Udarbejdet af Jacob Birkebæk
februar 7, 2023

Samtalen om forældrefremmedgørelse er efter min overbevisning kørt ad sporet.

Der er børn, der bliver forældrefremmedgjort, men i langt de fleste tilfælde er det helt andre mekanismer som sker. Det gør det ikke bedre i samtalen, at samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, ikke har afstemt kammertonen og benytter alle forskellige "noder" når "musikken spiller i systemet".

I åbent samråd giver flere partier udtryk for behovet for, at kunne sanktionere for ”forældrefremmedgørelse".

Rigtig mange forældre vil tænke, at det er positivt, hvis vi kunne komme dette til livs - og så er der en gruppe af forældre, der ser med bekymring og helt andre øjne på denne politiske samtale, der er baseret på holdninger og meninger og ikke konkret viden.

Men lad os lige tage et blik på, hvordan opfattes begrebet forældrefremmedgørelse og hvor stammer det fra? Hvordan er den teori, der ligger til grund for begrebet, blandt de dygtigste fagpersoner blevet modtaget?

Hvad betyder begrebet forældrefremmedgørelse?

Forældrefremmedgørelses begrebet opstår, når et barn gengiver og dermed følger den af forældrenes afvisninger, der går mod den forældrefremmedgjorte og eller søskende, bonussøskende eller bonusforælder.

Det sker ved, at den ene forælder præger barnet med egne holdninger og fortæller bevidst opdigtede negative historier om den anden forældre. På den måde projiceres hadet fra den forældrefremgørende forælder over i barnet. Det ses ofte ske, at den forældrefremmedgørende forælder inddrager barnet i selve konflikten mellem forældrene og bryder dermed reglen om, at barnet på ingen måde må involveres i problematikker, der skal forblive mellem forældrene selv. Det ses ske, at barnet får indsigt i nøje udvalgte korrespondancer, det kan være lige fra tekstbeskeder, e-mails eller udpluk fra den skriftlige korrespondance med en myndighed eller instans, således den forældrefremmedgørende forsøger, at overbevise barnet om, hvor dum eller "farlig" den forældrefremmedgjorte forældre er. 

Jo mere barnet bliver præget, jo større afstand tager barnet til den forældrefremmedgjorte forælder.

Det sker, at barnet bliver manipuleret til tage parti, og det virker for barnet, som en nødvendig og rigtig løsning.

Barnets gengivelser bliver på den måde barnets virkelighed, der på ingen måde er genkendeligt for den forældrefremmedgjorte.

Hvad barnet beskriver har gennemlevet og gennemlever opfattes af den forældrefremmedgjorte, er baseret på usandheder eller opfundne hændelser. 

Forældrefremmedgørelse bliver anført som forklaring, når et barn ikke ønsker kontakt til den forældrefremmedgjorte.

Årsagerne kan være mange. Det kan være lige fra "små" ting som, at vrede og skyld over families sammenbrud til voldsomme episoder eller begivenheder, som bliver projiceret over i den forældrefremmedgjorte. 

Barnet tror altså på, at det er virkelighed og altså noget som er sket. Barnet fravælger alene af den årsag og opfattelse kontakten delvist eller helt til den forældrefremmedgjorte. Beskyldninger fra barnet kan endda være voldsomme udsagn om misbrug, vold eller seksuelle overgreb.

Barnets udsagn er altså baseret på påvirkninger fra den forældre, der ønsker barnet, at tage afstand til den forældrefremmedgjorte.  

Det kan b.la. ske grundet forælderens vrede, ønske om hævn, eller blot vil have barnet for sig selv. Ofte er der tale om en forældre med en dyssocial personlighedsforstyrelse, der kan komme til udtryk som psykopatiske, narcissistiske, sociopatiske træk eller lignende, hvor magt, styring og kontrol er det kendte mønster.  

Forældre til et tvangsanbragt barn beretter ofte om, hvordan deres barn er blevet forældrefremmedgjort af enten plejefamilien eller kommunen. 

Altså barnet tror på de historier, som det er blevet og bliver fortalt om deres forældre, som en valid og troværdig årsag til, at kontakten delvist eller helt er blevet afbrudt mellem dem og deres forældre.

