videoblog - opråb
Familieretten er endestationen efter et forløb i Familieretshuset. Det er nu advokaten for alvor skal på banen.
Jeg tænker, at de fleste forældre føler sig sikre i, at i forbindelse med Familieretten vil forælderen selv og sit barn, blive forsvaret med næb og klør af sin advokat.
Tanken kommer naturligvis hos mange, om dommeren evner at gennemskue det komplekse og årsager til det ofte meget dysfunktionelle - men troen på retssystemet og retssikkerheden er generel stor.
Det er lige netop ved denne endestation, at alting går meget stærkt, og ofte for stærkt. Til nu har man som forældre været gennem en lang og meget langsommelig og ikke mindst opslidende proces. Ikke bare i forbindelse med det Familieretslige system i Familieretshuset, men måske endda grundet andre myndighedsspor, som har været involveret. Det er nu hvor det komplekse og alle brikker skal falde helt på plads, og nu hvor ens børnesags skal fremlægges for en dommer.
STEP 1. | Første møde med advokaten.
Vi skruer lige tiden tilbage til situationen, hvor Familieretshuset meddeler, at nu har de sendt sagen videre til Familieretten. Hvis man som forælder ikke allerede på dette tidspunkt har en advokat, er det nu søgen efter et godt navn indledes.
Advokaten indkalder forælderen til møde, således der skal samtales om sagen. Det er netop på dette møde, at mor eller far skal klæde sin advokat helt på, således der opnås forståelse for kompleksiteten og sagens nuancer. Det er her, der tales om det du ønsker at opnå i Familieretten og baggrunden herfor. Baseret på denne samtale kommer advokaten med sine anbefalinger om muligheder.
Hvordan forældre oplever denne første kontakt og samtale med sin advokat, er meget forskelligt. Det eneste jeg bemærker og oplever, når jeg får kendskab til, hvordan disse møder foregår, forstår jeg godt, at mange sager kører helt ad sporet allerede i første instans, altså Byretten.
Det er altså væsentligt at italesætte og anerkende, at når der er børn involveret, og hvis der opleves stor uenighed mellem forældrene omkring børnene, vil følelsen af angst og afmagt ofte dominere. En mor eller fars tanker vil typisk køre non stop, hvor der forestilles forskellige scenarier, og følelserne vil være i oprør. Hvis uenighederne fortsætter, vil kroppen typisk reagere med stress og udbrændthed, hvilket kan lede til angst og depression samt spændinger og smerter i kroppen. Såfremt skilsmissen er endt i en højkonflikt, og denne fortsætter og eskalerer, kan det oveni ovennævnte medføre PTSD symptomer.
Med den viden om en forældres vilkår, møder mor og far advokaten, med ønske og forventning om, at nu skal de fortælle hele deres historie. En meget lang og kompleks historie. De ønsker jo, at advokaten skal have alt at vide. I den fortælling, kommer de ofte ind på ting, der fuldkommen irrelevante, og ofte begynder fortællingen et forkert sted. Måske endda vinklet på ting der er sket bagud, de aldrig helt har forstået, hvorfor deres genfortælling ikke bliver baseret på korrekt information, men udelukkende på deres oplevelse. Det er helt normalt.
Kompleksiteten i en børnesag er ofte meget stor og der er ofte hændelsesforløb, der for en mor eller far har været meget overvældende og ganske svært at genfortælle. Talestrømmen bliver stor og advokaten skal for at optimere den korte tid de har til mødet, skære hårdt ind til benet i samtalestyringen. Dermed bliver det en samtale baseret på kvantitet og ikke en dybdegående samtale.
STEP 2. | Indledende retsmøde
Det er et forholdsvis hurtigt møde, mellem parternes advokater og dommeren. Det er tilsyneladende og udelukkende praktiske ting, som der tales om og koordineres. Det kan være deadline for indlevering af processkrift, evt. hvorvidt Familieretten skal indhente yderlige oplysninger hos myndigheder og instanser og dato for selve retsmødet. Det sker sjældent i de meget konfliktfyldte børnesager, at det giver mening at iværksætte et retsmæglingsmøde mellem parterne, altså et lukket møde mellem forældre med hver deres advokat. Hvad der tales om, er uden for referat og kan ikke bruges i Familieretten. Opnås der ikke enighed og forlig, fortsættes forløbet i Familieretten.
