Underretninger kan ske til en kommune, ankestyrelsen, det familieretslige system. Politianmeldelse sker i ordets betydning til ordensmagten.
Hvad sker der, når nogen bekymrer sig for dit barn eller ungens velbefindende - og hvem kan ytre sin bekymring?
Det kan alle!
En underretning kan indgives via telefon eller på skrift af dig, din eksparter, af din nabo, venner eller familie, pædagogen eller skolelæreren - altså af alle der har kendskab og viden, der giver anledning til bekymring, det ønskes at de sociale myndigheder skal undersøge dybere.
Underretninger kan gå fra de mindre bekymringer til de helt hårde, hvor der kan være tale om overgreb fysisk, psykisk eller seksuelt.
Du kan erfare, et af disse to scenarier
- Enten er du den forælder som underretter eller anmelder din bekymring for dit barn eller unge.
- Eller du kan være den forælder, som skal partshøres i en underretning eller anmeldelse, hvor "nogen" ytrer en bekymring for dit barn eller unge.
Jeg kan desværre ikke skåne dig fra virkeligheden, hvor gabet mellem myndighedernes fortælling om, hvor meget de gør for dit barn eller unges bedste, dit og jeres todelte familie, og det som ofte erfares ske, er markant stort.
Jeg lukker op for Pandoras barske æske, en virkelighed du skal kende til. Jeg lader dig ikke i stikken. Vi tager de gode råd til sidst i denne lektion.
Med min viden og erfaringer i Kids Rescue, vælger jeg at dele emnet underretninger ind i følgende kategorier:
Falske anmeldelser er desværre noget der sker. Der er forældre der i kampen om barnet, vælger uberettiget at indsende en falsk anmeldelse/underretning til enten politiet eller de sociale myndigheder.
Dette er tragisk, da det medfører store omkostninger for den forælder der uberettiget anklages og især barnet. For barnet vil sådan en falsk anmeldelse/underretning medføre, at barnet gøres til et offer, hvilket kan få livslange psykiske konsekvenser, fordi barnet får påtvunget følelser, der reelt ikke er sket.
Men udover den direkte skade det har for den anklagede forælder og barnet, medfører det ligeledes en anden kedelig effekt, at fremtidige forældre der indsender en berettiget anmeldelse/underretning, ofte mødes med skepsis og mistro.
Derfor behandles mange anmeldelser/underretninger af myndighederne, som var de falske.
De falske anmeldelser er kendetegnet ved, at det typisk er en overgrebsforælder, der gennem stalking by proxy anklager den forælder, der reelt forsøger at beskytte barnet, med henblik på at sygeliggøre den beskyttende forælder, så overgrebsforælderen kan få fuld kontrol over barnet, og dermed også kontrol over den beskyttende forælder.
Eller som en mindre del, en forælder der i kampen om barnet, uberettiget indsender en anmeldelse til politiet eller de sociale myndigheder som hævn, eller for bare at vinde sagen.
I Kids Rescue tager vi kraftigt afstand fra falske anmeldelser/underretninger, og vi henstiller på det kraftigste til, at I som forældre ikke udsætter hinanden eller jeres fælles børn for sådan en bevidst handling.
Det som karakteriserer disse anmeldelser er, at de er virkelig tragiske, da disse omhandler en forælder, der er overbevist om, at der er udøvet overgreb imod fællesbarnet. Dette er dog reelt ikke sket. Forælderen der anklager, er dog fuldt ud overbevist om det.
Den forælder der anklages, vil derfor helt naturligt føle, at den anden forælder bevidst forsøger at ødelægge dennes forhold til fællesbarnet, hvorfor denne forælder går til modangreb. Og så kører ”den onde cirkel”.
Den forældre der først anmeldte eller underrettede, vil føle frygt på sit barns vegne, da denne fortsat er overbevist om, at der rent faktisk sker overgreb, hvorfor denne forælder naturligt vil føle, at den anden forælder ikke er værdig til at se fællesbarnet. Altså alene grundet misforståelse, alene baseret på tro, skabes nu en konflikt, der hurtigt tager overhånd.
De sager er hjerteskærende, da et barn udsættes for voldsomme og traumatiserende skader ofte både fysisk, psykisk og lider under psykosomatiske reaktioner.
Den triste omstændighed ved de reelle anmeldelser/underretninger er, at de alt for ofte behandles, som var de falske af systemet, og derfor ikke altid tages alvorligt nok. Især ikke i skilsmissesager.
