februar 13

DEL 6. FORÆLDREFREMMEGØRELSE vs PÅRØRENDE ADFÆRD


Samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, har ikke afstemt kammertonen og benytter alle forskellige "noder" når "musikken spiller i systemet".

I denne serie af opråb har jeg tidligere gennemgået en række begreber, der netop tolkes forskelligt alt efter myndighedsspor. Det gælder i Kommunerne, Familieretshuset og Domstolene.

Disse begreber hænger sammen og kan ikke stå alene. Det er store emner, hvor jeg endda kun skraber i overfladen.

Vi er nu nået til DEL 6. 

Fællestrækkende for forældrefremmedgørelse og pårørende adfærd minder meget om hinanden, og kan nemt forveksles

Går vi tilbage til del 4. der omhandlede forældrefremmedgørelse og del 5. der omhandlede pårørende adfærd, berørede jeg hver for sig emner og scenarier på en anden måde end nu. Det er altså begge omfattende emner, så det er stadigvæk kun overfladen af virkeligheden vi skraber lidt i.

Grundet samtalen som jeg finder er kørt af sporet, finder jeg det nødvendigt, at skære sammenfald og forskelle helt ud i pap. Det er på ingen måde ligegyldigt.

Om vi taler forældrefremmedgørelse eller pårørende adfærd, er der for begge scenarier tale om en forældre, der lider af et eller andet. Hvad den ene forældre lider af, er nogle gange kendt viden, men for det meste, kan man kun via adfærden udvikle hypoteser herom.

Forældrefremmedgørelse, altså det jeg kalder for at vende et barn mod den ene forælder sker. Men pas på med ikke at falde i og tro, at det altid sker. Som jeg udtalte i sidste DEL 5. "pårørende adfærd, er det netop pårørende adfærd fra et barn, der gør sig gældende i nok 95% af de meget komplicerede børnesager i Kids Rescue. 

At omdrejningspunktet i samtaler politisk og generelt derude cykler rundt om begrebet forældrefremmedgørelse, er efter min overbevisning et misforstået og alvorligt problem for barnet og den beskyttende forælder. 

Min hensigt er, at vi af retssikkerhedsmæssige årsager får samtalt om nuancer og detaljer, der ganske simpelt bliver mistolket generelt. Begrebet "pårørende" eksisterer, men bliver på ingen måde inddraget samtalen. Det er på ingen måde rimeligt og et kæmpe problem! 

Jeg tænker for den interesserede og den perspektiverende, at årsagen til min belysning og kraftige italesættelse overfor, hvorfor forældrefremmedgørelses begrebet er et farligt begreb at slynge ud i flæng! Og endda hvor der samtales om politisk, at det skal der lovgives om.

Lad os komme i gang med sammenligningen af de to begreber og se på de væsentlige sammenfald og forskelle. 

Typisk for begge scenarier er der tale om en forældre med

  • En sindslidelse
  • Er misbruger (pille, stoffer og alkohol)
  • Er karakterafviger (Dyssocial personlighedsforstyrrelse; psykopat, narcissist, sociopat mfl.)

Barnet kan i begge scenarier være udsat for 

  • Fysisk vold
  • Psykisk vold eller grænseoverskridende eller intimiderende adfærd
  • Seksuelt misbrug eller mistanke herom, men bliver sjældent undersøgt til bunds. 
  • Bliver ofte begrænset eller har intet samvær med den beskyttende forælder. 

Det erfares alt for ofte i systemet

  1. Enten placeres barnet hos den karakterafvigende forælder af domstolene.
  2. Eller kommunen tvangsanbringer barnet.  

Begge virkelighedsscenarier lever i bedste velgående under narrativet "barnets bedste" - og det tror Hr. og Fru Danmark så på!

Kids Rescue udfordrer gerne i en direkte offentlig samtale følgende medansvarlige:

Hvor er Børns Vilkår, Red Barnet, Børnerådet og øvrige børneorganisationer i denne samtale?