Mange advokater går direkte til dette møde inden og uden, at de egentligt har talt med deres klient. Jeg tænker, kunne dette møde få tilført mere værdi, hvis advokatens tilgang blev justeret og ændret hist og pist. Det er klart, hvis det blot er synkronisering af kalender, jamen så er det jo bare det.
Om dette indledende retsmøde kunne være i en anden form eller setup, med en tilpasset tilgang i forhold formen og målsætninger for mødet, må stå i det uvisse.
STEP 3. | Processkrift udarbejdes af advokaten
Opskriften på det perfekte og gennemarbejde processkrift er umiddelbart enkelt: Et processkrift kan sammenlignes med forælderens storytelling og så kortfattet og så konkret som overhovedet muligt. Det er altså vigtigt, at påstande eller udsagn underbygges med tydelig dokumentation i form af tekstbeskeder, emails, konklusioner og uddrag fra børnesamtale eller div. undersøgelser, 3. parts udtalelser fra evt. kommune og instanser (daginstitution, sundhedsplejerske, skole, læge, sygehus m.m.). Det samlede processkrift underbygget med relevante bilag, skulle meget gerne harmonere med og danne et argumentationsmæssigt grundlag, for det forælderen ønsker at opnå og baggrunden for dette. Men er det nu så simpel en opgave?
Jeg må være lidt fræk og sige, det er alt for ofte mangelfulde, rodede, indholdsfattige processkrifter, jeg gennem årerne har gennemlæst. Det er ikke bare pinligt for eksperterne, det er alvorligt og på ingen måde i orden.
Forælderen kan ikke gennemskue sådanne et processkrift, da det er skrevet i et typisk jurist sprog, der lyder fint, men derved ikke kan gennemskues af forælderen. Desuden er forælderen præget af advokaten, der ofte siger sætningen; "den tager vi i Familieretten".
Det er reelt meget få processkrifter, der kommer i mine hænder, hvor jeg oplever sagens problematikker beskrevet tydeligt, konkret og indeholdende de hårde fakta. Jeg finder sjældent den tydelige røde tråd i disse processkrifter. Den er hamrende vigtig, og den røde tråd er der. Det kræver blot ressourcer og en dedikeret indsat at finde den, så den fremgår og beskrives underbyggende med dokumentation. Nå ja, dokumentation i form af bilag, der vedlægges nogle gange, men ofte flagre ude i "ingenmandsland" - Med det mener jeg, der henvises alt for lidt i processkriftet til, hvor der helt præcist i dokumentationen, at påstande fremgår. Jeg tænker dommeren mister overblikket og ikke får læst alt det, som der burde læses.
Jeg plejer at sige til de forældre jeg arbejder med, at processkriftet er en slags manuskript i forhold til det, du og din advokat skal samtale om i interviewet i Familieretten. At levere på begge dele, således disse supplerer og støtter hinanden, er vigtigt! Det er tidskrævende og kræver fordybelse og mange samtaler. Det kan man som forældre ikke forvente, at advokaten gør. Ofte sender de processkrifter og bilag ind uden inddragelse af deres klient. Er det mon et problem, hvis advokaten ikke har sat sig ordenligt ind i det komplekse. Mange fatale fejl sker i dette stadie. Jeg ser det som manglende respekt for det lille menneskeliv, barnet, som en mor eller far kæmper for.
Er det mon et problem, når eksperten, advokater, ikke prioriterer og nærmest udviser ligegyldighed og venstrehåndsarbejde?
STEP 4. | Forberedelse til retsmødet i Familieretten
Det er tidspunktet, hvor man som forældre er allermest nervøs. Bevidstheden om at skulle i retten og usikkerheden omkring hvad er det for en størrelse, er stor.
Det er virkelig tæt på nu, og det er lige om lidt, at der skal leveres! Tankerne får frit spil, har man nu fået fortalt alt det nødvendige til sin advokat, altså er de overhovedet klædt på og forstår det, man håber og tror på de har forstået...
