Current Progress
Current Progress
Current Progress
0% fuldført

Du skal gøre din advokat stærk, så din advokat kan gøre dig endnu stærkere!

Den typiske gruppe af forældre og familier, der særligt er i risiko for en tvangsanbringelse eller tvangsadoption

Hvorvidt nedenstående scenarier er en viden, der giver mening for dig, må du vurdere. Du må ikke frygte, men med viden om, hvilke kræfter der kan være spil, bør de forældre der kunne være i risikogruppen udvise respekt ved tidlig forebyggende indsatser. 

Der findes utallige øvrige scenarier i forbindelse med, at de sociale myndigheder vælger tvangsanbringelse og tvangsadoption.

I de allerfleste scenarier er der på ingen måde grundlag for de voldsomheder, som de sociale myndigheder reelt udøver ved psykisk og fysisk overgreb på barnet i tvangsanbringelses situationerne.

Findes der børn, som bør og skal skærmes, ja det gør der. Men vi er oppe på knap 15.000 anbringelser og sidste år i 2022 oppe på 37 tvangsbortadoptioner. I mindst 90% af tilfældene burde gavnlige tiltag tilbydes forældrene, men bliver det oftest ikke.

Forældre der tidligere selv har været anbragt som barn.

Er du bevidst om, at er du en forælder, der tidligere selv har været tvangsanbragt som barn, kan de sociale myndigheders indgriben medføre tvangsanbringelse eller bortadoption alene på antagelsen, at du alene med denne baggrund ikke kan varetage omsorgen og ansvaret for sit barn.

Er du ligeledes bevidst om, at tvangsanbragte børn ofte bliver meget traumatiseret og udvikler belastningsreaktioner, der kan blive til diagnoser, der skal bearbejdes senere i livet, hvorfor du kan risikere at skulle dokumentere din egen habitus, altså hvor du har det mentalt psykisk?

Er du forberedt på, at fokus fra de sociale myndigheder kan være på, at du som mor eller far modtager behandling for egne udfordringer, forårsaget af din tidligere anbringelse? 

Har du overvejet, at bruge din viden om, at anbragte børn oftest ikke modtager rette hjælp og støtte, hvorfor både nuværende anbragte børn og tidligere, der nu bliver forældre, erfarer bliver efterladt som ofre, der blot placeres politisk som et nødvendigt vilkår til indgriben?

Hvordan vælger du, at bruge denne viden klogt, velovervejet, strategisk og i rette tid inden, du juridisk ikke kan? 

Er du bevidst om, at kommunen ofte ikke ser på forælderens positive transformation, personlige udvikling og de stærke menneskelige værdier og kompetencer, som forælderen netop ofte besidder som tidligere tvangsanbragt barn, hvorfor det er din opgave, at du kommunikativt tager disse holdninger og meninger proaktivt i opløbet og ikke på bagkant?

Hvordan vil bruge informationen om, at du som tidligere tvangsanbragt nu bliver påmindet, at der er stor risiko for, at du vil blive gjort forkert og den stereotypiske tilgang dyrkes samfundsmæssigt, således civilsamfundet bliver henledt til at tro, at den hårde indgriben fra de sociale myndigheder, er i dit barns bedste?

Af sikkerhedsmæssige årsager og for at undgå negativ opmærksomhed på dig som forælder, udlad at deltage i debatter eller sikre din anonymitet, og overvej at lade andre udenfor risiko tage debatten for dig!

Forældre der har en anden ideologi og grundlæggende værdier, der går mod det vi som samfund har defineret som det samfundsmæssige korrekte.

Er du bevidst om, at forældre, der har en anden ideologi, eller andre grundlæggende værdier, hvor drømmen og ønsket om sin egen unikke familiestruktur, bliver planlagt solidt, men går mod det, vi som samfund finder rigtigst, vil kunne vendes mod dig eller jer som forældre? 

Har du kendskab og viden om, at barnets bedste og barnets ret meget smidigt og elegant kan underminere forældreansvarsloven, der netop burde sikre forældre en lang række rettigheder for en mor og far.

Har du viden for om de typiske faldgrupper, der kan gå mod det du finder bedst?