Hvor er advokat samfundet, socialrådgiver foreningen, psykolog foreningen ect.?

Kids Rescue holder samtlige fagpersoner, der enten direkte eller indirekte har indflydelse på disse systemmæssige overgreb ansvarlige!

Der er børn, som det lykkedes den beskyttende forældre at skærme

Jeg bruger udtrykket "lykkedes", fordi jeg erfarer, at i denne type børnesager, skal der bruges massive ressourcer på, at sikre hvert et bump, den beskyttende forælder i pseudo-konflikten skal håndtere uden fejl. Et hvert fejlskridt, kan blive brugt imod den beskyttende forælder af myndigheder og instanser. 

Den "karakterafvigende" forælder vil helt sikkert argumentere anderledes og muligvis i samtaler, kalde dette for forældrefremmedgørelse.

Det er en væsentlig detalje, som jeg kraftigt opfordrer til, at vi taler åbent om.  

I sammenligningen mellem de to scenarier opremser jeg lige situationen for det forældrefremmedgjorte barn.

Forældrefremmedgørelse refererer til en form for adfærd, hvor en forælder systematisk forsøger, at fjerne barnet fra den anden forælder. Det sker ved, at forhindre barnet i at have kontakt med denne forælder. Dette kan ske på mange forskellige måder, såsom at fremmedgøre barnet fra den anden forælder gennem negative udtalelser og adfærd, at manipulere barnet til, at vælge denne forælder frem for den anden. 

Barnets udsagn bliver altså baseret på påvirkninger fra den forældre der ønsker, at barnet skal tage afstand til den forældrefremmedgjorte. Barnet medvirker til dette, for det tror på de historier, som det er blevet og bliver fortalt, som en valid og troværdig historie.

På den måde projiceres vinklet viden over i barnet, som tager den projicerede viden til sig. Det kan være lige fra "små" ting som, at vrede og skyld over families sammenbrud til voldsomme episoder eller begivenheder, der bliver projiceret over i den forældrefremmedgjorte.

Barnet begynder altså selv at tro på, at det er virkelighed, og altså noget som er sket. Barnet fravælger alene af den årsag og opfattelse kontakten til den forældrefremmedgjorte. 

Beskyldninger fra barnet kan være voldsomme udsagn om misbrug, vold eller seksuelle overgreb. I virkeligheden er det oftest den forældrefremmedgørende, der projicerer det den forældrefremmedgørende forældre selv gør, over på den forældrefremmedgjorte forældre.

Hvad barnet udtaler det har gennemlevet og gennemlever opfattes af den forældrefremmedgjorte, at alt dette er baseret på usandheder eller opfundne hændelser. 

Det er det reelt også i dette scenarie.

Det interessante er, at barnet tror på usandheder om sin anden forældre, på trods af, at det oftest aldrig selv har oplevet, set, hørt eller mærket eller været en del af eventuelle episoder, den forældrefremmedgørende forælder beretter om til fællesbarnet.

Forældrefremmedgørelse er altså når barnet tror på usandheder og det bliver årsagen til, at barnet fravælger sine ene forældre. 

Der er også det forældrefremmedgjorte barn, som har oplevet episoder, men det barnet har set, hørt og mærket, bliver vendt modsat det, som barnet bliver fortalt af den forældrefremmedgørende forældre. På den måde bliver barnet gjort forkert og irettesat tilstrækkeligt til, at barnet til sidst overgiver sig og begynder til sidst selv, at tro på det divergerende mellem egne oplevelser og det, barnet bliver fortalt. 

Hjernen kan manipuleres, men kroppen husker altid!

På den måde, kan et forældrefremmedgjort barn få voldsomme og alvorlige symptomer. Disse kan langt hen af vejen sidestilles med måden, som barnet der er pårørende til et eller andet udviser af symptomer og reaktioner. Det er ganske alvorligt.