Det er her advokaten ofte blot siger "tag det roligt, vi mødes 30 minutter inden retsmødet og så tager vi lige og taler det sidste igennem"... Taler det sidste igennem? Jamen forælderen føler jo stort set ikke, i hvert tilfælde alt for ofte, at de kun har talt med deres advokat ganske få gange, endda ofte meget overfladisk og hurtige samtaler...
Møder jeg forælderen på dette tidspunkt for første gang på dette stadie i deres sag, kan jeg stille spørgsmålet, har du og din advokat samtalet om konkrete spørgsmål og emner, som der vil blive berørt i interviewet af dig? Jeg kender næsten svaret på forhånd... Nej, fordi det mener min advokat ikke er nødvendigt, fordi jeg skal bare svare ærligt og umiddelbart... Jeg er jo nysgerrig, så jeg spørger videre ind om de har talt om, hvilke kritiske spørgsmål, der kunne være relevante, at din advokat stiller til modparten? Nej, det har vi heller ikke talt om, det har min advokat styr på.... Jeg spørger videre: Har du og din advokat talt om, hvilke områder modparten vil lægge sin fokus og kræfter mod dig, og hvordan du i forhold til kritiske spørgsmål, har overvejet at svare?
Altså det er på dette stadie, at advokaten afslører sig ved ikke, at have behandlet børnesagen med rette engagement... det er jo 1 minut i for sent, når det fanges... men hellere i sidste i øjeblik end aldrig. Spørger jeg så og beder om et kort svar omhandlede, hvorfor ønsker du at opnå (...)? Så kan forælderen ikke svare konkret og ofte meget usammenhængende og rodet. Jeg kan så supplere med ordene, der tabte du lige din sag... og bliver begyndelsen på en længere og meget intensiv haste coaching session.
Jeg må erfarer, at det er de færreste forældre, der reelt er klædt på til mødet med system-ulven, dommeren. Og det ses i det antal børnesager, der bliver tabt uden en fair "kamp". Advokaten burde jo være forælderens våben og skjold, men er det stort set aldrig.
STEP 5. | Retsmøde i Familieretten
Det er nu mor eller far skal levere på scenen i Familieretten med sin advokat. Hvordan dette kommer til at foregå varierer lidt. Nogle gange indleder sagsøgers advokat med sin procedure - altså en "salgstale", efterfulgt af interview af sin klient. Det er her forberedelserne af både spørgsmål advokaten stiller og det som klienten (mor eller far) svarer. Er det tydeligt, kortfattet, sobert og giver denne samtale samlet set et fyldestgørende billede af situationen før og nu. Suppleres det udtalte med henvisninger til hvor udtalelser kommer fra - der tænker jeg dokumentationen, som er en del af det indsendte processkrift. Vi skal huske på, at alt hvad en mor eller far udtaler, er påstande og deres version af det ofte komplekse. Kan der trækkes evidens ind som underbygger udsagn, går det fra påstande til at enten at være sandt, eller noget Familieretten skal blive endnu mere nysgerrig på, at undersøge. Det sidste sker meget sjældent.
Sagsøgtes advokat kan herefter stille direkte spørgsmål til sagsøger. Det er her advokaten skal være særlig skarp på væsentlige detaljer, den udspurgte kan fanges i. Husk på, det er forbudt at lyve i Retten, men det har ingen konsekvens når det sker. Hvor skarp advokaten er i denne situation, kommer helt an på hvor meget sagen er under huden. Altså hvor forberedt er advokaten og har advokaten forstået det komplekse dysfunktionelle, der medfører mistrivsel hos barnet.
Efter dette sker det samme blot omvendt for sagsøgte.
Hvor aktiv dommeren er med spørgsmål varierer meget. Men de stiller ligeledes spørgsmål, for således at skabe en samtale, der gerne skulle medvirke til en dybere forståelse.
Det ses ofte, at Familieretshuset som udelukkende har til opgave, at sikre sagen belyst og gøre klar til Familieretten, ikke har iværksat nødvendige tiltag som eksempelvis børnesamtale eller børnesagkyndig undersøgelse. Finder retten dette aktuelt, kan de finde på at iværksætte dette. Hvorvidt Familieretten indkalder til opfølgende retsmøde eller ej afhænger af hvorvidt, der blot er tale om, om der skal iværksættes en børnesamtale eller en decideret børnesagkyndig undersøgelse.