Dette er et konkret problem, som især sker både i kommunen, det Familieretslige system og hos politiet.
Det ses ligeledes ofte ske, at en reel underretning fra en forældre, kan blive vendt modsat.
På den måde kan myndighedens stereotypiske opfattelse af forælderen der underretter, blive selvforstærkende.
Underretningen kan dermed medføre, at der træffes afgørelser i mod barnets bedste. En kritisk røst kunne sige, at dette sker for at lukke munden på underretteren og en måde, hvorved systemmæssige fejl, der reelt virker som overgreb, ikke bliver taget op til en åben, nysgerrig dialog og samtale, men elegant fejes ind under gulvtæppet.
Måden myndigheder og instanser (Kommune, Ankestyrelsen, det familieretslige system, regionenernes børnehuse & politiet ) håndterer de reelle underretninger og anmeldelser på, er oftest fuldkommen uforudsigeligt.
En af årsagerne til at nogen børnesager går helt galt, skal findes i en kombination af myndighedernes ofte manglende objektivitet, og ofte manglende nysgerrighed i at finde frem til årsagerne til, hvorfor et barn evt. mistrives.
Yderligere er der ofte mange instanser involveret, som siger de samarbejder tværfagligt og helhedsorienteret, men udviser det oftest ikke i praksis. De deler således ikke informationer og konklusioner. Det betyder en forælder kan “spille” på, at de forskellige myndigheder og instanser ikke kommunikerer sammen, hvilket muliggør at en forælder kan manipulere udsagn tilpasset, hvilken instans der kommunikeres med.
Jeg kalder det for en pseudo-konflikt, hvor den ene forælder har begået eller begår overgreb imod den anden forælder eller barnet.
Befinder forælder og barn sig i en psuedo konflikt (beskrevet i modul 4), er man som ofte pårørende til ”et eller andet”. Hvad ”et eller andet” reelt er, burde være både familieretslige systems eller kommunernes ansvar og opgave, at finde ud af.
Det er ikke bare svært at være pårørende, det kan reelt ende med at blive invaliderende for hele familien… også for børnene!
I denne situation opleves ofte, at familien bryder helt sammen.
Hvordan en underretning eller anmeldelse bliver håndteret, er meget uforudsigeligt.
Nogle gange griber myndighederne ind øjeblikkeligt, andre gange tøver de, og det bliver begyndelsen på en længere udredning og undersøgelse. Ofte tages en underretning eller anmeldelse ikke alvorligt. Det ses ofte ske, hvor det er en forælder der underretter eller anmelder, at denne bliver vendt modsat, hvorfor hensigten og nødråb om hjælp, bliver overhørt.
Er der tale om en forælder der udøver stalking by proxy i en højkonflikt jeg kalder for en pseudo-konflikt og er verdensmester til at pseudo-mentalisere, bliver det for den beskyttende forælder ofte begyndelsen på et langt sejt træk.
Det betyder, har man som forældre en anden ideologi, tro, viden og holdning til konstellationen familien, er der stor risiko for, at blive gjort forkert i ens dispositioner og valg i forhold til, hvad man som mor eller far finder bedst for sit barn eller ung.
Forklaring
Danmark har inkorporeret lovgivningsmæssigt FN´s artikel 5 i Barnets Ret.
Staten Danmark har reelt overtaget forælderens ansvar i forhold til "opdragelse" og "dannelsen" af barnets læring og udvikling på alle områder - her er et udpluk:
- Det helt lille barn har ret til (LÆS SKAL) pasning i dagpleje, vuggestue og børnehave.
- Det lidt større og helt store barn har ret til skolegang og uddannelse (LÆS SKAL) - og dermed menes, DEN skolegang eller DISSE uddannelser, der er defineret og forudbestemt af staten.
- Børn har ret til sundhedsplejerskens tilbud i forhold til involvering i det, der vedrører det sundhedsmæssige, helbredsmæssige, og ikke mindst den omfattende undervisning i seksuelle og reproduktive rettigheder, defineret i FNs konvention om barnets rettigheder (LÆS SKAL) - UDEN samtykke og UDEN information, orientering og inddragelse af forælderen.
- Børn har ret til vaccinationsprogrammer defineret af sundhedsmyndigheden eller FN WHO (LÆS SKAL).
