VIDEO - OPRÅB
VIDEO - OPRÅB
Psykiatrien har meldt ud, at de er blæst bagover af børn og unge med psykiske udfordringer.
Det observeres, hvordan tilgangen omkring hele covid situationen har taget fuldkommen overhånd. Det er helt naturligt, når børn og unge påvirkes af vores samfundsmæssige undtagelsestilstand. Hvordan symptomer og reaktioner på et overbelastet nervesystem kommer til udtryk, er meget forskelligt og i forskellige sværhedsgrader.
Citat fra TV2
Ifølge formanden i Psykologforeningen er det vanskeligt at give et samlet bud på, hvad den præcise årsag til den øgede angst og depression skyldes, fordi krisen rammer så forskelligt.
Den bemærkning fra formanden i Psykologforeningen, finder jeg bemærkelsesværdig. Der er mange af hendes kollegaer, som netop ser årsagerne meget tydelige. Tallene beskriver udelukkende stigningen i psykologhenvisninger og ikke det antal børn, som har behov, men vis behov for akut professionel hjælp og støtte, endnu ikke er blevet spottet i de officielle tal.
En kritisk røst kunne kalde disse børn og unge for ofre, der er fastholdt med et jerngreb i samfundssindets tegn. Det er reelt overgreb som børn udsætte for at de voksne, der omgiver dem.
Den påstand kræver nok en lidt dybere forklaring, men emnet er så vigtigt, at den springer vi fluks ud i. I den fortælling kommer jeg ind på, hvad det er, som sker set fra et psykologisk perspektiv.

Hvad er det som sker, når vores sanser bliver aktiveret overalt, hvor vi befinder os.
Vi som menneske påvirkes visuelt via vores hørelse, det vi mærker og det vi ser. Det er måden vi modtager informationer på.
Skruer vi tiden tilbage til før corona-situtationen - og lukker vores øjne og lige tænker tilbage i tiden. Hvordan var det så før, at leve uden restriktioner?
Hvad ville du have tænkt, hvis jeg tidligere havde sagt, om lidt vil du over alt på din vej se skilte, hvor der står "bliv hjemme, beskyt sundhedsvæsenet og red menneskeliv. Vi er nødt til at stå sammen, hver for sig". Du vil sikkert have set det, som en fuldkommen vanvittig situation, du ikke ville have fantasi til tro på kunne ske.
Nu er situationen fuldkommen unaturlig og på gader og stræder, butikscentre og supermarkeder skal vi følge pile på vores vej, der guider os i at gå rette vej med menneskestrømmen. Selv i naturskove og parker, ser vi skilte der guider os. Vi møder måske endnu et skilt på vores vej, hvor der står "beskyt dig selv og andre, hold afstand" eller "fodboldbanen er lukket". Alle disse skilte påvirker hver og en ubevidst! Og skulle vi befinde os midt i en epidemi, giver disse restriktioner på ingen måde mening.
Vi bliver konstant mindet om fortællingen om en farlig virus.
Den kan vi få via berøring, derfor skal vi desinficere vores hænder overalt med sprit. I butikker og supermarkeder står der en vagt, som sikre du lige tager et tryk eller to, som du kan gnide godt ind i hudens største organ, hænderne. I institutionerne, skole, uddannelsessteder er det en pædagog eller lærer, som i rollen som corona-betjent sikre, at barnet eller den unge påfører sine hænder samme sprit, som i gamle havde en advarrelsestrekant påført flasken. Men barnet tvinges spritten på sin hud også selvom, at hænderne er fuldkommen tørre, blodsprængt og ødelagt og skriger efter ro.
Masken eller mundbindet kan vi ikke komme uden om. I meget lange periode har vi set ind i øjnene på udtryksløse mennesker. Det er på ingen måde tydeligt at høre, hvad der bliver sagt, fordi personen vi forsøger at kommunikere med, bærer et mundbind (maske). For mange giver det en klaustrofobisk følelse og mange føler ikke, at de kan trække vejret ordenligt. Men samme før omtalte vagter sikre, at alle har den på. Masken sender et signal om, at du med den på undgår stor fare. Lidt ironisk når vi fra utallige studier ved, at effekten af masken svarer til at fange myg med et hønsenet.