Det forældrefremmedgjorte barn ved ikke, hvorfor det har det meget skidt. Modsat barnet som er pårørende, hvor der er mulighed for, at tale om det svære. Som sidebemærkning til det, kan jeg berette, at det sker alt for sjældent. Det barnet som pårørende selv har gennemlevet og gennemlever af episoder, bliver modsat det forældrefremmedgjorte barn, en samtale der stemmer overens med det, som barnet selv har set, hørt og mærket. Altså en samtale og inddragelse i noget genkendeligt. Barnet bliver anerkendt og bliver taget alvorligt. 

Barnet som pårørende har derfor større chancer for, at få det godt igen. Det hjernen og kroppen har lagret af informationer balancerer og harmonerer, med det skete. Det er en forudsætning for, at barnet kan frigøre sig fra det dysfunktionelle og med rette professionel hjælp og støtte, og især rette jeg-støtte fra sin beskyttende forælder, kan dette samlet medvirke til, at barnet får det godt igen.

På den måde er der stor forskel på barnet som er forældrefremmedgjort og barnet som pårørende.

Men symptomer og reaktioner kan minde meget om hinanden.

Ens er for begge scenarier er ligeledes, at de voksne der omgiver barnet, ofte enten ikke spotter barnet udfordringer, eller tolker disse forkert.

I DEL 7. kommer jeg berører jeg emnet "traumer overses ofte i børnesager", hvilket er et særdeles relevant emne, både i almindelighed, men bestemt også når der er tale om forældrefremmedgørelse, som jeg kalder at vende barnet og for barnet, som er pårørende til "et eller andet".

Et barn som pårørende, er altså en helt anden situation

Det er helt normalt, at som “pårørende” bliver barnet og den beskyttende forældre påvirket og berørt. Behovet for at træffe svære beslutninger, bliver større og større for hver dag der går.

Det er helt normalt, at tolerancegrænsen der går fra 0  til 10, kan gradvist nemt rykkes, således, hvor 10 tidligere synligt er nok er nok, og der skal ske noget, bliver rykket til 16, 25 eller 30. Det er helt normalt. 

Det er en menneskeret og helt i orden, hvis det opleves, at grænsen er nået og behovet for, at trække sig er afgørende nødvendigt.

Nogle gange er det en forældre, der siger STOP, fordi barnet har voldsomme symptomer og reaktioner i forbindelsen med kontakten til den forælder, der lider af et eller andet. 

Andre gange er det barnet selv, som finder frem til, at det ikke længere tåler nogen former for kontakt. Når det sker, kan forældrefremmedgørelses-kortet blive trukket, når det det tydelige barn selv siger fra.

Både barnet og den beskyttende forælder bliver gjort forkerte.

Hvad barnet som pårørende beskriver har gennemlevet og gennemlever, opfattes ofte af den karakterafvigende forældre som, at deres barns udsagn er baseret på usandheder eller opfundne hændelser. 

De beskyttende forældre der hjælper og støtter deres barn i de svære fravalg af den karakterafvigende forældre, beskyldes altså oftest for forældrefremmedgørelse, men er det på ingen måde.

Jeg kan kun gentage, at det sker at den beskyttende forældre taber barnet til den krænkende karakterafviger. Det er et stort emne i sig selv.

På den måde er der tusindevis af børn som pårørende, der ikke anerkendes og køres direkte over også af bagstopperen, kommunen eller det Familieretslige System.

Krænkeren findes altså både blandt mødre og fædre!

- og krænkeren, den karakterafvigende forældre er fantastisk til, at manipulere og få vendt alle omkring sig mod den beskyttende forældre og barnet. Det lykkedes oftest krænkeren, at projicerer alt det de selv gør, over på den beskyttende forældre.

Det er ganske overvældende, når det sker. - og det sker hver dag mange gange!

- og barnet i disse situationer kan se sig tvunget til og mod deres vilje, at udtale ting, det reelt ikke mener. Alene grundet repressalier og de oplever, at deres beskyttende forældre ikke længere kan beskytte dem. Det ses derfor ofte, at barnet opgiver kampen mod deres krænkende forældre, og udvikler helt naturligt for at beskytte sig selv coping strategier. Dette sker for overhovedet, at kunne være i det svære og for dem oftest traumatiske situationer.