- Børn har ret til at modtage DE tilbud, der vedrører mentale sundhedsmæssige tilbud til bearbejdning af symptomer og reaktioner, der tilbydes i kommunen, lægen eller i psykiatrien. Herunder medicinsk indgreb. (LÆS SKAL)
Det forventes altså i Danmark, at vi som forældre skal handle og prioritere på en bestemt måde. Det gælder som tidlige udtalt lige fra barnets fødsel, vuggestue, børnehave og skole.
I forhold til disse alvorlige problematikker, går jeg i det åbne video-opråb i serien "begreber som tolkes forskelligt alt efter myndighedsspor" helt i dybden det som er sket og bliver forsat mere indgribende.
Min påstand er, at hverken mor eller far har nogen rettigheder over deres barn eller unge. Se del 9. Ligestilling og forældrerettigheder - du arbejder videre med i modul 3. lektion 3.9.
Men hvad er det som sker, når underretters fokus er på "korrekthedskassen og samfundssind".
På nedenstående kommer jeg ind på fire områder, hvor børn og unge og vi som samfund bliver tillært viden eller adfærd, der er ensporet, ukritisk, og er en decideret farlig form for indoktrinering.
Derfor er der utallige forældre med sunde værdier, kompetencer og ressourcer der erfarer underretninger alene baseret på, at man gør noget andet, end det vi som samfund eller fagpersoner der omgiver barnet, i følge korrekthedskassen finder mod barnets bedste.
Det er en problematik Kids Rescue erfarer, har taget overhånd. I virkeligheden mod barnet bedste og mod konstellationen familien.
Bedøm selv - men en viden der kan have betydning for dig, når du skal navigerer og kommunikerer med fagpersoner, der kan se ting udelukkende fra det perspektiv, nogen har defineret som rigtigt eller forkert.
INDOKTRINERING
Det er at pådutte nogen en bestemt holdning eller mening ved langvarig, intens eller systematisk påvirkning.
Det rangerer fra opdragelse, instruktion og politisk indflydelse til direkte hjernevask, som jeg kalder for programmering.
I modsætning til anden undervisning handler indoktrinering om, at få et individ til at omfavne en given doktrin uden at stille spørgsmålstegn ved det.
Det sker i daginstitutionerne - det sker i skole og uddannelsessystemet.
Det sker over alt i civilsamfundet.
EN GIVEN DOKTRIN
Det begreb refererer til en fastlagt trosretning, lære eller princip, der anses for at være absolut eller uomtvistelig inden for en bestemt kontekst.
Det kan også henvise til en bestemt teori, filosofi eller lære, der anses for at være velkendt eller etableret af en bestemt gruppe mennesker. Imidlertid kan brugen af en given doktrin også have en negativ konnotation, hvor den antyder, at den bliver ukritisk eller dogmatisk accepteret uden kritisk tænkning eller vurdering.
EN NEGATIV KONNOTATION
Det begreb refererer til den følelse eller betydning, der ofte er knyttet til et bestemt ord, udtryk, begreb eller handling, og som typisk opfattes som dårlig, uønsket eller upassende af mange mennesker.
Det kan være den emotionelle eller kulturelle betydning, der er knyttet til et ord eller udtryk, ud over dens bogstavelige definition i en ordbog.
En negativ konnotation kan være subjektiv og afhænge af kulturelle, sproglige eller personlige faktorer, og den kan variere fra person til person eller fra kultur til kultur.
Det er vigtigt at være opmærksom på den konnotation, som ord eller udtryk kan have, da den kan påvirke, hvordan ord og udtryk bliver opfattet eller fortolket af andre mennesker.
AT VÆRE DOGMATISK
Det indebærer at fastholde en bestemt overbevisning uden at åbne op for udfordringer, kritik eller ændringer.
Det kan involvere en mangel på fleksibilitet, åbenhed eller kritisk tænkning og kan ses som en hindring for at overveje alternative perspektiver eller ændre ens synspunkter baseret på ny information.
Når den før nævnte doktrin bliver dogmatisk accepteret, betyder det, at den bliver ukritisk og ubetinget accepteret, uden at der er plads til at stille spørgsmål eller reflektere over dens gyldighed eller relevans.
Derfor kan brugen af en given doktrin og en dogmatisk holdning begrænse mulighederne for kritisk tænkning, åben debat og udvikling af en nuanceret forståelse af den verden vi lever i - både historisk set og nutidsmæssigt.