Vi hører sirener fra ambulancer og politi og ser de blå blink. Det ses nu oftere end tidligere, men det tales der ikke om. Over alt hvor vi kommer bliver vi konstant mindet om, at holde afstand. Vi modtager altså disse informationer om, i øvrigt hvad nogen mod vores natur og egen sundefornuft, har pålagt os at forholde os til via store skilte, tv-skærme og højtalere der blæser striben af påmindelser ud til folkemængden.
I daginstitutionen eller i skolen, bliver barnet fortalt af de voksne der omgiver dem, at følger de ikke de nye regler, bringer de deres gamle bedsteforældres liv i fare. Det er mig ubegribeligt, hvor omfattende restriktioner bliver fastholdt lige fra de helt små vuggestue børn til uddannelsesstederne. Det har været ganske massivt og medvirkende til, at alle vores sanser er i alarmberedskab. Savnet om et kram eller en simpel berøring er stort. I stedet for et varmt og fast håndtryk, giver vi hinanden en albue. Selv legetøjsdukker og bamser, eller julemanden på juletræet, er alle nu iført et mundbind (maske). Tegnefilmhelte i tv eller youtube, er iført mundbind. På børnekanalen DR Ramasjang videreformidler børn til børn skræmme fortællinger, der overgår selv den vildeste fantasi.
Inden pressemøder ser vi politikere eller myndighedsfolk stå samlet tæt uden mundbind, men når de skal på TV, tager de lige mundbindet på. Hvad mon den reelle årsag er til, at et mundbind som ikke virker, skal tvinges på folk.
På denne måde bliver vi alle sammen psykologisk desensibiliserede for mundbind (masker).
Sagt mere simpelt, så vænner mennesket sig til synet af mundbind. Det er en meget effektiv måde at programmere os og vores børn, mens vi ser tv, youtube m.m.
Husk på, vi påvirkes via vores hørelse, og visuelt via det vi ser og mærker. Vi bliver faktisk programmeret overalt, hvor vi går. Vi skal udvise samfundssind og dem som ikke gør det, bliver irettesat som uansvarlig og påtvunget at følge påbud. Det er ganske massivt. I psykologien kaldes det for massepsykologien.
En hurtig test til dig
Hvor mange gange griber det hvide hold bolden i nedenstående video?
Gorilla illustrationen
En anden interessant måde, hvorpå vores hjerne bliver narret, er når vi bliver bedt om at fokusere på en ting.
Ovenstående video-eksempel kender mange af os fra psykologitimerne: Vi bliver bedt om at tælle, hvor mange gange det hvide hold kaster bolden. Vores opmærksomhed er altså på bolden og vi ser ikke gorillaen gå lige igennem vores synsfelt.
Vi kalder det blindhed for uopmærksomhed. Når vi bliver bedt om, at se på en ting, kan vi ikke se hvad der ellers sker.
I dette øjeblik gør vi noget parallel i forhold til Covid-krisen:
Vi bliver bedt om at fokusere fuldstændigt på virussen og alle kræfter lægges i udøve samfundssind ved at overholde restriktioner og så kom vaccinen lige. I mellemtiden har myndighederne taget vores forfatningsmæssige rettigheder væk og iværksætter nødlove med stærke foranstaltninger, der fratager os vores menneskerettigheder.
Det er ikke svært for myndighederne, efter så massiv en forprogrammering, lige at få indført det der retorisk kaldes for et supervåben mod covid, men i virkeligheden er et globalt genterapeutisk eksperiment, med en mRNA produkt (vaccine) i tredje test stadie, og uden skrubler og i samfundssindets tegn, nu påføres vores børn og unge UDEN INFORMERET SAMTYKKE!

Massepsykologien
Vores kollektive bevidsthed overtages af kun èn dominerende fortælling: Altså historien om Covid-19 og faren for denne virus.
Når vi i dette omfang fokuserer på en dominerende og massiv storytelling, kan vi miste synet på andre aspekter af vores virkelighed. Vi kalder dette også massepsykologi. I massepsykologi mister de individer, der er en del af massen, følelsen af ansvar som en individuel person. Og vi mister styrken til at tænke rationelt og logisk. Vi ser på hinanden og føler os trygge, når vi tilhører den største gruppe.
Det er set ske gennem historien mange gange! Det burde vores børns historielærere netop nu tage op som et emne i skoleklasserne. Det er ikke mig bekendt, at det er sket endnu for de danske elever.
