Pigen, der ikke forstod corona.

Udarbejdet af Jacob Birkebæk

januar 27, 2022

Lad børnene være

Dette opslag og åbne samtale om de svære og vigtige emner, tillader Facebook ikke.

I et forsøg på, at gå uden om algoritmer, kommer refleksioner og fortællingen om det børn har været udsat for gennem en alt for lang periode, her på hjemmesiden.

Stor tak til Thomas Soltau der har produceret tegnefilmen ”pigen, der ikke forstod corona”

– indtalt af pigen, der står ganske særligt for Thomas.

Med hendes fantastiske tydelige stemme rammer hun præcist og skildre nøjagtigt, hvad en alt for stor gruppe af børn, uden rette voksenhjælp og støtte har gennemlevet de seneste år.

Det er en vigtig tegnefilm, og den bør gøre stort indtryk derude blandt pædagoger, lærere, skoleledere, mødre og fædre, der har udvist samfundssind gennem to år. Et emne der i samfundssindet tegn, har været forbudt at samtale om.

I samfundets tegn er "de" gået direkte efter vores børn.

Et ukendt og stort millionbeløb er gennem de sidste to år blevet brugt til skræmmekampaner målrette de medieplatforme vores børn og unge færdes.

Det er utilgiveligt, som der i samfundets tegn er gået direkte efter vores børn. Det har været for dem været alarmerende, grænseoverskridende og intimiderende, at skulle leve med enten frygt, styring og kontrol, eller som ”pigen der ikke forstod corona”.

Psykiatrien er blæst bagover.

Denne tilstand underbygges af psykiatrien, der har meldt ud, at de er blæst bagover af børn og unge med psykiske udfordringer.

Det er helt naturligt, når børn og unge påvirkes af vores samfundsmæssige undtagelsestilstand. Hvordan symptomer og reaktioner på et overbelastet nervesystem kommer til udtryk, er meget forskelligt og i forskellige sværhedsgrader.

Nogle børn tror på alt det de får fortalt. Altså de tror fuld ud på, at gør de ikke som de får besked på, vil de kunne slå deres nære ihjel.

Det skaber som sagt frygt, angst, styring og kontrol af en barneadfærd. Mange af disse børn, bliver til små corona-politibetjente, der presser deres kammerater til at udvise samme samfundssind, nøjagtigt som de selv har tillært.

Splitting er lovligt i samfundssindets tegn.

Følger kammeraterne ikke deres anvisninger, bliver de angste og kan bryde helt sammen - eller en mobbesmedekampagne læreren burde stoppe, men gør det ikke, får frit spil. Det skaber en meget usund tilstand hos hele gruppen af børn.

Der er altså også børn, som ikke tror på corona-narrativet. Mange af dem, fordi de har en mor eller far, som siger fra! Spejlingen fra deres forældre er for en periode rigeligt til, at de har modet til at sige fra.

Denne gruppe børn har på trods af presset fra det omgivende samfund tillært sig coopingstrategier, hvor de forsøger, at gå under radaren eller tilpasse deres svar, når læreren helt uhørt i åbent klasseforum spørger, hvem er testet eller vaccineret?

Når læreren som corona-betjent beordrer sin elev til testning eller ligefrem anbefaler vaccine med ordene; "det er bare et stik", bliver gruppepresset ikke bare stort, men massivt.

Børn overtales uden informeret samtykke!

Guleroden for "et stik" kan være at undgå test eller bare helt lavpraktisk, at kunne få lov til at deltage i aktiviteter på lige fod med de øvrige klassekammerater. Måske giver et "stik" adgang til den planlagte klasserejse.

Det gruppepres og ønsket om et normalt socialt liv, får mange børn til at give efter også på trods af, at forældrene siger nej tak!

Der er langt fra det som sker i virkeligheden, og det vi kalder for "informeret samtykke".

Det er ganske alvorligt!

Hvordan hjælper vi begge grupper af børn bedst?

Jeg er sikker på, at der mange af de føromtalte voksne, der reelt har ydet både fysisk og psykisk overgreb, ikke rigtig fornemmer problematikken. Eller svært ved at indrømme, ”den har ikke været god”…

Men som det allerførste, skal vi tillade den åben samtale. Anerkende og prøve at sætte os mentalt og fagligt ind i, hvad er det der gennem to år er foregået.

Håber både tegnefilmen og disse ord giver anledning til eftertanke!