Det er vigtigt at være opmærksom på potentielle dogmatiske tendenser og arbejde for at fremme en åben og reflekteret tilgang til ideer og overbevisninger, der tillader en konstruktiv udforskning af forskellige perspektiver og muligheder."
Hvad gør kommunen når de modtager en underretning?
Når kommunen modtager en underretning skal det vurderes indenfor 24 timer, hvilken kategori en bekymring tilhører. I den vurderingsproces behøver de ikke, at involvere eller orientere dig som forælder.
Det kan nemt være, at socialrådgiveren i kommunen blot vælger, at orientere dig som mor eller far længe efter modtagelsen af en underretning. Man kan ikke regne med, at det ikke betyder, at kommunen ikke har en bekymring, som de vil, kan, og skal agere på, men blot vælger, at trække det ind som en opgave i rækken af andre.
Som udgangspunkt er det socialrådgiverens opgave, at undersøge om dit barn, jer som familie, kunne have behov for hjælp og støtte.
Kommunen modtager utallige underretninger hver dag, og langt de fleste bliver hurtigt lukket efter en samtale med dig eller jer som forældre.
Er der forhold eller særligt ting, som kommunen ønsker at undersøge nærmere, er det her hvor de kan finde på alt efter barnet alder, at iværksætte en børnesamtale. Det kan være socialrådgiveren finder det nødvendigt, at iværksætte en paragraf 50, altså en børnefaglig undersøgelse. Denne vil udmunde i en handleplan, hvor der vil fremgå, hvilke initiativer kommunen mener, kunne være gavnlige for jeres barn, ung eller jer som familie. Det kan være, at konklusionen bliver, at der ikke er behov for hjælp og støtte.
Skal jeg ellers forsøge at beskrive metaforisk, hvordan en kommunes ager når de modtager en underretning, håber jeg denne forklaring giver mening for dig:
"Sidder barnet på komfuret?" Ja eller Nej? Er komfuret tændt?" Ja eller Nej? Eller "befinder barnet sig bare ude i køkkenet", implicit betyder det, at kommunen tolker og vurderer, at der er absolut ingen akut bekymring og ingen her og nu fare på færde.
På den baggrund, kan en socialrådgiver i kommunen agerer øjeblikkeligt, og har retten til at træffe hårde beslutninger. Det kan ske, at de uden dit samtykke og viden tager kontakt til barnet eller den unge. I den helt hårde konsekvente ende af skalaen, har en kommunen retten til at hente et barn i daginstitutionen, skolen eller hvor barnet befinder sig, hvis de finder det nødvendigt at skærme og beskytte.
Uanset hvordan en kommune vælger, at gå videre i deres behandling af en underretning, er ganske uforudsigeligt at forudsige. Også i forhold til deres vurdering, beskrevet i min metafor om komfur situationen.
Hvad hvis underretningen handler om overgreb eller vold?
Hvis nogen underretter om overgreb eller vold, vil du kunne læse på borger.dk, at kommunen vil tage sådanne en underretning meget alvorligt.
Det er så her, at Kids Rescue erfarer, hvordan en kommune agerer på en alvorlig underretning og bekymring, er meget forskelligt. Årsagen til det kan være mange, men bunder i, hvordan de undersøger og involverer relevante personer omkring barnet, den unge og familien.
Har kommunen tidligere haft kenskab til jer som familie, eller er der allerede en åben sag i familieafdelingen, kan dette have betydning for, hvordan en socialrådgiver eller det sociale team i kommunen, vælger at agere.
Kommunen kan hurtigt sætte nogle tiltag i gang for at beskytte et barn eller ung. De kan på samme måde vælge ikke, at se på det underrettede med samme bekymring som underretter.
Kommunen kan også involvere politiet, som kan herefter kan starte en efterforskning. Det sker typisk ved involvering af regionens børnehus. Sådanne et træk kan gå lige fra enkelte samtaler til videoafhøring af barnet. Alt efter udfaldet, kan børnehuset iværksætte en lang række initiativer, for således at få afdækket, hvorvidt barnet eller den unge har været udsat for vold eller ej.
Det er reelt kommunen eller politiets pligt at inddrage regionens Børnehus, hvilket jeg kommer ind på i lektion 2.4. Ifølge loven skal der blot to forskellige aktør til at kunne aktivere regionens børnehus, hvorfor det er lidt en gråzone - som alt andet i lovgivningen.