  1. Forældre der ønsker at passe sit lille barn og ikke benytte dagpleje, vuggestue eller daginstitution.
  2. Forældre der finder det bedst, og finder det velovervejeret at hjemmeskole sit barn. Et sådan forældre-valg, kan der være utallige velovervejede og begrundede årsager til. På den ene side, må man gerne hjemmeskole sit barn. På den anden side, kan en tvist i samarbejdet (manglende samarbejde) fra tidligere skole, blive vendt mod forælderen, som en stor bekymring.  
  3. Forældre der ikke ønsker sundhedsplejerskens tilbud og indblanding, da man som forælder og familie har andre værdier og kompetencer, der ikke matcher en de tilbud og tilgangen fra sundhedsplejersken. Det er ikke alle forældre, der finder sundhedsplejerskens tilgang til barnet, forælderen og familien, som et brugbart og trygt match. Det kan være sundhedsplejersken tilbud i barnets første år i hjemmet. Det kan være sundhedsplejerskens tilbud i daginstitution eller i barnets skole, der takkes nej tak til. Sådanne et forældre-valg, kan blive begyndelsen på en uenighed - vi kan kalde det for en tvist mellem forældre og fagpersonen sundhedsplejersken, der hurtigt systemmæssigt kan degradere en forældres rettigheder til selvbestemmelse. Det vil sige, at en forældres holdning, mening og viden kan blive degraderet og gjort forkert, da sundhedsplejerskens tilbud og tilgang samfundsmæssigt underminerer forælderens.
  4. Forældre der vælger andet tilbud til bearbejdning af sit barns symptomer og reaktioner end det, som bliver tilbudt i kommunen eller i psykiatrien. Vi taler om relevante indsatser, den kompetente forælder i virkeligheden er bedst til at spotte. Går dette forældre perspektiv mod anbefalinger og "tilbud" fra de sociale myndigheder og instanser, kan dette vendes mod forælderen, som manglende samarbejde, manglende mentaliseringsevne og konfliktskabende. 
  5. Forældre der ikke ønsker tilbuddet om, at følge anbefalede vaccinationsprogrammer for sit barn. Det vil sige, at myndigheder og instanser ikke respekterer forældre valg, men finder dette direkte mod sit barns bedste.

Er du bevidst om, at når kommunen eller forvaltningen præsenterer dig for eller jer som forældre for "tilbud", som de vælger fra deres "standardværktøjskasse", som "nogen" har defineret som barnets bedste, skal du være særlig forsigtig og sikre tydelig, god kommunikation, hvis du ikke kan indfri disse og ønsker et nej tak?

Er du opmærksom på, at uenigheder mellem kommunens holdninger og meninger, trumfer oftest den kompetente og omsorgsfulde forælder, der kan blive gjort forkert, og stærke forældrekompetencer kan degraderes via kommunens holdninger og meninger til, at forælderen ikke besidder rette forældre kompetence evner, hvorfor du både strategisk og kommunikativt skal være særlig påpasselig.

Mødre og fædre der befinder sig i en rød, kompliceret højkonflikt sag Familieretsligt.

Er du bevidst om, at forældre der befinder sig i en langvarig, opslidende og meget kompliceret børnesag i det familieretslige system, der betegnes som "de røde sager", også kendt under begrebet højkonflikt. Der er der stor risiko for, at kommunen med sin skjulte "værktøjskasse", skrider ind og fratager forældrene deres ansvar. 

Er det vigtigt for dig, at få kendskab om, at på trods af at forældre via forældreansvarsloven har rettigheder over sit barn, kan de sociale myndigheders skærpede opmærksomhed på konfliktniveauet mellem en mor og far medføre, at de finder det nødvendigt, at skærme barnet fra begge af sine forældre.

Er du opmærksom på, at børnesager lider under en alvorlig grad af mangel på nysgerrighed og dybdegående undersøgelser. Det massiv klemte barn mellem sine forældre, bliver som hovedregel ikke tilstrækkeligt belyst.

Hvordan vælger du som forældre at navigere, hvis du genkender dette som et vilkår for jeres barn? Disse børn er reelt dem, som vi kalder de udsatte og sårbare børn i Danmark. Det er alle børn, som befinder sig i en dysfunktionel børnesag, der altid har sin egen unikke historie og opstår af utallige årsager.