- der er børn, som går imod deres krænkende forældre lige til det sidste, men myndigheder og instanser lytter ikke til dem, og ser dem ikke! Hvad barnet beretter om af reelle grusomheder, bliver vendt mod den beskyttende forælder. Barnet bliver så ofte hverken set eller hørt af myndighederne! Dette på trods af børnesamtaler og børneundersøgelser.

Barnet udviser oftest tydelige tegn, den øvede og erfarende ville spotte på et split sekund. Det fortæller meget om den manglende faglighed derude...

Dette er uddrag, et direkte citat fra en autentisk børnesamtale i det Familieretslige

I denne sag er påstanden, at krænkeren er moderen, hvor det lykkedes hende, at få lukket ned for samvær med sin far, mod endda et tydeligt barns vilje.

Det fremgår i notatet fra børnesamtalen følgende:

Barnet fortæller, at hans mor ikke vil have, at han har en telefon, men at den har han fået af sin far, så hans far er faktisk mest sød. Barnet fortæller, at telefonen har en kode, som hans mor ikke må få. Den børnesagkyndige spørger barnet, hvorfor hans mor ikke må få koden til telefonen. Barnet svarer, at hvis hun har koden, så ved han ikke, hvad hun vil bruge den til. Barnet fortæller, at det også er fordi, der er private billeder og sådan på telefonen, og hans mor kan finde på at slette tingene.

Barnet fortæller adspurgt, at han bor i et hus sammen med sin mor, og at han har sit eget værelse. Den børnesagkyndige spørger barnet om, hvad der er det bedste hjemme ved mor: Barnet svarer, at der er ingenting, som er det bedste. Den børnesagkyndige spørger barnet om, hvad der er dårligt hjemme ved mor. Barnet svarer, at det er alt, der er dårligt. Den børnesagkyndige spørger barnet, om han kan give mig et eksempel. Barnet gentager, at det bare er det hele, der er dårligt. Den børnesagkyndige spørger derefter barnet, om han kan fortælle om, hvordan hans mor er. Barnet svarer, at hun er en løgner, hun leger ikke med ham, og så spiser hun slik uden ham.

Barnet bliver hentet i skolen når han har fri. Når de kommer hjem, så har han ikke noget at lave, fordi hans mor ikke gider at lege med ham og hans mor vil ikke lave legeaftaler, fordi hun ikke gider.

Hos far fortæller barnet adspurgt, at han er ved sin far hver anden fredag. Barnet siger herefter: ”Jeg er 20 dage ved min mor, og ved min far får vi kun 12 dage, og min mor laver ikke en gang noget med mig.” Barnet fortæller videre, at hans far laver de sjoveste ting sammen med ham. Han laver mere sjovt med ham end hans mor. Den børnesagkyndige spørger til, hvad det for eksempel kan være. Barnet fortæller, at de lige har været i Lalandia og viser mig et armbånd på hans arm. Barnet fortæller videre, at han hjemme ved sin far har en svømmeaftale med sin bedste kammerat, hver gang han kommer. Barnet fortæller, at de er bedste venner. Barnet siger herefter: ”Vi får kun en eller to overnatninger. Det er ikke fair.”

Den børnesagkyndige spørger barnet om han kan fortælle, hvad der er det bedste hjemme ved far. Barnet svarer, at det er at han får legeaftaler, og ham og far spiser slik og de putter sammen i sengen, far læser godnat historie og når de vågner, bliver de i sengen og hygger lidt. De leger og spiser morgenmad sammen. Nogle gange er de nede efter is. Det hele er godt ved far, tilføjer barnet. Den børnesagkyndige spørger barnet om, hvad der er det dårligste hjemme ved far. Barnet svarer hurtigt, at der ikke er noget, som er dårligt.