Det ses, at barnet ligeledes er indkaldt til endnu en børnesamtale samtidigt med mor og fars rettergang. Deres stemme vil i nogle situationer danne fuldkommen grobund for dommerens beslutninger og i andre situationer, betyder det ingenting. Det er helt op til dommeren og den børnesagkyndige, at vurdere, hvad de finder rigtigst.
Husk! Ingen rettergang er ens. Det forudsigelige er, at alt hvad som sker også i Familieretten, er ganske uforudsigeligt!
To blogs der kunne være relevant for dig i denne sammenhæng:
STEP 6. | Dom
Intet er som sagt forudsigeligt her og alt efter sagens karakter, er det normale, at Dommeren afgiver dom en uge efter Retsmødet. Skal der iværksættes initiativer for at belyse sagen yderligere, kan der gå måneder.
Dommen sendes typisk til advokaten og kan ligeledes findes på "minretssag.dk".
Ofte er domsbogen yderst mangelfuld og fuld af fejl og mangler. Husk på, alt hvad der står i Retsbogen, er virkelighed - og den kan ingen diskutere eller kommentere på. For dommeren er en klog en, og hvad de har noteret sig, er virkelighed!
Altså vi kender situationen fra det kommunale system eller Familieretshuset, hvor der er mulighed for at sende høringssvar med korrektioner, rettelser eller supplerende tilføjelser. Det kan man ikke til Familieretten.
Jeg har oplevet den ene landsretsdom efter den anden, hvor modparten udviser sit virkelige ansigt og både forælder og advokat sidder med en følelse af, at selvfølgelig har Landsretten hørt og set det de skulle, underbygget med dug frisk evidens, men så kommer chokket: Landsretten stadfæster blot Byrettens dom. Ser ikke på nytilkomne informationer eller på hvordan "vinderen" udviste sit tydelige ansigt ingen kunne være i tvivl om.
Så er vi tilbage til endnu en fuld af fejl og mangler domsbog. Burde der ikke kunne videofilmes eller lydoptages, således dette kunne undgås?
På den måde ses ofte, at der sker fatale fejl i domme, men disse kan først ændres eller italesættes i forbindelse med nyt retsligt forløb i næste instans. Og befinder vi os allerede i Landsretten, så er løbet kørt for en længere periode af barnets liv - faktisk lige så længe til, at der sker væsentlige ændringer i barnets liv, som så tillader en ny rettergang helt forfra i byretten.
Det er på dette tidspunkt man som forældre på den hårde måde lærer, at deres sag stort set ikke er baseret på jura, men på hvem havde den bedste storytelling, baseret på et solidt processkrift og underbygget med solid evidens fra sagsakterne og i forlængelse af og med udgangspunkt i det, leveret en tale på scenen i Familieretten, overgået selv den bedste instruerede skuespiller.
Det er enden på et lang og koncentreret skakspil, hvor strategi og et hvert træk bør være nøje vægtet og målt og tilpasset, således sidste træk med brikken i Familieretten, bliver Dronningen som slår hårdt i sidste træk.
Hvor er advokaten i dette skakspil om "børneliv", når de oplever Dommere svigte, måske endda udøve systemmæssigt overgreb.
Har advokaten modet til at sige højt, det som de oplever ske? Nej, naturligvis har de ikke modet til det. For de skal jo møde dommeren i en anden sammenhæng i en anden retssag. Mon det er derfor, at jeg ofte hører sætning fra mange advokater, "jamen jeg har et godt forhold til dommeren".
Den lader vi lige stå et øjeblik - for advokaten er der selvfølgelig hele vejen for sin klient...
STEP 7. | Anke muligheder
Anke af en dom, er almindeligt kendt og betyder i praksis, at en familieretsdom i 1. instans kan ankes til 2. instans. Er en mor eller far ikke enig i 2. instans dom, kan det kun i særlige og principielle situationer ankes til 3. instans. Altså Højesteret.
På trods af, at der er masser af principielle sager derude, sker det stort set ikke, at børnesager vil kunne komme gennem procesbevillingsnævnets nåleøje til 3. instans.