Det er den todelte familiesituation, hvor titlen mor og far ikke bør benyttes, men erstattes betegnelserne  ”beskyttende” og ”karakterafvigende” forælder.

  1. Bopælsforældre, som ikke kan beskytte sit barn mod den “karakterafvigende” samværsforældre.
  2. Samværsforældre, som har mistet sit barn til den “karakterafvigende” bopælsforælder.

Kids Rescue finder ikke begrebet højkonflikt er passende, men begrebet pseudo-konflikt (falsk), fordi samarbejde mellem forældrene er umuligt.

Ingen børnesager er ens.

Det er vigtigt, at man som mor eller far er bevidst om, at uanset hvad du hører derude, er ingen tvangsanbringelsesssituation ens.

Der er utallige årsager til, at de sociale myndigheder anvender det ret hårde redskab tvangsanbringelse eller som det nye "sort" tvansadoption.

Det er ikke min mening at skabe frygt, men det handler om, at man skal udvise respekt for, at det eneste forudsigelige er, at det som kan ske, er ganske uforudsigeligt.

Det bedste du kan gøre midt i det svære er, at du forberedes på alt det som kan ske, før det det sker.

Jeg er ked af at sige det til dig, men du kommer til at gå en hård tid i møde. Du skal i rette gear, og helst så tidligt i processen som overhovedet muligt.

Jeg kan vise dig, hvordan du bliver din egen Sagsleder & Pilot i dit barns liv. Men det er op til dig, at udvise et ansvar ingen på forhånd, er blevet tillært. For hvad vil det sige?

Det er en svær øvelse, men med rette inspiration og tilgang til det som sker, jo bedre vil du kunne navigere og komme igennem det svære

De sociale myndigheders tilgang inden en tvangsanbringelse

Går man ind og læser på nettet om, hvad der skal være til grund for, at en forvaltning kan trække kortet tvangsanbringelse, lyder det som om, at de hårde beslutninger er baseret på en saglig og fagligt grundlag.

Jeg tænker den, som har valgt at se alt det gratis materiale, som jeg af ideologiske årsager har udarbejdet, fremgår det hurtigt, at der findes ikke en facitliste i forhold til, hvordan en forvaltning når frem til den konklusion, at en tvangsanbringelse er bedst for barnet.

Kommunerne har en værktøjskasse fyldt med redskaber og standard tilbud

Disse redskaber og standard tilbud kan de plukke af og inddrage i børnesag. For at nævne nogle eksempler, kunne det være familiebehandling, en §54 støtteperson, familierådslagning, en børnefaglig undersøgelse også kaldet BFU eller §20 (tidligere §50), nogle gange krydret med en forældrekompetenceundersøgelse også kaldet en FKU. 

Nogen erfarer, at udfaldet af en forvaltnings beslutning blot sker på grundlag af en underretning eller udtalelser fra de offentlige fagpersoner, der omgiver jeres barn, dig, eller jer som familie.

Der er ligeledes de forældre, der både skal forholde sig til det familieretlige redskab, som de bruger til at belyse en børnesag, en børnesagkyndig undersøgelse også kaldt for en BSU.

Barnets Lov er FN's Børnekonvention om barnets rettigheder

Denne børnekonvention er en del af FN 17 verdensmål og 169 delmål, også kaldt Agenda 2030. Det fremgår i vejledningen til de offentlige fagpersoner, at Barnets Lov er i overensstemmelse med artikel 12 i FN`s Børnekonvention. 

Jeg spotter tilgengæld, at artikel 5 er inkorporeret i et omfang, der umyndiggører forældre, der ikke overholder det som er defineret som Barnets Ret. Se video gennemgang - klik her

Opmærksomheden er på barnets definerede rettigheder - Barnets Lov

På den måde ses det ofte, at barnet har sagt "noget" til en voksen offentlig fagperson, hvor der så tolkes på det udtalte, eller det barnet udtaler går mod det definerede fra "korrekthedskassen" reelt defineret i artikel 5 i FN`s børnekonvention, får mistolkninger og misforståelser frit spil.

Børnesamtalen bliver ofte benyttet som et solidt og brugbart redskab. Samfundsmæssigt er det mantraet, at børn skal høres. Det lyder rigtigt godt, men hvordan lytter vi, og er det nu også nok at lytte til barnet. 