Derimod er massepsykologien ført videre gennem endnu en fortsat programmering via b.la. Børns Vilkår og Røde Kors undervisningsmateriale med titlen "Jagten på vaccinen".
Er det alvorligt? Ja bestemt! Denne massive programmering er netop årsagen til, at psykiatrien er blæst bagover af børn og unge med psykiske udfordringer.
Tænk logisk og rationelt og gå imod strømmen!
Det er altså nødvendigt, at bryde igennem den psykologiske stress, når vi har modstridende overbevisninger. Vi får løbende muligheder for, at kunne overbevise vores medmennesker til at gå mod strømmen og ikke med – Fordi det er logisk og rationelt. Det kaldes for kognitiv dissonans.
Vi er i et øjeblik i historien, hvor mange mennesker lader sig injicere med en eksperimentel vaccine – et mRNA produkt, der reelt er genterapi, der kan få fatale konsekvenser for dit og dit barns helbred, herunder risikoen for komplikationer og bivirkninger. Vær opmærksom på, at alle patienter, børn som voksne, skal informeres fyldestgørende. Det kaldes for informeret samtykke inden en injicering. Det sker blot ikke!
Vaccinen er ikke korrekt testet for at beskytte os mod en virus, som 99,8% af alle mennesker selv kan bekæmpe, fordi vi har et godt og fungerende immunforsvar.
På trods af, at de vaccinerede erfarer lige netop nu, at de fortsat kan blive meget syge og Covid får skylden. Er mange klar til tredje "stik" - bare retorikken "et stik" stemmer ikke overens med det, som injiceres ind i en menneskekrop. Selv børnene bliver presset til det, både af begge eller den ene forældre og af de øvrige voksne der omgiver dem i deres hverdag. Det giver på ingen måde mening!
De vaccinerede testes fortsat og nu i endnu større omfang positivt, med en PCR test, vi ved ikke kan bruges til diagnose.
Tænk nu logisk og rationelt!
Set i dette perspektiv, er det reelt ikke en rationel eller logisk handling, at lade sit barn eller sig selv vaccinere.
Det er blot ikke alle rationelt og logisk tænkende forældre, der ønsker at beskytte sit barn mod vacciner og narrativet, der kan. Det er ganske alvorligt og et emne der berøres i DEL 2.
Tillært hjælpeløshed
Den eneste naturlige forklaring på massepsykologien er, at vi følger flokken på trods af smertefulde og ubehagelige restriktioner og foranstaltninger. Vi føler, at det er uundgåeligt, fordi vi har lært, at vi ikke kan undslippe det.
Det kaldes for tillært hjælpeløshed.
Vi føler, at vi ikke kan kontrollere situationen og ikke har nogen indflydelse. Vi forsøger ikke engang.
Vi kan komme ud af situationen, når vi ser andre mennesker, som forsøger at gå mod flokken og bruger deres rettigheder og medindflydelse på det der sker.
Det er netop min motivation og ønske, at jeg som ide & udvikler af Kids Rescue, forsøger at give børn og forældre et wake-up-call, inden for mange børn og unge uforsætligt pådrager sig, at være en del af et genterapeutisk eksperiment.
Jeg går direkte mod Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors, Børnerådet, Etisk Råd og samtlige øvrige børneorganisationer, jeg ser svigte børn og unge i en utilgivelig og svær grad.
Jeg har nærstuderet flere af disse børneorganisationers kommunikation med børn og unge. Hjælp, støtte og rådgivning er på ingen måde neutral, logisk og rationelt, men udelukkende en højtaler til den politiske storytelling. Det finder jeg ikke bare bekymrende, men utilgiveligt!
Børn udsættes i samfundssindets tegn for overgreb af de voksne, der omgiver dem.
Det er så min påstand, fordi de voksne der omgiver barnet, tvinger dem ud i situationer, der for dem er så overvældende kun nogle kan mestre, mens andre på ingen måde kan.
Her er et udpluk af væsentlige detaljer børn og unge har måttet sanse:
- 1Lockdown og hjemmeskoling foran en PC med dårlig lyd og billede.
- 2En ensomhed der tager overhånd, uden rette voksen støtte hos mor og far eller hos fagpersonerne der omgiver børn og unge.
- 3Tilbage på skolebænken, men nu med overdreven og påkrævet afspritning af hænder og de borde eleverne sidder ved.
