Det er på tide, at give advokaterne, de såkaldte eksperter på børneområdet, en verbal lussing.

Jeg, som ide & udvikler af Kids Rescue vælger at sætte kritiske ord på et erhverv, der på børneområdet har en magt og betydning, der på ingen måde stemmer overens med kompetencer, indsatser og resultater.

Forældre og børn bliver svigtet af denne faggruppe på det groveste! Jeg taler om advokaterne i en bred forstand!

Det er ikke bare en holdning, men erfaringer fra utallige betændte og komplekse børnesager.

Pandoras æske åbnes op.

Denne kritik kræver naturligvis en nuanceret og underbyggende forklaring. Jeg åbner gerne op for Pandoras æske og byder en åben debat velkommen. En debat der er svær, da advokater nærmest har monopol på et område, som de på den ene side simpelthen ikke mestre, men på den anden side gør alt for at forsvare at de kan. Jeg tænker mange forældre har hørt sætningen fra deres advokat, ”jamen du må have tillid til, at jeg er professionel og du tror på, at jeg ved hvad jeg gør”.

På den måde er det dysfunktionelle og meget betændte børneområde, blevet til en kampplads der lugter af lobbyisme og hvem har mest vægt på skuldrene. Advokaterne, dommerne og et juridisk system, der reelt udøver det ene systemmæssige overgreb efter det andet, har monopol på et område, de ikke mestre - og da slet ikke til barnets bedste!

Fordi en lort lugter og er ulækker, betyder det ikke, at den ikke skal fjernes.

– men skal en lort gøre noget godt og give sund næring, skal den placeres lige netop der, hvor den reelt gør gavn, så jorden gødes og kan blive til sund og brugbar muld! Jura i børnesager er metaforen for lorten. Den sunde muld er metaforen for den underbyggende storytelling og sikring af barnets perspektiv – men med en helt anden tilgang, end den vi har i dag. Det er et kæmpe emne for sig selv, der ikke vil blive berørt her.

Troen og fokus på jura er dominerende i fortællingen til forældre.

Den tro ligger implicit i ordet “familieretsligt”. Det sker hver dag mange gange, at en forælder mærker krisen stramme, og afmagten og følelsen af, at man absolut er på udebane, er overvældende. Måden en mor eller far ager helt fra start, bærer stort præg af, hvem og hvordan forælderen har fået hjælp, støtte og rådgivning af. Det er her de fatale fejl sker, som nærmest er umulige at rydde op efter, eller koster menneskeligt og økonomisk.

Når man som forældre mærker de kræfter og overvældende muskler systemet udviser, opleves hvordan en børnesag både kan skifte gear og ændre ansigt.

En forældres fokus drejes som det første over på de rettigheder, der mærkes krænket og helt naturligt går søgen efter den bedste advokat. Det forventes, at advokaten med jurahåndbogen i hånden, kan fikse alt det, som fikses skal.

Ro på, det klarer vi i Familieretten

Forældre kan nemt risikere at skulle forholde sig til det Familieretslige System, det kommunale, eller som det ofte sker i børnesager; at man som forælder skal manøvrere mellem begge myndighedsspor.

Dette medfører, at intensiteten og kompleksiteten øges yderlige og ofte lige til bristepunktet, når flere instanser oven i købet også involveres. Det er så tydeligt, at håndtere alle disse på engang, kan advokater ikke af mange årsager. Det kommer til udtryk via deres måde at rådgive på og nærmest udviser ”ro på” – det klarer vi i Familieretten. 

Det er netop udfaldet fra øvrige myndigheder og instanser, som kan få afgørende betydning i det Familieretslige system, da disse er 3. part der omgiver barnet. Det Familieretslige System lytter til 3. part og uden forbehold tror på, at disse beskriver barnets perspektiv. 

Er der i en sag tale om psykisk eller fysisk overgreb, stalking by proxy, gaslightning eller victim-blaming, kan 3. part blive vendt i mod den beskyttende forælder, og alle forsøg på fokus på det udsatte og sårbare barn kan vendes, således dette ses som konfliktoptrapning og sygeliggørelse af barnet.

Dette bliver hurtigt en væsentlig proces, hvor advokaten på ingen måde har ressourcerne eller kompetencerne til at rådgive sin klient. Sagen er dømt til at fejle i Familieretten, da dom vil blive baseret på viden fra 3. part.  

Det interessante er, at i det Familieretslige System er der reelt ikke meget jura og Forældreansvarsloven tolkes og forvaltes ud fra juristens opfattelse og nogle gange suppleret med den børnesagkyndiges opfattelse og vurderinger. 

I kommunen er det en helt anden situation i forbindelse med børnesager. Der er der en reel risiko for, at en kommune kan og vil bestemme over dig og dine børn. Der handler det om at have kendskab til, hvordan du undgår at blive ”kørt over”, hvilket kan ske allerede i første møde.