MEN, det sker, ofte endda, at det tydelige barn bliver overhørt og endda gjort forkert, når nødråbet udvises til fagpersonerne, der omgiver barnet eller den unge. I det åbne video-opråb "Rødt flag til de børnesagkyndige undersøgelser" og "Børnesamtalen er en trussel mod barnet" kommer jeg med flere eksempler på dette. Se lektion 2.7 og 2.8.
Det ses ofte, at et barn eller ung siger noget højt til en voksen, typisk pædagogen eller skolelæreren, og så tolkes der forkert på det barnet i virkeligheden beretter om.
Fejl sker, og i alt for stort et omfang! Jeg tænker, at dette forklarer, hvorfor forældre oplever mange forskellige overvældende hårde konsekvente situationer, der reelt går mod barnet bedste og umyndiggør en forældres kompetencer.
Et emner jeg snart går endnu dybere med i serien "Det massive plot mod børn, unge, forældre og familier - globalt og i Danmark, når jeg zoomer ind på det som sker i Danmark..
Hvad hvis kommunen ikke gør nok?
Hvis du eller nogen anden mener, at kommunen ikke gør deres arbejde godt nok, kan man gå til Ankestyrelsen. Deres opgave er, at de skal sikre, at en kommune overholder reglerne. At vi som borgere har denne mulighed, er ikke det samme som, at Ankestyrelsen ser samme alvor, som underretter. Deres fokus er på, hvorvidt en kommune følger lovgivning og ikke det bløde menneskelige.
Skulle Ankestyrelsen træde i karakter, er det normale, at en kommune oftest ikke er villig til at ændre deres tilgang. Værktøjskassen med de "beskidte" knep trækkes oftest frem, således de indenfor Ankestyrelsens anmodninger udviser, at de på den ene side gør det Ankestyrelsen beder dem om lovgivningsmæssigt, men dette fører oftest ikke til en anden konklusion.
Jeg har i Kids Rescue fået vendt en kommunes tilgang via Ankestyrelsen mange gange. Men så er vi tilbage til modul 6 - Bliv din egen sagsleder, da den tydelige, konkrete, hårde, nuancerede kommunikation underbygget med det faktuelle, altså evidensen i sagens akter, bliver alt afgørende.
OPSUMMERING
Som forældre kan du befinde dig i enten situation A eller B
A: Dig som underretter eller anmelder
B: Dig som skal partshøres i en underretning eller anmeldelse
Jeg vil forklare begge scenarier nærmere.
Dig som underretter eller anmelder
Den forældre som er nødt til at underrette de sociale myndigheder, altså din kommunens familieafdeling grundet et eller flere bekymrende forhold der vedrører dit barn eller jer som todelt familie.
Der kan ligeledes være situationer, hvor der kan være grund til at underrette en kommunes familieafdeling, hvis der er udfordringer i kommunikationen med daginstitution, skole, sin familiebehandler - altså bekymrende forhold eller en bekymrende tilgang til sit barn, dig eller jer som forældre, et samarbejde som lider og det enten besværliggør eller umuliggør rette fokus og tiltag på jeres barn.
Der er også de situationer, hvor man som mor eller far bør politianmelde efter en særlig episode, grundet overgreb, vold, psykisk, fysisk eller grundet mistanke om seksuelt krænkende forhold.
Det er altid vigtigt inden man træffer valg om, at sende en underretning eller politianmeldelse, at man overvejer, hvad man ønsker at opnå ved sin inddragelse af kommune eller politi.
Vil din underretning gavne og skærpe opmærksomheden omkring en flere problematikker, som du ønsker hjælp til finde gode sunde løsninger på?
Vil din underretning underbygge dine tidligere påtalte udfordringer, således understøtte din eventuelle sag i kommune eller det familieretlige system.
Hvis du vælger at inddrage politiet med en anmeldelse efter en hændelse eller episode, hvad er din reelle hensigt, og hvad ønsker du at opnå?
Der er bestemt forældre, der overvejer at politianmelde efter et overgreb på enten dem selv eller sit barn, men tøver og får af frygt for repressalierne det aldrig gjort. En manglende politianmeldelse kan blive en udfordring senere i din sag, da du vil kunne blive mødt med spørgsmålet til din påstand, politianmeldte du? Ofte henlægger politiet hurtigt en anmeldelse grundet manglende beviser for det som er sket. Andre gange bliver det her, at en forældre også skal forholde sig til en rettergang med anklagen vold.
