INTRODUKTION af serien “Begreber tolkes og opfattes forskelligt alt efter hvilket myndighedsspor”

Forestil dig et symfoniorkester, der ikke stemmer samtlige musikinstrumenter med udgangspunkt i en samme kammertone.

- altså vi taler om scenariet, hvor hvert et instrument ikke bliver stemt efter en fælles frekvens og tone. Enhver vil kunne høre, at noget er helt galt når symfoniorkesteret spiller for sit publikum.

Forestil dig så oven i dette, at der ikke bare er en, men utallige dirigenter til at styre symfoniorkesteret på samme tid. Hver dirigent følger forskellige noder baseret på egne fortolkninger af selve musikstykket. 

Uden en indbyrdes afstemning og koordination, hvordan vil de professionelle musikere reagere? Jeg tænker musikerne ville blive forvirret, og blive frustreret. Mange af musikerne vil gå i stå og stoppe med at spille på deres instrument, fordi det vil være ganske umuligt, selv for den professionelle og dygtige.

Det vil lyde skrækkeligt og musikken vil på ingen fremstå, som et smukt og helt musikstykke!

Forestil dig endvidere oven i dette tænkte og forhåbentlig urealistiske scenarie, at du som tilskuer og den observerende, bliver tvunget til at se på og lytte. Du bliver nu vidne til dette kaos i koncertsalen. Du tænker, hvorfor er der ikke en som stopper det her vandvid - hvor er der en ansvarlig? Du bliver som tilskuer også frustreret og reagerer. 

Det urealistiske beskrevne scenarie vil naturligvis aldrig forekomme i virkeligheden. Men hvis jeg fortæller dig, at det er lige netop det børn og forældre bliver udsat for på hele børneområdet i danmark, hvad tænker du så? 

Samtlige fagpersoner der arbejder på børnesager, har ikke afstemt kammertonen og benytter alle forskellige "noder" når "musikken spiller i systemet".

Jeg taler om det som sker i kommunerne, familieretshuset og hos domstolene. Det er en ganske alvorlig situation.

Forord - introduktion

Jeg tager dig endnu engang med ind på en rejse ind i det komplekse og kollapsede system. Det er både omfattende og en svær øvelse for mig, at skulle sætte rette ord på samtaleemner, jeg mener er kørt helt af sporet.

Det er vigtige emner, der nemt kan blive tungt. I forhåbningen om, at gøre det lidt mere simpelt og "spiseligt", har jeg derfor delt min fortælling og budskaber op i flere bidder. 

Omdrejningspunktet i denne serie er om den verserende samtale om en række meget omdiskuterede begreber, de færreste har dybere kendskab til. Jeg ser på afstand med mine objektive briller, baseret på erfaringer i det mest betændte børneområde, men konstaterer, at samtalen er blevet vinklet i en meget uholdbar grad.

Denne ene og alene vinkel, bliver så i samtalen til den endegyldige virkelighed.  

Samtaler vi ikke med respekt og anerkendelse af, at der er en række begreber, der i systemet håndteres på samme måde, som jeg introducerede i det opdigtede eksempel med symfoniorkesteret, vil ingen kunne stoppe den dystre og ulækre systemmæssige diskurs, der koster menneskeligt i en fatal grad.

Jeg vil komme i denne serie af opråb/blogs blandt andet trække de mest misforståede begreber ind i samtalen, samtidigt med, at jeg vil krydre samtalen med væsentlige og afgørende begreber, som ingen samtaler om. 

Begreber der tolkes forskelligt, alt efter myndighedsspor

Jeg vil her nævne nogle af de mest samtalte begreber, som jeg i denne serie vil gå i dybden med.

Samarbejde - DEL 1

Barnets bedste - DEL 2

Højkonflikt - DEL 3

Forældrefremmedgørelse - DEL 4

Samværschikane - DEL 8

Ligestilling og forældrerettigheder - DEL 9

De oversete begreber

Jeg vil yderligere inddrage begreber, vi slet ikke tale nok om, når vi samtaler om det som kan gøre sig gældende børnesager:

Pårørende adfærd - DEL 5

Traumer er ofte overset i børnesager - DEL 7

Mentalisering - DEL 10

Forældrefremmedgørelse er et begreb der bruges i flæng, men er oftest ikke det som sker!