Den børnesagkyndige spørger barnet om, hvordan han tror, at det vil være hvis han var ved sin far i hverdagene, hvor han også skal op og i skole og sådanne ting. Barnet svarer, at det vil være lidt bedre, men at hans mor har bestemt, at hans far ikke må følge ham i skole, og det er ikke er sjovt; så jeg hader min mor, tilføjer barnet. Den børnesagkyndige siger til barnet, at han lyder meget vred og spørger, hvorfor han tænker, at hans mor har bestemt sådan. Barnet svarer, at han hader dommeren, fordi han giver mere tid til hans mor, selvom om han ikke leger med sin mor, men han leger med sin far. Barnet fortæller, at han gerne vil bo ved sin far, og have længere tid med sin far, så kan han følge ham i skole igen. Den børnesagkyndige spørger barnet til, hvad han mener med, at han hader dommeren. Barnet fortæller, at hver gang han siger til sin mor, at han vil se sin far noget mere, så svarer hans mor, at det skal hun spørge dommeren om. Barnet siger herefter, at han gerne vil have, at den børnesagkyndige skriver, at hans mor skal stoppe med, at spørge dommeren hele tiden.

Den børnesagkyndige spøger barnet om, hvordan han vil have det med, hvis det blev besluttet, at han skal være sammen med begge forældre lige meget. Barnet svarer, at han ville blive glad. Barnet tager armene over hovedet og siger: Så ville jeg gøre sådan og sige ”Wuhuuu”. 

(...)

Den børnesagkyndige spørger barnet, hvordan han ville have det, hvis han fik af vide, at det fortsatte, som det var nu med samværet. Barnet siger ikke noget, men laver et ansigtsudtryk som er helt ”tomt”. Den børnesagkyndige spørger barnet, hvad det betyder. Barnet svarer, at det betyder sur, ked af det og alle mulige dårlige ting.

Den børnesagkyndige spørger barnet om, hvordan han ville have det, hvis det blev besluttet, at han ikke skulle se far i weekend længere, og at han slet ikke skulle se ham. 

Barnet laver det samme ansigtsudtryk som før, jeg spørger om det betyder det samme, som før. Barnet nikker. 

Den børnesagkyndige spørger barnet om de kan slutte af med, at han vælger to kort som han synes passer på, hvordan han har det. Den børnesagkyndige har lagt familieretshusets samtalekort på bordet.

Barnet vælger et kort, hvor forældrene sidder og drikker en kop kaffe udenfor på et tæppe og solen skinner. Barnet fortæller, at det er sådan, at han ville ønske sig, at hans forældre havde det sammen

Den børnesagkyndiges holdning, mening og endelige vurdering af samtalen med barnet

(...)

Det er indtrykket, at barnet har megen vrede som bliver rettet mod både hans mor og mod det ”system”, som han oplever holder med hans mor og fratager hans far ”magt” i forhold til barnet.

Det er mit indtryk, at barnet, for at kunne navigere bedre i det spændingsfelt, som barnet befinder sig i, har valgt at indgå i en alliance med sin far mod det system.

Det indtryk bygger jeg på, at barnet fortæller om et ”had” til ”dommeren” og om at hans mor har alt magten.

Det er ikke mit indtryk, at disse stærke holdninger og udtalelser, kommer alene fra barnet selv.

Ud fra et børnesagkyndigt perspektiv er det min opfattelse, at det ikke er holdbart for barnet, at skulle forholde sig til disse ikke aldersvarende problematikker.

Det er mit indtryk, at ingen af forældrene formår, at skærme fællesbarnet, i tilstrækkelig grad, fra deres konflikt. Ligesom det opleves, at barnet pålægges et ikke alderssvarende ansvar samt inddrages i ikke aldersrelevante ting.

Endeligt er det mit indtryk, at barnet i høj grad har brug for ro, stabilitet og voksne som han kan regne med, således at barnet kan få lov at være et barn på 8 år, som udvikler sig og trives alderssvarende.

På trods af et tydeligt barns ønsker, ender det med et midlertidigt samværsstop.

