Kære Mette Frederiksen.
Du kalder dig selv for Børnenes Statsminister. Din selvopfundne titel får håret til at rejse sig på rigtig mange børn, forældre og aktivister på børneområdet, der hver dag oplever et kollapset dansk kommunalt og familieretsligt system.
Mette Frederiksen, Børnenes Statsminister, det er en titel du kan gøre dig fortjent til, og som du kan få tildelt, den dag du viser rette handlinger på hele børneområdet i Danmark. Du har åbnet op for Pandoras æske, sådan opfatter mange det, og det vil vælte ud nu.
Skal du gøre dig fortjent til din titel, har du et meget langt og komplekst oprydningsarbejde ventende forude. Det kræver mod, handlekraft og indsigt fra en faglig bred vifte af specialister.
Kommunernes arbejde på børn og familieområdet samt det familieretslige system er kollapset.
– og nu taler regeringen om flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner?Kids Rescue ser en rød tråd mellem tvangsanbringelsesområdet og de store problematikker i pseudo-konflikt skilsmissesager. Vi har længe berettet om, at hele børneområdet er betændt.
I kommunerne oplever vi generelt i vores sagsbehandling enten manglende evne til samarbejde og en meget konfliktoptrappende ageren, partisk adfærd, opdigtede historier, forvrængning af udsagn, forudbestemte resultater i undersøgelser og derved overskridelse af menneskerettighederne, mangelfulde undersøgelser og mangelfulde handleplaner, eller handleplaner der aldrig bliver efterlevet.
De såkaldte fagpersoner på børneområdet mangler afgørende viden og uddannelse for overhovedet at kunne handle forsvarligt, og i kommunerne kan det endda kombineres med en ledelse, der ofte udviser unødigt magtmisbrug og fralæggelse af ansvar, når der fejles alvorligt. Et klokkeklart og uspiseligt eksempel på det, er sagen med søstrene fra ”anbragt i helvede”, der vinder over Slagelse Kommune.
Vi må som samfund ikke acceptere, når en kommune ikke vil anerkende og rette deres fejlbehandlinger. Slagelse kommune valgte dengang at pusse milliondyre advokater i kamp mod de svigtede søstre.
Som en stor kontrast til at Slagelse kommune der valgte, at bruge et stort millionbeløb på at køre sag mod søstrenes utilgivelige traumatiske svigt, der vil følge dem i fremtiden, fik de to piger 130.000 kroner i erstatning. Det rækker ikke langt i psykolog omkostninger…
Kids Rescue vil have gjort fagpersonerne straffeansvarlige og at borgere kan få erstatning, der svarer overens med de skader kommune eller stat har påført individer. At føre sag mod kommune eller stats ifm. erstatning og strafferet, er i dag næsten umuligt.
Vi oplever ikke, at ”eksperterne” i Besserwisserne eller Hr. og Fru Danmark er klar over den diskurs vi er ude i. Mette Frederiksen og den politiske arena er efter Kids Rescue´s opfattelse i høj grad præget af ubevidst inkompetence, og det gør os meget bekymrede.
De handlingslammede myndigheder.
Kids Rescue erfarer, at nødvendige initiativer ikke iværksættes af myndighederne. Vi erfarer, at vigtige tiltag ikke sker, fordi både kommunen, Familieretshuset, Familieretten, politiet m.v. afventer hinandens initiativer. De har ganske simpelt ikke styr på opgavefordelingen. Altså, hvilken myndighed har ansvaret for hvad.
Vi nævner her to ud af flere, der ifølge lovgivningen skal overholdes:
- Er der den mindste mistanke om, at barnet har været udsat for psykisk eller fysisk overgreb, skal børnehuset involveres i samarbejde med øvrige myndigheder som kommune, Familieretshus, politi m.v.
- Er der mistanke om sindslidelse eller alkohol-, stof eller pillemisbrug, skal dette undersøges af myndighederne.
Lovgivningen er tydelig, men ovenstående sker ikke i det omfang, det reelt er nødvendigt i pseudo-konflikterne.
Derudover, er politiet og de sociale myndigheder ikke klædt godt nok på til, at håndtere anmeldelser om psykisk-, fysisk-, og seksuelt krænkende overgreb, samt begreber som stalking og gaslightning. Dette gælder både falske og reelle anmeldelser, der kræver stor ekspertise at behandle.
Fokus bør være på tidlig indsats på familien og barnet.
Spørgsmålet om flere tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner, burde i stedet blive omprioriteres til, hvordan kan vi styrke og videreuddanne det kommunale og Familieretslige system.
Der er børn som skal tvangsfjernes, men det er sidste udvej!
Vi ser ofte, at den “karakterafvigende” forælder trækker den “beskyttende” forælder med ned i faldet. Nogle gange ender det med forkerte beslutninger ift. bopæl, samvær og forældremyndighed, andre gange trækker kommunen tvangsanbringelses-kortet.
Vi anerkender fuldt ud, at der er børn som både har en mor og far, som ikke besidder forældrekompetencen. I de situationer er anbringelse bedste løsning. At myndighedernes måde at undersøge nysgerrigt og professionelt er tilfældigt og oftest under alt kritik, er den reelle årsag til, at børn ikke får rette hjælp i tide. Mette Frederiksen, det er altså en “ommer”…