HUSK AT OVERVEJe bEVIDST og klogt
Tænk - tast - tal (skrive) - Det er et udtryk man lærer inde i militæret i forbindelse med radio kommunikation. Jeg elsker metafor, da det ofte beskrive det, man særligt skal være opmærksom på - nemlig, at en hver handling eller mangel på handling, begge får en konsekvens. Spørgsmålet er så, hvad bliver konsekvensen?
Scenarie 1 - Du har ingen kontakt med kommunen.
Laver du en underretning eller anmeldelse vil det medføre, at du som forældre med delt forældremyndighed, med stor sandsynlighed vil blive inddraget af kommunen efterfølgende. Er du klar til det nu? Er det den rette timing? Har du forberedt dig grundigt, således du er klar til en tydelig, konkret, sober, måske hård samtale, hvor du har lært og bevidst om, hvad det vil sige, at holde sig på egen banehalvdel i kommunikationen, således du undgår unødig støj helt fra begyndelsen?
Du skal vide, at når kommunen bliver inddraget, så vil din underretning og henvendelse enten blive henlagt efter partshøring af modparten, eller det bliver begyndelsen på første møde, hvorefter kommunen enten henlægger og lukker sagen, eller det bliver begyndelsen på en kommune, der kan iværksætte en lang række initiativer, trukket op af deres standard-kasse.
Hvad er dit formål med din henvendelse - ønsker du hjælp og støtte til initiativer du finder bedst for dit barn og dig som forældre - eller ønsker du hjælp til at styrke forældreskabet mellem jer?
Har du overvejet om denne kontakt og potentielle konsekvenser vil gavne dit barn og dig som forældre? Eller er der risiko for, at det du ønsker ikke vil kunne indfries.
Er du klar på, at dette kan blive begyndelsen på, at jeres barn ligeledes vil blive inddraget, måske begyndelsen på striben af "tilbud", som kan have konsekvenser, hvis du ikke siger ja-tak?
Stil dig selv spørgsmålet: Er der andet du selv kunne gøre? Er det nu, du skal forsøge, at få din ekspartner til at samarbejde om initiativer, hvor i samarbejder om at inddrage en privat aktør. Et eksempel på det kunne være, at inddrage en privat familieterapeut eller hvad der kunne give mening alt efter problematikker.
Det jeg forsøger, at sige er, er du klar til det som kommer efterfulgt af din underretning? Er andre muligheder udtømte, så du ikke kan undgå involvering af de sociale myndigheder, eller kunne du investere i anden løsning. Husk, børnesager slider både menneskeligt og økonomisk, hvorfor investering af privat initiativ som en dygtig familieterapeut, vil give et hurtigere, bedre og i sidste ende en økonomisk omkostning, der er mange gange billigere, end det du kan risikere på den lange bane.
Senarie 2 - Du har kontakt med kommunen og du har allerede en åben sag.
Vil en underretning til de sociale myndigheder styrke eller svække din bekymring? Kunne der være en anden og blødere måde, at italesætte og inddrage kommunen på? Eller er det nu, at du skal underrette, fordi det som sker, skal stoppes og du ønsker samtale og samarbejde om rette løsninger, der kan afhjælpe det svære og problematiske.
Ligger der i forvejen utallige underretninger i kommunen, skal du overveje, hvorvidt endnu en underretning enten vil lave støj eller understøtte dine udsagn i din sag. Der er situationer, hvor det er bedre at samle op på det, som sker i dagbogsform og bruge disse konkrete eksempler på episoder senere i din sag - altså på det strategisk rigtige tidspunkt. Dagbog betragtes som evidens, hvorfor det er vigtigt at notere alt relevant.
Vær bevidst om, at i børnesager inddrages ofte flere myndigheder og instanser. Du skal hele tiden tænke på, hvordan din involvering på skrift og tale kan understøtte og underbygge dine påstande, om det som er sket eller sker.
Dig som skal partshøres i en underretning eller anmeldelse
Det opleves som særligt angstprovokerende, når man som mor eller far modtager en underretning eller anmeldelse.
Det normale er, at man som forældre enten modtager et opkald eller brev i sin e-boks fra socialrådgiveren i sit barns bopælskommune.
Mødet med "systemet" i denne form for kontakt, giver mange forældre tankermylder, angst og stor utryghed og følelsen af usikkerhed får frit spil. For hvad handler det om? Hvad kan konsekvensen blive?
Det er nu jeg ofte siger sætningen, "træk nu vejret helt dybt og med en langsomt udånding!