Det vil sige, at et barn som udtaler sig kritisk, fordi det er hvad barnet gennemlever, tænker og føler og udtrykker tydeligt sine behov, bliver ikke anerkendt for egne holdninger og meninger. Barnet bliver gjort forkert mod psykologien. Det må ikke ske. Absolut ikke! 

Tusindevis af børn der gennemlever, at det systemet der er sat i verden for at beskytte dem, oplever modsat forråelsen fra de voksne der omgiver dem. Det er årsagen til deres ofte kritiske udsagn, som de professionelle vender modsat.

Der er altså tale om det tydelige barn, der er pårørende til et eller andet, hvor barnets udsagn altså bliver vendt mod den beskyttende forælder.

I øvrigt havde faderen ikke set sit barn i måneder forinden børnesamtalen. Det er ikke realistisk at præge et barn, der ikke har set sin forældre så længe.   

Samværsstop midt under den bedste kanotur og 10 dages fantastisk sommerferie.

Faderen til sit barn fik midt under ifølge barnet selv, allerbedste sommerferie og sit største ønske opfyldt, om en aktiv kanotur ude i naturen med sin far og deres fælles bedste venner, beskeden om samværsstop fra Familieretshuset. 

Familieretshuset havde brugt 4 måneder på denne beslutning og valgte kun, at inddrage mors vinklede informationer, som beslutningsgrundlag. Den midlertidige resolution blev sendt afsted mit i deres sommerferie. Det er ren galimatias og giver absolut ingen mening!

Stalking by proxy og forsøg på gaslightning blev årsagen til, at mor lykkedes at vende de fleste fagpersoner omkring barnet mod far. Selv barnets gentagende og utallige nødråb til sundhedsplejersken, lægen, skolelæreren blev ignoreret med ordene fra de voksne fagpersoner: "Jeg tror på din mor. Det du siger passer ikke. Eller jeg kan ikke hjælpe dig."

Barnet mødte forråelsen fra de voksne, der burde lytte, se og mærke et barns endda tydelige nødråb i direkte og konkret tale. Forråelsen fra de voksne, der burde beskytte og skærme barnet er stor.

Vi taler om pædagoger, lærere, skoleleder, læger, 12 socialrådgivere, en kommune, to familierådgivere, to børnesagkyndige undersøgere: Den eneste der lyttede og tog barnet alvorligt, var sundhedsplejersken. Hun fik mundkurv på efterfølgende. 

Der er mange skurke i Danmark, der skal til at vågne op! Den dyssociale personlighedsforstyrede, kan jo ikke gøre for, at de er syge i deres sind. Hvor er samtlige bagstoppere hos 3-part henne?

Coping strategier fra barnet for bare, at kunne være i det svære, fremgår tydeligt i sagens akter. Det er endnu et af de børn ud af tusinde, som er pårørende til et eller andet. Dette barn ved, at sin far fortsat kæmper for ham.

Resolutionen blev beklaget og anket videre til domstolen.

Domstolen afventer barnets reaktioner efter samværsstop og tager sagen op om 8 måneder.

Grundet procesfejl i det familieretslige fandt vi et "hul" i lovgivningen, hvorfor en ny sag fra far er midlertidigt fremlangt af Kids Rescue hos domstolene. Denne gang med påstanden eneforældremyndighed til far og en samværsordning, der denne gang skal tilgodese barnet bedste. Dette underbygget solidt. 

Nye tilgange og metoder til at kommunikere med systemet og fremlæggelse af en børnesag er nødvendigt i dag. Ganske simpelt for at kunne opnå rette attention og anerkendelse af både procesfejl kommunalt og familieretsligt. 

Det dette barn og fader er oppe i mod, er et system som generelt ikke vil erkende fatale procesfejl, og fejer hellere disse ind under gulvtæppet, end at rede et barn fra den direkte ondskab fra sin mor.  

Barnets udtalelser i de utallige børnesamtaler ændre sig over tid og det som barnet fortæller, er ofte præget af en række coping strategier.