Det er her jeg, mange vil erfare den ringe kvalitet og sagsbehandlernes muligheder for manipulation, fordrejning af barnets udsagn og for at komme med usandheder, som alle er nedskrevne informationer, der samtidigt benyttes til fri fortolkning. Det ender ud i konklusioner og anbefalinger, der oftest er meget langt fra den barneverden og det perspektiv, der er barnets reelle virkelighed og behov. 

Når barnet oplever, at det system, der er sat i verden for at sikre barnets bedste, trivsel og sikkerhed, bevidst vælger at overhøre barnets stemme, og efterlader barnet i det dysfunktionelle og ofte samtidig udsætter det for systemmæssigt overgreb, mister barnet tillid og tro til både den beskyttende forælder og de voksne, der arbejder i systemet.

Coping-strategier bliver barnets måde at overleve på. 

Hvad barnet har gennemlevet, gennemlever, tænker og føler, er systemets opgave at undersøge og reagerer på, således rette tiltag kan iværksættes. 

Det sker sjældent.

Kaos er skabt og hele børneområdet er kollapset

Børn, unge og familieområdet kræver en detektiv mæssig tilgang, hvor man systematisk undersøger hver eneste ledetråd og følger spor for at opklare, hvad der foregår, og ikke mindst årsagen bag det.

Det er som at være en dedikeret efterforsker, hvor man skal være opmærksom på alle detaljer og samle alle ledetrådene for at kunne afdække sandheden.

Ved at dykke ned i hvert eneste ledetråd kommer brudstykker af konkret viden frem. Nogle fakta er klokkeklare og taler sit eget tydelige sprog, og kan ikke skabe den mindste tvivl. Andre fakta kræver analyse eller oversættelse fra kompleks sprog til et mere forståeligt sprog, der giver mening for den almindelige person.

Hver eneste ledetråd kan ses fra forskellige perspektiver og integreres i andre sammenhænge, der knytter sig sammen med det kaos og sammenbrud, vi ser ske på hele børn, unge og familieområdet.

Det er gennem denne dybdegående undersøgelse, at vi kan få et fuldstændigt billede af, hvad der foregår og hvem der står bag.

Denne video kan være overvældende at se

Fokus er gennerelt på Barnets Lov, forældreansvarsloven og de forskellige konventioner. Jeg tænker, kan du blive bevidst om, hvor kommer det som sker reelt fra, kan du bruge denne viden som supplement til øvrigt konkrete material klogt, når du skal navigere i det svære. 

Video

Hjælp-Til-Selvhjælp

Begreber der tolkes forskelligt alt efter myndighedsspor

Samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, har ikke afstemt kammertonen og benytter alle forskellige "noder" når "musikken spiller i systemet".

Hensigten med nedenstående serie er fra min side, at adressere myndighedernes og de offentlige fagpersoners tilgang til børnesager.

Jo hurtigere du bliver bevidst om dette, jo bedre kan du strategisk, klogt og velovervejet navigere i det svære.

Inspiration til løsninger på de om seriens omtalte problematikker, findes i det andet undervisningsforløb med opgaver og workshop; "Bliv din egen Sagsleder & Pilot i din barns liv". Dette forløb kræver medlemsskab.

Se med . . .

Introduktion

INTRODUKTION af serien “Begreber tolkes og opfattes forskelligt alt efter hvilket myndighedsspor”

Samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, har ikke afstemt kammertonen og benytter alle forskellige “noder” når “musikken spiller i systemet”. Jeg taler om det som sker i kommunerne, familieretshuset og hos domstolene. Det er en ganske alvorlig situation.

Hjælp-til-selvhjælp

BLIV din egen sagsleder & pilot i dit skilsmissebarns liv

Undervisningsforløbet er designet til de mest konfliktfyldte børnesager og er omfattende - den første af slagsen.

I forbindelse med denne serie af opråb, lader jeg dig ikke stikken.

Hvad kan du gøre i forhold til konkrete problematikker? Hvordan bør du forholde dig til de definerede problematikker? Det kan være i forbindelse med din ekspartner eller de fagpersoner, der er involveret i din børnesag. 

Det vigtigste er, at du ikke bliver til negativ støj og undgår at blive til en stereotyp? Det kan nemt ske i første skrivelse eller på første møde - Det skal du forsøge, at undgå!