Jeg bemærker i mainstream samtalen på sociale medier, at begrebet forældrefremmedgørelse bruges i flæng. 

Jeg oplever desværre også, at det er de færreste der reelt ved, hvad er forældrefremmedgørelse og hvilke mekanismer der er i spil, når det sker.

Der er oftest ikke tale om forældrefremmedgørelse, en detalje der er særdeles vigtig, at belyse og italesætte nuanceret.

På samme måde oplever jeg, at absolut ingen taler om pårørende adfærd.

Jeg kommer grundigt ind og forklarer begge begreber og sætter dem isoleret op mod hinanden.  

Ens for begge begreber eller scenarier er, at det voldsomt overvældende for et barn at være i. Barnet føler sig isoleret og alene. Modtager barnet ikke rette hjælp og støtte i tide, kan det få fatale konsekvenser og medfører nedsat trivsel og en lang række psykiske udfordringer og medvirke negativt socialt og fagligt. 

Forældrefremmedgørelsen VS pårørende adfærd - DEL 6

Kompleksiteten og samtalerne bliver på ingen måde fuldendt i serien af opråb!

Jeg skraber lidt i overfladen af alvoren af de hyppigste og alvorligste problematikker barnet, forælderen og familien mærker, når systemets kræfter træder på speederen.

Det er mit forsøg på, at få en samtale, jeg oplever blandt både forældre, fagpersoner og politisk, er kørt fuldkommen ad sporet. Jeg finder det vigtigt, at dreje opmærksomheden ind på den virkelighed, hvor samtalen skal over i nye og nødvendige spor.

Lad os få den komplekse, nuancerede og vigtige samtale i gang. Velkommen på rejsen dybt ind i det vanskelige, uoverskuelige, komplekse og kollapsede system. En rejse man særligt som mor eller far skal forberede sig på, og helst inden system-orkesteret er begyndt at spille med flere system-dirigenter.

Det er ikke for sjovt, at du nu hører mig benytte udtrykket, at "vi befinder os i en omvendt undtagelsestilstand".

For hvad kalder man et kollapset system, der fortsat kollapser på kollaps - og barnet, forælderen og familiens sikkerhed er i stor fare.

Men jeg advarer:

Enhver kritisk røst kan få personlige omkostninger. 

Forældre oplever, at når den enkelte taler kritisk om Ankestyrelsen, Kommune og det Familieretslige System offentligt, så er der eksempler på, at de og deres barn straffes hårdt af systemet. Forældre der oplever diskursen og forsøger at råbe danmark op, erfarer at straffen nemt kan blive mindre tid med deres barn i forbindelse med samvær. Det sker i tvangsanbringelsessituationer i kommunerne. Det sker i det Familieretslige System.

Fagpersonerne der arbejder for staten, der enten ytre sig kritisk eller går imod systemet for barnets bedste, straffes ligeledes hårdt. De oplever det ske når de ikke får tilbudt flere opgaver som 3-aktør eller som medarbejder for staten, bliver frosset ude efter en fyring grundet samarbejdsvanskeligheder. Vi taler om fagpersoner, der bliver kørt ud på et sidespor professionelt, der får personlige konsekvenser for dem.

Hvad kalder man udviklingen af et samfund, hvor vi hverken kan samtale kritisk og nuanceret eller fagpersoner, der bliver presset til, at rette ind mod barnets bedste? 

Vi befinder os i en situation, hvor staten belønner dig for din loyalitet, når du tager din plads i "korrekthedskassen" - mod barnets bedste. Men straffer hårdt med sanktioner, når du går i mod "korrekthedskassen" - for barnets bedste.

Når jeg bruger udtrykket staten, mener jeg samtlige myndigheder og instanser. Der findes ikke en skurk, men mange.