- 4Maskepåbud der skal overholdes og ellers irettesættes barnet, endda ofte på en voldsom måde.
- 5Tilbage til lockdown og igen hjemmeskoling foran en PC med dårlig lyd og billede.
- 6Tilbage på skolebænken, men udover samme tidligere restriktioner, blev PCR testen introduceret, som en obligatorisk tiltag i skolerne.
- 7PCR testen der for mange børn er ganske angstprovokerende og ubehageligt, når vatpinden føres ned i halsen eller op i næsen. En testmetode der aldrig tidligere er benyttet, og uden nogen stiller spørgsmål til fremgangsmåden. Det er jo bare en test. Og når barnet bliver påvirket fysisk, tages det ikke alvorligt og ingen stiller spørgsmål til, hvorfor barnet udvikler symptomer og reaktioner.
- 8Børnene skal holde afstand til hinanden. Det vil sige ingen naturlig berøring af hinanden eller tæt kontakt er tilladt.
- 9Visuelt sikres advarselsskilte og storskærme med kollektive påbud.
- 10Ud af højtalerne gentager en kyndig stemme restriktioner og påbud. Dag ud og dag ind.
- 11Selv på børnenes sociale platforme popper reklamefilm frem, om vigtigheden i at de udviser samfundssind.
Alt sammen en fuldkommen unaturlig tilstand, der selvfølgelig medfører stor utilpashed, skaber unødig frygt, omgivelser der forsøger styring og kontrol af børn, der opleves, som den ene massive belastning efter den anden.
Nogle børn tror på alt det de får fortalt. Altså de tror fuld ud på, at gør de ikke som de får besked på, vil de kunne slå deres nære ihjel. Det skaber frygt, angst, styring og kontrol af en barneadfærd. Mange af disse børn, bliver til små corona-politibetjente, der presser deres kammerater til at udvise samme samfundssind, nøjaktigt som de selv har tillært. Følger kammeraterne ikke deres anvisninger, bliver de angste og kan bryde helt sammen - eller en mobbesmedekampagne læreren burde stoppe, men gør det ikke, får frit spil. Det skaber en meget usund tilstand hos hele gruppen af børn.
Der er altså også børn, som ikke tror på corona-narretivet. Mange af dem, fordi de har en mor eller far, som siger fra! Spejlingen fra deres forældre er for en periode rigeligt til, at de har modet til at sige fra. Denne gruppe børn har på trods af presset fra det omgivende samfund tillært sig coopingstrategier, hvor de forsøger, at gå under raderen eller tilpasse deres svar, når læreren i åbent klasseforum spørger, hvem er testet eller vaccineret? Når læreren som corona-betjent beordre sin elev til testning eller ligefrem anbefaler vaccine med ordene; "det er bare et stik", bliver gruppepresset ikke bare stort, men massivt.
Guleroden for "et stik" kan være at undgå test eller bare helt lavpraktisk, at kunne få lov til at deltage i aktiviteter på lige fod med de øvrige klassekammerater. Måske giver et "stik" adgang til den planlagte klasserejse. Det gruppepres og ønsket om et normalt socialt liv, får mange børn til at give efter også på trods af, at forældrene siger nej tak!
Der er langt fra det som sker i virkeligheden, og det vi kalder for "informeret samtykke".
Børn og unge forældrefremmedgøres med narrativet "du skal udvise samfundssind".
Vi skal helt tilbage til Hitler-Jugend, der var den officielle ungdomsafdeling i Tysk Nationalsocialistisk Arbejderparti (NSDAP). Børn og unge blev i Nazityskland udsat for en statslig opdragelse. Den enkeltes frie udfoldelse var på ingen måde muligt. Den grænseløse beredvillighed for folket og fædrelandet og en fuldkommen accept af, at kommandostrukturen var levereglen.
Parallelen til dengang i Nazityskland og nu, skal findes i prægningen eller rettere programmering af børn og unge. Dengang var det i nationalsocialistisk retning. I dag sker det ved, at børn og unge programmeres til at udvise samfundssind. I Nazityskland medførte den massive programmering, at børn og unge rent faktisk valgte Staten frem for deres forældre. Det var almindeligt kendt, at børn og unge angav deres mor eller far, hvis de ikke bakkede op om samme ideologi, som børnene i skolen og i camps have tillært sig.