Og i forhold til, at advokaten selvfølgelig er der hele vejen for sin klient, så kan det undre mig, hvor få advokater der overhovedet enten vil bistå eller tage sådanne et skridt. Hvorfor? Nu der er så mange fuldkommen oplagte sager med systemmæssig overgreb i det retslige system. Er der en særlig årsag til det?
Jeg må så sige, at med den mangelfulde og kritiske indsats jeg generelt oplever fra advokaterne, kan jeg kun konkludere på deres adfærd, at de enten ikke vil eller ikke gider, at påtage sig principielle og komplekse børnesager til 3. instans. Måske fordi det ikke passer ind i deres forretningsmodel, hvor flowet og antallet af børnesager, enten skal være yderst effektivt eller begrænses, da nødvendig arbejdsindsats ikke stemmer overens med den økonomi og afkast, de forventer til deres forretning.
Perspektivering og opsummering
Nu har du i serien "Pas på advokat-fælden" fået et nuanceret billedet af erhvervet advokat. Hvad de kan for dig, som står med et kritisk behov for rette hjælp og støtte. Måske giver det nu mening for dig, hvorfor min påstand er i Kids Rescue, at advokaten er den sidste kompetence der skal inddrages. Og hvorfor min påstand er, at advokaten kan ikke de komplekse børnesager, uden rette tværfaglig sparring.
Som prikken over "i-et", vil jeg supplere med mine sidste kritiske observationer:
Et ret relevant spørgsmål er, hvordan håndterer advokater deres konfliktramte klienter? Det er ikke bare relevant, det er et mega interessant emne!
I virkeligheden et emne der virkelig giver anledning til eftertanke, fordi i de komplekse og betændte børnesager, har den ene forælder ofte begået overgreb imod den anden forælder og barnet.
Som beskrevet i DEL 1. kan disse overgreb kan være fysisk eller psykisk, overgreb af seksuel karakter, grænseoverskridende eller intimiderende adfærd. Begreber som stalking by proxy, gaslightning eller victim-blaming er ofte i frit spil og 3. part bliver vendt i mod den beskyttende forælder. Et hvert forsøg på fokus på det udsatte og sårbare barn kan vendes, således dette ses som konfliktoptrapning og sygeliggørelse af barnet.
På den måde, skal man som forældre side på kort tid at redegøre overfor sin advokat, hvordan det er det lykkedes modparten, at vende netværket i mod sig. Det kan være lige fra myndighedspersoner, pædagoger og lærer, familie og venner. Derudover lykkedes det ofte for den “karakterafvigende” modpart, at udføre handlinger der enten tangerer til lovbrud eller reelt er ulovlige, uden nogen myndigheder griber ind. Ofte er der masser af dokumentation i disse sager, som kunne underbygge og forsvare forælderens storytelling.
Hvordan skal nogen advokater kunne sætte sig ind i det komplekse, dysfunktionelle og meget betændte på et enkelt kort møde og lige plukke lidt i nogle sagsakter? At advokater rent faktisk generelt mener, at det er rigeligt for dem, i at kunne forsvare deres klient, finder jeg mildest talt ikke bare bekymrende, men en alarmerende adfærd! Det kan de heller ikke - men de vil aldrig indrømme det!
Jeg har en mor sag, hvor Byretten vurderede og dømte, at far skulle have eneforældremyndighed alene baseret på udtalelser fra Kommunen. Moderen ankede til Landsretten der ukritisk og meget overfladisk behandlede anken og endte med, at de blot stadfæstede Byrettens dom. Dette beskriver, hvor stor en magt Kommunerne har i forhold til det Familieretslige System. Dette er ganske vist et ultra kort indblik i en sag, der startede med gaslightning af mor, endte ud i Stalking by proxy og victim-blaming, samt både psykisk og fysisk vold mod det store barn. Forinden Byretten havde det store barn søgt hjælp ved flere 3. parts fagpersoner tæt på, hvor af det i notater fremgik, hvordan barnet var blevet udsat for både fysisk og psykisk overgreb af sin far. I sådanne en situation skal Regionens børnehus involveres, således de kan undersøge, hvorvidt et barn har været udsat for overgreb eller ej. Det underkendte kommunen og en fars stalking by proxy og victim-blaming fik frit spil. Kommunens partiske håndtering blev altså udslagsgivende for By- og Landsretsdom.