Til dem der ikke lige er med på, hvad der menes med begrebet coping strategi, kan jeg komme med en kort forklaring.

Barnets coping strategi kan være, at barnet ændrer sin fortælling om hændelser for at beskytte sig selv og ofte for at undgå repressalier fra den dysfunktionelle forælder.

Barnet kan altså være nødt til at tilpasse sin fortælling, så den er i overensstemmelse med den dysfunktionelle forælders version af hændelserne, selv om dette ikke er sandt.

Dette kommer jeg ind på i video opråbet "børnesamtalen er en trussel mod barnet". I det video opråb fortæller jeg om, at ingen analyserer hvad et barn siger højt i børnesamtaler over tid. Jeg kommer med analysen af et interessant eksempel på en 11-årig piges sidste børnesamtale og sammenholder indholdet fra hendes tidligere børnesamtaler. Denne børnesamtale er altså den sidste ud af utallige, og sker efter pigen er udleveret til sin krænkende og dysfunktionelle mor og ikke længere har samvær og kontakt til sin far. 

Pigens udtalelser giver virkelig anledning til nysgerrighed, når man altså sammenkobler, hvad der er sket bagud og hvad hun tidligere har udtalt i børnesamtaler. Hendes udsagn om faderen tilpasses nu moderens udsagn.

Hypotesen er, at pigen ”forsvinder” fra sit eget jeg; går på kompromis med sig selv og bliver til sidst helt selvudslettet. Pigens fundament er så utrygt og ustabilt for nuværende, at hun ser sig nødsaget til at vælge side; hun kan ikke holde til mere! Hendes far opgiver herefter og kan kun vente på, at hans datter en dag kommer af sig selv.

Utallige nødråb fra et barn er blevet fuldkommen ignoreret og ingen har lyttet til hende, hendes psykolog eller hendes far. Hun blev svigtet og kunne ikke modtage beskyttelse.

Dette medfører som sagt for denne pige en lang række coping strategier, og udtaler tydeligt mod egen vilje, blot for at kunne overleve i det dysfunktionelle. 

Det er ganske alvorligt et svigt.

Tilbage til forældrefremmedgørelse vs. pårørende adfærd.

I begge tilfælde er der altså ikke tale om et forældrefremmedgjort barn, men et barn som er pårørende til "et eller andet"!

Bagstopperen Familieretshuset og i sidste ende dommeren, fanger det ikke! Slet ikke!

Slaget er tabt for barnet og den beskyttende forældre! I hvert tilfælde for en tid...

Jeg anerkender, at der er børn som bliver vendt mod deres ene forælder. Men det er mine erfaringer i Kids Rescue, at det som regel er barnet som pårørende, der bliver taberen og omkostningerne bliver fatale.

På den måde er der utallige, nej tusindevis af børn, der fraholdes kontakten til deres ene forældre på et forkert grundlag. Det er ikke forældrefremmedgørelse, for barnet ved udmærket godt, at den manglende kontakt ikke er grundet den beskyttende forældre.

De er havnet i armene på den krænkende forældre. Barnet og den beskyttende forældre venter på en modig fagperson, der hører og ser det sårbar og udsatte barn og tør forsvare et barns grundlæggende rettigheder. 

Der er absolut ingen retssikkerhed på børneområdet i Danmark. Det handler ikke om jura, men det bløde, konkrete og beskrivende. Både som forældre og som 3-part.

Disse børn venter udelukkende på, at modig, vågen og fagligt dygtig fagperson kommer ind i barnets liv, og udviser mod til at agere mod sin arbejdsgiver, systemet! For det meste sker det sjældent! Det kan koste dem deres job!

Generelt vender jeg hele tiden tilbage til fagpersonerne, der omgivet barnet. De tror selvsikkert, at de ved en helt masse, men ved ikke, at de i virkeligheden intet ved. Det kaldes for ubevist inkompetence.

Derudover, at fagpersoner ikke tør gå mod deres arbejdsgiver, for så synliggøres systemets fejl og mangler. Alle sejl og kræfter sættes ind for enten at sløre eller dække fuldkomment over fatale systemfejl.