Katastrofetanker opstår ofte grundet den generelle manglende tillid til kommunen. Og kommunen er et ukendt lukket land, som forældre finder utrygt.
Derfor kan mødeinvitationen virke mere som en rutchebanetur, end en lettelse over, at der måske er hjælp at hente.
Jeg har endnu en metafor jeg plejer, som tidligere sportsdykker at sige til forældre: "Frygt ikke havet, men hav respekt for de massive kræfter, som du vil kunne møde i dybet. Det er den manglende respekt for havet, hvor panikken pludseligt kan opstå i en vanskelig og overvældende situation. Det er panikken man kan drukne af. Derfor trænes der, som sportsdykker netop i de tænkte katastrofe situationer, der grundet viden, ro, fokus og overblik, at panikken helt kan undgås og en potentiel farlig situation afværges".
Det er det samme, som jeg anbefaler en forældre skal, bare i en helt anden kontekst, nemlig konteksten, hvordan håndterer du din partshøring af en underretning på dig eller dit barn?
Nogen modtager blot besked om, at skulle møde op til møde på kommunens kontor, uden kendskab til indholdet af underretningen. Andre modtager underretningen med det samme. Mange socialrådgivere vil helst holde på underretningens indhold, således de opnår en samtale med dig, uden du er forberedt, og ser din umiddelbar reaktion på den underrettede bekymring. Du har ret til aktindsigt i din underretning, men kommunen gør ofte alt for, at holde på indholdet i underretningen til de har holdt møde med dig.
Min metafor om sportsdykkeren, der netop skal træne og forberede sig på tænkelige scenarier, giver ikke rigtigt mening, hvis du ikke har kendskab til underretningen inden din partshøring.
Du har ret til at anmode om fuld aktindsigt i dit og dit barns cpr. nr. og deriblandt aktindsigt i underretningen på dig eller dit barn.
Hvorvidt du skal sige ja-tak til et partshøringsmøde med kommunens socialrådgiver eller om du vælger, at din partshøring skal foregå skriftligt, er en beslutning ingen kan rådgive dig sagligt om, med mindre man har din sag helt under huden. Der kan være fordele ved at møde op face-to-face. Der kan være fordele ved, at forholde sig på skrift, mod det normale set med kommunen - systemets øjne. Forældre der benytter sig af skriftlig partshøring frem for et møde, hvor underretningen gennemgås og dialog og samarbejde kunne indledes, går mod normen, men du har ret til det. Hvordan kommunen vil se på denne form for kontakt og dialog, kan ikke forudsiges. Fordelen ved det skriftlige er, at alt står sort på hvidt kommunikativt. Det som kan tale i mod er, at det netop er din mulighed for, at kunne opnå sympati og en god dialog - altså opstart på et samarbejde, der kan gavne dig senere i din sag.
Det som taler i mod deltagelse i et underretningsmøde er, at det du siger, kan fordrejes, tolkes anderledes, din arousal som kan udvises i tone, sprog, kropssprog, din argumentation der kan blande andre uvedkommende emner ind, som er lagt fra mødeformens agenda, kan medvirke til at socialrådgiveren får et stereotypisk billede af dig. Sker det, har du en modspiller.
Vær bevidst om, at går du et forløb i det familieretslige i møde, vil kommunen blive bedt om en udtalelse. Derfor er ens tilgang til samarbejde med kommunens socialrådgiver vigtigt.
I modul 6 - Bliv din egen sagsleder - lektion 6.6 - går jeg helt i dybden med, hvordan du kan forholde dig og hvordan du forbereder dig til dit møde med kommunen.
Er du blevet politianmeldt
Er du blevet politianmeldt vil kommunen med stor sandsynligvis enten få informationen direkte fra politiet eller din ekspartner vil vælge at orientere - altså underrette kommunen. Er der en præserende familieretsligt forløb, vil familieretshuset eller retten ligeledes blive orienteret.
Her er det forudsigelige, at alt hvad som sker også er ganske uforudsigeligt! Desværre et vilkår!
Jeg kan igen gentage sætningen, "træk nu vejret helt dybt".
Hvorvidt en politianmeldelse kan eller vil få betydning øjeblikkeligt, på den kortere bane eller den lidt længere bane, er unikt for hvert et scenarie.
Når en forælder bliver politianmeldt er dette typisk i forbindelse med en særlig episode, hvor anklagen kan være overgreb, vold, psykisk, fysisk eller mistanke om seksuelt krænkende forhold.