Advokaten er nærmest gud

Når mor eller far møder deres advokat første gang, ser de ofte nærmest på advokaten, som på lægen i den hvide kittel. Tilliden fra forælderen er stor kvag advokatens titel. Altså troen på det de siger er dominerende, fordi de virker meget autoritær. Ubevidst er advokaten hævet over almindelige jordnære mennesker, fordi troen på, at de er eksperten - og søgen efter den bedste advokat, der vinder alle sine klientsager er fuldendt, tror forælderen. Eller var det bare bilsælgeren, der talte, fordi virkeligheden er, at ingen advokater vinder alle sine sager!

Ofte bliver det idylliske og overdimensionerede tillidsfulde billede af sin advokat, fuldkommen ændret som ens børnesag skrider frem. Udfordringen for forældre er, at de først senere erfarer, hvor sløset og meget lidt engagerede deres advokat i virkeligheden er i dem, deres børn og deres sag. Erfaringer bliver dyre, både menneskeligt og økonomisk, som deres sag skrider frem.

I børnesager anbefaler jeg på det kraftigste, at man som forældre får professionel hjælp og helst helt fra start inden ens sag er endt i negativ støj. Hvilken form for hjælp er ikke ligegyldigt og hvilken professionelle hjælp der kunne gavne, vil altid være med udgangspunkt i den unikke situation…

Advokaten er bare ofte malplaceret og via sin titel, den der som ekspert ved bedst. Erfaring viser blot, at det er den kompetence, som generelt bør involveret sidst. 

Definitionen på den bedste advokat?

• Det er den engageret, oprigtige, menneskelige, troværdighede, empatiske og fagligt dygtige advokat, som besidder evnen til at inddrage og argumentere for det "bløde" krydret med jura, og som er der 100 procent for sin klient. 
• Sætter sig ind i hele sagen og sagens akter - således udvise en nuanceret og detektivmæssig tilgang og forståelse, således den røde tråd fanges.
• Erkendelse af egne faglige begrænsninger og giver plads til og inddrager tværfagligt øvrige fagkompetencer, der besidder den viden og erfaring der er bedst efter den givne og konkrete situation, til fordel for klienten og udvise forståelse for, at dette vil hæve kvaliteten af advokatens proces- og sagsfremførsel i forbindelse med Familieretten.
• Forståelse og respekt for de dynamikker som er spil i de konfliktfyldte børnesager og agerer klogt og strategisk, samt besidde evner og kompetencer til at rådgive og coache ud fra sin klients barns perspektiv.  
• Besidder kompetencerne til at sikre at klienten (mor som far) opnår forståelse for det som er sket, og det som skal ske, hvornår, hvordan og hvorledes.
  
• At klienten ikke snakkes for munden – “altså hvad du ønsker, er det advokaten på dine vegne går efter”, men baseres på forståelse, indsigt og respekt for de dynamikker som er spil. 
• Kan bistå klienten i at fange det helt væsentlige, således guides til en præcis, sober, konkret, afbalanceret storytelling, hvor det svære og ofte dysfunktionelle, barske virkelighed underbygges med konkret og tilgængelig dokumentation fra akterne. 
• I forbindelse med de pludselig opståede komplekse og svære situationer, er advokaten tilgængelig på telefon og email, således forkerte handlinger og unødig støj undgås.
• Kan aflæse det strategiske i "spillet" og baserer indsatser og ressourcer efter dette.
  
• Afstemmelse af forventninger, således disse stemmer overens med og tilpasses virkelighedens behov og økonomiske forudsætninger, der skal kunne tales åbent om.

Efterlysning!

Det er vist tid til at smide en efterlysning ind i dette!  

Jeg vil nemlig meget gerne i kontakt med advokater, som kan indfri alt dette, som lige er opremset! Det er helt fundamentale detaljer, som er langt fra den virkelighed, mødre og fædre oplever i deres møde med advokater.

Det er mildest talt ikke bare pinligt, men decideret uansvarligt, måden og tilgangen advokater har til børnesager. De er medvirkende til at fastholde narrativet om, at vi har retssikkerhed for børn og forældre i Danmark. De opleves af forældre som useriøse, sløsede, med en uprofessionel tilgang, og i mange tilfælde menneskeligt afstumpet, som bødlen der uden anger og følelser kan henrette den dømte, og gå upåvirket og hastigt videre til næste opgave. 

Arrogancen og selvsikkerheden er så stor, at ingen kan argumentere imod dette, uden advokater projicerer kritik på forælderen eller systemet. På den måde opleves ingen selvjustits, selvindsigt eller erkendelse og medansvar, når børn tabes i systemet.

Sådanne en endefuld fra mig til advokaterne, kræver vist endnu flere underbyggende og nuanceret og konkrete informationer - og det lover jeg, at det kommer jeg dybere ind på i DEL 2. | Pas på advokat-fælden