På den baggrund bliver undervisningsforløbet en proces, hvor du kommer til at overveje:

  • Hvad skal ske?
  • Hvornår?
  • Hvordan og hvorledes?

Samtidigt med at du tilsidesætter egne følelser og behov og sætter dit barns forrest.

I forbindelse med alt indhold på denne side, vil forslag til løsninger og muligheder blive gennemgået i undervisningsmaterialet.

Del 1. - samarbejde

DEL 1. SAMARBEJDE

I del 1 er emnet om begrebet “SAMARBEJDER”, der tolkes og opfattes forskelligt alt efter myndighedssporspor: Kommunerne, Familieretshuset og domstolene.

Alt for mange beskyttende forældre, kan i deres “kamp” for at beskytte deres barn, ikke indfri systemet tilgang til samarbejde.

Det kan medføre, at en forælder kan “tabe”, dette udelukkende ved at gøres forkert og med systemets øjne, ikke evner samarbejde.

Det er en ganske alvorlig situation, hvilket jeg nuanceret og konkret vil komme nærmere end på nu.

Del 2. - Barnets bedste

Del 2. Barnets Bedste

I del 2 er emnet om begrebet “BARNETS BEDSTE”, der tolkes og opfattes forskelligt alt efter myndighedssporspor: Kommunerne, Familieretshuset og Domstolene.

Uanset hvilken myndighed, instans eller 3-parts aktør der arbejder på børneområdet, er narrativet om barnets bedste i praksis modsat det, som udvises i praksis. Disse er fuldkommen ligeglade med barnet bedste.

Fokus er på, at skabe ro. Det bliver begyndelsen på misforståede løsninger, der forværrer situationen for barnet markant.

Det er en ganske alvorlig situation, hvilket jeg nuanceret og konkret vil komme nærmere end på nu.

Del 3. - Højkonflikt

Del 3. Højkonflikt

Jeg har i mange år beskrevet højkonflikt begrebet, som et misforstået begreb. For at kunne sætte sig ind i det med åbne, nysgerrige og nuancerede øjne, er hver og en nød til at se på netop alle de begreber der tolkes og opfattes forskelligt alt efter hvilket myndighedsspor.

Systemet kalder det også for begrebet “de komplicerede sager”. Udfordringen er når både fagligheden lider, og samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, ikke har afstemt kammertonen og benytter alle forskellige “noder” når “musikken spiller i systemet”.

Jeg oplever i Kids Rescue ofte ondskaben i så massiv en grad, som Hr. og Fru Danmark ikke har fantasi til at tro sker. Berettede jeg om det jeg er vidne til ufiltreret og ikke neddroslet i detalje grader, ville de fleste alligevel kaste op og sige stop, det har jeg ikke behov for at høre om.

Det er en ganske alvorlig situation, hvilket jeg nuanceret og konkret vil komme nærmere end på i dette opråb.

Del 4. - Forældrefremmedgørelse

Del 4. Forældrefremmedgørelse

I åbent samråd giver flere partier udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse”.

Rigtig mange forældre vil tænke, at det er positivt, hvis vi kunne komme dette til livs – og så er der en gruppe af forældre, der ser med bekymring og helt andre øjne på denne politiske samtale.

Men lad os lige tage et blik på, hvordan opfattes begrebet forældrefremmedgørelse og hvor stammer det fra? Hvordan er den teori, der ligger til grund for begrebet, blandt de dygtigste fagpersoner blevet modtaget?

Hvad betyder begrebet forældrefremmedgørelse?

Del 5. - Pårørende Adfærd

Del. 5. Pårørende Adfærd

Begrebet “pårørende” er et begreb, der gør sig gældende i nok 95% af de mest betændte børnesager i Kids Rescue. Giver det anledning til eftertanke i forhold til den fordrejede vinklede forældrefremmedgørelse samtale?

Ja, fordi det betyder gruppen der reelt bliver udsat for, at blive vendt mod deres forælder, ikke får rette attention. OG, den store gruppe af “pårørende” er alene med sine invaliderende udfordringer, uden rette attention.

Derfor siger jeg FULD STOP og lad den nuancerede samtale begynde, baseret på virkeligheden og ikke forskruede narrativer!