Vil du vide mere helt i dybden om tilstanden på børneområdet i Danmark, er der her et lille udsnit ud af mange video-opråb.

Det som siges højt, bliver til virkelighed

Jeg håber, at min forklaring og eksempler på fællestræk og forskelle mellem forældrefremmedgørelse og pårørende adfærd, er beskrevet forståeligt.

Det er vigtigt, at vi ikke blander alt sammen under narrativet forældrefremmedgørelse.

Hvis vi ikke beskriver det, som reelt sker nuanceret, og får fokus på systemsvigt og svigt fra samtlige voksne, der omgiver barnet, kan vi altså ikke samtale om årsager til, hvorfor det kollapsede børneområde i dag reelt befinder sig i en omvendt undtagelsestilstand.

Før der kan ske positive forandringer og tilpasninger lovgivningsmæssigt, skal vi tale åbent, anerkendende og fagligt, om den brutale virkelighed for børn i Danmark. Ellers fejler vi stort og barnet svigtes!

Samtalen er kørt ad sporet. Med nye planlagte tiltag, vil det være slut for den beskyttende forældre, at skærme og passe på sit udsatte barn fra en karakterafvigende forældre. (udtrykket der er dækker over samtlige krænkende forældre) 

Vi er i 11-time og klokken slår.

Snart er det umuligt, at beskytte de sårbar og udsatte børn i Danmark.

TUSINDEVIS AF BØRN, HAR BEHOV FOR DIN STØTTE!

DEL - LIKE

EN SERIE AF OPRÅB OM BEGREBER, DER TOLKES OG OPFATTES FORSKELLIGT ALT EFTER HVILKET MYNDIGHEDSSPOR

Jeg tager i denne serie af video opråb temperaturen på børneområdet i Danmark. Det er slemt og temperaturen har været alt for høj længe!

Samtalen er kørt af sporet derude... vi bliver nødt til som et civiliseret land tage ansvar og sikre, at vi får talt om alt det svære og direkte ødelæggende for børn, forældre og familier i Danmark.

DEL GERNE - OG LAD DEN NUANCEREDE SAMTALE BEGYNDE!

00
Dage
:
 
22
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
59
Sekunder

You missed out!

01
Dage
:
 
22
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
59
Sekunder

You missed out!

02
Dage
:
 
22
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
59
Sekunder

You missed out!

03
Dage
:
 
22
Timer
:
 
20
Minutter
:
 
59
Sekunder

You missed out!


Tags

Børn klemt i familiekonflikter, Børns belastningsreaktioner på pårørende, Børns ønsker vs. reelle behov i børnesager, Børns rettigheder og systematisk overgreb, Dysfunktionelle forældre og børns reaktioner, Dyssocial personlighedsforstyrrede, Gaslighting, Konsekvenser af dysfunktionel forældreadfærd, Kritik af børneorganisationers indsats, Misbrugere og sindslidende i familier, narcissisten, Nødbremsen er en menneskeret i dysfunktionelle familier., og stalking by proxy i familieretssager, Pizza & Cola børnesamtaler – misforstået støtte, psykopaten, Ressourcemangel og fatale konsekvenser i børnesager, Staten og offentlige fagpersoners rolle i børnesager, Systemets fejltolkning af pårørende adfærd, Systemets svigt i komplekse børnesager, victim blaming


{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}

Disse artikler kunne også være interessante for dig

Jacob Birkebæk

02/08/2024

DEL 10. Mentalisering

Det dystre og mørke for børn, unge, forældre og familier.

Jacob Birkebæk

07/10/2023

DEL 10. Mentalisering

DEL 10. Mentalisering

Jacob Birkebæk

07/07/2023

DEL 10. Mentalisering

DEL 9. | LIGESTILLING OG FORÆLDRERETTIGHEDER

Side [tcb_pagination_current_page]af [tcb_pagination_total_pages]

Få dine nyheder på email!

>