I pseudo-konflikt (højkonflikt) skilsmissesager florerer der både reelle og falske anmeldelser.

En af årsagerne til at børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes manglende objektivitet og manglende nysgerrighed i, at finde frem til årsagerne til, hvorfor et barn evt. mistrives.

De reelle anmeldelser er kendetegnende ved, at de indgives af den “beskyttende” forælder for at hjælpe sit barnet.

De sager er hjerteskærende, da et barn udsættes for voldsomme og traumatiserende skader ofte på både fysisk og/eller psykisk.

Den triste omstændighed ved de reelle anmeldelser/underretninger er, at de alt for ofte behandles, som var de falske af systemet, og derfor ikke altid tages alvorligt nok. Især ikke i skilsmissesager. Dette er et konkret problem, som især sker både i kommunen, det Familieretslige system og hos politiet.

Måden myndigheder og instanser (Kommune, Familieretslige system, børnehus & politi m.v.) håndterer de reelle anmeldelser på, er under al kritik.

En af årsagerne til at børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes manglende objektivitet, og manglende nysgerrighed i at finde frem til årsagerne til, hvorfor et barn evt. mistrives.

Yderligere er der ofte mange instanser involveret, som ikke samarbejder tværfagligt og helhedsorienteret. Fagpersonerne der bliver involveret er ofte både præget af egne personlige holdninger i samspil med uvidenhed. 

Der er rigtig mange ting som går galt når myndigheder og instanser er indblandet i de tunge og komplicerede børnesager, der blot bliver til stereotypet højkonflikt.

Informationer fra myndigheder og instanser er ofte mangelfulde i et professionelt pinligt, uredeligt kritisk omfang.

Ofte er konklusioner baseret på et skøn - med andre ord et gæt baseret egne følelser og holdninger og ikke på fakta. Rette fagkompetencer bliver enten slet ikke inddraget i rette omfang eller underkendes. Dermed bliver den fagperson som undersøger en børnesag enten i kommune eller i Familieretslige system en overdommer. Men andre ord: Konklusioner bliver dermed baseret på logiske fejlslutninger, grundet en stereotypisk tilgang, der er decideret forkert, fordi konklusioner bliver baseret på sammenhænge, hvor der ikke er sammenhænge. 

Dette er en omfattende og alvorlig problematik. 

Det betyder reelt, at en forælder kan “spille” på, at de forskellige myndigheder og instanser ikke kommunikerer professionelt sammen.

Dette muliggør at en forælder kan manipulere udsagn uden at blive "fanget" i det. Dermed ser vi ofte ske i de komplicerede børnesager, at en myndighed eller instans tager part i den ene forælders udsagn. På den baggrund bliver det tilfældigt om myndighedernes udgangspunkt bliver i den, der afgiver falsk anmeldelse eller den som taler sandt.

Tusindvis af børn er på den baggrund tvunget sammen med en forælder, der enten udøver psykisk, fysisk og/eller seksuelle overgreb/vold, er misbruger, har en personlighedsforstyrrelse, udøver stalking eller har sindslidelse, etc. De typiske personlighedsforstyrrelser der ses i dette scenarie er psykopaten, narcissisten, borderliner (der ikke er i behandling), den pædofile og den sindslidende.