Vær opmærksom på, at det jeg kommer ind på nu, er et følsomt emne og flere problematikker, kan være aktuelle på samme tid.

Jeg retter min fokus på gruppen af forældre, der har eller udviser en meget dysfunktionel og ensartet adfærd.

Del 6. - Forældrefremmedgørelse vs pårørende adfærd

Del 6. Forældrefremmedgørelse VS Pårørende Adfærd

Fællestrækkende for forældrefremmedgørelse og pårørende adfærd minder meget om hinanden, og kan nemt forveksles.

Om vi taler forældrefremmedgørelse eller pårørende adfærd, er der for begge scenarier tale om en forældre, der lider af et eller andet. Hvad den ene forældre lider af, er nogle gange kendt viden, men for det meste, kan man kun via adfærden udvikle hypoteser herom.

I åbent samråd giver flere partier ret udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse” – Men på hvilket grundlag?

Del 7. - Traumer er ofte overset i børnesagerHøjkonflikt

Del 7. Traumer er ofte overset i Børnesager

Traumer er ofte overset både i forhold til børn som voksne.

Vi symptombehandler eller gir en diagnose, fordi vi ikke er opmærksomme på, hvilken betydning traumer har for vores nervesystem, samt hvordan vi interagere i sociale relationer.

I forhold til emnet og begrebet “pårørende” og “forældrefremmedgørelse”, er samtalen om traumer både overset og særdeles vigtigt.

Hvis bare de voksne der omgiver barnet, kunne eller ville lære, at forstå dets symptomer.

Lad os komme i gang med det vigtige gemte og glemte emne i samtalen.

Del 8. - Samværschikane

DEL 8. Samværschikane

Chikane-lovgivning fra 2015 signalerer, at chikane ikke er ok.
Dette kan jeg tilslutte mig, men problemet er, at beskyttelsen af et barn, ligeledes kan karakteriseres som chikane, fordi manglende udlevering til samvær kan fremstilles som chikane.

Udfordringen omkring chikane-lovgivningen, der i øvrigt kun bliver benyttet alt efter, hvordan vinden blæser, og hvilken vej system vælger vinden skal blæse, er, at systemet ikke undersøger sagerne ordentligt til bunds.

Samværschikane er en adfærd, der kan have alvorlige konsekvenser for barnet. Men hvilke situationer kunne gøre sig gældende, når vi netop samtaler om samværschikane?

Kom indenfor og lad samtalen begynde om det svære emne.

Del 9. - Ligestilling & Forældrerettigheder

DEL 9. Ligestilling & Forældrerettigheder

Forældres rettigheder – er det kun en illusion? Dyk ned i et komplekst netværk af magt, penge og politik, der har undermineret forældrerettigheder både i Danmark og globalt. I denne 9. del afklæder vi den indviklede symfoni, hvor fagpersoner i børnesager spiller forskellige noder. Afdæk de skjulte interesser og konfliktfyldte dagsordener bag vores forståelse af forældrerettigheder.

Er fædre blevet skubbet ud på et sidespor i forældreskabet? Har skæve fortolkninger og praksis skabt alvorlige og usunde rodnet i vores samfund?

Dette påvirker ikke kun skilsmisseforældre eller forældre over for tvangsanbringelse – det påvirker os alle.

Tag del i en åben og ærlig dialog om dette kritiske emne. Gennem flere vinkler gransker vi problematikkerne ved ligestilling og forældrerettigheder.

Lad os tage disse udfordringer alvorligt – for vores børns, vores familiers og vores samfunds skyld.

For vores børns fremtids skyld!

Del 10. - Mentalisering

DEL 10. Mentalisering

Mentalisering er et af de mest misbrugte begreber i børnesager.

Jeg oplever, at rigtig mange ikke rigtigt er klar over eller bevidst om begrebets betydning, at kunne mentalisere. Det gælder forældre, men så sandelig også socialrådgivere, familiebehandlere og psykologer som i flæng udtaler om en mor eller far, at de ikke kan mentalisere.

Når en fagperson udtaler sig om det, er min påstand, at det udelukkende bliver baseret på fagpersonens egne holdninger og meninger. Denne vurdering kan i situationer være korrekt vurderet, men er det alt for ofte ikke.

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}
>