN Børnekonventionen, Kritisk analyse af børnebeskyttelse, Kritisk vurdering af sundhedsinitiativer, Kronprinsesse Marys rolle, Offentlige figurers indflydelse, Retssikkerhed, Samfundsdebat om børns rettigheder, Skole og uddannelse i Danmarks politik, Sociale myndigheders tilgang til børnesager, systemsvigt, unge og samfundsnormer, Vaccination og sundhedspolitik


    {"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

    Du efterlades ikke alene med de svære vilkår!

    Det kan være hårdt mentalt, at læse og lytte til artikler og videoer på Kids Rescue.

    Du må ikke tabe modet. Kan du placerede det svære du oplever i din sag mentalt som et vilkår, hvor du "blot" vælger at navigere klogt, velovervejet og rettidigt, finder du styrken, modet og håbet.

    Kids Rescue præsenterer det første initiativ af slagsen, hvor hjælp, støtte og direkte guidning, kan du finde her...

    Det er omfattende materiale og opgaven, der er i vente for dig, er hårdt arbejde!

    Men du kan godt!

    #Skilsmisse, #Samvær, #Bopæl, #Forældremyndighed, #Tvangsanbringelse, #Tvangsbortadoption 

    #Familieretshuset, #Familieretten, #kommune, #Forvaltningen, #Børn&UngeUdvalget, #Ankestyrrelsen 

    Undervisning & workshop

    Find inspiration - du guides hele vejen og ikke alene med det svære!

    Opnå styrke, tro, håb og mod i din navigering med myndigheder og instanser

    Frygt ikke dit møde med myndigheder, men udvis respekt og prioriter tidlig indsats.

    Hvem kan hjælpe dig og dit barn? Hvordan? Du lærer at tage styringen over din "hjælper"; advokaten, socialrådgiveren ect.

    >