Det samme sker i dag, med den eller de forældre, der logisk og rationelt tænkende og dermed er imod de massive indgreb og restriktioner, som vi via massiv styring og kontrol udsættes for. Forældre der hverken ønsker de selv eller deres børn, skal injiceres med et eksperimentelt produkt.
Børn og unge udsættes netop nu for den voldsomste splitting mellem deres ene eller begge forældre. Det bliver de i et stort omfang, og med Statens fulde opbakning!
Mange skilsmissebørn bliver vendt mod den forældre, der ikke udviser samfundssind. Barnets syn på den forældre der ikke udviser samfundssind, bliver med sygeliggørelse og så stor afstandstagen, at de nægter at komme på samvær. Stalking by proxy kommer i spil på fulde gardiner og den forældre der udviser samfundssind og ønsker at lade fællesbarnet injicere med det eksperimentelle produkt, får frit spil til en smedekampagne mod den anden forældre. Det bliver ikke nemmere af, at instanser og myndigheder bakker fuldt op om denne reelt ulækre smedekampagne.
Enten vælger barnet selv, at lade sig injicere eller også bliver det initieret af den forældre, der udviser samfundssind og har succes med sin stalking by proxy. Selv nærmeste venner og familie, der på samme måde udviser samfundssind vælger side, og går direkte mod den logisk og rationelt tænkende forældre.
På den måde lykkedes det, at sygeliggøre en forældre, der reelt ønsker at beskytte sit barn mod dette eksperimentelle produkt, men kan ikke.
Igen kalder Kids Rescue på Børns Vilkår, Red Barnet, Røde Kors, Børnerådet, Etisk Råd og øvrige børneorganisationer, der reelt arbejder som Statens forlængede arm ved ikke, at yde børn og unge beskyttelse.
Vi lader børn tage voksenansvar, ingen børn under 18 år skal tage!
Tilbage til citat fra formanden i Psykologforeningen der udtaler, at det vanskeligt, at give et samlet bud på, hvad den præcise årsag til den øgede angst og depression skyldes, fordi krisen rammer så forskelligt?
Jeg synes du skal trække dig tilbage og søge et andet job, der absolut har intet med dit fag at gøre.
Med den massive programmering en storytelling der på ingen måde giver mening logisk og rationelt og fagligt! Dette kombineret med så voldsomme restriktioner, så skriger det da til himmelen, at selvfølgelig reagerer børn og unge voldsomt. Det gør de voksne også!
Tænk, børn tror de kan slå de gamle eller deres forældre ihjel! Spejlingen fra deres angste forældre gør børn syge mentalt. Og mange børn og unge lader sig injicere med et eksperimetelt produkt, de på ingen måde har modtaget informeret samtykke til.
Det er et ganske utilgiveligt ansvar, at give alle under 18 år!
Sammenlangt er det faktisk den helt perfekte opskrift til, at udsætte et barn eller ung for så massive belastninger, at trauma symptomer og reaktioner ikke kan undgås.
Dette skaber alvorlige problematikker, som flere PPR psykologer i Danmark forsøger at afhjælpe og italesætter lokalt hos deres arbejdsgiver, kommunen, som samfundskritisk, men bliver fyret grundet samarbejdsvanskeligheder.

Kære formand for Psykologforeningen.
Sig det nu som det er og bak dine fyrede kollegaer fuldkommen op!
De havde modet, de personlige og faglige kompetencer, men i deres kamp for at hjælpe børn og unge, blev de i samfundssindet tegn, ofret. De passede ikke ind i kassen, den kasse, der går stik i mod læger, biokemikere, forskere, psykologer, terapeuter, kropsterapeuter og mange, mange flere faggrupper. 300.000 kompetencer, der ikke får taletid.
Er formanden for Psykologforeningen også købt af systemet til at holde sin mund? Eller er hun reel blot et offer i massepykologien og selv tror på et narrativ, der gør hun ikke kan tænke logisk og rationelt!
Jeg er sikker på, at ovenstående 12-årige dreng, meget nemt kan overtales til et "stik". Det vil sige, han ikke vil sige fra, fordi han vil rede sin mor fra at dø. En risiko hos sin mor, der endda er baseret på en storytelling, der logisk og rationelt ikke giver mening og ej heller bakkes fagligt op, af de fagpersoner, der ikke får taletid i medierne.