Dette ved vi sker fra utallige tvangsanbragte børn, der senere finder ud af, at de er blevet fastholdt i et narrativ baseret på usandheder - deciderede løgne.

Det er meget overvældende for barnet i erkendelsesprocessen. Nogle børn finder tilbage til deres forældre efterfølgende og genskaber relationen til deres forældre, andre kan ikke, grundet skam og skyld.

Mange af disse børn lider af belastningsreaktioner, der ofte bliver diagnosticeret som en sindslidelse. Barnet eller den unge har ikke det personlige overskud eller kræfter til, at kunne mobilisere energi til, at genskabe relationen til deres biologiske forældre. De har rigeligt selv, at arbejde med. Ofte ved de, at deres forældre selv har det meget svært grundet kampene mod systemet.

Det er gruppen jeg kalder for de "brændte" mødre og fædre. De er blevet "syge" af kampene og er ikke længere hele mennesker. Reelt har systemet ikke bare opløst med magt familien, de har ødelagt hver og en i den, barn som voksen.

Hvor stammer begrebet forældrefremmedgørelse fra?

Dr. Richard A. Gardner var en kendt børnepsykiater og psykoanalytiker og døde som 72-årig i 2003. Han blev kendt for sit arbejde med børn og familier, og udviklede børnelegeterapi og testmateriale, som han udgav gennem sit firma Creative Therapeutics.

Han blev som ekspert benyttet af domstolene i forbindelse med forældremyndighedssager. Som psykoanalytiker introducerede han udtrykket Parental alienation syndrome (PAS). Gardner skrev utalige bøger og mere end 200 tidsskriftsartikler. 

Er der enighed blandt fagpersoner om begrebet forældrefremmedgørelse?

Gardners teori har gennem årerne fremkaldt voldsom modstand og kritikere hævder, at hans teori mangler videnskabeligt grundlag og på den baggrund afvist hans teori. 

Det er vigtigt i samtalen at sige, at begrebet ”forældrefremmedgørelse” er endnu et begreb, der ikke har nogen klar definition.

Derudover forefindes der i følge psykologien, fortsat ingen diagnostiske metoder til, at bevise dette ske.

Betyder det, at begrebet slet ikke findes, nej, men vi ved for lidt og aldrig gået i dybden i rette omfang med emnet. Det betyder i praksis, at ingen fagpersoner reelt er klædt på til, at kunne undersøge forsvarligt og konklusioner baseres på fornemmelser, holdninger og meninger - selv i skrivende stund.

Kritikere er af den overbevisning, at teorien er forudindtaget mod kvinder, da anklager om misbrug og vold normalt er rettet mod fædre. På den måde er begrebet "forældrefremmedgørelse" gennem tiden brugt som et våben af advokater, der søger at underminere en mors troværdighed i retten. 

Mange bemærker, at Gardner primært hjalp fædre, hvorfor hans psykoanalyse kan fremkomme entydig.

Bemærkelsesværdig alarmerende bekymring der skal siges højt!

Jeg får som ide & udvikler af Kids Rescue behov for at komme med vigtige observationer, baseret på erfaringer fra de mest komplicerede børnesager i Danmark. Jeg vil endda bruge udtrykket de mest betændte børnesager.

Allerførst vil sige, jeg anerkender og genkender problematikkerne med begrebet forældrefremmedgørelse eller forsøg herpå.

Jeg kalder det fagligt i stedet, at vende barnet. Det kan ske mod den anden forælder, søskende eller bonus-familie. Det sker altså gennem en gentagende og vedvarende negativ påvirkning af barnet fra den fremmedgørende forælder. Man kan ikke være i tvivl, når det i meget sjældne tilfælde sker. 

Er det kun forbeholdt mødre? Nej, jeg oplever det bestemt også hos fædre og staten Danmark i tvangsanbringelses situationer. Men samtidigt erfarer jeg ligeledes, at det er endnu et begreb, som benyttes i flæng.

Det vil sige, der udtales med påstande om forældrefremmedgørelse, uden dybdegående viden om, hvad det reelt betyder. 

I langt de fleste børnesager påstår en forældre, at barnet udsættes for forældrefremmedgørelse, men hvor det et tydeligt, at det oftest handler om noget helt andet.