På trods af at far gennem et halvår har fraholdt børnene, mod deres vilje, kontakten til deres mor, og nu kun få timers samvær, får mor skylden for børnenes voldsomme mistrivsel og tydelige symptomer og reaktioner. 3. parts fagpersoner der omgiver børnene er meget bekymrede for dem. Moderens tidligere storytelling og underbyggende dokumentation, som by- og Landsret tidligere ikke tog til efterretning, legaliserer grundet dug frisk information på børnenes mistrivsel et nyt forløb i det Familieretslige System. De videresendte hurtigt sagen til Byretten.
Moderen kunne blot ikke finde en advokat, der ville tage hendes sag. Fem advokater på stribe ville ikke påtage sig sagen. Udelukkende fordi moderen ville have By- og Landsrettens tidligere katastrofale dom for børnene, sat i et nyt perspektiv, men med fastholdelse af sin storytelling underbygget med klokke klar dokumentation og dug frisk, der kunne supplere og gør den "røde tråd" endnu tykkere.
Alle fem advokater udtalte, at Byretten på ny ikke ville gå mod tidligere domme. De var alle overbevidste om, at moderens fastholdelse af det, som hun og børnene havde gennemlevet og stadigvæk gennemlever, ville være alt for konfliktoptrappende, at tale om i en ny Byretssag. Advokaterne var overbevidst om, at det ville gøre hendes situation mere betændt, og ende med udelukkelse af enhver form for samvær, med hendes to børn. Deres samlede vurdering var, at Familieretten ikke stadfæster samvær, når konfliktniveauet er højt, samt tidligere fejl ikke omgøres. Alle fem advokater uafhængigt af hinanden, beder moderen om at lyve om det svære og dysfunktionelle, og lave et skuespil, så hun kunne opnå stadfæstet optrapning af samvær.
Jeg kunne så i min coaching sessioner med moderen modsat sige, giver du efter og lyver, blot for at føje advokaterne og Familieretten, vil du aldrig senere kunne trække din historie tilbage. Det er en meget alvorlig situation, hvor det er meget synligt og dokumenterbart, hvordan både Familieretten og Kommunen havde fejlet. På dette stadie i en børnesag, kan man spørge sig selv som forældre, hvad skal der til for, at man kan se sig selv i spejlet og sige: "Jeg kæmpede til det sidste".
Efter mange måneder, er det endelig lykkedes at finde en advokat, som har indvilliget sig i at tage sagen under moderens præmisser, dog ikke i fuld styrke, men uden at lyve om virkeligheden. På den måde lykkedes det denne mor, at holde fast i, at børnenes barske virkelighed skal frem i lyset i Familieretten, og hun tager alle de konsekvenser, den åbenhed vil kunne medføre.
Advokaten har kun begrænset tid, så denne mor leverede et komplet udarbejdet udkast til processkrift, med tydelige henvisninger til alle relevante bilag. Moderen håndterede selv den skriftlige kommunikation med kommunen, der blev udfordret på en fyldestgørende redegørelse for påstande i deres udtalelser til Familieretten, de pludselig trak i land.
Inden retsmødet talte jeg og moderen alt det igennem, som moderen skulle fremlægge med udgangspunkt i hendes processkrift. Man har som forældre begrænset taletid i Familieretten og det er på ingen måde ligegyldigt hvilke emner der bruges tid på og hvor meget. Det handler om hvad fortælles kortfattet, konkret, sobert, men gerne hårdt. Det handler om, at man som forældre i samtalen er så meget inde i sit stor, at man selv kan henvise til den dokumentation, der følger processkriftet.
Alt det som advokater advarede denne mor om, skete på ingen måde. Faderens adfærd, chikane, sabotage, stalking by proxy, blev afsløret tydeligt i Familieretten. Sagen er i skrivende stund ikke slut, men den er vendt til børnenes bedste med iværksættelse af en række sunde og solide tiltag.
Jeg igen kun sige, igen har jeg med en forældre lavet det store og omfattende forarbejde, advokater burde være specialister i.
Giver det anledning til eftertanke?