I denne situation vil kommunen og det familieretslige system se på, hvorvidt barnet har været til stede eller på nogen måde overværget det hændte, som der anklages for.
Dette vil myndighederne bruge som vurderingsgrund til, hvorvidt de ser det nødvendigt at skærme og beskytte barnet, mens politiet undersøger sagen. Finder politiet grundlag for en sigtelse, vil sagen blive videregivet til domstolene. Har man samtidigt en sag i kommunen eller i det familieretslige system, vil de oftest afvente rettens endelige dom. På den måde, kan man som forældre stå i en situation, hvor man skal forholde sig flere myndighedsspor på en gang. Det er ganske opslidende!
Det kan også være, at du som forældre anklages for overgreb mod barnet. Sker dette er det myndigheder og politiets pligt, at inddrage regionens Børnehus, hvilket jeg kommer ind på i lektion 2.4
Det typiske som sker i efterforskningen hos politiet.
- Politiet efterforsker anmeldelsen: Når politiet modtager anmeldelsen, vil de vurdere, om der er tilstrækkelige beviser eller mistanke til at starte en efterforskning. Afhængigt af situationen kan politiet foretage afhøringer, indsamle beviser, eller foretage undersøgelser for at klarlægge omstændighederne.
- Anmeldelsen kan blive henlagt: Politiet kan vælge at henlægge anmeldelsen, hvis der ikke er tilstrækkelige beviser eller mistanke om en forbrydelse. Dette kan være frustrerende for den anmeldende forælder, hvis der ikke er nok beviser til at støtte deres påstande. En henlæggelse grundet manglende beviser, er ikke det samme som, at en hændelse eller episode aldrig er sket. Dette er alene et udtryk for, at politiet ikke har beviser til, at kunne fastholde en sigtelse.
- Retssag og rettergang: Hvis politiet finder tilstrækkelige beviser til at rejse tiltale, kan sagen ende med en retssag og rettergang. Det er en kompliceret og tidskrævende proces, hvor både anklager og forsvar præsenterer deres argumenter og beviser for retten. Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at der er retssikkerhed og at en endelig dom, er det samme som, at det er sket. Det kan jeg desværre ikke. Der er utallige sager, hvor bevisbyrden er så svag eller slet ikke er tilstede, men dommeren alligevel dømmer en forudrettet forældre, der reelt intet har gjort. På samme måde ses den ene krænker eller voldsmand/kvinde gå fri.
Situationerne er mangfoldige og dette er blot et udpluk af senarier.
Uanset om du er den underrettede (anmeldte) eller den som underretter (anmelderen), er din tilgang, det du vælger at kommunikere af budskaber i skrift eller tale, og måden du underbygger dine udsagn på, altså alt afgørende.
Måden du vælger at kommunikere på i skrift eller tale, er på ingen måde ligegyldigt.
Dine udsagn skal underbygges klogt og præcist.
Dette kommer jeg ind på i modul 4 - Lektion 4.5 | Kommunikationen -Træd på bremsen og tag styringen!
Jeg vender hele tiden tilbage til det jeg kalder for "din storytelling". Dette går vi helt i dybden med i modul 6 - workshop og din opgave. Fordi, uanset om du er underretter eller den som der bliver underrettet på, så er måden og din tilgang i sådanne en situation meget vigtig.
Alt hvad som sker i forbindelse med en underretning eller anmeldelse, får du behov for senere i din sag. Det er uanset om vi taler om det kommunale myndighedsspor eller det familieretslige.
Uanset dit scenarie, husk at bevar roen, overblikket og træk vejret!
Jeg guider dig hele vejen, således du via strategiske, kloge træk og en sikker, tydelig underbyggende kommunikation, som overhovedet muligt, så du kan navigere sikkert gennem underretning og anmeldelses situationen - og dette uanset dit scenarie.
Dette undervisningsmateriale klæder dig på til mødet med det eneste forudsigelige, nemlig at alt hvad som sker, er uforudsigeligt.
Mange forældre har behov for råd og vejledning til, at kunne håndtere de afgørende og overvældende situationer, der løbende opstår.
Du kan vælge, at inddrage og sparre med mig som din coach, således du forsøger helt fra begyndelsen, at undgå fatale fejl i din navigering og kommunikation.
Har du behov for HER & NU HJÆLP-STØTTE, så tag gerne fat i mig - klik her...