Min konklusion er baseret på viden fra utallige traume-, krops og familieterapi sessioner med barn og forældre. 

Samtalen kører ad sporet, når begreber som forældrefremmedgørelse mistolkes og altså bruges i flæng. Det er ret uheldigt for de børn og forældre, der reelt er pårørende. Nogle gange er spørgsmålet så, pårørende til hvad og hvad vil det sige, at være pårørende?

I del 5. kommer jeg dybere ind på pårørende adfærd.

I del 6. laver jeg en kort forklaring på forskelle og det som er næsten sammenligneligt fra de to vidt forskellige situationer.

Vi er i 11-time og klokken slår. 

Snart er det umuligt, at beskytte de sårbar og udsatte børn i Danmark.

EN SERIE AF OPRÅB OM BEGREBER, DER TOLKES OG OPFATTES FORSKELLIGT ALT EFTER HVILKET MYNDIGHEDSSPOR

Jeg tager i denne serie af video opråb temperaturen på børneområdet i Danmark. Det er slemt og temperaturen har været alt for høj længe!

Samtalen er kørt af sporet derude... vi bliver nødt til som et civiliseret land tage ansvar og sikre, at vi får talt om alt det svære og direkte ødelæggende for børn, forældre og familier i Danmark.

DEL GERNE - OG LAD DEN NUANCEREDE SAMTALE BEGYNDE!

01
Dage
:
 
07
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
18
Sekunder

You missed out!

02
Dage
:
 
07
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
18
Sekunder

You missed out!

03
Dage
:
 
07
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
18
Sekunder

You missed out!

04
Dage
:
 
07
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
18
Sekunder

You missed out!

05
Dage
:
 
07
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
18
Sekunder

You missed out!


Tags


  • Hej Jakob, jeg synes normalt at du laver nogle gode videoer.. Men i denne her, oplever jeg at du bare gentager, hvad den brede uvidende mængde siger, uden i realiteten at have undersøgt nærmere.. Det du siger frem til du nævner Richard Gardner er jeg story set enig i… Derfra går det galt… Du siger at hans begreb gang på gang er blevet afvist… Det er kun delvist korrekt.. Det er blevet afvist, at det er et syndrom og det er førende forskere (der taler for fremmedgørelse) på området også enig i, at det ikke er……. Mange laver samme fejl som dig og sætter det synonym med at forældrefremmedgørelse er afvist af forskning.. Det kunne ikke være mere forkert.. Du siger at der ikke er konsensus om begrebet, og det har du ret i, men kun fordi folk roder rundyøt i det…. Det er ikke det samme, som at der ikke er konsensus i forskningsverdenen…. Men der er ikke konsensus i DK fordi fagfolk er for ringe eller for uengagerede… Der er efterhånden forsket rigtig meget i fremmedgørelse og der har ALDRIG eksisteret mere forskning, end netop nu… Og endnu mere vigtigt, så er størstedelen af den skabt indenfor de sidste 5 år… Hvis din video havde været fra 2015-2016, havde den været mere korrekt end den er idag… Du har heller ikke ret i, at der ikke findes en mulighed, for at identificere om et barn afviser pga fremmedgørelse… Det gør der helt bestemt og den er igen et resultat af nyere forskning… Lige som du er “ekspert” på dit område, så er jeg “ekspert” på mit område – forældrefremmedgørelse….. Begrebet forældrefremmedgørelse (ikke syndromet) er på vej til at blive optaget i den psykiatriske diagnose manual DSM-5 inkl. metoden til unikt at identificere det (se inde på facebook gruppen, hvor denne video er delt)…. Jeg deler denne meget pædagogisk video-opsummering af hvor vi er… Alle der har ønske om at vide mere om er fremmedgørelse, er velkomne til at kontakte mig…

  • {"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

    STATEMENT

    Jacob Asschenfeldt birkebæk

    Udvikler & ide af Kids Rescue

    • Vi går ikke på kompromis i forhold til sikring af barnets bedste
    • Vi ved hvad vi taler om
    • Vi siger det, andre ikke tør sige højt
    • Vi skaber noget nyt
    • Vi gør en forskel
    >